Danske parcelhusejere tænker ikke på miljørigtige løsninger, når huset skal
vedligeholdes eller renoveres. Det er i og for sig ikke overraskende. Vi havde heller ikke
ventet, at de fleste tænkte i de baner. Derimod blev vi alligevel forbavsede, da ikke én
af de knapt 100 parcelhusejere, vi har haft kontakt med i forbindelse med projektet
’Økologisk renovering og vedligeholdelse af parcelhuse’, umiddelbart tænkte
på miljø i forbindelse med deres hus. Projektet er udført for By- og Boligministeriet
som et led i ’Aktionsplanen til fremme af økologisk byfornyelse og
spildevandsrensning’. Spørgsmålet er, om vi kan få grønne parcelhuse – og i
givet fald hvordan?
Da parcelhusbyggeriet var på sit højeste i 60’erne og 70’erne realiserede
mange drømmen om eget hus i egen have – en drøm om at råde over en bid af Danmark,
som man kunne kultivere, berige og forædle. Denne drøm lever stadig blandt
parcelhusejere samtidig med at økologiske aspekter spiller en stadig større rolle for
flere og flere husejere. I dag bor mere end halvdelen af alle danskere i parcelhus.
Mange parcelhuse fra 60’erne og 70’erne står nu over for omfattende
vedligeholdelse eller ligefrem renovering. Byggetekniske problemer og nye krav til
indretning og design medfører derfor i disse år en omfattende byggeaktivitet i
parcelhusområderne. Det er byggeaktiviteter, der giver en enestående chance for at
omstille dele af parcelhusmassen til mere miljørigtige boliger. En forudsætning for at
økologiske materialer og konstruktioner indgår i disse byggeaktiviteter er dog at
parcelhusejerne er opmærksomme på mulighederne og at husejerne kan og vil gennemføre de
økologiske løsninger.
Formålet med projektet har været at identificere en ny målgruppe - nemlig
parcelhusejerne - for budskabet om at bæredygtig vedligeholdelse og renovering er en
gevinst for miljøet. Vi skulle finde frem til hvordan denne målgruppe mest strategisk
kan blive overbevist om gevinsterne ved bæredygtig renovering.
Det har derfor været et mål at få indsigt i parcelhusejeren som betydningsfuld
aktør i renoveringsprocessen, bl.a. med henblik på at opstille konkrete forslag til
formidling af bæredygtig renovering til parcelhusejerne. Projektet har af tidsmæssige
årsager begrænset sig til at behandle renovering og vedligeholdelse indenfor temaerne
køkken, vinduer og vand.
Hovedvægten har været et case studie af parcelhusejere. Der er udvalgt 3
parcelhusområder efter følgende kriterier: de skal være opført i perioden 1960-70, de
skal repræsentere forskellige indkomstniveauer og de skal repræsentere begge sider af
Storebælt. Der blev udsendt spørgeskemaer til 30 boligejere i hvert af de 3 områder
– 90 i alt. Det lykkedes at få 70 spørgeskemaer besvaret på tilfredsstillende vis.
Herudover er 9 boligejere blevet interviewet med kvalitative interview, der kunne afdække
deres holdninger. En del af projektet har desuden været en undersøgelse af den nyeste
viden inden for de 3 temaer for renovering og vedligeholdelse, som vi har behandlet.
Parcelhusejernes umiddelbare interesse for økologisk renovering og vedligeholdelse af
deres huse er deprimerende lav. Faktisk er der blandt de undersøgte parcelhusejere ikke
er en eneste, der har fokus på økologisk vedligeholdelse og renovering.
Husejerne fokuserer på design og funktionalitet, de lytter til argumenter om kvalitet,
holdbarhed, økonomiske besparelser, sundhed, komfort og nem vedligeholdelse. Disse
argumenter kan anvendes, når parcelhusejernes øjne skal åbnes for økologisk
vedligeholdelse og renovering.
Der er meget stor forskel på aktivitetsniveauet i parcelhusene. For nogle husejere vil
renovering og vedligeholdelse foregå uafbrudt, for andre går der mange år imellem at
der foregår noget i huset.
Parcelhusejerne har svært ved at finde en vejledning, som de finder pålidelig. Der er
behov for en visuel vejledning af parcelhusejerne – de ønsker sig i princippet en
meget detaljeret, letforståelig vejledning, der fokuserer præcist på deres problem,
vedligeholdelses- eller renoveringsopgave i deres type hus. Der er således behov for en
personlig rådgivning i forhold til den specifikke kontekst.
Inden for projektets rammer har det været muligt at udvikle et koncept for pjecer til
parcelhusejere samt tre pjecer – en om et rum: køkkenet, en om en bygningsdel:
vinduet samt en om en ressourcestrøm: vand. Desuden er det produceret en pjece som
solenergi. Pjecerne er formidlet gennem et af de steder, hvor en hel del af
parcelhusejerne typisk søger information: byggemarkeder.
Gennem dialog med en række centrale aktører er vi nået frem til en – for
forskere i bæredygtig byudvikling – overraskende kort pjeceform. I de korte pjecer
er der kun plads til få centrale pointer, der kan få parcelhusejerne til at tænke sig
en ekstra gang om, når de udfører vedligeholdelses- og renoveringsopgaver. Pjecerne er
blevet godt modtaget på byggemarkederne.
Vi har i projektet valgt at dele parcelhusejerne ind i tre grupper: de unge
parcelhusfamilier, der er ved at etablere sig med deres første hus; de midaldrende
parcelhusfamilier, hvor børnene er flyttet hjemmefra samt de ældre parcelhusejere.
De unge parcelhusfamilier er umiddelbart de mest interesserede i økologisk renovering
og vedligeholdelse, men de har typisk ikke råd til at gøre så meget ved deres huse. De
vil gerne gøre noget ved huset og sætte præg på det. ’Vi gik efter et hus,
hvor vi selv kunne få lov at lave nyt køkken’, siger en af de interviewede
familier.
De midaldrende gennemfører typisk større forbedringer af huset, når børnene er
flyttet hjemmefra – men det er ofte ’prestigeprojekter’ som renovering af
køkken og bad. ’Der var mørke farver. Nu er det hvidt. Der var da de ting, jeg
skulle bruge med køleskab, ovn og komfur, men det trængte til udskiftning (…) Der
var også en væsentlig pointe, jeg skulle jo have fjernsyn derude, det havde jeg ønsket
mig længe, og køkkenet skulle indrettes efter det’.
De ældre parcelhusfamilier har forståelse for miljøsagen, men gør generelt ikke
meget ved deres huse. De regner ikke med at få glæde af deres investeringer: ’Vi
er jo nået derhen i den alder, hvor vi overvejer, hvor meget mere vi skal investere i
huset (..) Jeg har set i de her blade, at det tager 30 år inden det er betalt af, så det
kan ikke betale sig for os. Solfangere på taget er for eksempel et projekt, hvor vi ikke
tror, vi når at få glæde af det’.
Parcelhusejerne har brugt for nogle få, simple råd, der kan få dem til at tænke
miljø ind i renovering og vedligeholdelse.
Meget vand ville for eksempel blive sparet, hvis parcelhusejerne regelmæssigt holdt
øje med deres vandmåler – der er mange, der ikke ved, hvor meget vand, der kan sive
fra en WC-cisterne, uden det kan ses. Parcelhusejerne har i høj grad taget de simple
vandbesparende foranstaltninger til sig. Pointen er at få parcelhusejerne til at
interessere sig for deres installationer, inden de kaster sig ud i mere halsbrækkende
vandbesparelsesforsøg. Det er langt vigtigere at mange parcelhusejere holder øje med
deres vandmåler – og derigennem deres cisterner – end at nogle få kaster sig
ud i tvivlsom recirkulering.
Mange vinduer ville holde meget længere, hvis husejerne undlod ’kosmetisk
malerbehandling’ og i stedet fik vinduerne ordentligt passet. Grundig maling kræver
både god grunding og tålmod. Til gengæld skal det ikke gøres ofte. En anden pointe med
vinduerne er, at går der en rude, bør man skifte ud med energiruder. Ikke alene for
miljøets skyld, men også for sin egen komfort.
Mange køkkener ville holde længere, hvis modefarverne kun blev sat der, hvor de er
nemme at ændre. Hvor længe er det sjovt at have orange låger og skuffefronter? I pjecen
prøver vi først at få parcelhusejeren til at overveje, om køkkenet nu virkelig er
udtjent – eller man med mindre forandringer kunne ændre køkkenets udtryk til det,
som ejeren ønsker. Derefter forsøger vi at få ejerne til at finde frem til løsninger,
der har en lang levetid, både funktionelt og æstetisk.
Økologi drejer sig ikke (kun) om specielle ’økologiske’ teknologier, men i
høj grad om omtanke, kvalitet og løsninger med lang levetid. Det er det budskab, vi
forsøger at få ud til parcelhusejerne gennem pjecerne.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |