| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af perfluorooktanylsulfonat og lignende forbindelser i forbrugerprodukter - fase 2

Sammenfatning og konklusioner

Med dette projekt har Miljøstyrelsen etableret et overblik over hvilke produkttyper på det danske marked, der kan indeholde perfluoroktanylsulfonater og beslægtede kemiske stoffer (PFOS-forbindelser). Stofferne er de seneste år sat på den internationale dagsorden, fordi stofferne eller deres nedbrydningsprodukter er persistente i miljøet og bioakkumuleres. Gruppen af PFOS-forbindelser omfatter 175 stoffer, der alle potentielt kan nedbrydes til perfluoroktylsulfonat. Perfluoroktylsulfonat nedbrydes under normale omstændigheder meget langsomt, og kan bioakkumuleres i dyr og mennesker.

Ved arbejdet er der taget udgangspunkt i OECD's inddeling af PFOS-forbindelserne i 22 klasser. I alt 75 CAS-numre fra 17 af disse klasser er registreret i det danske Produktregister. Klasserne 1, 2 og 8 er repræsenteret med flest CAS-numre - henholdsvis 10, 10 og 12.

I Produktregistret er der flest produkter registreret inden for produkttyperne "voks og anden polish til gulve", "maling/lak" og "serigrafifarver". Mange produkter indeholdende PFOS-forbindelser vil dog ikke være anmeldepligtige og således ikke være registrerede i Produktregistret. De fleste af PFOS-forbindelserne er ikke på "Listen over farlige stoffer" og bidrager dermed ikke til klassificeringen af de produkter, som de indgår i, men stofferne vil ofte være registrerede, hvis produkterne indeholder andre registreringspligtige stoffer.

Det samlede registrerede salg i Danmark af PFOS-forbindelser indeholdt i produkter er i størrelsen 8-16 tons per år. Produkter til imprægnering af læder og papir samt maling/lak og serigrafifarver er repræsenteret med de største mængder i Produktregistret.

Da mange produkter/materialer - fx mange tekstil-, voks- og polishprodukter - ikke er anmeldepligtige, vil de registrerede mængder dog ikke give et fyldestgørende billede af omsætningen i Danmark. Der er således indikationer på, at importen til produktion af materialer er større end den registrerede mængde . Hertil kommer at mange produkter, såsom tekstiler, lædervarer og papirvarer imprægneret med PFOS-forbindelser bliver importeret uden at blive registreret i Produktregistret. Det kan dog ikke udelukkes, at anmeldere i forbindelse med anmeldelse af anmeldepligtige produkter vælger at registrere ikke-anmeldepligtige produkter.

Betragtes de registrerede mængder i Produktregistret (8-16 tons pr. år) og markedsaktørers oplysninger om ikke-registrede mængder, vurderes det sammenfattende, at det danske forbrug (registreret og ikke-registreret) er af størrelsesordenen 5-50 tons pr. år .

I undersøgelsen er det forsøgt at verificere og supplere data fra Produktregistret med oplysninger fra relevante brancher. Alle de vigtigste anvendelsesområder er blevet verificeret, bortset fra maling/lak.

Inden for den organiserede del af maling/lak-branchen oplyses det, at PFOS-forbindelserne stort set ikke anvendes længere, men det kan ikke afvises, at forbindelserne vil kunne forekomme i visse importerede produkter. Det vurderes, at forbruget af PFOS-forbindelser i den organiserede del af branchen næppe vil være mere end nogle få kilo. Hertil kommer det forbrug som den uorganiserede del af branchen repræsenterer. Det forbrug vurderes ikke at være omfattende, idet den organiserede del af branchen udgør den største del af omsætningen af maling-/lakprodukter.

I visse rengøringsmidler og i polisher produceret i Danmark anvendes PFOS-forbindelserne mere bevidst.

Det har generelt vist sig at være vanskeligt at opnå mere præcise ikke fortrolige mængdeangivelser - dels fordi mange danske brugere af råvarer og importører af færdigvarer ikke har kendskab til, om produkterne indeholder PFOS-forbindelser, dels fordi oplysningerne skal behandles fortroligt. Danske producenter oplyser, at de ofte ikke har kendskab til, at deres produkter skulle indeholde PFOS-forbindelser, men vil ikke udelukke, at PFOS-forbindelser faktisk indgår i de anvendte råvarer. Da PFOS-forbindelserne ikke er fareklassificerede, fremgår de ofte ikke af sikkerhedsdatablade.

Stoffernes funktion er i Produktregistret primært registreret som værende hovedbestanddel og/eller at udøve overfladeaktivitet. Den altovervejende funktion i de fleste produkter er ifølge markedsaktører, at PFOS-forbindelser bevirker, at produktet får en høj grad af udflydning - dvs. at produktet let kan fordele sig over det ønskede areal og udfylde ujævnheder. Denne funktion udnyttes især i afvaskere, gulvpolish, maling, lak og trykfarver.

Udover den tilsigtede anvendelse af PFOS-forbindelser kan stofferne også optræde som forurening i produkter, som indeholder polymerer af fluorcarboner. Det drejer sig især om imprægneringsmidler, hvor PFOS-forbindelser kan optræde som forurening på ppm-niveau (milliontedele eller mg pr. kg).

Den største internationale producent 3M har udfaset hovedparten af sin produktion, på nær PFOS-forbindelser anvendt til f.eks. brandhæmningsformål i fly. På det europæiske marked har det dog betydet, at mange brugere er gået over til andre leverandører, som baserer leverancerne på producenter, som har videreført deres produktion af PFOS-forbindelser/perfluorforbindelser.

I Danmark anvendes PFOS-forbindelser ifølge branchen kun i meget beskedne mængder i produktionen af maling/lak og trykfarver/blæk. I rengøringsmidler til erhvervsmæssigt brug er der sket betydelig substitution, men for andre produktgrupper synes der endnu ikke at være sket et markant skift væk fra brugen af PFOS-forbindelser.