| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Grundstofferne i 2. geled - et miljøproblem nu eller fremover?

1. Indledning

1.1 Baggrund

Når nye produkter bliver udviklet eller kravene til kvalitet og ydelse af eksisterende produkter og produktion ændrer sig, sker det ofte at nye materialer og fremstillingsprocesser bliver introduceret. Tilsvarende følgevirkninger kan f.eks. udfasning af stoffer pga. "Listen over uønskede stoffer" eller skærpede krav til arbejdsmiljøforhold og emissioner til miljøet have.

Således kan substitution af f.eks. kviksølv, bly, cadmium og krom få forbruget af tidligere knapt så anvendte grundstoffer til at stige samt medføre ændring af de hidtil kendte anvendelsesmønstre. Det gælder både metaller, metalloider og ikke-metalliske grundstoffer. Som eksempler herpå kan nævnes den forøgede anvendelse af batteridreven elektronik (lithium-batterier), eksplosionen i antallet af PC'er i løbet af 10 år (med en lang række "eksotiske" metaller i monitorer og printplader, herunder antimon) og indførelsen af katalysatorer til biler (platinbelægninger).

I takt med denne udvikling stiger også behovet for viden om de "nye" stoffers anvendelse og flow i samfundet samt deres forekomst, skæbne og effekter i miljøet. Indtil nu er der i miljøsammenhæng fokuseret på nogle ganske få metaller fra det klassiske industrielle miljø. Der tænkes her på standardviften af tungmetaller: Bly, cadmium, krom, kobber, kviksølv, nikkel og zink samt, i nogle sammenhænge, arsen.

Det er naturligvis fortsat vigtigt at være opmærksom på de "klassiske" problemmetaller og arbejde på at substituere dem med mindre farlige alternativer, men dette arbejde bør ikke stå i vejen for udsyn mod de potentielle fremtidige miljøproblemer, der kan opstå i et moderne, dynamisk samfund. Derfor har Miljøstyrelsen ønsket at gennemføre denne udredning om miljø- og sundhedsaspekter for et antal af de grundstoffer, der i dag ikke er reguleret generelt, men som potentielt kan udvikle sig til miljøproblemer i kraft af deres iboende egenskaber kombineret med en forøget spredning via produkter og affald i samfundet.

1.2 Formål

Projektets formål har været at opsamle og systematisere eksisterende viden om miljø- og sundhedsrelevante egenskaber for en række "nye" grundstoffer, herunder stoffernes nuværende og forventede anvendelser, deres spredning og opførsel i miljøet samt farligheden over for mennesker og organismer i naturen.

Rapporten giver en sammenfattende beskrivelse og vurdering af de udvalgte stoffer og præsenterer desuden anvendelses-, forbrugs, sundheds- og miljøoplysninger for hvert stof i et kortfattet "håndbogsformat".

1.3 Projektdeltagere

Opgaven er gennemført af en projektgruppe i COWI bestående af Jesper Kjølholt (projektansvarlig), Frank Stuer-Lauridsen, Anders Skibsted Mogensen, Sven Havelund og Jens Jønsson Granat.

Følgegruppen for projektet har haft følgende medlemmer: Henri Heron, Miljøstyrelsens Kemikaliekontor (formand), professor Finn Bro-Rasmussen, DTU, og docent Jens Christian Tjell, DTU, samt Jesper Kjølholt og Frank Stuer-Lauridsen, COWI.

Projektet har indbefattet et antal miljøkemiske analyser, hvoraf de fleste er udført af Teknologisk Institut, Kemiteknik i Tåstrup. Dog er analyserne af røggasprøver forestået af de laboratorier, der normalt udfører analyser i forbindelse med egenkontrolprogrammer på I/S Vestforbrænding og I/S Amagerforbrænding, henholdsvis dk-Teknik og Miljölaboratoriet AB i Trelleborg (Sverige).

Følgende affalds- og spildevandsanlæg takkes for velvilligt at have stillet prøvemateriale til rådighed og været behjælpelige i forbindelse med selve prøvetagningen: I/S Amagerforbrænding og I/S Vestforbrænding (røggas), AV-Miljø (røggasaffald), DTU - Miljø & Ressourcer (vejvandsslam), Lundtofte Renseanlæg og Spildevandscenter Avedøre (renset spildevand og slam), Noveren I/S (lossepladsperkolat samt kompost fra hhv. dagrenovation og have/parkaffald) og Fakse Losseplads (lossepladsperkolat).

1.4 Aktiviteter

Der blev indledningsvis foretaget en udvælgelse af 11 metaller/grundstoffer til det videre arbejde. Dette skete på grundlag af en screening af let tilgængelige oplysninger om stofferne og en efterfølgende drøftelse i følgegruppen.

Der er herefter udarbejdet datablade for hvert stof på basis af oplysninger fra faglitteratur og rapporter, faktadatabaser, internetsøgninger og henvendelser til forskellige videncentre. Hvert datablad rummer oplysninger om et stof inden for følgende emneområder:

- anvendelser og forbrug
- spredning til og forekomst i miljøet
- sundhedsegenskaber
- miljøegenskaber

De sparsomme tilgængelige oplysninger om stoffernes forekomst i samfundets væsentlige spildstrømme (og dermed belastningen af miljøet) blev suppleret ved at gennemføre et mindre prøvetagnings- og analyseprogram på matricer som (renset) spildevand og slam, røggas og røggasaffald, lossepladsperkolat, kompost af hhv. organisk dagrenovation og have/parkaffald samt slam fra vejvandsbassiner.

På basis af databladene er der foretaget en sammenfattende vurdering af stofferne og draget paralleller til nogle af de klassiske tungmetaller.