Miljøvurdering af byggeri

9 Miljødeklarering

9.1 Metode til miljøvurdering af bygninger
9.2 Krav til miljødeklareringer
9.3 Oplysninger i miljødeklarationer
9.4 Kontrol

I dette afsnit gives en kort oversigt over hvilke tanker, der tidligere er gjort i forhold til deklareringer af bygninger. Denne vil primært tage udgangspunkt i "Vurdering og deklarering af en bygnings miljømæssige egenskaber", der er udarbejdet af By og Byg for By- og Boligministeriet (Dinesen & Hansen, 1999).

Dernæst vil der være angivet en række overvejelser, der i dette projekt er gjort i forbindelse med deklarering af bygninger.

9.1 Metode til miljøvurdering af bygninger

"Vurdering og deklarering af en bygnings miljømæssige egenskaber" (Dinesen & Hansen, 1999) er det foreløbige resultat af By og Bygs arbejde med miljødeklarering af bygninger. I forbindelse med rapporten er udarbejdet et forslag til en miljødeklareringsordning for bygninger.

I forslaget til deklareringsordningen er der introduceret en række miljøindikatorer. Det drejer sig om :
Energiforbrug
Materialeforbrug
Affald (byggeaffald)
Klimapåvirkninger (drivhuseffekten)
Luftforurening (forsuring)
Arealforbrug (ændring af naturgrundlag)
Indeklima
Uønskede kemikalier.

Indikatorerne er i forslaget valgt, så de består af såvel miljøpåvirkninger, miljøeffekter og stofgrupper.

Energi- og materialeforbrug samt affald (miljøpåvirkninger) kan opgøres i tal, og kan anvendes som data i BEAT-værktøjet. Drivhuseffekten og forsuring (miljøeffekter) optræder som resultater fra gennemregning i BEAT. De tre sidste miljøindikatorer kræver en mere kvalitativ vurdering, da de ikke er nemme at udtrykke i eller omregne til konkrete tal.

I forslaget til miljødeklareringsordningen foreslås, at der udpeges en referencebygning som sammenligningsgrundlag.

Der peges desuden på spørgsmål, der skal afklares, f.eks.:
Skal deklarering være frivillig?
Skal gamle bygninger også deklareres – eller kun nybyggeri?
Hvem skal finansiere?

9.2 Krav til miljødeklareringer

I forbindelse med miljørigtig projektering opstilles miljømål til et byggeri. Ved evalueringen foretages en vurdering af målopfyldelsen for de enkelte miljømål. En miljøvurdering kan udtrykkes i en samlet målopfyldelse for byggeriet. Denne miljøvurdering vil da kun relatere sig til de miljømål, der er fastsat for det aktuelle byggeri.

Målopfyldelsen fortæller kun, hvordan resultatet af byggeriet blev i forhold til de opstillede miljømål. Miljømålene kan være sat ud fra en bygherres ensidige fokusering på en eller flere miljøpåvirkninger, og behøver ikke at være en generel stilen mod at nedbringe de væsentligste miljøpåvirkninger. Elementerne i målopfyldelsen er et resultat af bygherrens fokusering i netop dette byggeri. Altså kan en målopfyldelse for et byggeri aldrig sammenlignes med målopfyldelsen for et andet byggeri.

Intentionerne for miljødeklareringer for bygninger er netop, at disse skal kunne sammenlignes byggerier imellem. Det er derfor essentielt, at der samles enighed om én og kun én måde at opbygge miljødeklarationer på. Det vil sige, at de skal indeholde de samme parametre. Desuden skal datagrundlaget og eventuelle beregninger eller omsætninger være ens for forskellige byggerier.

Uanset hvordan deklarationsordningen skal udformes, er det væsentligt, at der opnås enighed blandt byggeriets parter, således at det er den samme løsning, alle anvender. Hvis der kunne skabes enighed om en international ordning, ville denne være endnu mere brugbar.

En miljødeklarering skal være facts om et byggeri – til forskel fra målopfyldelsen, der indeholder vurderinger. Miljødeklarering af byggeri skal i princippet kunne sammenlignes med Dansk Varefaktanævns deklarationer for dagligvarer. De er helt ens opbygget, og oplysningerne er reelle data om produktet – ikke anprisninger eller vurderinger. Naturligvis er det ikke så enkelt at deklarere en bygning, som det er at deklarere dagligvarer – alene af den grund, at en bygning er en meget sammensat størrelse.

I en startperiode vil antallet af bygninger med miljøvaredeklarationer for bygninger være begrænset, og nok kun (i bedste fald) omfatte nybyggeri. For dog at have mulighed for at vurdere disse, vil det være formålstjenligt sammen med deklarationen at give tilsvarende oplysninger for et referencebyggeri. Dette vil give brugeren en fornemmelse af, hvor bygningen ligger miljømæssigt.

I en fremtidig situation, hvor forskellige byggerier alle har miljødeklarationer, vil der for brugerne (købere, investorer, forsikringsselskaber, banker m.m.) være mulighed for at sammenligne de forskellige byggerier, men indtil miljødeklarationerne er mere udbredte, er det nødvendigt også at medtage et referencebyggeri i selve deklarationen for at gøre den brugbar.

9.3 Oplysninger i miljødeklarationer

De oplysninger, der skal gives i en miljødeklaration, skal være relevante i forhold til miljøet. Indledningsvis er en identifikation af byggeriet naturligvis nødvendig.

Udover selve identifikationen – eventuelt med en beskrivelse – bør deklarationen ikke indeholde prosa, da det er meget svært at sammenligne. Tal kan sammenlignes umiddelbart. Hvis der kunne gennemføres et pointsystem, som f.eks. i Energiledelsesordningen (Energiledelsesordningen, 1999), hvor bygningerne tildeles bogstaver (A bedst, M dårligst) efter en samlet vurdering af forskellige forhold (forbrug), ville det være optimalt.

Hvilke øvrige facts er nødvendige? Der bør være oplysninger om forbruget af knappe energi- og materialeressourcer i fremstillingen og om forventede påvirkninger i driftsfasen (energiforbrug – el/varme/vand). Til sammenligning bør tallene angives pr m2.

Miljøeffekterne er problemer, og det er dem, der reelt skal undgås. Det ville være ideelt, hvis man for et byggeri kunne få et reelt billede af de miljøeffekter, som det pågældende byggeri giver anledning til.

Som en kobling til miljøeffekter fra de ovennævnte facts, kan disse anvendes til at gennemføre en BEAT-beregning. Resultatet af denne vil give et billede af de miljøeffekter, det pågældende byggeri har – til sammenligning med andre byggerier. Hvis dette skal kunne fungere som sammenligningsgrundlag, skal der være retningslinier for, hvordan levetider og vedligeholdelse håndteres.

Resultaterne fra BEAT-beregningen kan angives i et overskueligt stavdiagram. Effekterne er delt op i effekter på det ydre miljø, ressourceeffekter og affald.

Affald er ikke en miljøeffekt i sig selv, men en påvirkning. Effekterne er konsekvenserne af affaldshåndteringen. I BEAT-beregningen er affaldet omsat til en effektstørrelse til sammenligning.

Der er ved anvendelse af BEAT-beregningerne ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at få sundhedseffekter med. Der er heller ikke mulighed for at se, hvilke livscyklusfaser effekterne stammer fra. Øvrige forhold som indeklima, arbejdsmiljø, etiske forhold, landskabsmæssige forhold, arkitektoniske/skøn-hedsmæssige forhold m.m. kan heller ikke håndteres. Alligevel er BEAT p.t. et godt bud på en faktuel fremstilling af et byggeri, hvad angår miljøet.

9.4 Kontrol

For at miljødeklarationerne for bygninger skal opfattes som reelle oplysninger - uvildige, uafhængige – er det formålstjenligt med en kontrolorganisation. Kontrolorganisationen skal sikre, at der er dokumentation for de data, der opgives, og at den form, der er opnået enighed om, overholdes. Kontrolorganet kan være offentligt eller privat – dog udpeget af f.eks. By- og Boligministeriet, og kan ikke selv udarbejde miljøvaredeklarationer, idet det så ikke ville være en uvildig kontrollant.