1. Indledning, Miljøstyrelsen

Hydraulisk frakturering udført ved vandret boreteknik - Design og anlæg

1. Indledning

1.1	Baggrund
1.2	Formål med aktiviteter under teknologiprogrammet

1.1 Baggrund

På Slagelsevej 190 i Næstved har der i perioden 1948-1955 været produktion af sødemidlet Dulcin. De gennemførte undersøgelser har vist, at produktionen har medført en kraftig forurening af jord og terrænnært grundvand med primært chlorbenzener og chloraniliner. På baggrund af gennemførte forureningsunder-søgelser på lokaliteten er det vurderet, at forureningen på sigt kan bevirke en uacceptabel påvirkning af det primære magasin, mens forureningen ikke vurderes at udgøre en uacceptabel påvirkning af hverken indeklima eller recipienter /ref. 5, 6 og 7/.

På baggrund heraf iværksatte Storstrøms Amt i 1999 et afværgeprojekt med sigte på at eliminere eller som minimum nedsætte risikoen for en fortsat forurenings-spredning mod det primære magasin samt at reducere forureningsmængden og hermed kildestyrkekoncentrationen, således at påvirkningen af ude- og indeklimaet minimeres. Som udgangspunkt omfattede projektet etablering af 3-5 vandrette dræn i moræneleren med tilhørende behandlingsanlæg for rensning af opsuget forurenet drænvand.

Samtidig med detailprojekteringen af ovenstående blev det af NIRAS foreslået bygherren at frakturere jorden hydraulisk omkring drænniveauet, for herved at reducere antallet af nødvendige dræn og stadig opnå den ønskede dræneffekt. Da Miljøstyrelsen parallelt hermed var interesseret i at gennemføre feltforsøg med hydraulisk frakturering, og da geologien på lokaliteten viste sig at være velegnet, blev der iværksat en række aktiviteter under Miljøstyrelsens Teknologiudviklings-program for jord- og grundvandsforurening.

Parallelt med nærværende projekts gennemførelse er Miljøprojekt nr. 541, år 2000, med titlen "Frakturering" gennemført under Miljøstyrelsens Teknologiudviklings-program for jord- og grundvandsforurening. Heri beskrives forskellige fraktureringsmetoder og teorien bag, og endvidere er anvendelsesmuligheder belyst ved en række eksempler fra USA. Endelig er metodens egnethed under danske forhold vurderet.

1.2 Formål med aktiviteter under teknologiprogrammet

Hovedformålet med gennemførelsen af dette projekt kan opdeles på følgende punkter:

Design-parametre og generelle retningslinier for dimensionering af hhv. kunstige sprækker ved hydraulisk fraktureringsteknik, vandrette dræn og moniteringsboringer.

Erfaringer fra gennemførelse af anlægsfasen og betydningen heraf for fremtidige projekter.

Dokumentation for og sammenligning af opnåede hydrauliske ydelser for vandrette dræn etableret i ufraktureret henholdsvis fraktureret moræneler. Amerikanske undersøgelser indikerer en hydraulisk kapacitetsforøgelse, målt som oppumpet mængde, på 5-100 gange, som følge af fraktureringen /ref. 1/.

Dokumentation af den opnåede hydrauliske afsænkning ( eller "grundvandssænkning" ) omkring ovennævnte to typer dræn. Baggrunden herfor var, at det som følge af fraktureringen forventedes, at 2 dræn etableret i fraktureret moræneler ville kunne give samme effekt som 3-5 dræn etableret i ufraktureret moræneler.

Vurdering af anlægsudgifterne forbundet med etablering af vandrette dræn i hydraulisk fraktureret henholdsvis ufraktureret moræneler.

Ved definitionen af projektet blev det endvidere besluttet, at der skulle udarbejdes en afsluttende statusrapport efter opsamling af 1. års driftsdata. I statusrapporten vil der blive fokuseret på følgende:

Hydrauliske langstidseffekter af vandrette dræn etableret i ufraktureret henholdsvis fraktureret moræneler.

Driftsmæssige erfaringer med aktuelle afværgetiltag.

Retningslinier for drift, monitering (og afslutning) af aktuelle afværgetiltag.

Denne statusrapport forventes udgivet primo 2002, og alle driftsdata vil blive behandlet samlet heri.