|
Grundstofferne i 2. geled - et miljøproblem nu eller fremover? 2. Udvælgelse af stoffer
2.1 Grundstofferne i "1. geled"Projektets titel er "grundstofferne i 2. geled", hvilket selvfølgelig indebærer at der også må være nogle grundstoffer i 1. geled. Inden for projektets begrebsramme er grundstofferne i 1. geled de stoffer, der gennem en længere årrække har været almindeligt erkendt som problematiske for mennesker og/eller miljø. De er derfor allerede reguleret gennem diverse tiltag så som grænseværdier, udlederkrav, forbud og udfasningsprogrammer nationalt så vel som internationalt. Endvidere må de alle betegnes som (relativt) velundersøgte med hensyn til anvendelser og miljø- og sundhedsegenskaber. Grundstofferne i 1. geled defineres ud fra disse kriterier som de klassiske tungmetaller bly, cadmium, chrom, kobber, kviksølv, nikkel og zink samt metalloidet arsen. Til denne gruppe kunne man endvidere regne thallium der er et ret sjældent, men særdeles giftigt metal, hvis anvendelse i dag er belagt med betydelige restriktioner. Tilsvarende kunne nævnes tin, der i kraft af de organiske formers (primært butylforbindelser) giftighed i vandmiljøet har tiltrukket sig stigende international opmærksomhed gennem de seneste 10-15 år. 2.2 Udvælgelse af grundstoffer i "2. geled"Grundstofferne i 2. geled er de ofte lidt mere "eksotiske" metaller og andre grundstoffer, der ikke har så stor bevågenhed, og hvis forekomst og koncentrationer i produkter, emissioner eller restprodukter mv. derfor kun i begrænset omfang er reguleret i dag. For at kunne regnes med i "2. geled" skal stofferne dog samtidig have iboende egenskaber, anvendelser eller bortskaffelsesveje der gør dem potentielt problematiske i miljø- eller sundhedssammenhæng. Med andre ord er 2. geled-stofferne karakteriseret ved potentielt at kunne have betydelige negative effekter på sundheden og/eller i miljøet, herunder ikke mindst langtidseffekter. De anvendes i stigende eller allerede signifikante mængder bl.a. i nyere produkttyper eller teknologier, og har et anvendelses- eller bortskaffelsesmønster, der potentielt indebærer en betydelig grad af tilførsel til og spredning i miljøet. Med hensyn til sundhedsrelevante egenskaber lægges der især vægt på carcinogenicitet, reproduktionstoksicitet, hormonforstyrrende (endokrine) og allergifremkaldende egenskaber samt mutagenicitet - de såkaldte CREAM egenskaber. På miljøsiden er der tale om toksicitet i langtidstest, persistens i miljøet og potentiale for bioakkumulering. Det bemærkes at mere "sofistikerede" test af morfologiske, cellulære og subcellulære egenskaber også er relevante i miljøsammenhæng, men disse egenskaber er gennemgående så lidt undersøgte at det i realiteten vil være umuligt at skaffe oplysninger om mere end nogle ganske få stoffer (og næppe nogle af stofferne i 2. geled). I den toksikologiske vurdering er der set bort fra organometalliske forbindelser, mens uorganiske forbindelser, f.eks. salte, er inddraget i undersøgelsen. Alle de nævnte faktorer kunne naturligvis ikke undersøges på forhånd, men på grundlag af en række personers paratviden og erfaring samt opslag i lettilgængelige datakilder blev følgende bruttoliste foreslået, hvorfra ca. 10 stoffer skulle udvælges til nærmere gennemgang.
- antimon Blandt de stoffer, der blev sorteret fra, var aluminium, barium, kobolt, mangan, selen og titanium, primært fordi de blev anset for allerede at være relativt velbeskrevne og/eller havde vist sig ikke at være særligt problematiske (f.eks. titanium). Sølv og tellur blev nedprioriteret fordi der ikke var tegn på stigende forbrug eller væsentlige, nye anvendelser.
|