|
Bionedbrydelige plastposer til indsamling af den organiske del af dagrenovationen til biogasanlæg 5. BrugererfaringerTre typer af bionedbrydelige plastposer er testet i et praktisk forsøg hos husstande i Århus Kommune. Poserne er i det praktiske forsøg testet for deres egnethed som indendørs opsamlingsmateriel for den organiske del af dagrenovationen. Formålet med at teste de bionedbrydelige plastposer i private hjem var at afprøve bl.a. posernes tæthed, håndteringsvenlighed i forbindelse med lukning af poser og stabilitet med hensyn til anvendelse i indendørs affaldsstativer. Der blev afprøvet tre forskellige typer plastposer. Poserne blev udleveret til husstande beliggende i en del af Århus Kommune hvor der allerede i en årrække (siden 1990) har foregået en indsamling af organisk affald til central behandling. Dvs. at husstandene allerede havde erfaringer med traditionelle polyethylenposer. De tre typer af bionedbrydelige plastposer der blev afprøvet i et praktisk forsøg hos forbrugere, var en posetype fra firmaet Trioplast Nyborg A/S og to posetyper fra firmaet Sækko A/S:
I Tabel 1.1 er poserne specificeret nærmere. De bionedbrydelige plastposer - alle stivelsesbaserede - var de eneste poser det var muligt at anskaffe i de mængder afprøvningen betingede når der ses bort fra posetyper der var valgt fra som følge af screeningsforsøgene (5, 6, 7, 11, 12 og 13). Poserne 5 og 6 blev valgt fra på grund af patentoplysninger om at polyethylen indgår i posematerialerne. Der blev i november 2000 udleveret bionedbrydelige plastposer til godt 1.200 husstande der fordelte sig med:
Hver husstand fik udleveret 60 stk. poser. Sammen med poserne blev udleveret et følgebrev (se Bilag D) der oplyste om formålet med afprøvningen hos husstandene, og som oplyste at man ønskede at opsamle brugernes erfaringer gennem en spørgeskemaundersøgelse, og at borgerne derfor kunne forvente at få tilsendt et spørgeskema på et senere tidspunkt. 5.1 Laboratorietest af bionedbrydelige poser under høje temperaturerDe 3 typer bionedbrydelige poser (indeholdende organisk affald i henhold til Århus Kommunes sorteringskriterier) er testet i varmeskab i forsøg på at simulere varme sommerdage (Bilag E). 6 beholdere med hver 2-4 poser med organisk affald blev placeret i et varmeskab ved 30° C i 14 dage. Der var tale om 2 beholdere med poser fra Trioplast (nr. 1), 2 beholdere med grønne poser fra Sækko, 60° C (nr. 2) og 2 beholdere med klare poser fra Sækko, 90° C (nr. 3). Samtlige poser var efter 7 dage intakte. Efter 14 dage var poserne fra Trioplast (nr. 1) (Billede 18) samt de klare poser fra Sækko 90° C (nr. 3) (Billede 19) fortsat intakte, mens der var tale om mindre huller/brister i en pose i den ene beholder med grønne poser fra Sækko, 60° C (nr. 2) og større huller/brister i 2 poser i den anden beholder med grønne poser fra Sækko (nr. 2) (Billede 20). Poserne fra Sækko, 60° C (nr. 2) gik i stykker da de blev løftet op som det fremgår af Billede 21.
Billede 18
Billede 19
Billede 20
Billede 21 5.1.1 Valg af temperaturIfølge Meteorologisk Institut eksisterer der ikke hedebølger i Danmark. Ved valg af temperatur er der derfor taget udgangspunkt i rapport fra Meteorologisk Institut om klima i Danmark i perioden 1990-99 /1/.
5.2 Århus Kommunes test af bionedbrydelige plastposer i indsamlingssystemetDe tre typer plastposer der blev udleveret til husstande i Århus Kommune for test for egnethed som indendørs opsamlingsmateriel, blev også testet for deres egnethed i forbindelse med indsamling med komprimatorvogn. I et indsamlingssystem som det der anvendes i Århus Kommune, hvor de indsamlede poser sorteres i henholdsvis grønne poser og øvrige poser i et optisk sorteringsanlæg, er det vigtigt at poserne fortsat er hele efter at de er indsamlet med komprimatorvogn. I december måned 2000 blev der over 2 dage foretaget specialindsamlinger af de bionedbrydelige plastposer, og poserne blev efter indsamlingen manuelt sorteret og vurderet. Plastposetype 1 (Trioplast) opsamlet hos såvel enfamilieboliger som etageboliger blev indsamlet i et læs8 sammen med plastposetype 2 (Sækko, 60° C) og plastposetype 3 (Sækko, 90° C); begge opsamlet hos etageboliger. Et andet læs9 bestod af plastposetype 2 (Sækko, 60° C) og plastposetype 3 (Sækko, 90° ); begge opsamlet hos enfamilieboliger. Af Tabel 5.1 fremgår en opgørelse over de indsamlede poser fordelt på poser der var henholdsvis åbne, hele, med små huller, med store huller og med svejsebrud. Tabel 5.1
5.2.1 Posetype 1 (Trioplast)Efter aflæsning lå den del af læsset der indeholdt posetype 1 fra enfamilieboliger, i den ene ende af den aflæssede bunke. Affaldet var her meget kompakt, og der forekom også løst haveaffald. Poserne var tydeligvis påvirket af det organiske affald og var meget møre. 78% af poserne havde store huller (se Tabel 5.1). Poserne er vist på Billede 22.
Billede 22 Plastposerne af type 1 opsamlet hos etageboliger lå mere tilgængelige i den anden del af læsset sammen med plastposer af posetype 3. Poserne er vist på Billede 23.
Billede 23 Denne del af læsset indeholdt en del løst affald i form af større dagrenovationsemner, papir, pap og storskrald. Plastposerne af type 1 var i denne del af læsset (opsamlet hos etageboliger) mere intakte end posetype 1 i den anden ende af læsset (opsamlet hos enfamilieboliger), men enkelte af poserne var dog møre. 60% af poserne havde store huller (se Tabel 5.1). Denne forskel på posetype 1, afhængig af om den er opsamlet hos enfamilieboliger eller etageboliger, må formodes primært at skyldes indsamlingsfrekvensen som hos enfamilieboliger er 14 dage, mens den hos etageboliger er 7 dage. 5.2.2 Posetype 2 (Sækko, 60° C)Posetype 2 opsamlet hos etageboliger (7 dages indsamlingsfrekvens) lå efter aflæsning midt i den aflæssede bunke. Affaldet var meget kompakt, og poserne var tydeligvis påvirket af det organiske affald. 88% af poserne havde store huller (se Tabel 5.1). De fleste af de poser der så hele ud når de lå i bunken, gik i stykker når de blev løftet ud fra den kompakte bunke. Læsset hvor posetype 2 var opsamlet hos enfamilieboliger (14 dages indsamlingsfrekvens), var meget kompakt efter aflæsning. 89% af poserne havde store huller (se Tabel 5.1). De poser der så hele ud når de lå i bunken, gik hyppigt i stykker når de blev løftet ud af bunken. Poserne ses på Billede 24.
Billede 24 5.2.3 Posetype 3 (Sækko, 90° C)Posetype 3 opsamlet hos etageboliger (7 dages indsamlingsfrekvens) lå relativt tilgængelige i den del af læsset hvor også plastposer af posetype 1 opsamlet hos etageboliger lå, se Billede 25. Denne del af læsset indeholdt (som nævnt i afsnit 5.2.1) også meget løst affald i form af større dagrenovationsemner, papir, pap og storskrald. 53% af poserne havde store huller (se Tabel 5.1).
Billede 25 53% af plastposerne af posetype 3 opsamlet hos enfamilieboliger (14 dages indsamlingsfrekvens) havde store huller (se Tabel 5.1), og nogle plastposer gik i stykker når de blev løftet ud af bunken.
Billede 26 5.2.4 Opsummering for posetype 1, 2 og 3Alle tre posetyper var i større eller mindre grad påvirket af det organiske affald; både det organiske affald der var i poserne, og det organiske affald der var uden for poserne (haveaffald samt indhold fra itugåede poser). Den største påvirkning kunne registreres på de poser der var opsamlet over 14 dage i beholderne, samt på de poser der lå kompakt i de aflæssede bunker. Ingen af poserne var imidlertid i en sådan tilstand at de kunne gennemgå behandlingen på det optiske sorteringsanlæg. De indsamlede læs er ifølge oplysninger fra MiljøTeam Århus (der har forestået indsamlingen) komprimeret på normal vis. Det vil sige at de indsamlede poser er komprimeret/presset 4-5 gange. Hvilken tilstand de indsamlede poser vil være i såfremt de gennemgår en mere begrænset komprimering i forbindelse med indsamlingen, kan man på baggrund af den foretagne test ikke sige. Det vurderes dog at hverken posetype 1 (Trioplast) eller posetype 2 (Sækko, 60° C) vil være i en sådan tilstand at poserne vil kunne gennemgå behandlingen på et optisk sorteringsanlæg. Posetype 3 (Sækko 90° C) har i testen i indsamlingssystemet vist sig mere holdbar end de øvrige to posetyper, men det er dog kun ca. 50% af poserne der er vurderet som acceptable ved den gennemførte test i indsamlingssystemet. Vejle Kommune som i en årrække har foretaget indsamling af henholdsvis organisk affald og restaffald i plastposer med henblik på behandling på et optisk sorteringsanlæg, oplyser10 at man her komprimerer ca. 3,5 gange. I Vejle Kommune justeres komprimeringen på de enkelte komprimatorvogne individuelt. Såfremt det konstateres at de indlæssede poser har taget skade, nedsættes komprimeringen. 5.3 SpørgeskemaundersøgelseI februar måned 2001 blev der udsendt spørgeskemaer til samtlige husstande der tidligere havde fået udleveret bionedbrydelige plastposer (i alt 1.263 husstande). De udsendte spørgeskemaer var mærket med 3 forskellige bogstaver, A, B og C, således at det ved behandlingen af de udfyldte spørgeskemaer var muligt at opgøre besvarelserne selvstændigt for hver af de 3 posetyper og dermed registrere om der var forskel på erfaringerne de 3 posetyper imellem. NB: I afrapporteringen i dette kapitel er brugt betegnelsen 1, 2 og 3 svarende til referencenumrene for poserne som angivet i Tabel 1.1, hvor 1 svarer til A, 2 svarer til B, og 3 svarer til C. De returnerede spørgeskemabesvarelser blev behandlet ved en simpel optælling af svar. Fordelingen af svar – for hver posetype og samlet for alle 3 posetyper – er registreret for hvert spørgsmål. Optællingerne af besvarelserne fremgår af Bilag F. 5.3.1 SpørgeskemaetSpørgeskemaet indeholdt 17 spørgsmål. Nogle af spørgsmålene var formuleret som lukkede spørgsmål med faste afkrydsningsmuligheder. Andre spørgsmål var formuleret med mulighed for at uddybe et svar (fx "Hvis nej, hvorfor ikke?") eller med en opremsning af faste afkrydsningsmuligheder der afsluttedes med opfordring til at angive "Andet". Spørgeskemaerne var adresserede, og det enkelte spørgeskema var vedlagt en frankeret svarkuvert samt et følgebrev. Kopi af følgebrev fremgår af Bilag G. Skemaerne var (som ovenfor nævnt) forsynet med bogstav A, B eller C. Dette var spørgeskemaernes eneste identifikation. Besvarelserne var anonyme, og det var derfor ikke muligt at rykke for ikke-besvarede spørgeskemaer. Spørgsmålene var arrangeret i 2 temaer:
5.3.2 Indsamling og registrering af spørgeskemabesvarelserSpørgeskemaet er udsendt til i alt 1.263 husstande i Århus Kommune.
Af de i alt 1.263 udsendte spørgeskemaer blev 28 returneret med oplysning om "Adresseændring" eller "Adressaten ubekendt". I følgebrevet blev der opfordret til at personlige henvendelser vedrørende spørgeskemaet skete direkte til Teknologisk Institut. Teknologisk Institut har modtaget meget få henvendelser (5 henvendelser) fra borgere angående undersøgelsen og udfyldelse af spørgeskemaet. I alt blev 602 udfyldte skemaer returneret svarende til 49%. Returprocenten for brugere af de enkelte posetyper er henholdsvis:
Tabel 5.2
5.3.3 Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsenIkke alle respondenter har besvaret samtlige spørgsmål i spørgeskemaet, og i det følgende er de procentvise angivelser opgjort på baggrund af det antal besvarelser der foreligger på det enkelte spørgsmål. Kommentarer og uddybning af svar som respondenterne har angivet i spørgeskemaerne fremgår af Bilag H. 5.3.3.1 Erfaring med brug af de bionedbrydelige plastposer Formålet med de fire første spørgsmål har været at klarlægge om der overhovedet foregår en sortering af affaldet i organisk affald og restaffald (første spørgsmål) hos husstandene samt at undersøge om der foreligger erfaringer fra respondenternes side med brug af de bionedbrydelige plastposer over en periode. I gennemsnit er der 94% af respondenterne der oplyser, at de sorterer deres affald i organisk affald og restaffald (91%-96%) (Tabel 5.3). På spørgsmålet om man startede med at anvende de bionedbrydelige plastposer da poserne blev udleveret i november måned, svarede 95% ja (93%-98%) (Tabel 5.4), og 76% (74%-77%) oplyste at de fortsat anvendte de bionedbrydelige plastposer (Tabel 5.5). Som årsag til at de bionedbrydelige plastposer ikke længere anvendes hos 24% af respondenterne, angiver hovedparten (71% » 104 husstande) at det er fordi de ikke har flere poser, mens 16% (23 husstande) angiver at de er gået tilbage til at anvende den posetype de tidligere brugte fordi de synes at de er bedre end de bionedbrydelige poser. 13% (19 husstande) angiver at de ikke længere frasorterer organisk affald (Tabel 5.6). Fordelt på de tre posetyper ses det at henholdsvis 19% (posetype 1) og 20% (posetype 2) af husstandene er gået tilbage til at anvende den posetype man tidligere anvendte fordi man synes at den er bedre. Dette er imidlertid kun tilfældet for 5% af de respondenter der fik udleveret posetype 3). I gennemsnit har 95% anvendt de bionedbrydelige plastposer i mere end 1 måned, og 76% har anvendt poserne i mere end 2 måneder (Tabel 5.7). Respondenterne har således en reel erfaring med anvendelse af de bionedbrydelige plastposer. Tabel 5.3
Tabel 5.4
Tabel 5.5
Tabel 5.6
Tabel 5.7
I gennemsnit angiver 29% (18%-39%) at de har oplevet at de bionedbrydelige plastposer er gået i stykker under brug. Der er en væsentlig forskel på om man har oplevet at poserne er gået i stykker afhængig af om man har anvendt posetype 1, 2 eller 3 (Tabel 5.8). 39% af dem der har anvendt posetype 2, oplyser at de har oplevet at de bionedbrydelige poser er gået i stykker under brug, mens andelen er 29% for posetype 1 og kun 18% for posetype 3. Tabel 5.8
For posetype 1's vedkommende angiver den største andel at poserne er gået i stykker når de blev sat i stativet (33%), mens det for posetype 2’s vedkommende er når der bliver lagt varme emner i posen (25%). Posetype 2 er den posetype der nedbrydes ved 60° C . Tabel 5.9
I gennemsnit svarer 78% (65%-88%) at de poser de tidligere anvendte, oftere gik i stykker end de bionedbrydelige plastposer (Tabel 5.11). Tabel 5.10
Tabel 5.11
Som udgangspunkt for opgørelse af andele i dette spørgsmål er anvendt det antal respondenter der har besvaret spørgeskemaets spørgsmål 4 ("Hvor længe har du anvendt de bionedbrydelige plastposer?") (Tabel 5.7). Der er flere der oplyser hvor længe de har anvendt de bionedbrydelige plastposer end der er respondenter der oplyser at de sorterer i organisk affald og restaffald. Årsagen hertil formodes at være at de bionedbrydelige plastposer også er anvendt til usorteret affald i husstande der ikke foretager sortering i organisk affald og restaffald. Flere kommentarer angivet af respondenterne i spørgeskemaet understøtter denne formodning. På spørgsmålet om i hvilke situationer poserne er gået i stykker, fordeler svarene sig for alle tre posetypers vedkommende nogenlunde ligeligt mellem de tre svarmuligheder der var givet i spørgeskemaet (Tabel 5.13). Tabel 5.12
Tabel 5.13
Tabel 5.14
På spørgsmålet om de bionedbrydelige poser sidder godt fast i stativet, svarer i gennemsnit 85% (83%-89%) ja (Tabel 5.15). Af de respondenter der svarer at poserne ikke sidder godt fast i stativet, svarer i gennemsnit 79% ja til at det er fordi posen ikke passer i størrelse til stativet. De resterende 21% svarer at de ikke anvender stativ, men fx spand, krukke eller balje. Tabel 5.15
I gennemsnit angiver 39% (34%-47%) at den bionedbrydelige plastpose er lettere at lukke/binde med knude end den pose der normalt anvendes. I gennemsnit 10% (9%-11%) angiver at den plastpose der normalt anvendes, er lettest at lukke/binde med knude, mens i gennemsnit 51% (43%-57%) angiver at der ikke er forskel (Tabel 5.17). Tabel 5.16
Tabel 5.17
Tabel 5.18
Tabel 5.19
Der kan generelt ikke registreres væsentlige forskelle på besvarelserne afhængigt af om respondenterne bor i enfamiliebolig eller i lejlighed. Den mest markante forskel kan registreres i spørgsmål 1 hvor 85% af de husstande der svarer at de ikke sorterer i organisk affald og restaffald, bor i lejlighed. Derudover kan der ved følgende spørgsmål konstateres mere end 15 procentpoints forskel på svarene fra husstande i de to boligtyper:
Tabel 5.20
Respondenterne er ved flere spørgsmål blevet opfordret til at give bemærkninger. Disse bemærkninger er nedenfor resumeret. Spørgsmål 1 - Hvorfor sorteres ikke i organisk affald og restaffald? Det er kun ca. 6% der oplyser at de ikke sorterer deres affald i organisk affald og restaffald. De husstande der i tilknytning til spørgsmål 1 i spørgeskemaet oplyser hvorfor de ikke sorterer deres affald, oplyser i en del tilfælde at årsagen til at de ikke sorterer, er at de har meget lidt affald. Andre svar er fx "Har ikke noget stativ", "Det er lidt besværligt", "Dårlig vane" og lignende. Spørgsmål 3 - Hvorfor anvendes ikke længere de bionedbrydelige plastposer? Andre kommentarer Der er her mange forskellige begrundelser for ikke længere at anvende de bionedbrydelige poser. Kommentarer spænder fra at poserne let går i stykker over at man ikke ved hvad der sker med affaldet (brændes det) til at hunden har spist rullen med poser. Spørgsmål 8 - Yderligere situationer, hvor de bionedbrydelige poser er gået i stykker Der er også her angivet en del forskellige situationer hvor poserne er gået i stykker. Det drejer sig fx om "Når der har været tungt affald", "Hvis der har været en skarp genstand i posen", "Ved jord fra en urtepotte". Ved posetype 2 (Sækko, 60° C) er der et par bemærkninger om at posen er gået i stykker ved "Lunkne ting". Spørgsmål 10 - Sidder de bionedbrydelige poser godt fast i stativet? Andre årsager end at posen ikke passer i stativet Her er det mest udbredte svar "Vi bruger ikke stativ" eller lignende. Spørgsmål 14 - Hvilken posetype er samlet set mest anvendelig? (Den bionedbrydelige pose (74%)) Bemærkninger drejer sig her primært om at man synes at posen er behageligere at håndtere end den normalt anvendte pose. Bemærkninger som "Den er rarest at have med at gøre", "Den er rummelig, blød og handy", "Nemmere at binde og meget solid", "De er meget elastiske", "Jeg synes at de er virkelig gode – håber at de fortsat kan fås". Desuden er der en del der svarer at de synes at de bionedbrydelige poser er bedst, netop fordi de er bionedbrydelige. (Den posetype, der normalt anvendes (26%)) Bemærkningerne går her hovedsagelig på at de ikke passer til det stativ/eller andet man anvender. Nogle anvender normalt poser med snøre og er glade for det eller anvender meget kraftige poser. Desuden er der nogle bemærkninger om at den bionedbrydelige pose bliver fugtig uden på/at den sveder. Ved posetype 2 (Sækko 60° C) er der også her nogle bemærkninger om at poserne går i stykker når der lægges varme ting i dem. 5.3.3.6 Samlet vurdering På spørgsmålet om hvilken posetype respondenterne samlet set syntes var mest anvendelig/bedst – den bionedbrydelige plastpose eller den pose man plejede at anvende - svarede i gennemsnit 74% at de syntes at den bionedbrydelige plastpose var den bedste. For alle tre posetypers vedkommende var andelen af respondenter der foretrak den bionedbrydelige plastpose, væsentligt højere end andelen af respondenter der foretrak den posetype de plejede at anvende. Lavest lå posetype 2 med 69% der foretrak denne frem for den posetype de plejede at anvende, og højest lå posetype 3 hvor 80% foretrak denne frem for den posetype de plejede at anvende (Tabel 5.12). Tabel 5.21
Kun gennemsnitlig 16% er gået tilbage til den posetype de tidligere anvendte fordi de synes at den er bedre, ligesom der i gennemsnit er 78% der oplyser at de tidligere anvendte poser oftere gik i stykker under brug end de bionedbrydelige plastposer. Betragtes forskellene i besvarelserne fra brugerne af de tre posetyper, ses det at posetype 3 generelt har fået en lidt mere positiv bedømmelse end de to øvrige posetyper. Af Tabel 5.6 ses at kun 5% af brugerne af posetype 3 er gået tilbage til at anvende den tidligere anvendte posetype fordi denne var bedre, mens det var tilfældet for 19% og 20% for brugere af henholdsvis posetype 1 og posetype 2. 82% af brugerne af posetype 3 svarer nej til spørgsmålet om de bionedbrydelige plastposer er gået i stykker under brug, mens der for brugere af posetype 1 og 2 er henholdsvis 71% og 61% der svarer nej til spørgsmålet (Tabel 5.8). Ligeledes er der 88% af brugerne af posetype 3 der svarer at de poser de tidligere anvendte, gik i stykker oftere end de bionedbrydelige plastposer, mens de tilsvarende andele er 82% og 65% for henholdsvis posetype 1 og 2 (Tabel 5.11). Det er kun 15% af brugerne af posetype 3 der oplyser at de har oplevet at de bionedbrydelige plastposer er gået op i svejsningen, mens der er tale om 32% og 35% for henholdsvis posetype 1 og 2 (Tabel 5.12). Endvidere synes 47% af brugerne af posetype 3, at det er lettere at lukke/binde den bionedbrydelige plastpose med knude end de posetyper de tidligere anvendte, mens de tilsvarende andele er 38% og 34% af brugere af henholdsvis posetype 1 og 2. 10% finder derimod at den posetype de plejer at anvende, er lettest at lukke/binde med knude, mens den resterende andel ikke synes der i denne sammenhæng er forskel på den bionedbrydelige plastpose og den pose de plejer at anvende (Tabel 5.17). 5.4 StudieturDer er foretaget en studietur til Schweiz den 16. og 17. september 2001 for at indhente viden om bionedbrydelige posers egnethed i relation til indsamling af organisk dagrenovation bioforgasning eller kompostering. I Schweiz benytter man i udstrakt grad bionedbrydelige poser til dette formål. Studieturen kom i stand med assistance fra Sækko og Polargruppen der fremstiller bionedbrydelige plastposer for Sækko i Mater-Bi-kvaliteter. Studiegruppen bestod af repræsentanter for Århus Kommunale Værker, Teknologisk Institut, Sækko og Miljøstyrelsen. Programmet i Schweiz var sammensat af René Estermann fra firmaet Komposto der på konsulentbasis rådgiver kommuner i Schweiz om indsamlingsordninger og biogas- og komposteringsanlæg. I studieturen var indlagt en generel orientering om indsamlingssystemer i Schweiz efterfulgt af besøg til det ansvarlige kontor i Bienne for indsamling af byens affald og besøg på biogasanlægget VEGAS og Alfred Müller AG biogas- og komposteringsanlæg. For to år siden begyndte anvendelse af bionedbrydelige plastposer i Bienne med godt resultat. Til opsamling af den organiske del af dagrenovationen benyttes bionedbrydelige poser i Mater-Bi NF-kvalitet i tykkelsen 20 m m og til haveaffald i 60 m m. Poserne har typisk et volumen på 5 liter, 10 liter og 15 liter og har siden 1999 kunnet købes i de større supermarkedskæder (Migros, Coop). Prisen for 10 stk. 5 liter poser er i størrelsesordenen 3 SFr og for 10 liter poser 3,8 SFr. De bionedbrydelige plastposer er meget populære til indvendig beklædning af det anvendte opsamlingsmateriel, og de fremstilles til dette formål i størrelserne 140 liter, 240 liter og 660 liter. McDonald's afleverer i øjeblikket sit organiske affald til bioforgasning i bionedbrydelige plastposer. Det er interessant at bemærke at man er begyndt at sælge frugt og grønt emballeret i bionedbrydelige plastposer som efterfølgende kan bruges som affaldsposer. Den organiske del af dagrenovationen indsamles en gang om ugen for at reducere lugtgener. Der er ingen problemer med posernes mekaniske egenskaber ved dette indsamlingsinterval. Haveaffald indsamles hver anden eller tredje uge. Da man indsamler organisk dagrenovation for sig, giver det ikke anledning til problemer hvis poserne revner under transport som det vil være tilfældet ved Århus Kommunes indsamlingssystem. Anvendes der en lukkemekanisme for poserne, er denne også fremstillet i bionedbrydeligt plastmateriale, og man sikrer sig at der ikke anvendes tungmetalholdige trykfarver på poserne. Myndighederne forlanger af poseleverandører at poserne er i overensstemmelse med den tyske standard DIN 54 900 for bionedbrydelige plastmaterialer. Det er en fordel ved anvendelse af de bionedbrydelige plastposer at de er tilstrækkeligt transparente til at renovationsarbejderne kan kontrollere om borgerne lægger genstande i det "grønne" affald som ikke er tilladt, og man slår hårdt ned over for borgere der ikke overholder reglerne, idet de tvinges til selv at transportere affaldet til indsamlingsstationerne. Ved interviews på biogasanlæggene vedrørende de bionedbrydelige plastposers egnethed i relation til bioforgasning var det et klart indtryk at man ikke mente at have praktiske problemer med poserne selvom de blev shreddet direkte ned i rådnetanken. Dog skal det tilføjes at man på VEGAS renser rådnetanken for urenheder hver anden måned på grund af lange strimler fra de bionedbrydelige plastsække til haveaffald eller til foring af beholdere og containere hvor man på biogasanlægget i Spørring kun forventer at skulle foretage service på tanken 1 gang om året. Man havde dog ikke foretaget tilsvarende grundige undersøgelser af de bionedbrydelige posers skæbne i rådnetanken svarende til de forsøg Teknologisk Institut foretog på Vaarst-Fjellerad biogasanlæg med nedsænkning af net med de bionedbrydelige plastposer. Det er interessant at notere sig at hverken komposteringsanlæg eller biogasanlæg accepterer modtagelse af kød- og fiskeaffald på grund af BSE-problematikken. Det blev på turen oplyst fra Sækko at man i Antwerpen har startet et indsamlingssystem for 200.000 husstande baseret på bionedbrydelige plastposer i Mater-Bi-kvalitet. Polargruppen fremhæver endvidere over for Teknologisk Institut at de bionedbrydelige Mater-Bi-baserede poser kan ånde vand igennem materialet, og at dette reducerer lugtgener fra affaldet samtidig med at der sker en vægtreduktion. Novamont der fremstiller Mater-Bi, har endvidere oplyst at man nogle steder i Italien anvender bionedbrydelige plastposer til opsamling af organisk dagrenovation. Denne opsamling sker dagligt. Med hensyn til schweiziske LCA-analyser på bionedbrydelige plastposer er det indtrykket at man ved miljøvurderingen indregner en større renhed af affaldet fordi poserne motiverer beboerne til at være mere omhyggelige i deres sorteringsarbejde. Dette understøttes af muligheden for at inspicere renheden gennem poserne på grund af deres transparens. Dette aspekt er ikke medtaget i Teknologisk Instituts miljøvurderinger af de bionedbrydelige plastposer.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
