Lokalitet

Livscyklusfase

Miljøpåvirkning

Væsentlighed

Beskrivelse

3

2

  
+

Topografi
Ændringer i de fysiske omgivelser i området forventes at have en lille miljøpåvirkning på flora og fauna, idet det er et krav i projektet, at landskabet berøres mindst muligt, og der i stor udstrækning tages hensyn til den eksisterende topografi i planlægningen.

-

-

0

Byzone

 
  
2,3

 
  
10

 
 
+

Omkringliggende beboelse, institutioner og virksomheder
Der er boligområder og skole i umiddelbar nærhed af byggeriet, som især vil blive generet af eventuel støj, m.m. fra byggeri og drift.

3

10

+

De miljømæssige konsekvenser for bygværket fra den omkringliggende beboelser, industri m.v. er ubetydelig, idet der i forvejen er et skolebyggeri og en del af aktiviteterne fra dette overflyttes.

  
2

  
10

  
+

Nabogener
Støj og vibrationer under byggearbejdet kan lokalt give gener for nabobebyggelser. Her vil det mest berøre Ulshøjskolen, der ligger tættest. Byggeriet vil dog for en dels vedkommende foregå i ferieperioden, så påvirkningen vurderes at være begrænset.

 
3

  
10

 
+

Trafik
Støj fra trafik kan være generende for de nærliggende boliger. Skoler og institutioner vil være følsomme for meget trafikstøj.

2

6,10

+

Trafikken i forbindelse med byggeriet bidrager med vibrationer og luftemissioner (CO, CO₂, SO_x, NO_x, HC samt partikler). På virkningerne herfra regnes små i forhold til den øvrige vejtrafik, set i skolens livscyklus.

3

10

+

Der kører lidt tung trafik – f.eks. varer indlevering. Dette vurderes ikke at give anledning til væsentlige støjgener.

3

6,10

+

Trafikken bidrager med påvirkninger i form af støj, vibrationer og luftemissioner. Når skolen er taget i brug, vil personbiltrafikken og formodentligt den offentlige transport udbygges en smule jf. det større elevantal i forhold til Ulshøjskolen. Dette betyder, at støj og luftemissioner øges. Påvirkningen vil være størst om morgenen, når elever og lærerne møder.

3

1

++

Små børn er urutinerede trafikanter. Omkring skoler kan der være øget risiko for ulykker, idet der omkring mødetider er en øget biltrafik og samtidigt mange bløde trafikanter. Planlægning af veje, stier, parkering samt muligheder for af- og påsætning af passagerer kan i større eller mindre grad tage højde for denne risiko.

  
3

 
1

  
+

Transport
Placering af bygge- og anlægsprojektet i området giver anledning til påvirkning af områdets transportforhold. Når skolen er taget i brug, vil personbiltrafikken og formodentligt den offentlige transport udbygges en smule jf. det større elevantal i forhold til Ulshøjskolen.

3

1

++

Den nye placering af skolen kan betyde ændrede forhold med hensyn til sikkerhed på skolevejen.

2

6

0

Emissioner fra transporten af byggevarer (VOC, NO_x, CO, partikler) skønnes at spille en ubetydelig rolle set i skolens livscyklus.

2

6,10

+

I forbindelse med byggeriet vil der kunne opstå gener (støj og vibrationer) på grund af lastbiltransport af tunge materialer. Jordarbejder vil også give gener som støv, støj og vibrationer. Byggeriet vil være forholdsvist kortvarigt og for en stor del foregå i den nærliggende skoles ferieperiode.

Form og funktion

Livscyklusfase

Miljøpåvirkning

Væsentlighed

Beskrivelse

  
3

  
2

  
++

Arkitektonisk idé
En overordnet form, der er tilpasset terrænet giver en mindre påvirkning af landskabsudtrykket.

3

3

+

En jævn overflade giver mindre varmetab end en ru, riflet overflade, f.eks. med karnapper m.v. Overfladen kan derfor have betydning for energiforbruget.

3
2

3
4

++
+

Sammenbygning kan give helhed og sammenhæng i den interne logistik og betyde mindre materiale- og energiforbrug end enkeltstående bygninger.

  
2

  
4

  
+

Udformning, design og rum
Et kompakt byggeri har mindre materialeforbrug end et mere spredt byggeri.

3

3

++

Kompakt byggeri betyder en forholdsvis lille overflade i forhold til det indvendige rumfang, hvilket betyder et lavt varmetab.

3

3,11

++

Bygningens orientering i forhold til sol og vindretning har betydning for opvarmningsbehovet og for dagslysindfald.

3

3

++

Tag, ydervægge, men specielt glaspartier bevirker et stort varmetab. Der er dog mulighed for at anvende energiglas, hvorved varmetabet kan begrænses væsentligt.

3

3,11

++

Højloftede rum har større varmebehov, men mindre ventileringsbehov. Højloftede rum giver er dog ofte en fordel for indeklimaet. Det øgede varmebehov kan have betydelig miljømæssig betydning.

2

4,9

+

Bygningens udformning har betydning for omfanget af tilpasning af bygningsdele på byggepladsen, som medfører et spild f.eks. tilpasning af gipsplader eller –vægge. I udførelses- og ændringsfasen vurderes der, at der kan være tale om en betydelig miljøpåvirkning.

3

10

++

Bygningens form, indretning og materialevalg har betydning for resonans, vibrationer og støjpåvirkningerne fra driften samt for aktiviteterne i bygningen. Specielt støjpåvirkningen er stor og minimering heraf vurderes at være afgørende for anvendelsen af byggeriet.

3

3,11

++

Vinduernes placering og størrelse - samt rumformen har betydning for udnyttelsen af lysindfald og passiv solvarme. Ved hensigtsmæssig placering og orientering af glaspartier er det muligt at udnytte passiv solvarme.

3

3,4

+

Store gang- og trappearealer er dårlig udnyttelse af pladsen. Udnyttelse af nødvendige gangrum til opholdsnicher, sofagrupper m.m. kan mildne dette.

2

3,4

+

Optimering af et vejanlægs form kan minimere materiale- og energiforbrug.

 
3

 
5,8

 
+

Mål
Veje og fliser/belægning kan medføre ændrede muligheder for nedsivning af regnvand.

3

5,8

+

Ejendommens grundmål har betydning for nedsivning af regnvand pga. befæstelsesgraden.

 
-

 
-

 
0

Udtryk og stilretning
Enhver vurdering af udtryk vil være subjektiv. Der er desuden ikke en direkte sammenhæng mellem udtryk/stilretning og miljøpåvirkningerne.

 
3
3

 
11
12

 
++
+

Arbejdsprocesser
Indretningen og rummenes funktion har betydning for arbejdsmiljøet og indeklimaet. Især edb-udstyr, printere og kopimaskiner er belastende ved afgivelse af især varme, ozon og diverse VOC’er (Volatile Organic Compounds).

3

11

+

Køkkenaktiviteter bidrager med lugt, fugt og varme.

3

3

+

Indretningen har betydning for energiforbruget.

3

4

+

Indretningen har betydning for materialeforbruget.

3

3

++

Bygningens funktion har betydning for energiforbruget til opvarmning og belysning. F.eks. vil opvarmningsbehovet normalt være større i områder med stillesiddende arbejde end i områder med større fysisk aktivitet. Der kræves normalt en rumtemperatur på 21° C i beboelse eller ved stillesiddende arbejde.

 
3

 
1,2

 
+

Udenomsarealer
Grønne arealer, gårdanlæg, opholds- og legeplads opleves positivt af brugere.

3

1

+

Friarealernes kvalitet har stor indflydelse på trivslen.

 
3

 
11

  
++

Rumstørrelser
Rumformer og –størrelser samt rumfordelingen har betydning for behovet for ventilation og lys. Små rum giver større ventilationsbehov.

3

11

+

Personer bidrager især med CO₂, fugt, varme og VOC’er fra bl.a. kropssekreter og rygning, hvilket belaster indeklimaet. Mange personer i små rum kan betyde et dårligt indeklima.

3

3

++

Ønsker om store luftskifter kan evt. medføre et stort energiforbrug til mekanisk ventilation.

3

11

++

Kræves et godt rumlys, bør placeringen være med god mulighed for dagslysindfald.

3

10

++

Bygningens indretning har betydning for støjforholdene inde i bygningen samt for omgivelserne (resonans, vibrationer, dæmpning af støjniveauet). Det drejer sig om, hvor lydt der er, og f.eks. hvor meget trafikstøj, det trænger ind. Facader og især vinduerne har betydning for støjpåvirkningen udefra.

3

3,4

+

Hvis de samme aktiviteter kan udføres på mindre plads (i mindre rum), vil det alt andet lige betyde mindre materiale- og energiforbrug.

 
3

 
3,6

 
++

Varmeforsyning
For et lavenergibyggeri med en levetid på 50 år udgør anlægsfasen i størrelsesordenen 13% af energiforbruget (el og varme), driften 84% og nedrivning m.v. 3% af energiforbruget (Miljøprojekt 221,1993). For et traditionelt byggeri vil energiforbruget under drift således udgøre en større procentdel af det samlede energiforbrug. Det er dog stor forskel på energiforbruget pr. m² i forskellige bygningskategorier, ligesom der er en betydelig spredning på forbruget fra de mindst til mest varmeforbrugende.

3

3,6

++

Skolen forsynes med fjernvarme fra Asnæsværket. Energien produceres primært fra orimulsion (63,5%), mens 43,6 % af energien stammer fra kul. Resten (1,9%) stammer fra fuelolie (1998). Asnæsværket er elproducerende, og varmen er et biprodukt fra produktionen. Der er overskud af varme.

3

3,6

+

Påvirkningerne til luften afhænger af, hvordan man anskuer varmetilblivelsen. Da Asnæsværket primært er elproducerende kan varmen opfattes som et affaldsprodukt fra elproduktionen, og alle emissioner kan tillægges el. En anden måde er at fordele emissionerne relativt ved at lade dem følge energien - det vil sige, lade påvirkningerne fra emissionerne følge kilowatt-timerne. Ved denne metode vil emissionen blive følgende:

	CO2309 g/kWt
	SO20,838 g/kWt
	NOx0,677 g/kWt

3

9

+

Affaldsprodukterne fra energifremstillingen er bl.a. kulaske, flyveaske og slagge fra kul og aske indeholdende bl.a. nikkel og vanadium fra orimulsion samt gips. Produkterne fra produktion fra kul er "afsat til nyttiggørelse". Aske fra produktion fra orimulsion er afsat til indvinding af metaller og gipsen er gået til produktion af gipsplader.

3

3,6

++

De væsentligste effekter ved disse miljøpåvirkninger er forskydning af drivhuseffekten, forsuring, fotokemisk ozondannelse, næringssaltbelastninger og toksicitet for mennesker, fra bl.a. slagger og restprodukter fra røggasrensning.

3

3

+

Energiledelsesordningen (ELO) har opgjort de gennemsnitlige varmeforbrug i kWh pr. m² (fjernvarme incl. varmt vand og eventuelt uopvarmede arealer) for skoler på baggrund af registeret forbrug (jan. 97 til maj 99). Medianen for de registrerede skoler (420 stk. – primært fra 1970’erne) ligger på 113 kWh/m². 25%-fraktilen er opgjort til 94 kWh/m². Denne forventes umiddelbart at kunne overholdes ved nybyggeri.

3

3

+

Det forventede gennemsnitlige varmeforbrug er beregnet til 63 kWh/m₂.

3

3

++

For bygningerne er det drifts- og vedligeholdelsesfasen, der gennem hele levetiden bidrager med det største energiforbrug (opvarmning). 20% af Danmarks totale energiforbrug anvendes til boligopvarmning (BPS, 121, 1998).

3

6

++

Der vil forekomme emissioner til luft som følge af varmeforbruget.

 
3

 
3

 
++

Elforbrug
Elforbruget i drift udgør en væsentlig miljøpåvirkning. For byggerier er det som oftest det løbende elforbrug, som gennem livscyklus anses for at give anledning til det væsentligste forbrug – og dermed den væsentligste påvirkning.

3

6

++

Forbrænding af fossile brændsler medfører emission af bl.a. CO₂, som giver det største bidrag til drivhuseffekten.

3

3,6

+

Elforsyningen leveres af NVE, Nordvestsjællands Energiforsyning. Den el der leveres, stammer fra et samarbejde i det samlede el- og kraftvarmesystem øst for Storebælt incl. Bornholm. El produceres primært fra centrale anlæg (78,3%), mens 17,2 % af energien stammer fra decentrale kraftvarmeværker. Resten (4,59%) stammer fra vindmøller (1999).

3

3,6

++

CO₂ 410 g/kWh
SO₂ 0,90 g/kWh
NO_x 0,82 g/kWh.

3

3

+

Energiledelsesordningen (ELO) har opgjort de gennemsnitlige elforbrug i kWh pr. m² for skoler på baggrund af registeret forbrug (jan. 97 til maj 99). Medianen for de registrerede skoler (420 stk. – primært fra 1970’erne) ligger på 22,3 kWh/m². 25%-fraktilen er opgjort til 16,1 kWh/m². Denne forventes umiddelbart at kunne overholdes ved nybyggeri.

3

3

++

Det forventede gennemsnitlige elforbrug er beregnet til 17 kWh/m².

3

3,6

++

De væsentligste effekter ved disse miljøpåvirkninger er forskydning af drivhuseffekten, forsuring, fotokemisk ozondannelse, næringssaltbelastninger og toksicitet for mennesker, fra bl.a. slagge og restprodukter fra røggasrensning.

 
3

 
5

 
++

Vandforbrug
Det største vandforbrug stammer generelt fra driften.

3

5

+

Energiledelsesordningen (ELO) har opgjort de gennemsnitlige vandforbrug i kWh pr. m² for skoler på baggrund af registeret forbrug (jan. 97 til maj 99). Medianen for de registrerede skoler (420 stk.) ligger på 0,26 kWh/m². 25%-fraktilen er opgjort til 0,2 kWh/m². Denne forventes umiddelbart at kunne overholdes ved nybyggeri.

3

5

++

I en kilde (Energistyringshåndbogen, 1990) er opdelingen foretaget anderledes for bygningskategorier end ELO. For administrationsbyggerier ligger det registrerede årlige vandforbrug i drift gennemsnitlig på 0,75 m³ pr. m² (registreret forbrug baseret på 98 offentlige ejendomme). I den forbindelse er det opgjort, at gennemsnittet for de 25% mindst forbrugende administrationsbyggerier ligger på 0,06 m³ pr. m². Gennemsnittet for de 25% mest forbrugende administrationsbyggerier ligger på 0,9 m³ / m². Der er således en betydelig spredning i forbruget afhængig af installationer m.v., vaner og bygningsindretningen generelt.

3

5

++

Det forventede gennemsnitlige vandforbrug er beregnet til 0,275m³/m².

3

3

0

Energiforbrug og andre miljøpåvirkninger knyttet til vandforsyningen skønnes at være af mindre betydning.

3

5

+

Det største vandforbrug i et byggeris livscyklus ligger i driften. Vandbesparende installationer, anvendelse af sekundavand m.m. kan nedsætte vandforbruget.

3

5

+

Nye bebyggelser/anlæg på hidtil ubefæstede arealer kan betyde forringet nedsivning af regnvand.

 
2

 
6,10

 
+

Intern og ekstern transport
Trafikken i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder vurderes samlet til være ubetydelig. Lokalt kan der forekomme gener, især ved transport af meget store materialemængder.

 
2

 
4

 
+

Installationer
Byggeriets rum- og arealdisponering samt placering af installationer har betydning for materialeforbruget. F.eks. vil placering af toilet/køkken på 1. sal medføre større installationslængder end placering i stueetage.

2

4

+

Placering af føringsveje har betydning for materialeforbruget.

2

3

+

Placering af føringsveje har betydning for energiforbruget.

3

3,4,5

+

Fællesinstallationer, f.eks. toiletter, køkken, bad og vask, er ressourcebesparende.

 
3

 
9

 
+

Affaldshåndtering
Bygningens funktion har betydning for typen af affald, idet der f.eks. fra køkkenaktiviteter fortrinsvis vil være madaffald samt emballage, mens affaldet fra værksteder fortrinsvis vil være kemikalie- og papiraffald.

3

9

+

Affaldshåndtering indrettes med henblik på sortering af affaldsfraktionerne. Se under afsnittet med renovationsforhold (lokalitet).

3

9

++

Det er andelen af farligt affald, der udgør en væsentlig påvirkning. Der kan i driften være tale om – f.eks. lime, malinger, kemikalier fra fagundervisningen.

 
3

 
3

 
++

Ventilationsafkast
Varm luft indeholder energi, der tabes til omgivelserne, hvis det ledes direkte ud. Varmegenvinding begrænser energitabet.

3

3

++

Mekanisk udsugning kræver energi.

 
3

 
11

 
++

Rengøring
Rengøringsvenlighed og –metoder har betydning for anvendelsen af miljø- og sundhedsfarlige stoffer og dermed for indeklimaet. F.eks. er tæppebelægninger og ru overflader vanskelige at rengøre.

 
3

 
4,9

 
+

Drift og vedligeholdelse
Indbygget fleksibilitet medfører muligheder for at ombygge med mindre ressourceforbrug og affaldsmængder, hvilket er relevant hvor der ofte ombygges/ændres.

  
3

 
6,7,8

 
+

Ejendommens funktion
Ejendommens aktiviteter kan give direkte anledning til emissioner til luft (ventilationsafkast), til jord (glatførebekæmpelse, ukrudtsbekæmpelse), og til vand via spildevandet.

  
2

 
3

  
0

Anstillingsplads og depot
En hensigtsmæssig placering vil minimere transporten og dermed energiforbruget. Indenfor et forholdsvist lille område, vil miljøgevinsten trods alt være af mindre betydning.

 
3

 
3,6

 
++

Tag
Isolering har betydning for varmetabet fra bygningen.

3

3,6

+

Udformningen har betydning for varmetabet fra bygningen.

3

3,6

+

Der kan i taget indarbejdes løsninger med udnyttelse af solenergien.

3

3,11

+

Etablering af ovenlys betyder et øget dagslysindfald. Det kan dels betyde mindre energiforbrug til belysning, mere behagelig rumfornemmelse og mulighed for passiv solvarme. Samtidig kan varmetabet gennem et vindue være større end gennem et tag.

 
3

 
3

 
+

Facader
Facadens udformning (ru/glat), har betydning for varmetabet.

 
3

 
3

 
++

Vinduer
Anvendelse af energiruder kan betyde en begrænsning af varmetabet. Et større dagslysindfald (flere eller større vinduer) og vinduer mod solretningen (hvis muligt) betyder mindre behov for kunstigt lys og mulighed for passiv solvarme.

3

11

+

Der kan vælges vinduer, der er mere eller mindre støjisolerende.

3

3

+

Vinduesarealerne kan udvides, hvilket vil betyde bedre dagslysindfald, det kan også betyde større opvarmning med behov for ventilation til følge og evt. større varmetab.

  
3

  
5

  
++

Badeværelser/WC
Vandforbrug er en miljøpåvirkning. Ved valg af vandbesparende installationer kan forbruget begrænses.

 
3

 
5

 
++

Køkkener/kantiner
Vandforbrug er en miljøpåvirkning. Ved valg af vandbesparende installationer kan forbruget begrænses.

3

3

+

Energiforbrug er en miljøpåvirkning. Ved valg af energibesparende installationer kan forbruget begrænses.

3

11

+

I køkkener er der behov for godt arbejdslys. Gode lysforhold kan bl.a. skaffes ved rigeligt dagslysindfald.

  
3

  
3,6

 
++

Varmeanlæg
Der er forskel på energiformernes "miljøvenlighed". Der er mange muligheder, f.eks.: passiv solvarme, solvarme, varmegenvinding, centralt gasfyr, fjernvarme - og kombinationer af disse.

1,2,4

1

+

Der er desuden forskel på isoleringens "miljøvenlighed". Glasuld, papiruld, halm, hør m.m.

  
2

  
4

  
0

Handicapvenlighed
Handicapvenlig udformning kan betyde, at døråbninger skal være bredere, og toiletrum skal være større og eventuelt anderledes indrettede. Desuden kan der være forhold som f.eks. dørtrin der skal rettes til. Desuden skal der etableres elevator. Materialeforbrug vurderes ikke væsentligt anderledes.

 
  
  
2

 
  
  
9

 
  
  
0

Jordbalance og mængde af råjordarbejde/mængde og art af overskudsjord
Forurenet jord kræver særlig behandling/deponi. Der forventes ikke jordforurening på området.

2

3

+

Ved etablering af jord- og støjvolde, skal der flyttes en del jord.

2

1

0

Jordoverskud fra udgravning af kælder kan anvendes til etablering af volde eller modellering af landskab.

 
2,3

  
1

  
+

Oplagring
Der benyttes miljø- og sundhedsfarlige stoffer under udførelse og drift.

2,3

6,7

+

Skærpede sikkerhedsforanstaltninger for oplagring og håndtering vil minimere risikoen for utilsigtet udslip.

  
2

  
3

  
+

Grus- og stenmaterialer
Udlægning og komprimering medfører et energiforbrug og luftemissioner herfra.

2

3

+

Transport kan udgøre en væsentlig miljøpåvirkning. Omfanget afhænger af afstand og mængder. Bærelagstykkelsen afhænger desuden af belastning.

 
1,2

  
3,4,69

   
+

Belægningsmaterialer
Den miljømæssige væsentlighed af belægningen afhænger af materialevalg samt af eventuelle særlige hensyn til vejanlægget som asfaltkvalitet, bærelagstykkelsen, jævnhed m.v.

  
2

 
3

  
+

Vejens opbygning
Opgravning og komprimering m.v. bidrager med et energiforbrug. For nogle projekter kan der være tale om et markant forbrug.

Teknik og materialer

Livscyklusfase

Miljøpåvirkning

Væsentlighed

Beskrivelse

  
2

  
3

  
+

Bygningsbasis
Jo større forberedelse af grunden f.eks. nedrivning, oprensning og terrænregulering, jo større energiforbrug er der til materiel og kørsel. Energiforbruget vurderes som en påvirkning af nogen betydning idet bygningsbasis og de primære bygningsdele vægtmæssigt udgør den største materialemængde. Det er dog muligt at ændre en tung konstruktion ved at primære bygningsdele af beton ændres til klinkebeton f.eks. etageadskillelser og –bagvægge.

2

10

+

Ved forberedelse af grunden kan støj og vibrationer eksempelvis fra pilotering lokalt være en væsentlig påvirkning.

1

3

+

I tilknytning til anvendelsen af beton anvendes armeringsstål. Det vurderes at være i størrelsesordenen 2-10%. Dette anvendes især til søjler/pæle og selvbærende dæk.

 
1

 
3

 
+

Primære bygningsdele
Ofte udføres en betydelig del af ydervægge, indervægge og dæk i beton med stålarmering i de bærende konstruktionsdele eller i form af stålsøjler og stålbjælker. Dette betyder en tung konstruktion. Anvendelse af stål er energikrævende i fremstilling.

3

3

+

En tung konstruktion virker varmeakkumulerende.

2

4

+

En tung konstruktion medfører et større materialeforbrug end en let konstruktion.

2

3

+

En tung konstruktion forbruger mere energi til transport til byggepladsen.

  
3

  
3

  
++

Kompletterende bygningsdele
Valg af vinduesstørrelser og vinduernes isoleringsgrad er af betydning for bygningens varmetab.

3

1,3

+

Vurderingen af levetid for f.eks. vinduer bør tage hensyn til en eventuel tidligere udskiftning end planlagt med nye højisolerede typer.

Byggematerialer

 
1

 
4

 
+

Tegl
Bestanddele i tegl er ler og sand. Tegl fremstilles næsten udelukkende af naturligt forekommende danske råmaterialer. Leret regnes som tilnærmelsesvis ubegrænset ressource.

1

3,6

++

De væsentligste miljøpåvirkninger er energiforbruget til råstofudvinding og brænding i fremstillingsfasen og de relaterede emissioner til luft. Den væsentligste emission til luft er CO₂, der bidrager til forskydning af drivhuseffekten.

1

6,8

+

Selve produktionen kan desuden give forureninger med fluor- og svovlforbindelser, der dog normalt fældes med kalk i lermassen.

2

3,6

+

Desuden anvendes energi til transport af de tunge færdige materialer.

1

2

+

Når leret indvindes, vil det betyde ændringer i de fysiske omgivelser. Det kan desuden lokalt føre til ændrede grundvandsforhold og skader på biotoper.

4

9

+

Tegl vil efter endt brug typisk blive nedknust og genanvendt i stedet for sand i nye teglsten (chamotte) eller til f.eks. tennisgrus.

  
1

  
4

  
+

Beton
Der er flere forskellige måder, beton kan indgå i et byggeri. Beton består af varierende mængder af cement, vand og tilslag. Derudover små mængder mikrosilika, flyveaske og kemiske tilsætningsstoffer (bl.a. aluminium ca. 0,1%).

1

4

+

Råmaterialerne er generelt rige ressourcer. Der kan dog være lokale mangler.

1

3

++

Cementproduktionen er den proces, der bidrager mest til betonprodukters miljøpåvirkning på grund af energiforbruget.

1

9

+

Flyveaske og mikrosilika er affaldsprodukter fra andre produktioner.

1

3

++

Der er et betydeligt energiforbrug i fremstillingsfasen. Alt efter forædlingen af beton, vil fremstillingsfasen også have et væsentligt energiforbrug. Betonelementer har et mindre energiforbrug i fremstillingsfasen, i forhold til in-situ støbt beton.

2

3

+

Der er desuden et energiforbrug til transport af de færdige produkter.

1

3

++

Beton opdeles i passiv, moderat og aggressiv miljøklasse, hvor sammensætningen og energiforbruget varierer. Energiforbruget er størst for beton af aggressiv miljøklasse.

1

6

+

Emissionerne til luft er CO_2, NO_x og SO₂, hvor CO₂-påvirkningen er væsentligst. CO₂-emissionen forøger drivhuseffekten, mens de øvrige emissioner bidrager til forsuring og fotokemisk ozondannelse.

1

2

+

Indvinding af cementråvarer og tilslagsråvarer, vil desuden betyde ændringer i de fysiske omgivelser. Det kan desuden lokalt føre til ændrede grundvandsforhold og skader på biotoper.

1

1,12

+

Der vil være støvudvikling med bl.a. krom og thallium fra cementproduktionen.

4

9

+

Beton kan nedknust genanvendes som f.eks. bundsikringsgrus eller som tilslag i ikkebærende betonkonstruktioner.

  
1

  
3,6

  
+

Træ
Træ er en fornybar ressource. Ved opskæring og tørring af træ medgår et energiforbrug, der for en stor del stammer fra fossile energikilder (40% af energiforbruget går til tørring).

  
4

  
9

  
+

Opskåret træ
Brændværdien i træet kan genvindes ved forbrænding.

4

9

0

Ubehandlet træ kan også komposteres.

1

12

+

Sundhedseffekter i forbindelse med rent træ og effekterne fra produktionen er små.

  
1

 
12

 
+

Imprægneret træ
Træet imprægneres med metalsalte eller organiske forbindelser. Imprægneringsmidlerne er alle faremærket i forskellige klasser.

1

12

+

Der er arbejdsmiljøpåvirkninger ved fremstilling af imprægneret træ.

3,4

7

+

Der kan udvaskes små mængder i forbindelse med især sur nedbør..

1

6,7,8

+

Imprægneringsindustrien har generelt været en betydelig miljøforurener på grund af anvendelse af miljø- og sundhedsfarlige stoffer. F.eks. bier og køer kan få skadelige doser i kontakt med ældre imprægneret materiale (økotoksicitet). Nye imprægneringsmetoder er væsentligt mindre skadelige.

4

7,8,9

+

Imprægneret træ må ikke forbrændes, og kan ikke komposteres for de fleste typers vedkommende. Det betyder, at brændværdien i træet ikke genvindes. Deponering af træet skal desuden foregå i specialdeponi, da det er risiko for udvaskning af miljøfarlige stoffer (sundhedseffekter og økotoksicitet). Det er i dag med nye imprægneringsmetoder teknisk muligt at forbrænde træet efter endt brug (men ikke lovligt).

  
1

  
4

  
+

Puds/mørtel
Mørtel/puds består af sand (ca. 90 %), bindemiddel (kalk og/eller cement). Råmaterialerne er næsten udelukkende naturligt forekommende og danske.

1

2

+

Indvinding af råvarer, vil betyde ændringer i de fysiske omgivelser. Det kan desuden lokalt føre til ændrede grundvandsforhold og skader på biotoper.

1

3

+

En væsentlig miljøpåvirkninger ved puds/mørtel er energiforbrug til fremstilling. De væsentligste effekter er afledt af energiforbruget – primært forskydning af drivhuseffekten og sundhedseffekter.

4

9

+

Ved nedrivning vil puds/mørtel optræde som volumenaffald – sjældent til genanvendelse.

  
-

  
-

Mineraluld
Mineraluld (glasuld og stenuld) består af syntetiske, uorganiske fibre bundet sammen af et organisk bindemiddel. Smeltet glas (glasuld) eller vulkanske stenarter (stenuld) trækkes i tynde tråde, der tilsættes bindemiddel og støvdæmpningsmiddel.

  
1

  
4

  
+

Glasuld
Råmaterialerne til glas er rigelige ressourcer. Der benyttes op til 30% glasaffald. Råmaterialet til bindemidlet (phenolformaldehydharpiks) er stenkulstjære, der er en knap ressource. Der anvendes silikone og olie.

1

3,6

+

Der anvendes overvejende energi fra fossile brændsler til udvinding og fremstilling.

1

2

+

Når det mineralske materiale indvindes, vil det betyde ændringer i de fysiske omgivelser. Det kan desuden lokalt føre til ændrede grundvandsforhold og skader på biotoper.

1

12

+

Ved produktionen anvendes en række problematiske stoffer, og der kan være risiko for udslip primært formaldehyd og støv.

3

6,11

+

Fugt og/eller varme kan medføre afgivelse af luftvejsirriterende stoffer (sundhedseffekter).

4

9

++

Glasuld bortskaffes efter endt brug som farligt affald.

  
1

 
4

 
+

Stenuld
Selve det mineralske materiale er en rigelig ressource. Råmaterialet til bindemidlet er stenkulstjære, der er en knap ressource. Dertil anvendes en række problematiske stoffer i bindemiddelopløsninger. Der anvendes mineralolie til støvdæmpning.

1

3,6

+

Der anvendes næsten udelukkende energi fra fossile ressourcer til udvinding og fremstilling.

1

2

+

Når det mineralske materiale indvindes, vil det betyde ændringer i de fysiske omgivelser. Det kan desuden lokalt føre til ændrede grundvandsforhold og skader på biotoper.

1
1

6
12

++
+

Ved produktionen anvendes en række problematiske stoffer, og der kan være risiko for udslip af phenol, ammoniak, formaldehyd og støv.

3

6,11

+

Fugt og/eller varme kan medføre afgivelse af luftvejsirriterende stoffer (sundhedseffekter).

4

7

+

Der er risiko for udvaskning af phenol, hvis stenuld ligger frit.

4

9

++

Stenuld bortskaffes efter endt brug som farligt affald.

  
1

  
4

  
+

Aluminium
Aluminium til bygningsformål kan i dag produceres med gennemsnitligt 50% fra malm og 50% fra genanvendt materiale.

1

4

+

Råmaterialet er bauxit, der er en ikke ubegrænset ressource.

1

12

+

I forbindelse med produktion er der arbejdsmiljøpåvirkninger med PAH og støv.

1

6,8

++

Produktionen forurener med betydelige mængder fluorid, PAH og støv til luft og vand.

1

2

+

Indvinding af bauxit involverer store arealer og betyder ændringer i de fysiske omgivelser. Det kan desuden lokalt føre til ændrede grundvandsforhold og skader på biotoper.

1

3

++

Indvinding og fremstilling af råmaterialer er meget energikrævende.

  
1

  
4

 
++

Kobber
Kobber er en knap ressource, da forsyningshorisonten er opgjort til 36 år.

3

7,8

0

Der er risiko for udvaskning af tungmetaller fra taget i forbindelse med nedbør. De kemisk/toksiske skadevirkninger heraf vurderes at være ubetydelige.

3

4

0

Kobbertag forventes at have en lang levetid.

-

-

-

Kobber har gode korrosions- og ledningsegenskaber og anvendes derfor i en række byggevarer. Det samlede forbrug i Danmark er estimeret til 3.800-5.700 t pr. år. Heraf går ca. 500 t til tagdækning og indfatninger, 1.100 t til rør, 110 t til rørfittings. Desuden går en del til legeringer f.eks. messingplader/rør og rørfittings af legeringer. Til rør og plader anvendes primært raffineret kobber (99,9%), (Miljørigtig projektering). Kobber udvindes primært i Afrika (Congo, Zimbabwe og Sydafrika), Canada, USA og Sydamerika (Chile og Peru). (Miljørigtig Projektering) Der fremstilles også (mindre mængder) kobber i Sverige. (Naturvårdsverket, Metaller, Materialflöden i samhället).

1

3

++

Primærproduktion af kobber er energikrævende. Fremstilling ud fra skrot kræver kun 5% af den energi, der medgår til primærproduktionen (Naturvårdsverket, Metaller, Materialflöden i samhället).

1

9

+

Produktionen af kobber giver anledning til betydelige mængder affald (kobberholdigt malm). Dette anvendes til opfyld i minen. (Naturvårdsverket, Metaller , Materialflöden i samhället).

   
1

  
2

 
+

Tørv
Afskæring af tørv kan give en kortvarig forandring på det område, hvor den er høstet.

2

3

+

Afhængig af afstanden til produktionsstedet er der energiforbrug til transport.

4

8

0

Tørv fremstilles ikke ud fra knappe ressourcer og der er ikke problemer med bortskaffelse af affaldet, som kan komposteres.

  
1

  
4

   
++

Plast
Plast fremstilles ud fra råolie, der er en knap ressource.

4

4

+

Plast kan genanvendes, hvis der er indsamlingsordninger for produkterne.

2

4

+

De fleste plastprodukter til byggebranchen kan fremstilles ud fra genanvendt materiale.

2

6,7,8

+

I forbindelse med produktion af plastprodukter kan der være anvendelse af miljø- og sundhedsskadelige stoffer.

 
1
2

  
3,4
12

   
++
+

Asfalt
Asfaltbelægning udgør samlet set den største miljøpåvirkninger sammenlignet med betonbelægning, idet der er et større energiforbrug til produktion, større ressourcetræk, større luftemissioner og medarbejderne eksponeres for sundhedsfarlige stoffer. Desuden er der en løbende renovering af slidlaget. Råolie er en knap ressource.

  
1

  
4

  
++

Galvaniseret stål
Galvaniseret stål fremstilles ud fra malm og får en behandling med aluminium/zink eller bliver varmforzinket for beskyttelse mod rust. Zink er en knap ressource.

1

3

++

Udvinding og fremstillingen er energikrævende.

1

6,7,8

+

I forbindelse med produktion af stål er der risiko for støvpåvirkning og udslip af cadmium og fluor. Ved skrotbaseret stålproduktion er disse forureninger reduceret. Til gengæld kan der være emission af arsen.

1

12

+

I forbindelse med efterbehandlingen er der væsentlig risiko for påvirkninger af miljø- og sundhedsskadelige stoffer i arbejdsmiljøet.

1

8

+

I forbindelse med efterbehandlingen er der væsentlig risiko for påvirkninger af miljø- og sundhedsskadelige stoffer ved udslip til vand.

1

9

++

Affald fra galvaniseringsindustrien skal til specialdeponi.

1

2

+

Indvinding af malm involverer store arealer og betyder ændringer i de fysiske omgivelser. Det kan desuden lokalt føre til ændrede grundvandsforhold og skader på biotoper.

  
1

  
4

  
+

Zink
Zink anvendes til forzinkning, til støbte produkter og i visse malinger, samt til tag- og facadebeklædning.

1

3,6

++

Der er et stort energiforbrug til såvel brydning som fremstilling af zinkprodukter.

1

4

++

Zink er en knap ikke fornyelig ressource. Zink udvindes hovedsageligt i Canada, Mexico, Peru og Australien.

1

6

+

Ved produktionen og på grund af energiforbruget er der emissioner til luft af især zink og CO₂. Disse bidrager til effekter som toksicitet og forskydning af drivhuseffekten.

1

2

+

Indvinding af malm involverer store arealer og betyder ændringer i de fysiske omgivelser. Det kan desuden lokalt føre til ændrede grundvandsforhold og skader på biotoper.

4

9

0

Zinkaffald kan sendes til skrot, hvorfra det genanvendes.

 
1

 
4

 
+

Gips
Gips er et affaldsprodukt fra kulkraftværker eller naturgips. Der anvendes en ringe mængde tilsætningsstoffer. Affaldsgips er mest anvendt.

1

4

+

Råvarerne til tilsætningsstofferne er dels fornybare dels fossile ressourcer.

1

3,6

+

Energien stammer hovedsageligt fra fossile energiråstoffer.

2

3

+

Der er desuden et forbrug af energi til transport, da produktionen er centraliseret.

1

12

+

Der kan være sundhedseffekter i form af støvpåvirkning i produktionen. Derudover kan der være påvirkninger fra tilsætningsstofferne – de mest belastende er diethyltriamin og methylchlorid.

1

2

+

Indvinding af naturgips involverer store arealer og betyder ændringer i de fysiske omgivelser. Det kan desuden lokalt føre til ændrede grundvandsforhold og skader på biotoper.

1

12

+

Under produktion af silikone, der anvendes som tilsætning til fugtbestandige produkter, frigøres chlorerede opløsningsmidler.

 
1

 
4

 
0

Glas
Vinduesglas produceres ud fra forskellige sand og stenarter samt salte. Gammelt glas kan også genanvendes i produktionen af nyt glas eller glasuld. Råvarerne er rige ressourcer.

1

3,6

+

Der anvendes meget energi i produktionen. En meget stor del stammer fra fossile brændsler.

1

12

+

Der kan forekomme støvpåvirkning (kvartsstøv) i arbejdsmiljøet.

1

2

+

Indvinding af råmaterialer involverer store arealer og betyder ændringer i de fysiske omgivelser. Det kan desuden lokalt føre til ændrede grundvandsforhold og skader på biotoper.

1

4,9

+

Visse energiglas har belægninger af forskellige folier/coatninger. Coatninger er typisk af forskellige metalforbindelser.

3

3

++

Vinduerne har stor betydning for bygningens varmetab.

  
1

  
4

  
++

Sten og grus
Der anvendes store mængder uforarbejdede råstoffer til opbygningen. Visse kvalitetsprodukter kan være en lokal mangelvare.

1

4

+

Forsyningshorisonten skønnes til 1000 år (MUP, 1994). Generelt findes der rigelige mængder i Danmark. Lokalt kan der være mangel på eksempelvis stabilt grus, hvilket medfører lange transportveje. 90% af den samlede danske produktion af råstoffer går til bygge- og anlægsprojekter (Skov og Naturstyrelsen, 1993). Udvindingen har lokale konsekvenser for bl.a. grundvandet. Forbruget medfører desuden et indgreb i natur- og kulturlandskabet. Retableringen er dog med til at skabe biotober for dyrelivet.

  
4

 
9

 
0

Tag
Teglsten kan genanvendes, enten til tagbelægning, hvis de er intakte, eller nedknust som f.eks. fyld.

4

9

0

Tagrender og nedløbsrør af zink, der skal udskiftes, bortskaffes til genbrug.

3

3

++

Der er varmetab gennem taget i driftsperioden. Den udvendige overflade har indflydelse på tagets varmeoptag/afgivelse.

4

9

+

Tagplader i kobber kan afleveres til skrot efter endt brug.

3

7,8

0

Kobbertag kan ved regnskyld afgive meget små kobbermængder til det regnvand, der kommer i berøring med det.

 
2

 
4

 
+

Kælder/fundering
Visse steder kræves pilotering/pælefundering eller selvbærende dæk, der kræver mere materiale, og dermed større energiforbrug end ved almindelig fundering.

2

12

+

De fleste arbejder vil betyde støvpåvirkninger.

2

10

+

Pilotering betyder støj og vibrationer til gene for omkringboende og personer, der udfører arbejdet.

4

9

+

Beton kan genanvendes f.eks. til stabilgrus og armeringsjern kan genanvendes (skrot). Dette kræver energi til separering og nedknusning. Energien hertil er dog væsentligt mindre end ved udvinding.

  
3

 
3

 
+

Facade/sokkel
Den udvendige overflade har indflydelse på bygningens varmeoptag/afgivelse.

3

3

++

I driftsperioden foregår et varmetab gennem ydervægge.

 
9

 
+

Vinduer
Vinduer har varierende holdbarhed. Udskiftning af vinduer i forbindelse med renovering giver affald, der delvis kan genanvendes, og forbrug af glas, træ, maling m.m. til nye. Dette betyder ressourceforbrug og energiforbrug med de effekter det medfører - primært forskydning af drivhuseffekten.

1

11,12

+

Desuden er der sundhedseffekter ved fremstilling og brug på grund af sundheds- og miljøskadelige stoffer, der påvirker arbejdsmiljø og indeklima.

3

11

+

Overfladernes indhold af miljø- og sundhedsfarlige stoffer samt deres rengøringsvenlighed har betydning for indeklimaet på grund af henholdsvis afgasning af stoffer og mulighed for støvakkumulering.

3

3

+

Der kan foregå et stort varmetab omkring vinduer afhængigt af U-værdien og isoleringen omkring vinduerne.

  
3

  
11,12

  
+

Udvendige døre
Ved maling er der risiko for arbejdsmiljø- og indeklimapåvirkninger med miljø- og sundhedsskadelige stoffer.

 
2

  
12

  
+

WC/bad
Anvendelse af tunge materialer og risiko for støvdannelse vil betyde arbejdsmiljøpåvirkninger.

2

3

+

Der anvendes energi til transport af tunge materialer. F.eks. er glasvæv lettere end fliser. Anvendelse af glasvæv vil m.h.t. transport give mindre miljøpåvirkning. Anvendes tunge materialer kan energien til transport begrænses ved at anvende lokale materialer (f.eks. danske frem for italienske fliser/toiletter).

1

12

+

Anvendes en løsning med vinyl til gulv- og vægbeklædning, vil der under produktion og pålægning være arbejdsmiljøpåvirkninger.

4

9

++

Desuden vil vinyl give miljømæssige påvirkninger i forbindelse med bortskaffelse.

  
3

  
3

  
+

Køkkener/kantine
Der kan opnås energibesparelser med anvendelser med anvendelse af udsugning/emhætter med lavenergimotorer.

3

11

+

Overfladernes indhold af miljø- og sundhedsfarlige stoffer samt deres rengøringsvenlighed har betydning for indeklimaet på grund af henholdsvis afgasning af stoffer og mulighed for støvakkumulering.

2

4

+

Hvis ledningsarbejder minimeres, begrænses materialeforbrug. Anvendelse af knappe ikke-fornybare materialer giver den mindste påvirkning på materialeressourcerne.

1

3

+

Visse materialer, f.eks. stål, vil under udvinding og fremstilling have et stort energiforbrug.

  
3

  
3,6

  
+

Varmeanlæg
Valg af opvarmningssystemet har betydning for energiforbruget og dermed miljøeffekterne.

1

3,6

+

Metalrør er energikrævende i fremstillingen.

1

4

+

Visse metaller samt råmaterialer til plastrør er knappe ressourcer.

3

3

+

Varmeanlæg kan være mere eller mindre effektivt og dermed energibesparende.

  
4

  
9

  
0

Afløb
Støbejern og galvaniseret stål kan gå til skrot ved senere nedrivning eller renovering.

3

10

+

Anvendelse af tunge materialer vil minimere eventuelle støjpåvirkninger.

2

12

+

Anvendelse af tunge materialer vil kunne betyde arbejdsmiljøpåvirkninger.

  
2

  
3,4

  
+

Vandinstallation
Der vil ofte etableres fælles varmtvandsforsyning i forbindelse med fjernvarmeanlæg. Dertil vil anvendes galvaniseret stål.

  
3

  
3

  
++

Ventilation
Valg af ventilationssystem/-metode er af betydning for energiforbruget. F.eks. vil mekanisk ventilation bevirke et større energiforbrug end naturlig ventilation.

 
3

 
3

 
++

El/svagstrøm
Valg af belysningssystem er af betydning for energiforbruget. F.eks. varierer lampers udnyttelse af elpærers lysstyrke fra ca. 25% til næsten 100%. Dette kan reguleres på fællesarealer/rum, og rum, hvor belysninger er inventar.

3

3

++

Udnyttelse af dagslys nedsætter energiforbruget.

1

4

+

Ledninger består af plast og kobber. Råmaterialerne er altså knappe ressourcer.

4

9

+

Ledninger er et sammensat materiale, der som sådant er svært at adskille og genanvende. Der findes dog anlæg, der kan skille kobberdelen fra til genanvendelse. Plastaffaldet vil bestå af flere plasttyper og kan eventuelt genanvendes eller forbrændes.

  
3

 
11

  
++

Øvrige bygningsarbejder
Valg af materialer og overfladebehandlinger samt inventar har betydning for indeklimaet (afgasning, støvakkumulering, rengøringsvenlighed, fugtabsorberende/fugtafvisende, termisk stabil/ustabil, udskiftningsmuligheder m.m.).

1
2
3
4

4
12
11
9

+
+
+
+

Emissionen af miljø- og sundhedsfarlige stoffer sker bl.a. ved anvendelse af en række byggevarer samt fra de enkelte produkter. Stofferne kan give anledning til miljø- og sundhedspåvirkninger forskellige steder i byggeriets livscyklus. Det vurderes, at der i udførelsesfasen samt i driftsfasen anvendes en række produkter, som indeholder disse stoffer, f.eks. fuge- og spartelmasser, lime, malinger og lak m.v.

2

12

+

Alt entreprenør- og bygningsarbejde har en forhøjet risiko for arbejdsmiljøpåvirkninger. Dels er der arbejde med maskiner, installationer og tunge materialer og dels kontakt med miljø- og sundhedsskadelige stoffer.

4

12

+

Der er arbejdsmiljøpåvirkninger i nedrivningsfasen.

3

3

+

Udsugning/ventilation i faglokaler kan vælges som lavenergianlæg.

 
3

 
11

 
++

Overflader
Overfladernes indhold af miljø- og sundhedsfarlige stoffer samt deres rengøringsvenlighed har betydning for indeklimaet på grund af henholdsvis afgasning af stoffer og mulighed for støvakkumulering.

3

4

+

Funktionskrav til belægning, bæreevne, styrke m.v. har betydning for valg af belægninger og materialeforbrug.

 
3

 
11

 
++

Inventar
Valg af materialer og overfladebehandlinger samt inventar har betydning for indeklimaet (afgasning, støvakkumulering, rengøringsvenlighed, fugtabsorberende/fugtafvisende, termisk stabil/ustabil, udskiftningsmuligheder m.m.).

  
2

  
4

  
+

Materialemængder til bygninger
Materialemængden i et byggeri er knyttet til konstruktionsprincipperne (type af bygning) fremfor til anvendelsen af bygningen (bygningskategori).

2

4

+

En stor del af materialemængden i byggeri udgøres typisk af beton, mørtel og gips. I alt mellem 65-88% af % en bygnings totale vægt. I mange bygninger indgår desuden store mængder ler og keramisk materiale (f.eks. tegl) Summeres disse materialegrupper udgør de op til 95% af bygningens totale vægt (Miljøprojekt 221, 1993).

1

4

+

Beton, mørtel, gips m.v. samt keramisk materiale er dog generelt baseret på rigelige ressourcer (evt. lokale mangelvarer) og leveres ofte af danske leverandører. Desuden er der op mod total genanvendelse af disse materialetyper dog typisk som nedknust fyldmateriale, hvor energien til fremstillingen af materialet går tabt.

1

3

++

Den største miljøpåvirkning for disse materialegrupper vil være træk på energiressourcerne til fremstillingen af produkterne.

2

3

+

Et betydeligt jordarbejde samt lokal mangel eller begrænsninger på udvindingen vil medføre et øget energiforbrug til transport.

1
4

4
9

++
++

Til både vvs- og el anlæg anvendes en del plast og PVC produkter samt metaller (ekskl. stål). Til eksempelvis kontor- og administrationsbyggeri anvendes ca. 30 kg pr. 100m² PVC til VVS-anlæg (tagrender, kapper til rørisolering, afløbsrør m.v.) og til elanlæg ca. 45 kg pr. 100m² (isolering og kapper til ledninger og kabler). For f.eks. hotelbyggeri vil der være et stort forbrug af VVS artikler. Metaller anvendes generelt i installationer og i installationsrør (Miljøprojekt 221,1993).

  
1

  
3

  
+

Materialeforbrug til anlægsarbejder
For anlægsprojekter vil der være et markant forbrug af f.eks. natursten, hvor forbruget af energiressourcerne til fremstillingen af produkterne samt specielt energien til transporten af de betydelige mængder materiale er de vigtigste miljøpåvirkninger. For nogle anlægsprojekter vil der desuden være et betydeligt forbrug af beton, mørtel, ler og tegl, hvor det også er energiforbruget til fremstilling og transport som er en væsentlig miljøpåvirkning. (BPS 121,1998).

1

4

+

Selvom der er store reserver af natursten kan der være lokal mangel eller begrænsning. På længere sigt kan der forventes restriktioner på udvinding af danske råstoffer (til lands) (BPS 121,1998).

1,2

3,4

+

Set i det samlede livscyklusforløb for et anlægsprojekt som for f.eks. lægning af en kloakledning er en del af miljøpåvirkningerne relateret til rørmaterialet.

2

3,6

Væsentligheden af den miljømæssige påvirkning, der kan relateres til materialet er afhænger af selve materialevalget, men specielt af udførelsesfasens og driftsfasens energiforbrug. Generelt skønnes energiforbrug til lægning at variere mellem 25% og i nogle tilfælde til langt over 100% af det samlede energiforbrug til tilvejebringelse af råmaterialer til kloakrøret og selve rørproduktion (Arbejdsrapport 21,1997).

 
 
2

 
 
4

 
 
+

Levetidens betydning for materialeforbruget
Levetiden for byggematerialer er af afgørende betydning for ressourceforbruget. Eksempelvis skal en facadebeklædning af træ ofte løbende vedligeholdes og evt. udskiftes indenfor bygningens levetid. Imidlertid kan levetiden for materialer og tekniske løsninger ikke fastlægges med nogen særlig stor sikkerhed. En række forhold har betydning for levetiden, som f.eks. ændrede funktionskrav, ønske om ændret udseende, påvirkninger, vedligeholdelse, økonomi m.v.

 
 
1

 
 
4

 
 
+

Energiforbrug til materialer og produkter
Materiale- og produktvalg er af betydning for energiforbruget til fremstilling af byggevarer. Energiforbrug (varme og el) til materialefremstillingen udgør i ca. 10 – 15% af byggeriets totale energiforbrug. Ved fremstilling af byggematerialer i Danmark anvendes generelt primært fossile brændsler fortrinsvis kul og naturgas (BPS 121,1998). Fremstillingen tærer således på knappe ikke fornyelige energiressourcer.

1

3

+

Fremstillingen er desuden ofte energikrævende.

2

3

+

Materialernes oprindelsessted samt volumen og masse har betydning for energiforbruget til transport fra oprindelsessted til byggeplads.

1

3

+

Metaller tilhører den materialekategori, som også markerer sig med et stort energiforbrug til trods for, at kategorien kun udgør 2 vægt %. I størrelsesordenen 20% af den totale energi til bygningens materialer går til produktionen af metaller. Her spiller andelen af jomfruelig (primære) metaller dog en væsentlig rolle. F.eks. er stål energikrævende ved evt. råstofudvinding og forarbejdning fra malm samt forarbejdning til profiler m.m., mens træ er langt mindre energikrævende.

2

3

+

Der vil generelt være et energiforbrug til materialefremstillingen til anlægsprojekter. Typisk vil energiforbruget knytte sig til transportarbejdet samt til fremstillingen eksempelvis asfalt.

 
 
1

 
 
4

 
 
++

Materialekategorier med stort ressourcetræk
De materialekategorier til byggerier, som bidrager med et forholdsmæssigt stort ressourcetræk på knappe ressourcer er:

	Metaller, specielt kobber, zink, nikkel og bly.
	Plast, herunder PVC
	Bituminøse materialer, f.eks. asfalt og asfaltpap
	Malervarer, bl.a. spartel- og fugemasse.

1

4

++

Zink anvendes bl.a. til galvanisering f.eks. til tag- og facadebeklædning.

1

3,6

+

Ud over ressourceforbruget vil der for de fleste af disse produkters vedkommende også være et forholdsmæssigt stort forbrug af energiressourcer til fremstillingen af produkterne.

1

3,6

+

De metaller, der udvindes fra malm udgør ofte kun en meget lille del af malmen f.eks. mindre end 1% kobber i porfyrkobberforekomster, hvilket bevirker et stort energiforbrug til udvinding. (BPS 121,1998).

1

6,8,9

+

Miljøpåvirkningerne fra miner er en stor affaldsmængder og emission af forsurende stoffer samt tungmetaller til nærliggende recipienter (BPS 121,1998).

 
 
2

 
 
12

 
 
+

Miljø- og sundhedsfarlige stoffer i byggeriets livscyklus
Miljø- og sundhedsfarlige stoffer indgår i en række materiale- og produktvalg samt konstruktionssamlingsmetoder. F.eks. indgår der ofte miljø- og sundhedsfarlige stoffer i spartel- og fugemasser samt lime. Disse kan undgås ved en samling med f.eks. søm i stedet for.

3
2
4

11
12
9

++
+
++

Miljø- og sundhedsfarlige stoffer optræder bl.a. i fremstillingen og anvendelsen af en række byggevarer samt i selve produktet. Stofferne kan give anledning til miljø- og sundhedspåvirkninger forskellige steder i bygge- og anlægsprojekters livscyklus. Det vurderes, at der i udførelsesfasen samt i driftsfasen anvendes en række produkter, som indeholder disse stoffer f.eks. malinger og lak m.v.

3
2
4

11
12
9

++
+
++

En række af de byggevarer, som typisk optræder i store mængder i bygge- og anlægsprojekter indeholder også miljø- og sundhedsfarlige stoffer eller additiver. Eksempelvis indeholder mørtel og beton kalk og kvarts, og plastprodukter er tilsat en række problematiske additiver.

4

9

++

PCB forekommer i byggematerialer som f.eks. fugemasser, lime, isoleringsplast og mørtel fra 1960’erne og frem. PCB er human toksisk, ophobes i fedtvæv. Desuden er der en miljøgift, der er svært nedbrydelig i naturen, er specielt skadelig i vandmiljøer (økotoksicitet, persistent toksicitet).

3
2

11
12

++
+

På baggrund af en miljøvurdering af udvalgte bygningsdele til ydervæg, indervæg og tag konkluderes, at forbruget af kemikalier (miljø- og sundhedsfarlige stoffer) sammen med energiforbruget anses for at udgøre hovedparten af miljøpåvirkningerne, der fremkommer i bygningsdelenes livscyklus. Det skal bemærkes, at bygningsdelene generelt indeholder begrænsede mængder miljø- og sundhedsfarlige stoffer, og det er således udførelsesfasen og specielt brugsfasen (drift) som i livscyklus vurderes at bidrage med de væsentligste forbrug af miljø- og sundhedsfarlige stoffer i livscyklus for hele byggeriet (BPS 121,1998).

3
2

11
12

++
+

Valg af overflader incl. behandling og rengøringsmetoder indvirker på anvendelsen af miljø- og sundhedsfarlige stoffer. F.eks. kan der være sundhedsfarlige blødgørere og/eller opløsningsmidler i malinger. På listen over uønskede stoffer er der 30 uønskede stoffer som indgår i malinger.

2,3

7

+

Ved uheld kan forskellige forurenende stoffer medføre jordforurening eller forurening af overfladevand og dermed de recipienter som modtager vandet.

2
3

12
11

+
++

Emissionen af miljø- og sundhedsfarlige stoffer sker bl.a. ved anvendelse af en række byggevarer samt fra selve produktet. Stofferne kan give anledning til miljø- og sundhedspåvirkninger forskellige steder i bygge- og anlægsprojekters livscyklus. Det vurderes, at der i udførelsesfasen samt i driftsfasen anvendes en række produkter, som indeholder disse stoffer f.eks. fuge- og spartelmasser, lime, malinger og lak m.v.

4

9

++

Visse stoffer, der anvendes i byggeprojekter, kan give problemer i forbindelse med bortskaffelse (f.eks. imprægneret træ, PVC og visse isoleringsmaterialer).

3

7

+

På udenomsarealer, herunder befæstede arealer, kan der blive anvendt stoffer, der kan medføre jord- eller grundvandsforurening. Det drejer sig om olie- og benzinspild, pesticidanvendelse og vintersaltning. I betragtning af udenomsarealernes størrelse i forhold til ejendommens grundareal, kan påvirkningen være af betydning. Dog er planen, at udenomsarealerne så vidt muligt skal henligge som natur.

1

6

+

Materialer fra lande, der har en lempelig regulering og stiller ringe miljøkrav til virksomheder kan bidrage med forholdsvis større emissioner end fra lande der stiller skærpede krav hertil.

 
 
1

 
 
7

 
 
+

Emissioner til jord fra materialefremstilling
Valg af materialer er af betydning for emissioner til jord, idet nogle materialer kan forårsage store emissioner under råstofudvinding og forarbejdning af f.eks. metaller fra malm.

  
1

  
8

  
+

Spildevand
Ved udvinding og forarbejdning af råstoffer og produktion af materialer vil der for nogle materialers vedkommende være en udledning af spildevand.

2

8

+

For visse materialer vil der tillige fremkomme spildevand ved opførelse og renovering (f.eks. beton).

4

8

+

Desuden kan der forekomme emissioner til vand i forbindelse med bortskaffelsen af bygningsaffaldet (deponering).

1

8

+

Indholdet af problematiske stoffer i spildevandet er ofte relateret til de stoffer som anvendes i produktionsprocessen eller indholdet i de produkter som anvendes.

3

8

+

Endelig kan f.eks. anvendelsen af rengørings- og vaskemidler også bidrage med problematiske stoffer til spildevandet.

3

8

+

Valg af spildevandsopsamlings- og rensemetoder har betydning for emissioner til vand, f.eks. sandsynlighed for overløb ved renseanlæg, overfladevand, der ledes til recipient uden rensning.

  
2,4

 
9

  
+

Byggeaffald
Bygge- og anlægsaffald udgør 24% af den samlede affaldsmængde i Danmark svarende til 3,1 mio. t (1996). Mængden har de sidste år været stigende (Affald 21, 1998).

1,2,4

9

+

Valg af materialer er af betydning for affaldsproduktionen, idet nogle materialer genererer affald under råstofudvinding, andre under forarbejdning og atter andre ved nedrivning. Bygningsdeles levetid har ligeledes betydning, idet en bygningsdel, der skal udskiftes jævnligt vil bevirke mere affald under driften, end en mere holdbar bygningsdel.

2,4

9

+

Byggeteknikker og –systemer i forbindelse med fremstilling af byggevarer, udførelse og ændringer samt nedrivning og bortskaffelse er af betydning for affaldsproduktionen, idet bl.a. muligheden for genanvendelse er betinget heraf. Kan kompositmaterialer og –elementer f.eks. adskilles i de forskellige fraktioner ved nedrivning?

2,3,4

9

+

Skønsmæssigt fordeler affaldsmængderne sig med 10% fra nybyggeri, 30% fra driften og 60% af affaldsmængderne stammer fra nedrivnings- og bortskaffelsesfasen (Miljøprojekt 221, 1993).

2,4

9

+

Bygge- og anlægsaffaldet består hovedsagelig af volumenaffald som beton, asfalt og sten. Der er dog en betydelig genanvendelse heraf. I 1996 var der en genanvendelsesprocent generelt i Danmark på 89% for bygge- og anlægsaffald. Det meste af det øvrige affald deponeres. Regeringens mål i år 2004 er en genanvendelse på 90% for bygge- og anlægsaffald (Affald 21, Udkast til affaldsplan 1998 – 2004).

2,4

9

+

På baggrund af den høje genanvendelse er det således specielt farligt affald og radioaktivt affald, der giver anledning til væsentlige effekter i forhold til volumenaffaldet, til trods for at mængden er væsentlig mindre.

2,4

9

+

Fra myndighedsside vil der i de kommende år blive stillet krav til yderligere sortering og indsamling af miljøbelastende affaldsfraktioner, som f.eks. PVC, imprægneret træ, elektriske og elektroniske produkter samt PCB-holdige fugemasser. Indsamlingen skal bl.a. bidrage til en højere genanvendelse af restprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæg.

4

9

++

Det er andelen af farligt affald, der udgør en væsentlig påvirkning. Der kan f.eks. her være tale om byggeaffald indeholdende PVC, imprægneret træ eller visse isoleringsmaterialer.

 
 
2,4

 
 
10

 
 
+

Opførelsens- og nedrivningsfasernes støjniveau
Opførelses- og nedrivningsmetoder har betydning for frembringelse af støj og vibrationer.

3

10

+

Valg af materialer har betydning for støj og vibrationsforhold i bygningen. Støj fra fx. trafik stiller krav til materialevalg og isolering af bl.a. kontor- og skolebyggeri.

  
3

 
11

 
++

Bygningers indeklima
Ved indeklima anses specielt materialernes afgasning samt ventilationsforhold og dermed luftkvaliteten for at give anledning til en væsentlig påvirkning. Væsentlige sundhedseffekter af luftemissionen er slimhindeirritation, hudpåvirkning, hovedpine, træthed og svimmelhed.

3

11

++

Ofte er det ikke en enkelt påvirkning, der giver problemer, men en samtidig påvirkning af flere faktorer på et lavt niveau. Dårligt indeklima kan skyldes bygnings- eller vedligeholdelsesmæssige mangler samt uhensigtsmæssig anvendelse af lokaler.

3

11

++

Rummenes udformning og lysforhold har betydning for indeklimaet, f.eks. i forhold til akustik, ventilation, dagslysindfald og solindfald/overophedning.

   
2,4

 
12

 
+

Arbejdsmiljøforhold
De væsentligste påvirkninger indenfor udførelsen og nedrivning af bygge- og anlægsprojekter er kemiske forhold, støj, vibrationer, ergonomi og ulykker som kan forårsage sundhedseffekter f.eks. hjerneskade, hørenedsættelse, hvide fingre, tab af førlighed og død.

2,4

12

+

En nærmere statistisk gennemgang viser, at bygge- og anlægsbranchen ligger på en 4. plads med 7% af det totale antal anmeldte arbejdsulykker i Danmark (93-97). Branchen tegner sig for en markant andel af de alvorlige arbejdsulykker med amputation og død til følge henholdsvis 18 og 28% af det totale antal i samme periode (AT, 1998).

2,4

12

+

Branchens andel af arbejdsbetingede lidelser ligger på 12% af det totale antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser (93-97). De typer lidelser, som har de største andele er kræftsygdomme (21%), centralnervesystems funktionssvækkelse (19%) og ikke allergiske luftvejssygdomme (19%) (AT, 1998).

2,4

12

+

Regeringens visioner om et rent arbejdsmiljø år 2005 påpeger en række særlige indsatsområder relateret til de enkelte brancher. Indenfor bygge- og anlægsbranchen er følgende specielt i fokus:

	Dødsulykker som følge af arbejdsmiljøforhold
	Arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer.
	Skader blandt børn og unge i forbindelse med arbejde.
	Skader som følge af tunge løft
	Høreskader som følge af støjende arbejde.
	(Arbejdsministeriet, 1996).

1

12

+

Valg af materialer har betydning for arbejdsmiljøet, idet der under råstofudvinding og forarbejdning kan være arbejdsmiljøbelastninger (tunge løft, sikkerhed mod sundhedsfarlige stoffer og fibre/materialer, sikkerhed mod ulykker m.m.).

2,4

12

+

Ligeledes har materialer indflydelse på arbejdsmiljøet under udførelse og nedrivning.