I forbindelse med miljørigtig projektering opstilles miljømål til et byggeri. Ved
evalueringen foretages en vurdering af målopfyldelsen for de enkelte miljømål. En
miljøvurdering kan udtrykkes i en samlet målopfyldelse for byggeriet. Denne
miljøvurdering vil da kun relatere sig til de miljømål, der er fastsat for det aktuelle
byggeri.
Målopfyldelsen fortæller kun, hvordan resultatet af byggeriet blev i forhold til de
opstillede miljømål. Miljømålene kan være sat ud fra en bygherres ensidige fokusering
på en eller flere miljøpåvirkninger, og behøver ikke at være en generel stilen mod at
nedbringe de væsentligste miljøpåvirkninger. Elementerne i målopfyldelsen er et
resultat af bygherrens fokusering i netop dette byggeri. Altså kan en målopfyldelse for
et byggeri aldrig sammenlignes med målopfyldelsen for et andet byggeri.
Intentionerne for miljødeklareringer for bygninger er netop, at disse skal kunne
sammenlignes byggerier imellem. Det er derfor essentielt, at der samles enighed om én og
kun én måde at opbygge miljødeklarationer på. Det vil sige, at de skal indeholde de
samme parametre. Desuden skal datagrundlaget og eventuelle beregninger eller omsætninger
være ens for forskellige byggerier.
Uanset hvordan deklarationsordningen skal udformes, er det væsentligt, at der opnås
enighed blandt byggeriets parter, således at det er den samme løsning, alle anvender.
Hvis der kunne skabes enighed om en international ordning, ville denne være endnu mere
brugbar.
En miljødeklarering skal være facts om et byggeri til forskel fra
målopfyldelsen, der indeholder vurderinger. Miljødeklarering af byggeri skal i
princippet kunne sammenlignes med Dansk Varefaktanævns deklarationer for dagligvarer. De
er helt ens opbygget, og oplysningerne er reelle data om produktet ikke
anprisninger eller vurderinger. Naturligvis er det ikke så enkelt at deklarere en
bygning, som det er at deklarere dagligvarer alene af den grund, at en bygning er
en meget sammensat størrelse.
I en startperiode vil antallet af bygninger med miljøvaredeklarationer for bygninger
være begrænset, og nok kun (i bedste fald) omfatte nybyggeri. For dog at have mulighed
for at vurdere disse, vil det være formålstjenligt sammen med deklarationen at give
tilsvarende oplysninger for et referencebyggeri. Dette vil give brugeren en fornemmelse
af, hvor bygningen ligger miljømæssigt.
I en fremtidig situation, hvor forskellige byggerier alle har miljødeklarationer, vil
der for brugerne (købere, investorer, forsikringsselskaber, banker m.m.) være mulighed
for at sammenligne de forskellige byggerier, men indtil miljødeklarationerne er mere
udbredte, er det nødvendigt også at medtage et referencebyggeri i selve deklarationen
for at gøre den brugbar.
De oplysninger, der skal gives i en miljødeklaration, skal være relevante i forhold
til miljøet. Indledningsvis er en identifikation af byggeriet naturligvis nødvendig.
Udover selve identifikationen eventuelt med en beskrivelse bør
deklarationen ikke indeholde prosa, da det er meget svært at sammenligne. Tal kan
sammenlignes umiddelbart. Hvis der kunne gennemføres et pointsystem, som f.eks. i
Energiledelsesordningen (Energiledelsesordningen, 1999), hvor bygningerne tildeles
bogstaver (A bedst, M dårligst) efter en samlet vurdering af forskellige forhold
(forbrug), ville det være optimalt.
Hvilke øvrige facts er nødvendige? Der bør være oplysninger om forbruget af knappe
energi- og materialeressourcer i fremstillingen og om forventede påvirkninger i
driftsfasen (energiforbrug el/varme/vand). Til sammenligning bør tallene angives
pr m2.
Miljøeffekterne er problemer, og det er dem, der reelt skal undgås. Det ville være
ideelt, hvis man for et byggeri kunne få et reelt billede af de miljøeffekter, som det
pågældende byggeri giver anledning til.
Som en kobling til miljøeffekter fra de ovennævnte facts, kan disse anvendes til at
gennemføre en BEAT-beregning. Resultatet af denne vil give et billede af de
miljøeffekter, det pågældende byggeri har til sammenligning med andre byggerier.
Hvis dette skal kunne fungere som sammenligningsgrundlag, skal der være retningslinier
for, hvordan levetider og vedligeholdelse håndteres.
Resultaterne fra BEAT-beregningen kan angives i et overskueligt stavdiagram. Effekterne
er delt op i effekter på det ydre miljø, ressourceeffekter og affald.
Affald er ikke en miljøeffekt i sig selv, men en påvirkning. Effekterne er
konsekvenserne af affaldshåndteringen. I BEAT-beregningen er affaldet omsat til en
effektstørrelse til sammenligning.
Der er ved anvendelse af BEAT-beregningerne ikke på nuværende tidspunkt mulighed for
at få sundhedseffekter med. Der er heller ikke mulighed for at se, hvilke livscyklusfaser
effekterne stammer fra. Øvrige forhold som indeklima, arbejdsmiljø, etiske forhold,
landskabsmæssige forhold, arkitektoniske/skøn-hedsmæssige forhold m.m. kan heller ikke
håndteres. Alligevel er BEAT p.t. et godt bud på en faktuel fremstilling af et byggeri,
hvad angår miljøet.
For at miljødeklarationerne for bygninger skal opfattes som reelle oplysninger -
uvildige, uafhængige er det formålstjenligt med en kontrolorganisation.
Kontrolorganisationen skal sikre, at der er dokumentation for de data, der opgives, og at
den form, der er opnået enighed om, overholdes. Kontrolorganet kan være offentligt eller
privat dog udpeget af f.eks. By- og Boligministeriet, og kan ikke selv udarbejde
miljøvaredeklarationer, idet det så ikke ville være en uvildig kontrollant.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|