| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøvurdering af byggeri

1 Indledning

Miljørigtig projektering bliver i stadig stigende grad efterspurgt. Bygherrerne er trendsættere i den forstand, at de kan stille miljøkrav og efterspørge miljøvenlige produkter, konstruktioner og drift - i det hele taget en miljøvenlig ydelse i forbindelse med et byggeprojekt.

Bygherrens rådgivere skal derfor bl.a. være klædt på til at kunne rådgive omkring og formulere disse krav, således at de er brugbare for de øvrige parter i byggeprocessen. De projekterende skal finde på nye løsninger, for at byggeriet kan opfylde de stillede krav. Endelig skal byggevareproducenten kunne levere varer, der opfylder kravene, bl.a. om lavt energiforbrug til fremstilling eller krav til indholdsstofferne.

Alle parter skal derudover kunne dokumentere deres arbejde.

Vi er nu i en periode, hvor de forskellige parter er ved at sætte sig i stand til at kunne levere den krævede vare - den " miljøvenlige ydelse".

De praktiske eksempler i dette projekt skal derfor bidrage til den udvikling, der er i gang, for at begrebet miljørigtig projektering bliver en selvfølge, der medtages naturligt/rutinemæssigt, som det f.eks. nu er tilfældet for kvalitetssikring.

1.1 Formål med projektet

Implementeringen af miljøhensyn i byggeriet er en stadig proces, hvor forståelse for og anvendelse af systematikkerne er i fortsat udvikling, og hvor behov for nye værktøjer løbende viser sig.

Håndbog i Miljørigtig Projektering (BPS-centret, 1998) er en grundig og detaljeret beskrivelse af, hvordan miljøhensyn kan inddrages i projekteringen. Informationsmængden og præsentationen betyder dog, at der er behov for en operationalisering, for at principperne skal blive brugt i en bredere kreds.Det er derfor relevant at udarbejde flere eksempler på anvendelse af miljørigtig projektering i praksis.

En sådan konkretisering/eksemplificering af de resultater, som håndbogens systematikker kan resultere i, vil medvirke til at øge forståelsen for håndbogens værktøjer, og således i en overgang, indtil anvendelsen af håndbogens principper er blevet rutine for de projekterende og bygherrer, virke som inspiration i projekteringsarbejdet; særligt i de tidlige projekteringsfaser. Dette er baggrunden for at videreudvikle de nuværende værktøjer til miljørigtig projektering og miljøvurdering af byggeri.

Arbejdsprocessen i miljøkortlægningen og opstilling af miljømål og virkemidler beskrives gennem et eksempel.

Anvendelsen af BEAT på de relevante virkemidler og resultatet af beregningerne skal formidles som brugervenlige miljøvurderinger med en klar tilkendegivelse af, hvordan de enkelte virkemidler tilgodeser miljøet.

1.2 Problemstilling

Når der gennemføres miljørigtig projektering på et byggeprojekt, bliver der opstillet en række miljømål, der, hvis de opfyldes, vil betyde, at miljøbelastningen for det aktuelle byggeri begrænses. Miljømålene vælges, så de begrænser de væsentligste miljøbelastninger. Men hvordan ved vi, at vi har valgt rigtigt?

Ved afslutning af et projekt er det ofte svært at se, om bestræbelserne har nyttet. Betød den miljørigtige projektering, at byggeriet blev mere miljøvenligt, end det ellers ville have været? Nåede vi miljømålene?

Der er ikke på nuværende tidspunkt en generel metode til vurdering af målopfyldelsen. Samtidig er der ikke i normalt byggeri mulighed for at investere meget i vurdering og opgørelse af miljøforhold. Det er derfor vigtigt med operationelle løsninger, der kan gennemføres ud fra foreliggende data eller data, der er forholdsvis ukomplicerede at skaffe, og som uden en enorm arbejdsindsats kan give et rimeligt seriøst resultat at arbejde videre på, og som måske i praksis er vigtigst.

Der er i projektet brugt et konkret byggeri som eksempel. Det er et skolebyggeri på Sjælland, men det kunne være et hvilket som helst andet byggeri. Der er valgt et eksempelbyggeri for at kunne gennemføre en realistisk miljøkortlægning, opstilling af miljømål m.m. Eksempelbyggeriet har indflydelse på de valg og prioriteringer, der er foretaget, men ikke på selve anvendelsen af metoderne.

I projektet vises en generel metode til kortlægning af et byggeri. Der vises, hvordan man prioriterer miljøpåvirkningerne ud fra effekternes farlighed, og hvordan der opstilles miljømål. Endvidere bliver der med udgangspunkt i eksempelbyggeriet valgt virkemidler til opfyldelse af miljømålene.

Der vises desuden en metode til vurdering af målopfyldelsen, dels for de enkelte virkemidler, dels således at der som afslutning på et byggeprojekt kan vurderes, i hvor høj grad de opstillede miljømål blev imødekommet. Hvor gode var de projekterende til at finde løsninger, der kunne nedbringe de relevante miljøbelastninger?

Endelig kommenteres miljødeklarering af et byggeri med udgangspunkt i By og Bygs oplæg til miljødeklareringer (Vurdering og deklarering af en bygnings miljømæssige egenskaber. By og boligministeriet, Jørn Dinesen, Klaus Hansen). Miljødeklareringen er en måde at vise miljøkvaliteten af et byggeri.

Der er ikke én rigtig måde at foretage miljørigtig projektering på. Vurderingerne er forskellige fra byggeri til byggeri på grund af forskellig placering, anvendelse, brugere og politiske og sociale forhold. Her vises et eksempel på miljørigtig projektering, fulgt hele vejen fra kortlægning til vurdering af målopfyldelsen og de overvejelser og vurderinger, der skal foretages og diskuteres. Det at følge processen kan hjælpe til at arbejdet bliver mere håndgribeligt, også for helt anderledes projekter.

1.3 Afgrænsning

Konklusionerne i rapporten bygger på foreliggende data. Der er ikke indsamlet data for materialer eller byggevarer, men eksisterende data er brugt.

Som reference har det været småt med data. Forelå slet ingen data (f.eks. for materialeforbrug for bygningskategorien), er der anvendt de data, der kom tættest på virkeligheden. Der er løbende gjort opmærksom på de forhold, hvor der er gjort tilnærmelser eller antagelser. Er de eksisterende data ikke opdaterede, er der gjort opmærksom herpå, og der er givet en vurdering af, hvorvidt det er realistisk at anvende disse til sammenligning.

I miljøvurderingerne vil der altid være en vis usikkerhed. Derfor er strengt nøjagtige data ikke en absolut nødvendighed.

Der arbejdes kun videre med de væsentligste miljøpåvirkninger, dvs. at der kun opstilles miljømål m.m. for dem. Det betyder ikke, at de andre miljøpåvirkninger er uvæsentlige, blot at de ikke er prioriteret i dette projekt. Ved projekteringen og i byggeriet skal der dog stadig bruges sund fornuft, også i forhold til de øvrige miljøpåvirkninger.

I projektet har vi anvendt et skolebyggeri som eksempel. Miljøkortlægningen og prioriteringen er foretaget efter, at byggeriet var påbegyndt, og har derfor ikke haft indflydelse på det endelige resultat. De projekterende har derfor ikke haft de her opstillede miljømål for øje, da der blev valgt materialer, konstruktioner m.v. De projekterende kan derfor heller ikke stilles til regnskab for målopfyldelsen.

1.4 Disponering

Nedenstående skema viser elementerne i miljørigtig projektering samt miljødeklarering, og illustrerer relationen mellem beregningsværktøj, vurdering, dokumentation og præsentation af indsatsen.

I dette projekt gennemføres samtlige faser i miljørigtig projektering, men tyngden er lagt på valget af virkemidler og vurdering af målopfyldelsen. Der er især lagt vægt på at beskrive de vurderinger, der fører til de enkelte valg.

Fokus er desuden lagt på samspillet mellem værktøjer og pragmatiske vurderinger, der fører frem til en vurdering af miljøforholdene samt på dokumentationen af indsatsen.

I afsnit 2 gennemgås generelt faserne i miljørigtig projektering. De enkelte faser vises for eksempelbyggeriet således, at afsnit 3 omhandler miljøkortlægningen og afsnit 4 prioriteringen. I afsnit 5 opstilles miljømål for eksempelbyggeriet, og i afsnit 6 gives virkemidler.

Endelig vurderes målopfyldelsen i afsnit 7, og i afsnit 9 diskuteres miljødeklarering for byggeri.