| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøvurdering af byggeri

2 Miljørigtig projektering

Formålet med miljørigtig projektering, f.eks. beskrevet i Håndbog i miljørigtig projektering (BPS-centret, 1998), er at indbygge miljøhensyn i et byggeprojekt. Da de miljømæssige frihedsgrader aftager efterhånden, som et byggeprojekt tager form, skal miljøindsatsen startes så tidligt som overhovedet muligt for at få størst effekt.

Miljørigtig projektering er et arbejdsredskab, som muliggør, at miljøhensyn kan indgå på lige fod med andre hensyn i projekteringen, f.eks. funktionskrav og økonomi.

Anvendelse af miljørigtig projektering giver ikke i sig selv sikkerhed for, at miljøbelastningerne mindskes. Det sikres dog, at de væsentligste miljøforhold erkendes, at der formuleres klare miljømål for nedbringelse af de væsentligste miljøpåvirkninger for byggeriet, og at der foreslås virkemidler, der kan føre til opfyldelse af miljømålene. Reduktionen i miljøbelastningerne afhænger af i hvor stor udstrækning, virkemidlerne tages i anvendelse, hvilket ofte afgøres i konkurrence med andre forhold, som f.eks. økonomi, arkitektur m.m.

Miljørigtig projektering omfatter desuden miljøstyring, der er en beskrivelse og styring af de miljøfaglige opgaver, fordelt på bygherre, arkitekter og ingeniører gennem hele projekteringsprocessen.

Følgende figur giver en oversigt over forløbet i miljørigtig projektering i hvilke projektfaser, de enkelte aktiviteter hører hjemme, og hvor der skal foreligge dokumentation. I det følgende vil arbejdsprocessen i de enkelte aktiviteter blive beskrevet, og der vil senere blive givet praktiske eksempler.

Se her!

Processen i miljørigtig projektering

I relation til modellen skal arbejdet med miljørigtig projektering foregå fra toppen og nedefter. De enkelte elementer beskrives herunder kort. I figuren er desuden angivet, i hvilke projektfaser de enkelte elementer skal udføres og hvilken dokumentation, der bør foreligge.

2.1 Miljøkortlægning

Der gennemføres indledningsvis en overordnet kortlægning af projektets væsentligste miljøpåvirkninger samt disses effekter på miljøet, dvs. en opstilling af mulige miljøpåvirkninger for det aktuelle projekt.

Miljøkortlægningen vil i reglen udføres af en miljørådgiver og skal være gennemført senest i programfasen. Kortlægningen kan dokumenteres i et notat, der eventuelt vedlægges miljøprogrammet.

2.2 Prioritering af miljøpåvirkninger

Miljøpåvirkningernes væsentlighed vurderes ud fra deres miljøeffekters alvorlighed således, at de miljøpåvirkninger, der har de alvorligste miljøeffekter, i kortlægningen vurderes at være de væsentligste. Dette resultat sammenholdes med bygherrens eventuelle miljøpolitik samt eventuelle bindinger på arkitektur, tekniske og økonomiske forhold, som måtte være lagt på det aktuelle projekt. Der foretages herudfra en prioritering af hvilke miljøpåvirkninger, der primært skal søges begrænset.

Prioriteringen går desuden ud på at udpege de områder, hvor man får mest miljø for pengene/indsatsen.

Prioriteringen foretages i reglen af miljørådgiveren, der forelægger den til kommentarer/godkendelse hos bygherren. Prioriteringen skal være gennemført senest i programfasen og dokumenteres i et notat, som kan indeholdes i miljøprogrammet for projektet.

I afsnit 4 er prioriteringen af miljøpåvirkningerne uddybet og relateret til eksempelbyggeriet.

2.3 Miljømål

Når der er enighed om prioriteringen af miljøpåvirkningerne, skal der formuleres målbare eller verificerbare mål for den videre projekteringsindsats.

De opstillede miljømål skal tilstræbe, at de prioriterede miljøpåvirkninger nedbringes. Miljømålene kan være få eller mange, bl.a. afhængig af hvilke miljøpåvirkninger, der er prioriterede. Målbarheden er essentiel, dels for at det senere skal afgøres, om målene er opfyldt, dels som et redskab i projekteringen til at afgøre, om der skal tages flere virkemidler i anvendelse.

Opstilling af miljømål foretages i reglen af miljørådgiveren. Miljømålene er relaterede til et konkret projekt. Der kan selvfølgelig være et vist genbrug fra lignende projekter, men byggeriets lokalitet, bygherrens miljøpolitik og den fysiske udformning er sjældent helt ens for 2 byggerier. Miljømålene indarbejdes i projektets miljøprogram, der igen indarbejdes i byggeprogrammet.

I afsnit 5 er opstilling af miljømål og overvejelserne i forbindelse hermed uddybet, og der er endvidere givet eksempler i relation til eksempelbyggeriet.

2.4 Virkemidler

Virkemidlerne er de tekniske løsninger, der skal føre til, at miljømålene kan opfyldes.

Der opstilles en lang række alternative virkemidler som forslag. Virkemidlerne udarbejdes i reglen af rådgiveren og den projekterende eller foreslås af rådgiveren, hvorefter den projekterende vurderer muligheden for at anvende dem i projektet.

For de foreslåede virkemidler vurderes de totaløkonomiske konsekvenser, dvs. udgifter til etablering, drift og nedrivning. Det er ikke overkommeligt at foretage detaljerede, totaløkonomiske beregninger, men det er muligt på et mere pragmatisk niveau at foretage skøn over de økonomiske konsekvenser.

De virkemidler, der tages i anvendelse, er oftest et mindre udsnit af de forslag, der er udarbejdet, dels fordi flere af virkemidlerne kan være gradbøjninger af hinanden, og der derfor kun vælges en af dem, dels fordi virkemidlerne kan udelukke hinanden (man kan ikke både have naturlig ventilation og varmegenvinding).

Oversigter over forslag til virkemidler, de besluttede virkemidler samt de totaløkonomiske konsekvenser bør dokumenteres i notater.

De besluttede virkemidler/tekniske løsninger indarbejdes i projektmaterialet for de respektive fagområder (dvs. i tegninger, arbejdsbeskrivelser og andre kravspecifikationer).

I afsnit 6 er opstilling af virkemidler diskuteret, og der er angivet en enkel metode til totaløkonomisk vurdering. Metoden vises anvendt på eksempelbyggeriet.

2.5 Målopfyldelse

Som en iterativ proces i valget af virkemidler vurderes målopfyldelsen. For de foreslåede virkemidler laves en vurdering af, hvorvidt det besluttede miljømål er opfyldt. Hvis det ikke er tilfældet, indarbejdes yderligere virkemidler, og vurderingen af målopfyldelsen gentages.

I visse tilfælde må det konstateres, at et opstillet miljømål ikke kan opfyldes. Også på trods af, at der rent faktisk er indarbejdet en række virkemidler til opfyldelse af miljømålet.

Vurdering af målopfyldelsen og beslutning om, hvorvidt der skal tages yderligere virkemidler i anvendelse, ligger i forslagsfasen. Vurderingen kan gennemføres af såvel miljørådgiver som den projekterende.

Resultatet af bestræbelserne kan ved afslutningen af projekteringen gives som en samlet fremstilling af, hvorvidt de forskellige miljømål er opfyldt. Dette resultat kaldes samlet målopfyldelse. Denne kan vises på forskellige måder. Er målene klart fremsat og målbare, er der mulighed for direkte at måle i hvor stor udstrækning, de er opfyldt. Der vil være situationer, hvor ikke alle miljømål er opfyldt 100% - dette skal fremgå af vurderingen af målopfyldelsen.

En samlet målopfyldelse udarbejdes i projekteringsfasen, og kan gennemføres af såvel miljørådgiver som den projekterende.

Der er i afsnit 7 vist en metode til vurdering af målopfyldelsen samt en metode til verificering af den samlede målopfyldelse. Begge vises anvendt på eksempelbyggeriet.