| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Økologisk renovering og vedligeholdelse af parcelhuse

4 De mange forskellige interessenter

Der er naturligvis mange forskellige interessenter, hvad angår bæredygtig renovering og vedligeholdelse. Det kan have ret stor betydning for udbredelsen af den form for renovering, hvad de forskellige interessenters holdning er. Står parcelhusejeren på byggemarkedet, og kan kun få trykimprægneret træ, eller har man bestilt håndværker, der anbefaler total udskiftning af vinduerne, selvom kun den nederste del af rammen har taget skade, så er de færreste eksperter nok til at sige fra. På den måde har bl.a. markedsføringen og håndværkernes viden en afgørende rolle at spille, når vi taler om bæredygtig renovering. Som en af deltagerne i dialogværkstedet sagde om afhængigheden af håndværkere: "Jeg er lige så meget i hans vold, som han er i min, hvis han spørger til mit fagområde".

Derfor kan vi måske heller ikke begrænse vores henvendelse om bæredygtig renovering til parcelhusejerne. Vi må ud flere steder og se hvilke holdninger, der er hos forskellige interessenter og evt. senere satse på også at henvende os til dem. Det nytter nemlig ikke, at få overbevist parcelhusejeren om de miljømæssige fordele, hvis han/hun kun bliver mødt af skepsis hos forhandlere, håndværkere m.v.

I projektet har vi søgt at identificere de forskellige interessenter og har videre interviewet enkelte af dem. De anbefalinger, vi laver på det grundlag, er ikke kvantitativt underbygget, men kan vise vej, når det gælder om at identificere potentialer og barrierer for den bæredygtige vedligeholdelse og renovering i et bredere perspektiv

4.1 Identifikation af interessenter

På første temadag den 27. April 1999, hvor repræsentanter fra IFP og IMT deltog sammen med arkitekt Tove Lading blev der foretaget en interessentanalyse. Analysen blev gennemført som en brainstorm, hvor alle deltagere skrev 8 interessenter op på papir. Der er ikke skelnet mellem egentlige interessenter og aktører i projektet. Følgende tabel strukturerer let resultatet af interessentanalysen .

Gennem projektet har vi især koncentreret os om parcelhusejerne. Derudover har vi været i kontakt med flere af de andre interessenter gennem vidensinterview og følgegruppemøder. For også at komme tættere på selve produktionen og byggeriet har vi derfor valgt at koncentrere os om håndværkere og producenter i de følgende interview – der er dog tale om et begrænset antal interview inden for et felt, hvor der er stor variation inden for de enkelte grupper. ’Håndværkere’ er en meget bredt sammensat gruppe, hvor der tydeligvis er store forskelle mellem de enkelte håndværkere.

4.2 Hovedpointer fra interview med interessenter

Vi har valgt at koncentrere os om nogle af de håndværkere og producenter, der er i kontakt med parcelhusejerne, når der træffes valg om renovering. Af tidsmæssige årsager har det begrænset sig til tre interview, hvor hver af dem kan ses som repræsentant for ét af de tre temaer (se spørgeguider i bilag 6 ). Vi har talt med VVS-installatør Olai Kofoed fra Albertslund VVS (vand), Bjarne Christensen fra Albertslund Tømrer og –snedkerfirma (vinduer) og Henrik H. Jespersen fra Svanekøkkener (køkkener).

Vi kan naturligvis ikke generalisere ud fra så få interview, men få nogle hint om hvad vi skal være opmærksomme på i et videre forløb, hvor vi skal identificere den rolle interessenterne spiller. Fortolkningen af interviewene er ligesom ved analysen af spørgeskemaer og kvalitative interview med parcelhusejerne baseret på en commonsense-fortolkning. Selvom miljøet ikke som sådan er et personligt følsomt emne, kan det dog sagtens være et følsomt emne rent holdningsmæssigt og i forbindelse med forretningen/virksomheden. F.eks. kan man spørge sig selv om Olai Kofoed var så miljøinteresseret, som han gav udtryk for. Det er et godt image at have i disse år og samtidig kan hans udtalelser være et ønske om at tækkes intervieweren. Omvendt kan man spørge om Bjarne Christensen virkelig var så lidt miljøinteresseret, som han gav udtryk for. Det kan sagtens have irriteret ham, at der kom en interviewer med miljø på dagsordenen og trådte ind på hans faglige domæne.

4.2.1 Interview med VVS-installatør Olai Kofoed

Albertslund VVS har ikke en nedskrevet miljøpolitik eller –profil, men har alligevel et sæt anbefalinger de bruger. De rådgive folk til vandbesparende armaturer de rigtige steder og forsøger at tilpasse det kundernes behov. Generelt set anbefaler de kun vandsparere ved håndvaskene dog ikke i køkkenet og bryggers, hvor man hurtigt skal kunne fylde en balje eller en spand. De anbefaler heller ikke vandsparebruser – "det kan jo ikke nytte noget, at man skal løbe efter strålerne for at blive våd". De anbefaler vandbesparende toiletter, men spørger altid til kloak- og afløbsforholdene, da det jo ikke er alle steder, at det er ok med den mindre mængde vand. Til bruserne anbefaler de blandingsbatterier, der har mange gode fordele, så som at børnene ikke så nemt bliver skoldet eller får iskoldt styrtebad, at der kan sættes ekstra kraft på vandet, og at man lettere kan slukke for vandet under indsæbning.

Men de spørger til behovet. Er det f.eks. et hjem, hvor de vasker op under rindende vand, anbefaler de også vandsparer ved køkkenvasken. De går også ind og anbefaler på andre dele af installationerne, end dem de lige er bedt ud til at kigge på. Så de anbefaler vandbesparende løsninger uden at være bedt om det. Det lader til at folk også lytter, eftersom vandbesparelser ligger dem meget på sinde.

Miljø, og især vandbesparelse er noget, der bliver diskuteret meget i deres branche. De får hele tiden materialer om nye metoder og teknikker især fra Installatørforeningen.

De indkøber ikke nogle materialer frem for andre med miljøet som begrundelse. Det, mener Olai Kofoed ikke rigtig, er aktuelt i deres branche. De rør, de bruger, er de standarder, man kan få, og som han siger: "Vi bruger da meget plastic; PVC, PL og andre molekylesammensætninger. Sådan er det vist bare, men rørene er ISO 2000 certificeret".

Generelt set efterspørger kunderne meget den vandbesparende teknik med begrundelse om økonomi og miljø. Folk er meget bevidste om det med at spare på vandet og tænker over vandmiljøet. F.eks. stejler mange af dem, når Gustavberg og Albertslund VVS anbefaler at gøre toiletter rent med 32% eddikesyre. Mange spørger, om det nu også kan være godt for miljøet. Pointen er ifølge Olai Kofoed, at rensningsanlæggene har størst problemer med for basisk spildevand, så eddikesyren vil bare virke neutraliserende. Folk kan dog godt synes, at det er dyrt at investere i blandingsbatterier, men som Olai Kofoed siger: "Hvor tit skifter I et blandingsbatteri ud, og hvor tit har I ikke skiftet fjernsynet?"

De steder hvor der er problemer med afløbene, skal der mindst 6 l skyl til at være godt nok. Som regel installerer de dog 9 l skyl, og justerer det til at skylle med 8 l. Når de skifter ældre toiletter ud med nye, er det typisk dem med 9 l skyl, som de fjerner.

Skal der skiftes varmtvandsbeholder, prøver de at dimensionere efter de aktuelle behov. Det afhænger både af husstandens størrelse, hvor mange brusere der er, om der er badekar m.v. Som løsning på, at man bruger al for meget vand, inden det varme vand når frem til bruseren, kan man installere en cirkulationsledning. Sådan én er imidlertid dyr i drift og bruger energi, så det er ikke nogen optimal løsning for miljøet.

Olai Kofoed synes, der er stor forskel på at renovere i de forskellige generationer huse, men han synes, at uddannelsen er alsidig, og at de jo hele tiden lærer i et så praktisk fag. Han mener, at der bliver stillet større og større krav til dem som branche. Der er mange nye ting at sætte sig ind i, og der kommer hele tiden tilbud om efteruddannelse især fra Installatørforeningen. Det er svært for ham at komme af sted på kurser, men "drengene" kommer da på kurser, hvor de både lærer nyt og får opfrisket ældre tiders metoder. Efteruddannelse lader til at være en del af stedets praksis.

Olai Kofoed er positiv overfor udviklingen med mange nye metoder og krav om efteruddannelse. Han synes netop, at det giver muligheder for f.eks. at inddrage miljøet lidt mere: "Vi skal jo også følge med og har forpligtigelse til at tænke på de næste generationer".

4.2.2 Interview med Bjarne Christensen

Albertslund Tømrer- og snedkerfirma har heller ikke en selvstændig miljøpolitik eller miljøprofil. De gør, som de bliver pålagt af staten eller kommunen, hvis der skulle komme miljøtiltag derfra. Men de samarbejder da med steder, f.eks. Hyldespjældet, hvor der er en stærk miljøprofil.

Miljøet indgår stort set ikke i deres anbefalinger til kunderne. Der bliver lagt mere vægt på økonomi og kvalitet, for det er, hvad kunderne efterspørger. Mange vil gerne have rigtig god kvalitet for ingen penge. Det hænger naturligvis ikke sammen, og ofte bliver det økonomien, der får størst vægt.

Bjarne Christensen er nu også noget skeptisk omkring byggeri med omtanke for miljøet. Han tænker mest i kvalitet og holdbarhed og mener ikke, at de miljørigtige alternativer er gode nok. F.eks. er det danske lærketræ noget af det træ, der er pæcet frem, så Bjarne Christensen mener ikke, at det lever op til ryet som selvimprægneret. Nok er det fyldt med harpiks, men årringene ligger med samme afstand som andet træ. Derudover udtrykker han en vis skepsis overfor, om kunderne/alm. mennesker vil få vedligeholdt ordentligt med linolie og lign.

Som et andet eks. nævner han, at de alternative isoleringsmaterialer slet ikke lever op til Rockwools standard og heller ikke er ordentligt undersøgt og godkendt.

Mange af de mere miljørigtige byggematerialer er fordyrende, og bygherrerne vil ikke betale. Samtidig skal de selv være i økonomisk konkurrence med andre, der byder på jobbene. Så kan det altså ikke nytte at købe de dyre materialer hjem og samtidig lave tilbuddet udfra de billige materialer. Det bliver for dyrt for firmaet. F.eks. fortalte han, at Rockwool af hensyn til arbejdsmiljøet har lanceret Rockwool med net rundt om, der holder sammen på de "farlige" partikler. Produktet er bare noget dyrere end traditionelt Rockwool, og så er det svært at konkurrere på prisen.

Så der er flere grunde til at Bjarne Christensen anbefaler trykimprægneret træ til udendørs brug. Det holder bedre, og han mener ikke, at det er så giftigt, som det var tidligere. Nu må de f.eks. gerne brænde det af, hvor det før skulle bringes til depot. Indimellem får de dog træ fra andre lande, der tydeligvis er imprægneret med noget af det mere giftige. Det bliver ikke deklareret, men de kan se det på den bulne finger, hvis de får en splint i.

De indkøber ikke materialer udfra en egentlig begrundelse om, at det er til gavn for miljøet. Derimod tænker de meget på det ergonomiske og arbejdsmiljøet: Maskinerne skal være lette, skruerne nemme at skrue i osv. De bestiller det træ, kunderne vil have, og tænker heller ikke på, hvor det kommer fra.

Kunderne efterspørger ikke vinduer af bestemt kvalitet eller træ. Firmaet annoncerer med vinduer, der har dansk vinduescertifikat, og bestiller dem fra 2-3 forskellige leverandører. Overfladebehandlingen er vandopløselig grunder og maling, med mindre kunderne beder om noget andet f.eks. Gori. I helt nye vinduer til nyt byggeri sætter de altid energiruder i vinduerne. Vinduerne er standarder, og der er ingen forskel på de vinduer, der sidder udsat for stor klimapåvirkning, og de som sidder mindre udsat.

Indimellem efterspørger kunderne energiruder, men firmaet går ikke ind og anbefaler energiruder under alle omstændigheder. F.eks. foreslår de ikke energiruder, hvis de øvrige ruder er traditionelle termoruder. Det vil blive alt for synligt med forskellen.

De er ikke decideret rådgivere overfor bygherrerne, men har dog ganske stor betydning for det endelige valg. F.eks. hvis kundens forslag ikke er helt i top, så indgår de da en dialog. Her er bygherrerne lydhøre, men som regel er det økonomien, der får lov at bestemme.

På spørgsmålet om der ikke sagtens kan indgå nogle gode råd om at tænke på miljøet, når de skal bygge eller renovere for folk, svarer Bjarne Christensen: "Måske". Men han er noget skeptisk med mange af de ovenstående argumenter, og samtidig virker det ikke til at ligge ham særlig meget på sinde.

Han synes ikke, der er den store forskel på at renovere huse fra forskellige generationer, dog nævner han, at parcelhusene er noget klamp, og at der lige nu er meget at renovere i dem. Han mener ikke, at håndværkernes uddannelse er begrænset til få byggegenerationer. For ham lyder uddannelsen til at være nogenlunde den samme i dag, som da han uddannede sig, og samtidig er de jo hele tiden under uddannelse ved det praktiske arbejde. Der kommer selvfølgelig hele tiden nyt om forskellige materialer og metoder, men det mener han nok, de har tid til at følge med i.

4.2.3 Interview med Henrik H. Jespersen

Svanekøkkener har været involveret i at udvikle et køkken til et grønt/økologisk byfornyelsesprojekt på Enghavevej på Vesterbro. Derfor valgte jeg at tale med dem om motivet bag det arbejde, især fordi konceptet på det grønne køkken i sig selv virker undergravende på ideen bag elementkøkkener, som jo er Svanekøkkeners egentlige koncept.

Svanekøkkener fik en henvendelse fra Byens Tegnestue for lidt over to år siden og synes det lød spændende: "Man tænker jo grønt indenfor så mange andre områder, hvorfor så ikke også indenfor køkkener". Fra starten skulle det være et økologisk køkken, men det blev snarere til et grønt køkken. De kunne ikke skaffe økologiske materialer, så Henrik Jespersen foreslog, at det økologiske skulle bygge på ressourcebesparelser (se beskrivelse af det grønne køkken i bilag ). De ville lave et køkken med så lille et ressourceforbrug som muligt. Det betød bl.a., at de ikke ville bygge det op af standardmoduler, der i praksis er lukkede kasser, men af en fleksibel metalramme, så de kunne spare på antallet af "vægge" i skabene.

Køkkenet kunne ikke fremstilles hos deres sædvanlige leverandører, da produktionen er indstillet på sædvanlige elementkøkkener. Derfor måtte de udvikle konceptet i samarbejde med lokale håndværksmestre.

Ved at lave fleksible rammer og samle køkkenet på stedet sparer køkkenet plads under transporten i sammenligning med de færdige elementkøkkener, der leveres som færdige skabe. Køkkenet er herudover meget let at montere.

De foretog også et begrænset materialevalg af "naturlige" materialer: Stål, træ og glas.

På et tidspunkt blev de gjort opmærksom på, at spånplader og MDF-plader (vel at mærke dansk-producerede uden bindemidler) var mere økologiske eller indeholdt færre formaldehyder end massive træplader. (Han havde dog ingen dokumentation på det, men havde fået oplysningerne hos forskellige firmaer!!). "Plastlaminat indeholder jo heller ikke plastic, men er hårdt sammenpresset papir, der godt nok indeholder phenoler".

Imagepleje

Svanekøkkener sagde ja til at være med på Enghavevej, fordi, de mener, der kommer meget grønt i fremtiden. De synes allerede, at de er lidt med, da deres leverandører f.eks. anvender miljøvenlige lakker. De synes det var interessant og sjovt i et fremtidsperspektiv.

Deres navn lægger også op til et grønt image, mener de, og sådan et grønt køkkenprojekt har jo mediebevågenhed. På den måde kan projektet give dem noget reklameværdi, og de kan blive forbundet med det grønne islæt både i Danmark og internationalt. De vil gerne have, at folk tænker, at Svanekøkkener er bevidste om miljøet og vil derfor gerne associeres med det grønne køkken.

Men at lægge helt om til en grøn produktion vil være en alt for stor omlægning. Hovedparten af deres køkkener bliver leveret fra en supermoderne fabrik i Nordjylland på 33.000 m2. Maskinerne kan jo ikke bare lige laves om til at producere grønne køkkener, så det vil være en alt for bekostelig affære.

Men de ønsker da, at deres grønne køkken vil blive nævnt i mange sammenhænge, og får det tilstrækkelig stor bevågenhed, vil de gerne arbejde mere grønt i fremtiden. Allerede nu er de blandet ind i endnu et byfornyelsesprojekt. De ved dog ikke endnu, om det kommer igennem, da økonomien i projektet er en anelse for snæver.

De har endnu ikke taget endelig stilling til det grønne køkkens fremtid – om det skal sættes i serieproduktion eller hvad! Kommer man og beder om et sådan køkken, kan det dog lade sig gøre at få det produceret og leveret.

Henrik H. Jespersen mener, at miljøovervejelserne da nok er på vej ind i branchen. Han har da hørt om et andet firma, der forsøgte sig med et grønt køkken. Evalueringen kunne godt nok ikke få øje på det grønne, men ordet miljø er kommet ind. Derudover har han hørt om en fyr fra Jylland, der rumsterer med grønne køkkener.

Henrik Jespersens chef er overbevist om, at det grønne er fremtiden, og at de indenfor nogle år skal tænke mere og mere i de baner.

Der er folk, der spørger til produktionsmetoderne, og hvor træet kommer fra. Især for 5-8 år siden, da de eksotiske træsorter for alvor kom frem på markedet igen.

Når folk spørger til grønne tiltag eller specifikt til det grønne køkken, svarer de naturligvis. Men de går ikke ind og anbefaler det grønne køkken til kunder, der ikke spørger. (Det lød ikke til, at de har solgt nogle af de grønne køkkener siden byfornyelsesprojektet)

Når kunderne spørger, hvorfor de skal vælge Svanekøkkener frem for nogle af de andre, lægger de vægt på, at Svanekøkkener er 100% dansk ejet og produceret. Samtidig lægger de vægt på, at de leverer en høj kvalitet til prisen – bedre end hos konkurrenterne pga. den moderne fabrik i Nordjylland.

Svanekøkkener har valgt ikke at blive certificeret med Indeklimamærkningen. De ser ikke mærkningen som nogen særlig garanti og kan ikke se, at deres produkter adskiller sig særligt fra HTH’s produkter, der er Indeklimamærket. HTH bruger det som reklameværdi, men selvom HTH er Svanekøkkeners værste konkurrent, kan Svanekøkkener ikke se forskel i salget fra før Indeklimamærkningen. Da mærkningen samtidig er en dyr affære, har de undladt at bruge den.

Før i tiden borede de altid en hel række huller i hvert skab til at sætte hylderne fast i, så hylderne kunne sidde i alle højder. Nu borer man færre huller, hvilket giver mindre fleksibilitet. Samtidig ser det dog pænere ud, og det giver mindre afgasning fra pladerne under laminatet.

Deres producent i Nordjylland gør en del for arbejdsmiljø og miljø. Bl.a. har de trægulve på alle 33.000 m2 for at give bedre affjedring, de har befugtningsanlæg for at gøre luften passende fugtig, og de varmer delvist hallen op med er forbrændingsfyr, hvor eget affald indgår.

Alt deres træ er fra certificeret kontrolleret skovdrift.

I deres grydeskabe/skuffer ligger der en gummimåtte, så gryderne ikke skrider. Den er relativt dyr, men de billigere alternativer indeholder PVC, så de beholder den dyre.

Når de tager nye beslutninger, tager de i al fald ikke ting med, som de på forhånd ved er problematiske

Som regel tager de ud på konsulentbesøg, men ind imellem laver de da også køkkener udfra tegninger. Konsulenten er indretningsarkitekt og anbefaler også helhedsløsninger så som at fjerne vægge, lave køkken/alrum m.v.

De går igennem de generelle ting så som, hvor alting skal placeres. De faste installationer kan dog være en hindring for fleksibilitet. I dag ved de fleste kunder, hvad de vil have, og hvordan det skal se ud.

Kommer folk med forslag, der er helt hen i vejret i forhold til arbejdet i køkkenet, går de ind og anbefaler dem noget andet. De bruger de forskellige mål så som arbejdstrekanten og afstanden mellem køkkensiderne, men Henrik Jespersen finder Forbrugerstyrelsens anbefalinger alt for firkantede. Forbrugerstyrelsen har ligesom glemt, at det ikke er alle, der har store køkkener.

Den gennemsnitlige levetid for et køkken i dag er ca. 12 år målt udfra, hvor mange køkkener der er skiftet ud pr. bolig

Det grønne køkken har klart længere holdbarhed end elementkøkkenet. Men elementkøkkenernes egentlige holdbarhed er længere end 12 år.

4.3 Opsamling

Der er mange centrale pointer i interviewene med Olai Kofoed, Bjarne Christensen og Henrik H. Jespersen. Som opsamling vil vi fokusere på hvad de giver udtryk for at kunderne vil have, da det ser ud til at efterspørgslen er meget central for producenters og håndværkeres gøren og laden. Dernæst vil vi fokusere på, hvad firmaerne egentlig vil med miljøet. I kapitel 5 vil konklusionerne munde ud i en form for anbefaling af, hvordan man kommer videre på det her område.

4.3.1 Hvad vil kunderne have?

Hvad angår vandbesparelser er det tilsyneladende noget kunderne spørger til - tilsyneladende både for økonomiens og for miljøets skyld. Folk vil gerne gøre noget for miljøet, hvilket ses af deres skepsis overfor at gøre rent med eddikesyre, og at de generelt efterspørger vandbesparende foranstaltninger. Man kan dog sige, at det også er et af de områder, hvor det er lettest og billigst at være miljøbevidst. Det er ikke dyrere at installere et vandbesparende toilet end et traditionelt toilet, til gengæld bliver vandregningen mindre. Noget tyder dog på, også udfra andre dele af projektet, at vandproblematikken er noget folk deltager i – de har fået et vist ejerskab til problematikken og vil gerne gøre noget.

I forhold til vinduer og byggeri i det hele taget er der tilsyneladende ikke den store efterspørgsel på det mere miljøvenlige træ, mere holdbare vinduer eller andet. Ifølge Bjarne Christensen vil folk have kvalitet for få penge, men i sidste instans er det ofte økonomien, der afgør kvaliteten.

På køkkenområdet er der tilsyneladende heller ikke den store interesse for miljøet fra forbrugernes side. For 5-8 år siden skete det dog hyppigt, at nogle spurgte til, hvor det eksotiske træ kom fra. Det var lige efter, at de eksotiske trætyper kom på mode igen, men nu spørger folk ikke så meget. Måske har folk vænnet sig til udbuddet! Hvad angår Svanekøkkeners grønne køkken har der ikke været nogen efterspørgsel, men de gør nu heller ikke noget for markedsføringen. Måske siger det lidt om, hvor meget markedsføringen betyder. Kom der en reklame ind af brevsprækken med et grønt køkken fra Svanekøkkener, kan det jo godt være, at efterspørgslen ville stige. Vi spørger jo sjældent til noget, vi ikke ved eksisterer!

4.3.2 Hvad vil firmaerne med miljøet?

Det er ikke miljøet, der ligger interviewpersonerne mest på sinde. Ingen af firmaerne har f.eks. en formuleret miljøprofil. De retter sig ind på efterspørgslen, og det har forskellig betydning afhængig af branchen. Svanekøkkener har dog taget nogle selvstændige initiativer, hvad angår miljøet. På den måde er miljøet begyndt at tage plads i deres bevidsthed også fordi, de mener, at efterspørgslen på "grønne køkkener" generelt vil stige i fremtiden. Man kan måske sige, at de er lidt på forkant i forhold til efterspørgslen, men de gør til gengæld ikke meget for at markedsføre det grønne køkken, de allerede har udviklet. På mange måder er det grønne køkken også undergravende for deres egen virksomhed, der er baseret på traditionelle elementkøkkener. Derudover får de lavet køkkenerne på en helt ny virksomhed i Nordjylland, hvorfor det vil være en bekostelig affære at omstille produktionen.

Hvad angår VVS-arbejdet betyder efterspørgslen, at miljøet er kommet på dagsordenen indenfor VVS-branchen. Der er stor efterspørgsel efter de vandbesparende foranstaltninger, og i det firma, vi har været i kontakt med, går de også ind og anbefaler vandbesparende foranstaltninger på andre områder, end det de er bedt ud til at kigge på. Konklusionen er, at der lader til at være en gunstig udvikling i gang på det her område, hvor miljøet/vandproblematikken har fået tildelt plads.

I Albertslund Tømrer- og snedkerfirma har efterspørgslen ikke sat gang i flere overvejelser om miljøet. De oplever, at kunderne vil have kvalitet til en billig penge, og det forsøger de så at leve op til. De har ingen intentioner om at være trendsættere, hvad angår miljøet. Især fordi Bjarne Christensen ikke har den store tiltro til de økologiske alternativer til det traditionelle materialevalg. Tilsyneladende følger han med og afviser flere af alternativerne med faglige argumenter. Måske mangler han ajourføring på området, men han argumenterer ud fra sin faglighed, så det er sådan, det ser ud fra hans synspunkt.