| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøvurdering af byggeri

Sammenfatning og konklusioner

I projektet er udviklet en metode til miljøvurdering af virkemidler i byggeri. Metoden kan dels bruges til vurdering af, hvor godt et enkelt virkemiddel bidrager til at opfylde et miljømål, der er stillet i et byggeprojekt. Dels kan metoden anvendes til at vise, hvor godt den samlede målopfyldelse er for den kombination af virkemidler, der ønskes taget i anvendelse i et byggeprojekt.

Da de totaløkonomiske vurderinger endvidere inddrages, har man et værktøj, der kan anvendes til at sortere i mulige virkemidler, således at man får mest miljø for pengene.

Baggrund for projektet

Miljørigtig projektering bliver i stadig stigende grad efterspurgt. Bygherrerne er trendsættere i den forstand, at de kan stille miljøkrav og efterspørge miljøvenlige produkter, konstruktioner og drift - i det hele taget en miljøvenlig ydelse i forbindelse med et byggeprojekt.

Bygherrens rådgivere skal derfor bl.a. være klædt på til at kunne rådgive omkring og formulere disse krav, således at de er brugbare for de øvrige parter i byggeprocessen. De projekterende skal finde på nye løsninger, for at byggeriet kan opfylde de stillede krav. Endelig skal byggevareproducenten kunne levere varer, der opfylder kravene, bl.a. om lavt energiforbrug til fremstilling eller krav til indholdsstofferne.

De praktiske eksempler i dette projekt skal derfor bidrage til den udvikling, der er i gang, for at miljøhensyn i byggeprocessen bliver en selvfølge, der medtages rutinemæssigt, som det f.eks. nu er tilfældet for kvalitetssikring.

Implementeringen af miljøhensyn i byggeriet er en stadig proces, hvor forståelse for og anvendelse af systematikkerne er i fortsat udvikling, og hvor behov for nye værktøjer løbende viser sig.

Det er derfor relevant at udarbejde flere eksempler på, hvordan miljøhensyn indarbejdes i byggeprojekter i praksis.

En sådan konkretisering/eksemplificering af de resultater, som Håndbog i miljørigtig projekterings systematikker kan resultere i, vil medvirke til at øge forståelsen for håndbogens værktøjer, og således i en overgang, indtil anvendelsen af håndbogens principper er blevet rutine for de projekterende og bygherrer, virke som inspiration i projekteringsarbejdet - særligt i de tidlige projekteringsfaser.

Ved afslutning af et bygge- eller anlægsprojekt er det ofte svært at se, om bestræbelserne har nyttet. Betød den miljørigtige projektering, at byggeriet blev mere miljøvenligt? Nåede vi de miljømål, der var sat?

Det er vigtigt med operationelle løsninger, der kan gennemføres ud fra tilgængelige data, og som uden en enorm arbejdsindsats kan give et rimeligt seriøst resultat at arbejde videre på, og som måske i praksis er vigtigst. Dette er baggrunden for at videreudvikle de nuværende værktøjer til miljørigtig projektering og miljøvurdering af byggeri.

Projektets indhold

Der er i projektet brugt et konkret byggeri som eksempel for at kunne gennemføre en realistisk miljøkortlægning, opstilling af miljømål m.m. Eksempelbyggeriet har indflydelse på de valg og prioriteringer, der er foretaget, men ikke på selve anvendelsen af metoderne.

Der gennemføres en kortlægning af byggeriet, prioritering af miljøpåvirkningerne ud fra effekternes farlighed, og der opstilles miljømål. Endvidere bliver der med udgangspunkt i eksempelbyggeriet valgt virkemidler til opfyldelse af miljømålene.

Der vises desuden en metode til vurdering af målopfyldelsen, dels for de enkelte virkemidler, dels for hele byggeprojektet. Hvor gode var de projekterende til at finde løsninger, der kunne nedbringe de relevante miljøbelastninger?

Graden af målopfyldelse for et enkelt virkemiddel bestemmes og indgår som en vigtig faktor i beslutningsgrundlaget for valget af virkemidler sammen med andre faktorer, f.eks. økonomi, leveringstid.

Hvordan udvælger man de virkemidler, der skal tages i anvendelse? Ved valg af virkemidler vil der i praksis altid være et økonomisk element. Der vises i projektet en metode til totaløkonomiske vurderinger af virkemidler.

Vurderingen af målopfyldelsen sammen med den totaløkonomiske vurdering er et godt værktøj til valg af virkemidler.

Stærkt værktøj

Metoden til vurdering af målopfyldelsen og derved muligheden for også systematisk at kunne vælge ud fra miljøhensyn er et vigtigt værktøj i miljøindsatsen i projekteringen.

Sammenkædes dette med vurderinger af totaløkonomien, er værktøjet tilstrækkeligt til at foretage et valg mellem mulige virkemidler, således at man får opfyldt de stillede miljømål samtidig med, at man har styr på de økonomiske konsekvenser. Da metoden samtidig er enkel, er det et stærkt værktøj til at hæve miljøstandarden i nybyggeri og renovering.

Metodens målgruppe er arkitekter og ingeniører, der skal afgøre, hvilke miljøtekniske virkemidler, der skal indarbejdes i et byggeprojekt.

Der opstilles mål for miljøpåvirkningerne

Miljøpåvirkninger og miljøeffekter er af forskellig beskaffenhed. Miljøpåvirkningerne skaber små, store eller måske slet ingen problemer. Miljøeffekterne er det egentlige problem. Miljøeffekterne er skaderne! Ved opstilling af miljømål, skal det bestræbes at nedbringe effekterne - altså mindske skaderne.

Målene kan rette sig mod effekterne eller mod påvirkningerne. Man kan sige, at den direkte måde er at opstille mål for nedbringelsen af effekterne, og at det vil være en indirekte måde at opstille mål for miljøpåvirkningerne og dermed skrue på effekterne.

I tillæg er det også nemmere at kontrollere målopfyldelsen, når målene drejer sig om påvirkninger, end om effekter. F.eks. kan man måle et fald i CO₂-indholdet i et afkast, men ikke registrere et fald i drivhuseffekten, der skulle modsvare den pågældende ændring. Tilsvarende med forsuring, økotoksicitet, næringssaltbelastning, knaphed på ressourcer m.m.

Miljømålene er derfor udformet således, at de stiller krav til miljøpåvirkningerne, selv om det egentlige problem er effekterne. De miljøpåvirkninger, hvortil der formuleres miljømål, er naturligvis udvalgt ud fra miljøeffekternes alvorlighed.

Målene skal være generelle men målbare

Overgangen fra miljømål til virkemiddel er glidende, da en specificering af miljømålene vil lede til et valg af virkemiddel.

Det er bedst at udarbejde miljømålene så generelle som muligt (men stadig målbare) for at lade flere muligheder stå åbne til beslutning senere i processen/ projekteringen. Der vil således være frit spil i valgene af virkemidler, og man har ikke på forhånd fraskrevet sig muligheder for at nedbringe miljøpåvirkningen på en bestemt måde.

Der er opstillet miljømål til energiforbruget i drift, indeklimaet og materialeforbruget, som er de miljøpåvirkninger, der er prioriteret på baggrund af den gennemførte miljøkortlægning.

Beregningsresultater

Ud fra kortlægningen er miljøpåvirkningerne energiforbrug, indeklima og materialeforbrug prioriteret, og der or opstillet miljømål for disse.

Der er blandt andet gennemført beregninger med BEAT (By og Bygs Edb-værktøj til miljøvurdering) på udvalgte virkemidler til nedsættelse af energiforbruget. Det drejer sig om forskellige kombinationer af ventilationsløsninger, lavenergivinduer, lavenergi-ventilationsenheder samt bevægelsesfølere. Ventilationsløsningerne spænder fra naturlig ventilation til balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding.

Resultatet af de gennemførte BEAT-beregninger på forskellige ventilationsformer er vist herunder. Miljøeffekterne - energiforbrug og drivhuseffekt - er beregnet på baggrund af el- og varmeforbruget ved forskellige ventilationsformer.

Desuden er der sammenlignet med BV98-beregninger (By og Bygs beregningsværktøj til varmetabsvurdering) og BEAT-beregninger på forskellige kombinationer af lavenergiruder og varmegenvinding. Det viser sig, at der ikke er sammenhæng mellem det forbrug, man får ved BV98 og resultatet af BEAT-beregningerne. Hvis man optimerer i forhold til BV98-beregninger, vil det lede til et andet valg, end hvis man optimerer på miljøeffekterne. BV98 vil vise, at en løsning med lavenergivinduer og varmegenvinding vil være at foretrække. BEAT-beregningerne, der tager hensyn til miljøeffekterne for de forskellige miljøeffekter (energiforbrug og drivhuseffekt), vil pege på en løsning med lavenergiruder, men uden varmegenvinding, som den mest optimale.

Den valgte løsning på eksempelbyggeriet - hybrid ventilation (balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding sammen med naturlig ventilation) og bevægelsesfølere - overholder de opstillede miljømål.

Der er desuden gennemført BEAT-beregninger på materialeressourceforbruget (metaller) på forskellige typer af tagbelægninger. Resultatet er vist herunder.

BEAT-værktøjet er ikke egnet til beregninger på indeklimaforhold.

Indeklima er ikke en "grundmiljøpåvirkning". Derfor er det, for at opstille miljømål, nødvendigt at splitte indeklimaet op i "underpåvirkninger", f.eks. lys eller luftkvalitet. Disse "underpåvirkninger" kan opdeles i endnu et niveau, hvortil der kan opstilles miljømål.

Der vil typisk skulle opstilles flere miljømål for at dække indeklimaet, end for f.eks. energiforbruget. Det er på grund af indeklimaets sammensatte natur, og ikke fordi indeklimaet er vigtigere end de andre miljøpåvirkninger.

Mangel på referencer for materialeforbrug i byggeri

Der eksisterer ikke opdaterede tal for materialeforbruget i byggeri i Danmark. Der er derfor heller ikke opgørelser for forbruget af knappe materialeressourcer. Desuden er det meget svært at få oplysninger om forbruget af knappe materialeressourcer i et aktuelt byggeri. Mange byggevarer indeholder såvel metaller som plast, uden at det er muligt nøjagtigt at opgøre mængderne i et byggeri.

Ud fra miljøhensyn er knappe ressourcer en overordentlig relevant parameter at kunne måle på. Det vil sige, at det er væsentligt såvel at vide, hvad der bruges i det enkelte byggeri eller i den enkelte byggevare som i byggeriet generelt. Er det overhovedet realistisk at opstille miljømål for materialeforbruget, når der hverken er lettilgængelige referencer eller gode muligheder for at opgøre forbruget i et byggeri.

Anvisning på udvælgelse af virkemidler

Der er i projektet givet en anvisning til systematisk valg af virkemidler ud fra vurderingen af målopfyldelsen og totaløkonomiske vurderinger. Anvisningen er opstillet ud fra en holdning om at "få mest muligt miljø for pengene". Alt, hvad der på totaløkonomien er vurderet til at være dyrere end den traditionelle løsning, fravælges derfor i første omgang. Virkemidler, der i totaløkonomien er vurderet til at være billigere end den traditionelle løsning, vælgesm, hvis det også bidrager til opfyldelse af miljømålene. Der vælges virkemidler, indtil miljømålet er opfyldt. Til systematisk udvælgelse kan anvendes nedenstående skema.

Hvis man har medtaget alle tænkelige virkemidler, uden at målopfyldelsen er nået, kan man blive nødt til at konstatere, at det ikke er muligt at opfylde det stillede miljømål. Der vil så i givet fald foreligge en dokumentation over, hvad man har forsøgt for at opfylde det pågældende miljømål.