| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indsamling af papir og pap til genanvendelse fra virksomheder

8 Øget genanvendelse og affaldsforebyggelse

I dette kapitel gives der konkrete eksempler på, hvad der kan gøres for at opnå en større indsamling og genanvendelse af papir og pap fra virksomheder, private og offentlige institutioner. For mange virksomheders vedkommende er det imidlertid ikke kun papir og pap, der skal frasorteres til genanvendelse, men også en række andre genanvendelige fraktioner. Dette opleves af mange virksomheder (specielt de mindre) som besværligt, ressourcekrævende og pladskrævende. Disse virksomheder kan således have brug for hjælp til at forebygge og minimere deres affaldsgenerering. Kapitlet indeholder derfor også et afsnit om, hvilke muligheder der er for at nedbringe virksomhedernes forbrug af papir og pap.

8.1 Muligheder for at øge genanvendelsen af papir- og papaffald

Alle typer papir og pap, der optræder i en vis koncentration, kan i princippet genanvendes, såfremt fibrene ikke i produktionsprocessen er forurenet i en sådan grad, at de ikke kan renses for f.eks. paraffin, fedt, laminering eller kachering.

Information til virksomheder og institutioner om deres forpligtigelser og muligheder i forhold til indsamling af papir og pap til genanvendelse.

Tilsyn fra kommunernes side og hermed håndhævelse af egne regler vil kunne øge virksomhedernes og institutionernes frasortering af papir og pap til genanvendelse.

8.1.1 Målrettet indsats for øget genanvendelse

Kommunen kan vælge at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse med det formål at kortlægge papir- og papmængder. Spørgeskemaet kan enten udsendes til samtlige virksomheder i kommunen eller til de virksomheder/brancher, kommunen skønner er relevante. Udsendelse af spørgeskemaer kan kombineres med information om anvisnings- eller indsamlingsordninger for papir og pap.

Aktuelle virksomheder orienteres om den konkrete udformning af ordninger for papir og pap i den pågældende kommune.

Direkte henvendelse fra f.eks. kommunens eller affaldsselskabets erhvervsaffaldskonsulenter kan finde sted hos relevante virksomheder. Her kan f.eks. være tale om virksomheder, der antages at have særligt store papir- og papmængder eller ensartede papirfraktioner.

Kommunen kan ved tilsyn sikre, at de regulativfastsatte regler håndhæves.

En spørgeskemaundersøgelse gennemført af I/S Vestforbrænding¹¹ i 16 kommuner viste, at 40% af virksomhederne med over 100 kg papir per måned og 20% af virksomhederne med over 100 kg pap per måned ikke havde en ordning (det kommunale affaldsregulativ foreskriver en ordning ved mængder over 50 kg per måned). I sådanne situationer vil en målrettet indsats over for virksomheder, hvor det forventes, at der er store papir- og papmængder, resultere i øgede indsamlinger af papir og pap til genanvendelse.

Kommunerne kan pålægge forbrændingsanlæggene at gennemføre kontrol af fejlsorteringer i form af papir og pap. Et sådant samarbejde mellem forbrændingsanlæg og kommune kan f.eks. resultere i at det aftales, at læs med større mængder papir og pap i gentagelsestilfælde afvises.

En målrettet dialog med udvalgte transportører kan være med til at sikre, at øgede mængder papir og pap indsamles til genanvendelse. Spørgeskemaundersøgelsen gennemført af I/S Vestforbrænding viste, at 6 transportører dækkede 60% af markedet for indsamling af de produkter, som undersøgelsen omfattede (1.765 virksomheder inden for fremstillingsvirksomhed, handel og reparationsvirksomhed samt sundheds- og velfærdsinstitutioner).

Et samarbejde mellem kommune og indsamlere/transportører/genvindingsindustri kan bl.a. bestå i, at kommunen indkalder til et årligt møde, hvor der orienteres om kommunens mål, planer, regler og problemer, samt hvilke fraktioner der skal indsamles i kommunen.

8.2 Muligheder for at nedsætte forbruget af papir og pap

8.2.1 Hvorfor nedbringe forbruget af papir og pap?

Ved nedbringelse af forbruget af papir og pap mindskes affaldsmængderne.

Den væsentligste miljøbelastning ved papir- og papproduktion er energiforbruget i forbindelse med råvare- og fremstillingsfasen. Her bidrages til drivhuseffekt og forsuring, der kan forurene vandmiljøet. Der er miljømæssigt set god grund til som virksomhed at minimere sit papir- og papforbrug.

Valg af papir af genbrugsfibre nedbringer energiforbruget fra produktionen af papir til det halve, vandforbrug til en femtedel og spildevandsbelastningen til en sekstendedel.

Erhvervsaffaldskonsulenter i kommuner og affaldsselskaber er her et relevant redskab til at vejlede virksomhederne. Det er dog i dag frivilligt for kommunerne om, hvor meget de vil beskæftige sig med affaldsforebyggelse, idet affaldsforebyggelse ikke er omfattet af affaldsreglerne.

8.2.2 LCA og Grønne regnskaber

Affaldsforebyggende tiltag er ofte oplagte som en del af de miljøforbedringsprojekter, som indføres på virksomheder, der har miljøledelse. Når en virksomhed indfører miljøledelse, kortlægges virksomhedens miljøforhold, og man identificerer de væsentligste miljøpåvirkninger. I forbindelse med kortlægningen gennemgås in- og output på virksomhedens forskellige arbejdsområder, og kilder til spild identificeres. På baggrund af dette opstiller man i en handlingsplan konkrete miljøforbedringsprojekter, og det beskrives, hvorledes miljøarbejdet skal udføres på hele virksomheden. Herefter skal miljøarbejdet på virksomheden løbende evalueres og revideres.

Flere virksomheder, der allerede har arbejdet med miljøstyring i flere år, er begyndt at se ud over selve produktionsprocessen og i stedet fokusere på produktets miljøbelastninger "fra vugge til grav" ved hjælp af livscyklusanalyser (LCA). Analysen spænder fra udvindingen af råvarer over fremstilling, transport, forbrug og genvinding til slutdeponeringen af affald fra produktion og forbrug. LCA som udgangspunkt for nyt design eller forbedring af eksisterende er derfor yderst relevant i forhold til affaldsforebyggelse.

Hvis virksomheden har lavet et grønt regnskab, kan det somme tider give et indtryk af, hvor større affaldsmængder befinder sig.

8.2.3 Nedbringelse af papirforbruget på kontorer

Kontorarbejdspladser har ofte et stort forbrug af papir, som ikke er blevet mindre med indførelsen af edb og det "papirløse samfund".

For at finde ud af hvor stort forbruget egentligt er på en kontorarbejdsplads, og hvor man bør spare, er det en god idé at kortlægge papirforbruget. En sådan kortlægning kan evt. indgå i udarbejdelsen af et grønt regnskab for hele kontoret.

Et forbrug over 50 kg (svarende til ca. 10.000 stk. A4-papir) per årsværk et relativt højt forbrug og bør give anledning til at nedsætte forbruget, hvor det er muligt.

På samme måde som for papiret ved kontorarbejdspladser er det en god idé at udføre en kortlægning på virksomheden for at identificere, hvor stort emballageforbruget er, og hvor meget affald der genereres. Herefter må det bedømmes, om forbruget er nødvendigt, om det kan nedsættes ved nogle af arbejdsstederne, eller om der nogle steder opstår et decideret spild.

Det kan være, at en sådan opgørelse af forbrug og spild medfører, at virksomheden skal overveje emballageforbedringer (både i selve produktemballagen og/eller i transportemballagen) og produktforbedringer. Dette vil dog ofte kræve en form for livscyklusanalyse i forbindelse med udviklingen af nye emballager eller ændringer i produktet.

Ud over at begrænse forbruget af papir og pap kan virksomhederne også overveje at købe mere miljørigtige produkter, f.eks. 100% genbrugspapir, som ikke er klorbleget. Det kan i den forbindelse være en hjælp at gå efter de officielle miljømærker (Svanemærket og EU’s blomst) eller Miljøstyrelsens miljøvejledninger. På hjemmesiden www.ski.dk, Det Grønne IndkøbsNet, findes en oversigt over renere produkter, dvs. produkter enten med mærke, eller som der findes en miljøvejledning for, herunder også skrive- og kopipapir, emballagepapir osv. Miljømærkesekretariatet har information på hjemmesiden www.ecolabel.dk.