Verificering af aluminiumsemballagemængden på det danske marked

8 Mængden af aluminiumsemballageaffald

Alle aluminiumsemballager forlader også markedet igen som emballageaffald, der forbrændes eller indsamles til genanvendelse. Der er løbende foretaget opgørelser af, hvilke materialefraktioner som de samlede affaldsmængder består af, ligesom der findes opgørelser af, hvilke mængder aluminiumsmateriale der går til genvinding. I dette afsnit er det gennem en analyse af disse affaldsmængdeopgørelser forsøgt at få verificeret aluminiumsemballageforsyningsmængden, når man ser det fra out-put-situationen.

Aluminiumsemballager kan efter brug blive bortskaffet på flere forskellige måder – primært afhængig af, hvor emballagerne er blevet anvendt. En beskeden andel af aluminiumsemballagerne bliver også indsamlet og sendt til genanvendelse.

Aluminiumsemballager fra de private husholdninger bliver primært bortskaffet gennem den almindelige kommunale dagrenovation. Det er yderst begrænset, hvad der findes af indsamlingsordninger af aluminiumsemballager fra de private husholdninger.

Aluminiumsemballageaffald fra erhvervslivet og institutioner bortskaffes hovedsageligt gennem de affaldsordninger, de er tilknyttet. For aluminium sker der sjældent en udsortering af materialerne.

Der er lavet en række undersøgelser af affaldssammensætningen i de forskellige affaldstyper. Disse undersøgelser er gennemført ved en fin-sortering af indholdet i et repræsentativt udsnit af affaldsbeholdere.

Der gennemføres årlige opgørelser af de samlede affaldsmængder, men som kun er opdelt groft på materialer og ikke specifikt på emballagematerialer.

Den seneste undersøgelse af sammensætningen af aluminiumsemballageaffald er gennemført i Århus i 1995, hvor dagrenovationen fra 349 hustande opdelt i forskellige husstandstyper gående på boligtype og antal personer i husstanden i en 14 dages periode er blevet sorteret og grupperet efter vægt. I undersøgelsen er der udregnet et gennemsnit for affaldssammensætningen fra en gennemsnitlig privat husstand.

Disse tal fra Århus og fra 1995 er så i nærværende rapport opregnet til landsplan ved at gange de fremfundne gennemsnit med det samlede antal husstande i Danmark, som ligger på omkring 2,4 mio. Der er ikke umiddelbart noget der taler imod, at affaldssammensætningen i Århus ikke kan give en repræsentativ værdi for den samlede affaldsmængde på landsplan.

Fra den gennemsnitlige husstand i Århus blev der bortskaffet 3,172 kg aluminiumsemballager pr. år. Opregnet til et samlet tal på landstal giver det en årlig aluminiumsaffaldsmængde på 7.660 tons pr. år.

Det har desværre ikke været muligt at fremskaffe det billedmateriale, der er udarbejdet i tilknytning til undersøgelsen, således at man visuelt kan danne sig et indtryk af affaldssammensætningen. I denne sammenhæng er det specielt interessant at se mængden af importerede dåser til drikkevarer, idet denne mængde ikke indgår i emballageforsyningsopgørelsen. I henhold til grænsehandelsundersøgelsen drejer det sig om ca. 50 mio. liter øl i 1995, som totalt set giver en affaldsmængde på 2.550 tons, under forudsætning af at grænsehandelsøl er emballeret på aluminiumsdåser. Denne forudsætning holder dog ikke fuldt ud i praksis, men til gengæld importeres der også læskedrikke på engangsdåser. Så samlet skal det nok nogenlunde passe, at der i 1995 kom 2.550 tons aluminiumsemballage ind i landet gennem grænsehandel. Derved bliver den samlede aluminiumsemballageaffaldsmængde fra husholdningerne på omkring 5.110 tons. Det skal nævnes, at grænsehandelen med øl siden 1995 er steget markant.

De 5.110 tons aluminiumsemballage er næsten udelukkende salgsemballager. Denne størrelse skal så sættes i relation til de 20.217 tons aluminiumssalgs-emballage, der er resultatet i emballageforsyningsopgørelse. Dog udgør de kalkulerede 5.110 tons emballage ikke den samlede mængde aluminiums-salgsemballage, idet der er en række affaldsfraktioner, der ikke er medregnet heri:

    1. Affaldsmængder fra laminat-materialer hvor der indgår aluminium, som f.eks. kartoner til visse mejeriprodukter samt fleksible plastemballager med et lag af aluminium
           
    2. Affaldsmængder af aluminiumssalgsemballager, som bortskaffes fra erhvervslivet, offentlige institutioner m.v.

Størrelsen af disse emballagemængder beskrives i det efterfølgende:

1. Affaldsmængder fra laminat-materialer hvor der indgår aluminium, som f.eks. kartoner til visse mejeriprodukter samt fleksible plastemballager med et lag af aluminium

I emballageaffaldsundersøgelsen er laminatmaterialer grupperet for sig selv, hvorimod de i emballageforsyningsopgørelsen er rubriceret under de respektive materialer, laminatet er fremstillet af. Et typisk eksempel på en laminatemballage er en mælkekarton, eller en plastpose til kartoffelchips hvor der også anvendes et lag aluminium. For at skabe en sammenligningsmulighed mellem de 2 opgørelser skal aluminiumsdelen for laminater tillægges affaldsmængden. I de tidligere opgørelser er aluminiumsandelen i sådanne laminatemballager indregnet i den samlede aluminiumsmængde. Dette kan dog ikke forklare den store forskel, der er i mængderne fra emballageforsyningen og den mængde der fremkommer i affaldet.

2. Affaldsmængder af aluminiumssalgsemballager, som bortskaffes fra erhvervslivet, offentlige institutioner m.v.

Der findes desværre ikke nogle specifikke opgørelser af, hvor store mængder aluminiumsemballageaffald der kommer fra andre kilder. I alle de eksisterende opgørelser, er emballager af metal grupperet sammen med alle øvrige produkter af metal. Der er ej heller sket en opdeling i aluminium og andre materialer. Da aluminium næsten ikke bruges til transportemballager er det en meget lille mængde af aluminiumsemballager, der kommer fra produktionsvirksomheder. Mængden kommer hovedsageligt fra cateringsektoren.

Mængden af aluminiumsemballageaffald fra erhvervslivet vurderes ikke at være højere end mængden fra husholdningerne og den er sikkert også mindre - måske i halv størrelse. Så mængden ligger vel på mellem 2.500 og 4.000 tons pr. år.

På denne vis kan den samlede aluminiumsemballageaffaldsmængde opgøres til at ligge på mellem 7.500 og 9.000 tons.