| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Økologisk renovering og vedligeholdelse af parcelhuse

3 Foldernes udformning

Tidligt i projektets forløb tog vi en beslutning om at koncentrere os om de tre temaer: Vand, vinduer og køkken. Forud for beslutningen blev der diskuteret, argumenteret og fremlagt særlige metoder og processer til at nå frem til det bedste valg af temaer. Her bagefter, hvor folderne om de tre temaer er ved at tage form, er der en god pointe i at samle trådene mellem de tidlige metoder, argumenter m.v. og det endelige udkomme. Både for at evaluere processen, men også for at gøre rede for hvorfor folderne blev, som de blev.

3.1 Valg af temaer

Vi kunne have valgt mange andre temaer end lige vand, vinduer og køkkener, eller vi kunne have valgt en helt anden strategi. F.eks. var vi fra starten langt mere opsat på at inddrage hele parcelhuskvarterer i vores anbefalinger om økologisk renovering og liv i parcelhusene. Forslag som at bytte huse, så folk bor tættere på deres arbejde, eller lave husene om til to mindre boliger m.v. indgik i de tidlige overvejelser. Men projektet har vist os, at det bestemt ikke er vejen frem på nuværende tidspunkt.

Samtidig var parolen "mest miljø for pengene" ret afgørende for de indledende tiltag i projektet. Det er imidlertid heller ikke rette vej at gå, da de fleste folk først søger information efter, at de har besluttet sige for en given renovering eller udskiftning. Hvorfor det så lige endte med at være vand, vinduer og køkkener, der fangede interessen er der mange og alsidige grunde til.

3.1.1 Radikalitetsstigen

Radikalitetsstigen blev brugt tidligt i forløbet som en metode til at strukturere processen eller valgene af temaer udfra. Stigen består af 5 trin, der for hvert trin opad repræsenterer mere radikale og omfattende løsninger. Metoden er udarbejdet til andre formål, men er tilpasset projektet.

Parcelhusejerne anvender de mest miljøvenlige byggematerialer. Her kan der godt være tale om traditionelle løsninger, hvis det viser sig, at den traditionelle måde at gøre tingene på faktisk er den bedste i forhold til miljøet. Der formidles viden til parcelhusejeren om hvilke materialer, der kan anvendes som de mest "økologiske". Samtidig med anvendelse af miljørigtige materialer får parcelhusejeren installeret energi- og ressourcebesparende teknikker i forbindelse med den del af huset som renoveres.

Når renoveringen foretages, integreres de bæredygtige løsninger. Der vælges klassiske løsninger og farver, så levetid stemmer overens med den tid, der går inden forbedringen bliver utidssvarende. Der etableres løsninger, som betyder ændret adfærd og nye måder at udføre dagligdagens aktiviteter. F.eks. etableres der høkasser i køkkenet samt system for kildesortering. Udover den ønskede forbedring etableres der i samme åndedrag andre tiltag, som tilgodeser miljøet. Det kan f.eks. være efterisolering m.m.

Parcelhusejeren vælger det vedligeholdelses- og renoveringsarbejde, som er mest tiltrængt i forhold til miljøet. Det er miljøhensynet, der bestemmer, hvor der investeres i huset. Der tages udgangspunkt i de stedbestemte faktorer, og der renoveres indenfor de temaer, hvor miljøgevinsten er højst det pågældende sted. Det betyder, at forbedringer ikke foretages blot på grund af modeskifte, status og sikkerheden i, at pengene er sikret i forbindelse med hussalg.

Der etableres fælleshus i parcelhusområdet. Fælleshuset udføres med de miljørigtige løsninger, der passer til det pågældende sted. Huset vil være et eksempel og en inspirationskilde for områdets husejere til at udføre lignende tiltag. Parcelhusejeren er aktiv i lokale projekter, etablering af byttekæder, fællesarealer og samkørselsordninger. På fællesarealerne er det muligt at leje sig ind i festlokaler, hvilket betyder, at de store gildesale i de enkelte huse kan opgives. Samtidig er der både sociale og økonomiske fordele ved at have funktioner som f.eks. fællesvaskeri, fælles fryserum og fælles køkken. Disse funktioner etableres på fællesarealerne. Ligeledes etableres der lokale genbrugscentraler i parcelhusområdet.

5. trin. Radikale tiltag med høje krav til ændret adfærd

Multtoiletter etableres for at lukke næringskredsløbet, masseovne etableres, lokal selvforsyning, lokal serviceordning (nabohjælp), fortætning og integration af funktioner i parcelhusområderne. Det etableres nye relationer, samarbejder og organisationer som f.eks. en organisation, hvor kommunen og parcelhusejerne går sammen i samme enhed.

Radikalitetsstigen skal, uanset om vi bruger den som metode i processen eller bruger den direkte overfor en målgruppe til enhver tid samstemmes med målgruppen, sådan at der f.eks. kun er et højeste trin, der virker fuldstændigt uopnåeligt. I den radikalitetsstige, der er repræsenteret her, virker flere af trinene meget radikale og uopnåelige især for den enkelte borger. Det kan meget nemt få den konsekvens, at den skræmmer mere end den inspirerer. Folk kan blive ydmyge og tænke, at det alligevel er umuligt at gøre det godt nok, eller de kan tænke, at det vist kun er for de meget idealistiske eller fodformede. Tager radikalitetsstigen ikke konkret udgangspunkt i målgruppen, kommer den meget let til at virke fordomsfuld, sådan at vores fordomme afgør, hvad der er radikale løsninger for parcelhusejerne.

Med udgangspunkt i målgruppen kan radikalitetsværktøjet til gengæld være et godt grundlag for beslutningen. Måske sammen med andre metoder og kriterier. Den afgørende erfaring med radikalitetsstigen i dette projekt er, at den skulle have været tættere på målgruppen. Enten kunne stigen være stillet op efter interviewene med videnspersonerne eller efter interviewene med parcelhusejerne, sådan at valget af temaer først blev taget senere i processen.

Det var imidlertid vigtigt at kunne spørge til de konkrete temaer i interviewene med parcelhusejerne, hvorfor det kun kunne være videnspersonernes udtalelser, der kunne have præget radikalitetsstigen.

3.1.2 Kriterier til at vælge temaer

Samtidig med at emnerne skulle opfylde så mange af kriterierne som muligt, skulle temaerne repræsentere forskellige typer af renovering. Køkken blev valgt som rum, vand blev valgt som ressource, og vinduer blev valgt som bygningsdel. Det har givet en bredere erfaring gennem hele projektet også i forhold til formidlingen, da forskellige typer af renovering kræver forskellige overvejelser og fremstilling i forhold til formidlingen udadtil.

Strategien består i at have et indgående kendskab til målgruppen for at kunne henvende sig til dem på deres præmisser. Selve emnet er slået fast, så det vi skal finde ved det indgående kendskab til målgruppen, er hvordan emnet kan blive relevant for dem. Det handler naturligvis ikke om at fortælle dem, hvad de helst vil høre, men om at få budskabet frem på en måde, som målgruppen kan kapere og forstå. Det betyder, at argumenterne for at renovere med omtanke for miljøet ikke nødvendigvis skal være miljøet selv, og samtidig at sproget i henvendelserne skal være til at forstå af personer uden faglig baggrund og indsigt i emnet.

Indledningsvist foretog Astrid Jessen interview med videnspersoner med relativ stort kendskab til målgruppen. En af de ting, der kom frem her, var, at forskellige aldersgrupper havde forskellige renoveringsbehov og –lyst, sådan at alderen kunne være en betydningsfuld faktor for den senere formidling. En ting som også udsprang af analysen af spørgeskemaer og interview.

Videnspersonerne har imidlertid også været uenige på visse centrale punkter, hvor det så har været særlig vigtigt at holde sig til analysen af vores egen undersøgelse. F.eks. mente nogle, at miljøproblematikken skulle være langt tydeligere som argument i folderne for at underbygge vores ærinde med folderne. Heroverfor mente andre, at miljøet slet ikke duede som argument, da folk ikke føler en sådan grad af samfundsansvar, at det ville kunne tale til dem.

Konklusionen er, at man sagtens kan tage videnspersoner med på råd for at indlede processen. Meget ofte vil de dog have en helt forskellig opfattelse af, hvem målgruppen er, hvorfor de gør, som de gør, og hvad de burde gøre. Når kendskabet bygger på en almindelig daglig omgang, kan kendskabet sagtens være stort, vidende og brugbart. Men hvis "materialet" ikke er systematiseret, vil personens egeninteresser nemt være blandet ind i kendskabet til målgruppen. Derfor har det i det videre arbejde været allervigtigst at foretage en systematisk analyse af spørgeskema og interview og herefter være tro mod den analyse, så målgruppen fremstår klar.

3.2.1 Målgruppen

På baggrund af det fokus, der blev lagt på den aldersmæssige betydning, som blev bekræftet af analysen, har vi gennem hele undersøgelsen opereret med en inddeling af parcelhusejerne i tre målgrupper:

For at nå længst med formidling skal man så tæt på målgruppen som muligt. Derfor kan det ikke nytte noget at henvende sig til alle grupper gennem en og samme folder. De ældre oprindelige husejere bruger ikke megen tid eller penge på renovering. Så det er ikke dem, vi skal have fat i med vores budskab om bæredygtig vedligeholdelse. Derimod er der god grund til at henvende sig til de andre to grupper. Begge grupper renoverer og bruger penge på huset, men de vægter forskelligt. Skal man henvende sig til dem på den mest hensigtsmæssige måde, vil det også være forskelligt.

Vi har taget afsæt i de forslag, der lå i delrapport 2 om, hvad der er værd at tænke på, når vi skal henvende os til parcelhusejerne. Blandt andet har de forslag til indhold, vi har listet herunder, været inspirationskilde. Alle punkter har dog ikke været relevante for alle foldere, men listen har fungeret som en huskeseddel, om hvad vi i al fald skulle overveje.

Samtidig er det en meget omfattende liste, der lagde op til en meget omfattende tekst/folder. Det er imidlertid sjældent hensigtsmæssigt at lave så omfattende en folder til en målgruppe, der i første omgang skal stifte bekendtskab med emnet. Derfor valgte vi at satse på en appetitvækker med en relativ begrænset tekstmængde.

B - en stedbunden vurdering er en forudsætning for gode bæredygtige løsninger i renoveringen. Det kan imidlertid være svært for den enkelte parcelhusejer, da det kræver et ret stort fagligt overblik – også større end det kan formidles gennem en folder. Ved flere af forslagene i folderen, har jeg imidlertid gjort opmærksom på, hvis løsningen ikke i alle tilfælde er en god løsning og på den måde slået tankegangen an.

Derudover henvender folderen om vand sig til de nye husejere, der bor på Sjælland og i Århus-området, da problematikken er en anden i andre dele af landet.

C er ikke med i nogle af folderne på den måde, som den er tænkt her, da folderne ikke er egentlige vejledninger i, hvordan arbejdet skal gribes an. Folderne er ikke nødvendigvis til gør-det-selv-folk. Men der er masser af gode råd til, hvad det er værd at tænke over, inden renoveringen sættes i gang.

G lagde op til en specifik boks med 10 gode råd på området som en slags sammenkog af folderen. Med en letlæselig folder skulle det ikke være nødvendigt med gentagelser. Samtidig er folderne gennemsyret af gode råd, der kan få folk til at tænke lidt over tingene og i bedste fald ændre nogle af deres vaner. Teksterne er struktureret udfra emnets "naturlige" opdeling frem for en samlet boks med meget forskellige råd.

H lagde op til at få parcelhusejerne til at tænke over, om der var andre renoveringer, der var mere hensigtsmæssige for miljøet – "Mest miljø for pengene". Med beslutningen om at bruge de tre temaer som indfaldsvinkel, netop fordi parcelhusejerne vil være svære at påvirke til et andet valg, når de først har besluttet sig for f.eks. en køkkenrenovering, vil det ikke være hensigtsmæssigt at lægge den pointe ind i folderne. Også fordi det vil være en oplysning/vejledning, der vil falde lidt ved siden af det øvrige indhold, og som i øvrigt kræver en ordentlig forklaring. Derfor kan det måske være en god ide at lave en selvstændig folder med budskabet om "Mest miljø for pengene" sideløbende med de mere "temarettede" foldere. Dog vil det være urealistisk at forvente, at sådan en folder vil tale til den samlede gruppe af nye husejere. Det vil formodentlig mest være en folder for dem, der i forvejen er miljøinteresserede.

J lægger meget naturligt op til kildehenvisning, årstal for udgivelse og opdatering. Vi vil foreslå, at kildehenvisninger kun kommer til at omfatte nogle få meget "sikre" kilder. Vi forestiller os sådan nogle som Forbrugerrådet, Dansk Indeklimamærkning, Danske Elværkers Forening, www.ecolabel.dk m.fl. En væsentlig konklusion på det her forløb er nemlig, at der findes meget litteratur på området, men at meget af det divergerer, når vi kommer ned i detaljerne. Vi vil ikke kunne give nogle få helt sikre kildehenvisninger på, hvordan folk skal renovere. Så folderne lægger mest op til, at folk skal tænke sig om og helst også begynde at tænke i mere miljøvenlige baner.

3.2.3 Virkemidler til målgruppen

Udover at overveje det konkrete indhold har vi lagt stor vægt på den type argumenter, som parcelhusejerne tager alvorligt. Af interviewundersøgelserne fremgår det, at økonomi, sundhed, kvalitet (de ægte varer) og nem vedligeholdelse er vigtigt for de nye husejere. Alle fire aspekter er så vidt muligt brugt som argumenter for den økologiske vedligeholdelse. I flere tilfælde som det primære argument, da miljø ikke er et argument i sig selv hos den målgruppe.

Derudover lægger de nye husejere vægt på at være moderne og sætte individuelle præg på renoveringen. De vil ofte have køkken/alrum og er ikke bange for at ændre på husets grundindretning. De konklusioner har også haft betydning især for indholdet i folderen om køkkenrenovering.

Vi har endvidere lagt vægt på at lave folderne i et let læseligt sprog, med nærværende historier/eksempler. Nogle af eksemplerne vil ikke betyde det store for f.eks. vandbesparelserne eller miljøet i det hele taget. Der er flere grunde til, at de alligevel er taget med:

1. Små historier og eksempler, der ikke ligger alt for langt fra folks hverdag, gør det lettere for målgruppen at optage ideerne. Især når miljøet ikke er et argument i sig selv for den målgruppe.

2. Folderne er som nævnt tænkt til at virke ansporende og sætte tanker i gang hos målgruppen. Hvis først tankegangen er kommet ind i hverdagen med de lette tiltag, kan det måske føre til videre tiltag på længere sigt.

3.2.4 Intentioner med de tre foldere

Hovedintentionerne med folderne er at give parcelhusejerne nogle gode miljøråd, som de kan bruge når de overvejer renovering og vedligeholdelse i huset. Rådene skal samtidig virke ansporende, sådan at de f.eks., hvis de tager en vandfolder i forbindelse med udskiftning af badeværelset, måske generelt kommer til at tænke, at vandinstallationer skal vedligeholdes på lige fod med andre dele af huset.

Det er tilstræbt at skabe genkendelige elementer i folderne, så de fremstår som en serie. De er alligevel meget forskellige, hvilket skyldes valget af tre så forskellige temaer: Et bygningselement, der skal vedligeholdes (vinduer), en ressource, der skal spares på (vandet) og en indretning af et relativt uforanderligt rum (køkkenet). Med tre relativt forskellige temaer er intentionerne med hver af dem også blevet forskellige. Nogle aspekter går dog også igen, hvor f.eks. anbefalinger om vedligeholdelse er et vigtigt element i alle tre foldere. Samtidig er vedligeholdelse formodentlig mere en "nyhed" i forbindelse med vandinstallationerne end det er i forbindelse med vinduer og køkkener. Vi vil nedenfor kort præsentere intentionerne med hver folder.

Intentionen med vinduesfolderen er at få parcelhusejerne til at passe rigtigt godt på deres vinduer. Regelmæssig og rigtig vedligeholdelse er en stor fordel både tidsmæssigt, økonomisk og miljømæssigt. Endelig bliver parcelhusejerne gjort opmærksomme på, at det kan være en fordel at vælge energiruder, når man skifter glas.

Intentionen med vandfolderen er netop at sætte fokus på, at vandinstallationer skal vedligeholdes og inspiceres jævnligt. Netop for at være opmærksom på eventuelle lækager på vandrørene pointerer vi, hvor vigtigt det er at holde øje med vandmåleren. Folderen viser med taleksempler, hvor dyrt det kan blive at lade vandspild foregå over længere tid. Folderen præsenterer lidt af de simple vandbesparende foranstaltninger så som toilet med lille skyl, perlator, blandingsbatteri m.v. Derudover er det intentionen, at læseren skal blive lidt bevidst om regnvands- og spildevandsproblematikken. Det er nemlig mange steder en væsentlig grund til at spare på vandet.

I folderen om køkkener har vi lagt stor vægt på genbrug, holdbarhed og sikre løsninger. Vi vil gerne gøre folk opmærksomme på, at køkkenet kan friskes op med relativt få ressourcer og til stor gavn for miljøet. Skal det foretages udskiftninger både af hele køkkenet eller bare i det små, er det vigtigt at gå efter god og holdbar kvalitet og i øvrigt sikre sig, at det ikke bare er modeluner. Vi prøver at opfordre folk til at passe godt på det de har og være meget opmærksomme på, at alle deres krav er opfyldt, så de ikke fristes til at skifte køkkenet igen om få år. Vi har lagt vægt på gode valg til indretningen, gode valg der lægger op til gode vaner og på at begrænse køkkenets maskinpark til det nødvendige.

3.2.5 Medie og stedet for distribution

Parcelhusejerne savner troværdig information og har generelt mistillid til både byggemarkeder, håndværkere og flere af de udsendelser, man kan se i fjernsynet om renovering. Det er i sig selv en god grund til at gøre nogle af de tiltag, vi foreslår i den fremtidige formidlingsstrategi i sidste kapitel.

I forhold til folderen kan det være en god ide at lægge den på steder, der har en høj troværdighed blandt parcelhusejere. Det kan være på biblioteket, der er et naturligt sted at søge oplysninger. Det kan være på Rådhuset, hos Den grønne Guide m.v.

Det mest oplagte sted at lægge folderen, mener vi dog er på de forskellige byggemarkeder, da det er et af de steder, hvor folk kommer, når de renoverer. Derfor har vi målrettet folderne til passe ind i det miljø; en letlæselig folder, man lige kan skimme mens man går og leder og samtidig tilpasset den form for hylder de typisk har på byggemarkeder.

Hvad angår mediet er folderen en blandt mange muligheder, og det er vigtigt at vælge flere sideløbende veje. Så længe det er de nye husejere, vi henvender os til, og sikkert også mange af de 50-årige velhavende husejere, så vil internettet være et oplagt medie.

3.2.6 Det videre arbejde

Allerede nu er folderne sendt videre i systemet. Layout og tekst er ved at blive tilpasset hinanden, og det vil naturligvis betyde visse ændringer også i forhold til de ovennævnte overvejelser, der imidlertid er grundlæggende og retningsgivende.

Folderne indeholder og bygger på tal og egne beregninger, der er lavet mindre rundspørger for at få bekræftet konklusionerne, der er brugt masser af litteratur m.v. En liste over hvor alle oplysningerne kom fra, findes i bilag 5 – se i øvrigt litteraturlisten.

3.3 Opsummering

Valg af temaer har givet anledning til mange overvejelser, der har været lærerige for processen som et hele. F.eks. kan radikalitetsstigen være en god metode til at træffe beslutninger, men kun hvis den er tilpasset målgruppen. Som den indledningsvist blev brugt her i projektet, var den et godt bidrag til at diskutere, hvor stor forskel der vil være på folks opfattelse af, hvad der er radikalt, hvad der kan blive opfattet som fodformet m.m. Men at bruge radikalitetsstigen, som der var lagt op til, ville have været problematisk og alt for langt fra målgruppens livsverden.

Radikalitetsstigens videre brug som ét kriterie blandt flere har til gengæld virket fint. Fra at radikalitet var et positivt kriterie i sig selv, blev stigen i stedet brugt til at bedømme, om temaet gav mulighed for at handle på flere niveauer. Generelt set blev rækken af fastlagte kriterier et godt grundlag til at vælge de tre temaer: Vand, vinduer og køkkener.

Vejen frem mod de færdige foldere har været lang, og var ikke gjort med valget at tema. Der har været mange teknisk faglige overvejelser om, hvad der skulle med. Der har været mange formidlingsmæssige overvejelser om, hvordan det skulle skrives og hvilke historier, der taler til målgruppen. Sammenfattende kan det dog siges, at det mest centrale arbejde ligger i tilpasningen af folderne til målgruppen.