| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Økologisk renovering og vedligeholdelse af parcelhuse

5 Fremtidig formidlingsstrategi

Vi er nået et godt stykke på vej til at indkredse målgruppen og hvordan vi skal skrive til dem for at få deres opmærksomhed. Men ét formidlingsprodukt er ikke nok til at få den økologiske vedligeholdelse og renovering ind i alle parcelhusstuerne, heller ikke selvom det er en hel serie foldere.

En del af formålet med projektet har derfor været at komme med forslag til en fremtidig formidlingsstrategi overfor målgruppen: En formidlingsstrategi for hvordan miljø og bæredygtighed kan blive en naturlig del af de overvejelser parcelhusejerne gør sig inden de renoverer, vedligeholder og bygger nyt.

Vi kommer her med en række anbefalinger med afsæt i det empiriske og teoretiske arbejde hele projektet omfatter og med intention om at få miljøet på dagsordenen indenfor byggeriet.

Jævnfør vores erfaring med at indkalde parcelhusejerne til et dialogværksted om renovering og vedligeholdelse, der tager hensyn til miljøet, så er det netop helt centralt at få miljøet på dagsordenen på det her område. Det er en relativt lukket kreds, der diskuterer miljø i forbindelse med byggeri og tilstræber de miljøvenlige løsninger. For parcelhusejerne er det generelt set en meget fjern tanke at inddrage miljøet i byggeriet, så skal de være med til at diskutere hvordan og måske handle derefter, skal de først have nogle forudsætninger for at diskutere. Det kan sagtens ske ved et dialogværksted, men da med et lidt andet oplæg og sigte end det, vi indkaldte til.

Der er mange veje at gå og ingen af dem udelukker hinanden, men kan sagtens fungere og supplere hinanden sideløbende. Der er fokuseret både på målgruppens videre identifikation, på helt nye målgrupper, der har betydning for parcelhusejernes valg, og endelig på forskellige virkemidler, der kan sætte skub i parcelhusejernes viden og handling på området.

5.1 Målgruppens videre identifikation

Vi kan sagtens opkvalificere den viden, vi nu har om målgruppen med andre indfaldsvinkler, da ikke alt lader sig bestemme af alder og tiden i huset, men også af mange andre livsstilsparametre.

Flere andre undersøgelser har også beskæftiget sig med økologi og miljø i parcelhuset. Særlig interessant i den sammenhæng er "Livstil og energiefterspørgsel" af Ole Michael Jensen og Kirsten Gram-Hansen og "Økologi og Arkitektur i parcelhuset" af Kirsten Gram-Hansen, begge fra By- og Byg (Statens ByggeforskningsInstitut). Fælles for de to undersøgelser er at de tager udgangspunkt i parcelhuskvarterer i stedet for den individuelle parcelhusejer. Samtidig har de et langt stærkere fokus på livsstil end nærværende undersøgelse. Udgangspunktet i kvarteret bygger på den antagelse, at befolkningen grupperer sig efter livsstil og derfor bor i nærheden af folk de ligner.

Det centrale for denne her undersøgelse har været at beskrive og segmentere parcelhusejerne med det formål at se, hvor meget miljøet betyder for renoveringen af deres huse og samtidig, hvordan vi får miljøet til at betyde mere for deres valg i forbindelse med renoveringen. Der kan være mange forskellige indfaldsvinkler til at beskrive og segmentere en målgruppe og i denne her er der valgt en opdeling efter alder på beboerne.

Undersøgelsen har vist nogle tendenser som at det er de yngre parcelhusejere, der tænker over sundheden i boligen og at det også er dem, der forventer stigninger på el, varme og vand i fremtiden og derfor er interesseret i at formindske ressourceforbruget nu. Vi har også fået masser af bud på hvordan miljøet skal pakkes ind i andre argumenter for at glide nemmere ned, men hvordan miljøet generelt figurerer på parcelhusejernes dagsorden, har undersøgelsen ikke fået fat i.

Det kunne sagtens være sådan, at parcelhusejernes interesse og holdninger til miljø i det hele taget har betydning for deres interesse for bæredygtig renovering. Derfor kan en undersøgelse med den indfaldsvinkel være et supplement til den indfaldsvinkel, vi har brugt her.

Som det blev beskrevet i kapitel 4 er det her et område med mange forskellige interessenter og derfor mange vigtige aktører. Mange af dem har stor betydning for udbredelsen af den bæredygtige renovering og vedligeholdelse, og er derfor interessante i et fremtidsperspektiv. Vi vil især pege på to centrale grupper: 1. Det "offentlige" forstået som amter og kommuner. 2. Håndværkere/producenter, som vi behandlede i kapitel 4.

5.2.1 Det ’offentlige’

Mange mennesker mener at "Det offentlige" må gå foran, når der skal tages hensyn til miljøet. Mange føler sig som en dråbe i havet, og vil heller ikke være den eneste, der betaler mere eller gør tingene anderledes. Det er ikke et standpunkt, vi er gået ind på i vores interviewundersøgelser, men det lader til at have en god effekt, når kommunen selv går aktivt ind i et forløb med beslutning om selv at gøre en indsats og samtidig henvende sig til borgerne og erhvervene i kommunen.

Både i Albertslund og i Hillerød kommuner har de således haft held med at påvirke borgerne til at mindske deres brug af pesticider i haverne. I Albertslund besluttede kommunen at stoppe al brug af pesticider på kommunens egne arealer i 1996 og har sideløbende lavet en undersøgelse af pesticidforbruget blandt borgere, boligområder og erhvervsvirksomheder og forsøgt at påvirke dem til at bruge mindre. Fra i alt at bruge knap 5000 kg i 1995 brugte de i 1998 kun ca. 250 kg. Tallene er baseret på folks egne udsagn og en svarprocent på ca. 70% og selvfølgelig er sådanne tal behæftet med nogen fejl. Alligevel er de så markante, at vi i al fald kan konkludere, at der er sket en udvikling i den ønskede retning.

Derfor er der en ide i at få kommunerne (lokalpolitikere og embedsmænd) rundt om i landet til at gå foran og agere i forhold til miljøet og i forhold til byggeriet – kort sagt få økologisk byggeri på dagsordenen. De har en vigtig rolle at spille når vi skal nå parcelhusejerne og gøre en indsats for miljøet.

Kommunerne har yderligere den fordel, at de er tættere på borgerne end f.eks. staten er. På den måde er kommunerne en oplagt aktør, når det gælder om at aktivere danskernes interesse for eget nærmiljø. Men det handler ikke om at nå borgerne/parcelhusejerne med love og påbud, men netop anvende virkemidler så som dialog, motivation og oplysning (se afsnit 5.3 om virkemidler). Egen ret til at bestemme over eget hus og have er central for parcelhusejernes livskvalitet.

Det er nogle af de budskaber det kan være en fordel at sende til de kommunale politikere og embedsmænd. Derfor må vi også betragte dem som en målgruppe for sig. De skal gerne nå frem til at se det som en fordel, at opnå et bedre miljø i dialog og samarbejde med borgerne.

5.2.2 Producenter og håndværkere

Der er ingen tvivl om, at den bæredygtige renovering vil være hjulpet bedre på vej, hvis miljøet også har plads på producenternes, håndværkernes og byggevareforhandleres dagsorden. De fungerer nemlig ofte som rådgivere, når parcelhusejerne går i gang med renoveringen. Ifølge undersøgelsen af parcelhusejerne har mange dog ikke den store tiltro til forhandlernes uvildighed og kompetencer, men ved ikke hvor de ellers skal gå hen.

Vi ser indenfor VVS-arbejdet, at der er sket meget, og at forbrugernes efterspørgsel og VVS-branchens udvikling af vandbesparende foranstaltninger understøtter hinanden. Der er sat gang i en proces, selvom vi (endnu?) ikke taler om komposttoiletter, vacuum-toiletter med et andet ord??) eller lignende.

Nogle af de tiltag, der måske ville kunne få håndværkere og producenter til at anbefale de bæredygtige løsninger i renoveringen, vil være at sænke prisen på de "økologiske" materialer, sikre håndværkerne forsvarlig faglig viden om de "økologiske" alternativer og evt. lade bæredygtigt byggeri og renovering opfylde en del af håndværkernes uddannelse. Samtidig gælder det tilsyneladende om at få skabt efterspørgsel rundt om i befolkningen, da det formodentlig kan få håndværkere og producenter til at ændre indstilling.

5.3 Nye virkemidler

Nu skal den bæredygtige renovering og vedligeholdelse først bringes på parcelhusejernes dagsorden – det er sandsynligvis vigtigt med nærvær og ejerskab – måske har Danmarks befolkning allerede et vist "ejerskab" i forhold til grundvandsproblematikken. I hvert fald de steder, hvor der er gjort noget for det f.eks. som Albertslund og Hillerød. Der kan være mange måder at gøre det på, men de mest oplagte at gå videre med og undersøge, finder vi er følgende:

1. Dialogværksteder kan være en oplagt metode til at sætte gang i debatten og få det på parcelhusejernes dagsorden. Selvom vi ikke havde det store held med at indkalde til dialogværksted, vil man snildt kunne finde en god indfaldsvinkel. Hvis det f.eks. er lokalpolitikerne der indkalder til mødet og f.eks. gerne vil diskutere lokalområdets indsats og intentioner med bæredygtige løsninger i byggeriet. Man kan sagtens finde en indfaldsvinkel, der berører folk, og som kan trække dem ind i diskussionerne. (Henvisning til vejledning i dialogværksteder...)

2. Formidling/oplysning, dialog og folkelig deltagelse skal ses som virkemidler i sig selv, da påbud og regulering ikke er den rigtige vej at gå. I den proces skal mange budskaber om miljøet pakkes ind i andre budskaber om økonomi, holdbarhed, kvalitet, sundhed m.v. som det ses i de foreslåede foldere.

3. Skal vi købe femårige ’miljø- og energieftersyn’ med huset? – mange efterlyser den personlige rådgivning. Skal vi betale for den løbende og bliver det da effektueret.

4. Ingen efterlyser tvang og forbud – parcelhuset er vores privatsfære, hvor ingen bør blande sig omend vi gerne tager imod gode råd – især den yngre generation!

5. Påvirkning af de nye centrale målgrupper må ses som et virkemiddel til at få flere parcelhusejere til at inddrage miljøet, når de renoverer deres huse.