| Forside | | Indhold | | Næste |
Økologisk renovering og vedligeholdelse af parcelhuse
Denne rapport sammenfatter resultaterne af projektet Økologisk renovering og
vedligeholdelse af parcelhuse. Projektet blev gennemført i perioden marts 1999 til
november 2001 under Aktionsplanen til fremme af økologisk byfornyelse og
spildevandsrensning tema 2: Økologiske byggematerialer og
konstruktioner.
Formålet med projektet har været at identificere en ny målgruppe - nemlig
parcelhusejerne - for budskabet om at bæredygtig vedligeholdelse og renovering er en
gevinst for miljøet. Vi skulle finde frem til hvordan denne målgruppe mest strategisk
kan blive overbevist om gevinsterne ved bæredygtig renovering. Oprindeligt skulle der ud
over denne rapport have været produceret tre udkast til foldere, der kunne rettes mod
målgruppen. Projektet blev på et tidspunkt udvidet, så der rent faktisk er blevet
produceret og distribueret fire foldere om Det Grønne Parcelhus via en række
byggemarkeder i SILVAN-kæden.
Projektet er gennemført i et samarbejde mellem BYG·DTU,
Miljø og Ressourcer DTU (M&R) og Lading arkitekter + konsulenter PAR. Gruppen af
medarbejdere fra DTU har inden institutsammenlægninger været tilknyttet Institut for
Planlægning, Institut for Bygninger og Energi samt Institut for Miljøteknologi.
Arbejdsgruppen har bestået af:
 | Morten Elle, BYG·DTU |
 | Birgitte Hoffmann, BYG·DTU |
 | Astrid Jessen, BYG·DTU |
 | Pernille Almlund, BYG·DTU |
 | Jonas Honoré, BYG·DTU |
 | Peter Steen Mikkelsen, M&R |
 | Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter PAR |
Astrid Jessen var den drivende kraft i projektet i dets første faser. Imidlertid fik
hun mellem 2. og 3. fase i projektet arbejde i By- og Boligministeriet. Efter en pause i
projektet kunne Pernille Almlund overtage afslutningen af projektet, herunder har hun
båret en stor del af arbejdet med nærværende rapport. Tove Lading har båret en stor
del af arbejdet i forbindelse med den endelige færdiggørelse af pjecerne i november
2001.
Følgegruppen har bestået af
 | Pia Søberg, By- og Boligministeriet |
 | Jens Holck Christiansen/Rie Øhlenschlægger, Dansk Center for Byøkologi |
 | Nis P. Nissen/Tine Due Hansen/Vibeke Nielsen, Grøn Information |
 | Jens Prebensen, Kt. for Renere Teknologi og Produkter, Miljøstyrelsen |
 | Sune Sandø, Arkitekthjælpen |
 | Thøger Nis Thomsen, Miljøkontrollen, Københavns Kommune |
 | Stig Jørgensen, Realkredit Danmark |
 | Jens H. Larsen, Københavns Miljø- og Energikontor |
 | Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd |
 | Peter Steen Mikkelsen, M&R, DTU |
 | Mogens Henze, M&R, DTU |
 | Knud Christensen, BYG·DTU |
Thomas Pedersen, Institut for Bygningsteknik, Aalborg Universitet, deltog som
interesseret medlem fra Aktionsplanens Styregruppe.
Følgegruppen skal have tak for de gode konstruktive kritiske bemærkninger, den er
kommet med i løbet af projektet. En særlig tak skal rettes til Pia Søberg, der er
kommet med mange konstruktive forslag undervejs. Teksten i rapportens kapitler har været
diskuteret på et følgegruppemøde i april 2001. De skal dog bemærkes, at rapportens
konklusioner står for forfatternes egen regning.
En række parcelhusejere og håndværkere har deltaget i de spørgeskemaundersøgelser,
interviews og værksteder, der har været kernen i projektet. De skal alle have tak for
deres indsats. SILVAN skal have tak for at de vil lægge hylder til de pjecerne om
Det grønne parcelhus.
Kongens Lyngby, marts 2002
| Forside | | Indhold | | Næste | | Top | |
|