Mere miljøvenlige nåleolier til maskinstrikning

1 Indledning

1.1 Baggrund
1.2 Formål

1.1 Baggrund

Ved industriel maskinstrikning anvendes olier til smøring af maskinens bevægelige dele. Disse olieprodukter er oftest baseret på mineralolie og går under betegnelsen nåleolier. Det kan ikke undgås, at strikvaren forurenes af smøreolien under strikningen. Olien anvendes i mængder, der svarer til, at varen påføres 0,2-0,3 % af varevægten. På årsbasis vil dette skønsmæssigt svare til 20-30 tons i Danmark.

Eftersom olien er uønsket på strikvaren, skal den fjernes igen. Dette gøres ved udvaskning, som foretages på farveriet ved den videre forarbejdning. For at lette udvaskningen er nåleolierne ofte tilsat emulgatorer eller lignende.

Hvis man antager, at hele produktionen af dansk fremstillet trikotage farves og efterbehandles på danske farverier, og det forudsættes, at al olien er udvaskelig, vil hele oliemængden ende i lønfarveriernes spildevand. Dertil kommer den mængde råvarer, som importeres og vådbehandles på danske farverier. Med hensyn til mængden af den importerede trikotage findes der ingen tilgængelige tal.

1.2 Formål

Projektets formål var derfor at undersøge, om det var muligt at anvende alternative køle/smøremidler som nåleolier til maskinstrikning, som er mindre betænkelige både med hensyn til det eksterne og det interne miljø, end de mineraloliebaserede produkter.

Mulige alternativer kunne være vegetabilske eller mineralske fede olier eller letnedbrydelige tensider.

For at undersøge markedet for alternative køle/smøremidler blev leverandører og videncentre kontaktet. Herudover blev faglitteraturen gennemgået

Det var dernæst tanken at afprøve de alternative produkter på en eller flere strikkemaskiner. Forsøgene skulle gennemføres i nært samarbejde med henholdsvis maskin- og olieleverandører samt trikotagevirksomhederne.

Forsøgene skulle klarlægge, hvorvidt de alternative midler fungerer teknisk tilfredsstillende ved strikkeprocessen. Desuden skulle det vurderes, om produkterne kan udvaskes på farveriet, om de er letnedbrydelige og om de er ikke-toksiske i vandigt miljø. Det skulle desuden sikres, at produkterne ikke vil give arbejdsmiljømæssige problemer, hverken i strikkeriet eller på farveriet.

De øko-toksikologiske undersøgelser skulle forestås af Vandkvalitetsinstituttet (VKI), mens Dansk Toksikologi Center (DTC) skulle vurdere de arbejdsmiljømæssige aspekter.