I nærværende kapitel foretages en opsamling af hidtidige erfaringer med brug af
traditionelle plastposer (polyethylen) og papirposer samt de erfaringer der foreligger med
brug af bionedbrydelige plastposer.
Erfaringsopsamlingen baserer sig på eksisterende materiale, og der skal gøres
opmærksom på at materialet er op til 10 år gammelt, og at der siden da kan være sket
en udvikling/ændring af de posetyper der er anvendt.
Rapporten indeholder resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.600 husstande
i København, Odense, Vejle og Frederikssund kommuner vedrørende disses affaldssystemer.
Kun spørgeskemaet udsendt i Københavns Kommune indeholder spørgsmål om de poser der
anvendes til opsamling af den organiske fraktion.
I alt ca. 700 husstande på Østerbro der ifølge Miljøprojekt nr. 18, 1990 er
omfattet af forsøg, er inddelt i 3 grupper der har fået udleveret hver sit
sorteringssystem til indendørs brug. Den ene gruppe har fået udleveret et
trådaffaldsstativ samt papirposer med hank og ekstra tyk bund. Den anden gruppe har ikke
fået et trådstativ, men i stedet en større papirpose med hank og ekstra tyk bund, og
den tredje gruppe har fået udleveret en 5 liter plastspand med låg.
Spørgeskemaet er udsendt til 400 husstande. Et af spørgsmålene (spørgsmål nr. 15)
lyder: "Ville De hellere have plastposer i stedet for papirposer?".
59% svarer ja, og 26% svarer nej, mens 15% ikke har besvaret spørgsmålet.
"Blandt de som ønsker plastposer, begrunder 62% dette med at papirposerne går i
opløsning pga. gennemvædning, men det gør plastposer ikke. De resterende 38% angiver
andre grunde".
Forsøget med indsamling af madaffald omfatter 10.000 husstande på Amager fordelt med
9.000 husstande i etageejendomme og 1.000 husstande i parcelhuse.
Husstandene har til den indendørs opsamling af madaffald fået udleveret papirposer,
plastposer eller spand.
Papirposerne er ifølge Miljøprojekt nr. 220, 1993, udført som klodsbundsposer i 70 mm vådstærkt og ubleget papir. Bunden er forsynet med en ekstra
bundlap i fuld størrelse, og selve papirposen er påsat 2 bærehanke. Papirposen har,
isat stativet, et volumen på 5,5 liter.
Plastposerne er produceret i lysegrøn, transparent 30 mm
PE-plast og fremstillet med indlæg i siderne samt bindehank.
Spanden er en 5 liter hvid spand med hank og låg. Husstandene havde mulighed for at
bytte spanden til en tilsvarende større på 6,5 liter.
Der blev udsendt spørgeskema til 8.953 husstande i etageboliger og 1.063 husstande i
parcelhuse. Besvarelsesprocenten var samlet 28% fordelt på 24% fra husstande i
etageboliger og 57% fra husstande i parcelhuse.
Et af spørgsmålene (spørgsmål nr. 11) lyder: "Hvor tilfreds er De med
plastposerne (hhv. papirposerne)?" Svarmulighederne var: "Meget tilfreds",
"Tilfreds", "Hverken/eller", "Utilfreds" og "Meget
utilfreds".
Besvarelserne fra husstande der har henholdsvis plast- eller papirposer, fremgår af
Tabel 4.1.
Tabel 4.1
Besvarelser vedr. tilfredshed
Kilde: Miljøprojekt nr. 220, 1993, side 60
Utilfredsheden med papirposen skyldes ifølge 340 husstande eller 43% at poserne ikke
var tætte. De forholdsvis få husstande der var utilfredse med plastposen, tilføjede at
plastposerne ikke var svejset ordentligt i bunden.
Rapporten indeholder resultaterne af 2 spørgeskemaundersøgelser gennemført i både
Herning Kommune og Fåborg Kommune samt en interviewundersøgelse gennemført i Fåborg
Kommune.
Det er alene den ene spørgeskemaundersøgelse der omhandler spørgsmål vedrørende
det indendørs opsamlingsmateriel. Denne spørgeskemaundersøgelse blev gennemført i maj
1991 efter at indsamlingssystemet havde fungeret i ca. 1 år.
Til den indendørs opsamling af den organiske fraktion blev der udleveret en firkantet
10 liter polyethylenbeholder (med låg og hank) samt plastposer til foring af denne
beholder.
Plastposerne var væsentligt længere end 10 liter beholderens dybde, således at det
var muligt at lukke plastposerne med en knude. De udleverede plastposer var i første
omgang 9 m m HDPE (high density polyethylen), mens de poser der
blev udleveret i den sidste del af forsøget, var 19 m m LDPE
(low density polyethylen). Dette blev gjort for at afhjælpe eventuelle lugtgener, idet
der i den første spørgeskemaundersøgelse var 20% af de besvarede spørgeskemaer der gav
kommentarer om lugtgener uden at der var blevet stillet spørgsmål herom.
Der blev udsendt 200 spørgeskemaer i henholdsvis Herning Kommune (svarprocent » 78) og Fåborg Kommune (svarprocent »
68).
Et af spørgsmålene lyder: "Er De tilfreds med de udleverede plastposer til
komposterbart affald?"
I Herning Kommune svarede 77% (126 husstande) ja, og 27% (37 husstande) svarede nej.
I Fåborg Kommune svarede 82% (103 husstande) ja, 15% (19 husstande) svarede nej, og 2%
(3 husstande) besvarede ikke spørgsmålet.
Rapporten indeholder resultaterne af 2 spørgeskemaundersøgelser gennemført i
henholdsvis januar 1991 og august 1991. Begge spørgeskemaundersøgelser omhandler det
indendørs opsamlingsmateriel, men det er alene spørgeskemaundersøgelsen gennemført i
januar 1991 der omhandler spørgsmål vedrørende de udleverede plastposer.
Til den indendørs opsamling blev der udleveret et dobbelt affaldsstativ samt et låg
til den del af affaldsstativet der anvendes til den komposterbare fraktion. Endvidere blev
der udleveret 15 liter grønne plastposer (30 m m LDPE –
Low density polyethylen – regenerat (produktionsaffald)) til den komposterbare
fraktion og 15 liter sorte plastposer (24 m m LDPE regenerat
(produktionsaffald)) til restfraktionen.
I januar 1991 blev der udsendt et spørgeskema til i alt ca. 6.800 husstande i Århus
Kommune. Kun 551 af spørgeskemaerne blev udsendt til det område som Miljøprojekt nr.
207, 1992, omhandler. Her fremkom en besvarelsesprocent på 47. Spørgsmålet der
omhandler plastposerne til indendørs opsamling, lød: "Er de udleverede poser
tilfredsstillende?"
76% svarede ja til spørgsmålet, og 24% svarede nej.
For samtlige udsendte spørgeskemaer (ca. 6.800) i Århus Kommune var resultatet at 78%
svarede ja på spørgsmålet, og 22% svarede nej2.
Rapporten indeholder resultaterne af de i alt 4 spørgeskemaundersøgelser der blev
gennemført i forbindelse med SYSTEM 2000. Kun den spørgeskemaundersøgelse der blev
gennemført i marts 1995, omhandlede spørgsmål vedrørende forbrugernes tilfredshed med
de udleverede plastposer.
Til den indendørs opsamling fik husstandene udleveret enten et dobbeltstativ eller 2
enkeltstativer samt plastposer til henholdsvis den komposterbare fraktion og
restfraktionen.
De udleverede poser var fremstillet af 24 mm HDPE/LDPE
(blanding af high and low density polyetylen). Poserne var fremstillet med ekstra længde,
således at det var muligt at lukke dem med knude inden de blev placeret i
affaldsbeholderne. Der blev anvendt den samme plastposetype til begge fraktioner, men
henholdsvis klare poser til den komposterbare fraktion og sorte poser til restfraktionen.
Spørgeskemaet blev udsendt til i alt 1.618 husstande, og der var en besvarelsesprocent
på 56.
Spørgsmålet vedrørende plastposernes kvalitet lød: "Er De tilfreds med
kvaliteten af de udleverede plastposer til grønt affald?"
86% svarede ja til spørgsmålet, 6% svarede nej, og 8% besvarede ikke spørgsmålet.
I Gudme Kommune har man i en periode i foråret 2001 udleveret bionedbrydelige
plastposer fra Trioplast Nyborg A/S til afprøvning hos kommunens husstande.
Sammen med 25 stk. bionedbrydelige plastposer fik 1.058 husstande i Gudme Kommune i maj
2000 udleveret et spørgeskema som skulle besvares efter at husstandene havde brugt de 25
poser. 12% (123 husstande) besvarede spørgeskemaet.
De bionedbrydelige plastposer blev leveret af Trioplast Nyborg A/S.
Spørgsmålene lød:
-Husstandens tilfredshed med poserne
Meget tilfreds: 51% (63 husstande); Tilfreds: 26% (32 husstande); Utilfreds: 5% (6
husstande); Meget utilfreds: 7% (8 husstande); Bruger den ikke: 11% (14 husstande).
-Jeg/vi vil gerne fortsætte med at bruge poserne hvis de kan købes i de lokale
butikker eller på kommunens genbrugsplads. Pris ca. 15 kr. pr. rulle med 25 stk.
Ja: 56% (69 husstande); Nej: 28% (35 husstande); Ubesvaret: 15% (19 husstande).
-Jeg/vi synes at poserne skal udleveres til alle husstande som har en grøn
beholder. Jeg/vi er indforstået med at betale for poserne over renovationsafgiften.
Anslået beløb kr. 100 pr. år for 150 stk.
Ja: 36% (44 husstande); Nej: 43% (53 husstande); Ubesvaret: 21% (26 husstande).
Der var mulighed for at skrive eventuelle bemærkninger i forbindelse med det første
spørgsmål. I alt 22 spørgeskemabesvarelser var forsynet med bemærkninger.
Bemærkningerne omhandlede 2 hovedemner. Dels at poserne ikke var helt tætte/fugt siver
gennem poserne/poserne går i stykker (8 besvarelser), og dels at poserne ikke passer i
størrelse til den grønne spand som husstandene benytter som indendørs
opsamlingsmateriel (10 besvarelser).
Siden indsamlingssystemets start i januar 1997 har man i Grindsted Kommune anvendt
Korsnäs Bates A/S papirposer til indendørs opsamling af den organiske fraktion3.
Posetypen der anvendes, er 8 liter Pinch-sæk str. 175 x 126 x 390 mm.
Husstandene er forsynet med et udendørs dobbeltstativ fra Miri-Stål, og når poserne
til indendørs opsamling deles ud, sætter skraldemændene ikke papirsækken i stativet,
men lægger den sammen med poserne under låget (som et signal til husstandene om at der
nu er poser). Der anvendes en 90 liter sæk af primærfibre til udendørs opsamling af den
organiske fraktion.
Skraldemanden udleverer 46 poser pr. husstand i kvartalet. For 90-95% af husstandene er
det rigeligt, og for en del er det for mange poser, men af hensyn til de der bruger det
uddelte antal poser, ønsker man i kommunen ikke at gå ned i antal (ca. 1 pose pr. hver
anden dag). Poserne koster 0,50 kr. pr. stk.4
Ca. 1. juni 2001 er alle kommunens husstande omfattet af indsamlingssystemet.
Det organiske affald bioforgasses sammen med slam fra rensningsanlæg.
Grindsted Kommune har ikke brugererfaringer i form af spørgeskemaundersøgelser eller
lignende, men man har i kommunen talt med mange og er overbeviste om at det er en god idé
at anvende papirposer.
Jytte Søgaard3 har aldrig selv oplevet at en pose er
gået i stykker, men har oplevet at det har "sivet" fra poserne. Der er udviklet
et specialstativ i samarbejde med en stativproducent. Stativet fås både som enkeltstativ
og som dobbeltstativ og er forsynet med en bundbakke.
Der gøres fra kommunens side meget for hele tiden at følge op på indsamlingssystemet
og sikre en god sortering. Skraldemændene afleverer en seddel hos folk såfremt de
observerer at der er andet end organisk affald i sækken og lader sækken stå, men
udleverer samtidig en ekstra sæk, så husstanden kan sortere til næste afhentning.
Skraldemændene giver besked til kommunen når de afleverer en seddel. 2. gang det sker,
skriver kommunen til husstanden og meddeler at hvis det sker igen, får husstanden en
regning for en ekstratømning (byrådet har besluttet at det skal koste 190 kr. for en
ekstratømning af hensyn til den præventive virkning. Der er udskrevet en del
ekstraregninger).
I 1990 blev igangsat et forsøg med indsamling af organisk dagrenovation hos 490
husstande i Aalborg Kommune5.
Der blev fra starten af forsøget udleveret papirposer til opsamling af den organiske
fraktion, men man gik over til plast af 2 årsager. Den ene årsag var logistikproblemer,
og den anden årsag var at mange husstande klagede over at papirposerne gik op i
limningen, og at de derfor satte papirposen ned i en plastpose.
Aalborg Kommune har fået tilskud fra Energistyrelsen til forsøg med indsamling og
bioforgasning af organisk dagrenovation.
Kommunen har aftalt med Energistyrelsen at man skal løse et problem med frasortering
af plast. Problemet er nu ved at være løst ved hjælp af anvendelse af en dewaster.
I dag uddeler Aalborg Kommune (FDF'erne) plastposer til den indendørs opsamling af den
organiske fraktion, men når systemet udbredes til hele kommunen, skal husstandene selv
anskaffe plastposer. Når dewasteren fungerer optimalt, forventer Aalborg Kommune at der
også kan frasorteres fx bæreposer, og det vil derfor ikke være nødvendigt at uddele en
bestemt slags poser.
Aalborg Kommune mener ikke at man med brug af bionedbrydelige plastposer kan undgå
forsorteringen, idet der vil være husstande der ikke kan skelne mellem den ene og den
anden type plast, og der vil altid være plast i den organiske fraktion (emballager og
lignende).
Indsamlingssystemet blev indført i Fredericia Kommune i 1992, og man anvender og har
hele tiden anvendt Korsnäs Bates A/S papirposer.6
Fredericia Kommune er meget tilfreds med papirposerne og har ikke planer om at skifte
til andre posetyper.
Nogle få husstande har klaget over at papirposerne er gået i stykker, og disse
husstande har fået udleveret en vejledning om ikke at lægge meget vådt affald i poserne
(fx lade kartoffelskræller tørre/afvande inden de lægges i poserne).
Forsøget omfatter i alt 16.500 husstande hvoraf de 1.000 husstande bor i tæt-lav
bebyggelse og resten i etageboliger7
Der anvendes 6.500 ventilerede plastbeholdere og 11.800 Bates Waste System stativer med
papirsække.
Til indendørs opsamling af den komposterbare fraktion anvendes papirposer fra en
Svensk leverandør. Leverandøren har fremstillet poser i 20 år.
Der var i starten af forsøgsperioden problemer med papirposerne. Mange husstande
klagede over at poserne ikke var tætte. Det viste sig at limningen i bunden ikke var god
nok, således at væske kunne sive ud.
Poseleverandøren har derfor ændret limningen, og poserne fungerer nu
tilfredsstillende
Poserne rummer 8 liter og kan tåle vådt affald.
Der er stillet krav til poseleverandøren om at poserne skal være vandtætte (125 ml i
24 timer).
Der er også stillet krav om at poserne skal være trækfaste (de skal kunne bære 5 kg
affald i 3 døgn). Det siver lidt fra de anvendte poser efter 3 døgn.
Posernes pris er 0,25 kr. pr. stk.
Der er ikke planer om at indhente brugererfaringer i forbindelse med forsøget.