| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Økologisk renovering og vedligeholdelse af parcelhuse

2 Målgruppens identitet

Skal man vide, hvad en bestemt målgruppe mener om et bestemt emne, må man ud og tale med målgruppen. Her i projektet har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse fulgt op af en række kvalitative interview med parcelhusejere fra forskellige steder i landet. Undersøgelsen har givet os et indblik i målgruppen, vist os hvordan de adskiller sig fra hinanden, vist os hvad der er vigtigt for dem, når de renoverer huset m.v. Det er det indblik, vi har taget med os videre ind i formidlingsstrategien og, som er fundamentet for projektet som sådan. Vil man have en god dialog med sin målgruppe og skabe god formidling henvendt til den, skal man også tage den alvorligt.

I projektets 3. fase har vi gennemført et dialogværksted for parcelhusejere. Igen for at følge målgruppen og kvalificere formidlingen, så den passer til målgruppen. Det blev et meget lille værksted, men trods alt givtigt.

2.1 Case studiet af parcelhusejerne

Tron- og Hvidegårdsparken i Lyngby: Ejendomspriserne i området ligger højt på grund af den geografiske placering. Det gav en formodning om et relativt højt indkomstniveau. Parcelhuskvarteret ligger i en eksklusiv kommune.

Lystbådekvarteret i Jyllinge: Jyllinge er et typisk byområde udbygget i 60’erne og 70’erne. Jyllinge fungerer som soveby for hovedstadsområdet, Roskilde, Frederikssund o. lign. Ejendomspriserne i området ligger væsentlig lavere end i Lyngby.

Digterkvarteret i Haderslev: Repræsentant for Jylland. Kvarteret ligger i en middelstor provinsby. Ejendomspriserne ligger lavt i forhold til begge øvrige kvarterer.

I de tre parcelhuskvarterer er der tilfældigt udvalgt 2-3 veje, hvor omkring 30 husstande systematisk er blevet kontaktet fra hus nr. 1 til hus nr. 30. Første kontakt skete over telefonen. Herefter blev spørgeskemaerne sendt ud med returkuverter til besvarelserne. Der kom 70 besvarelser retur ud af 90 mulige. Spørgeskemaet findes i bilag 1.

Via spørgeskemaerne er der fundet 9 husstande, som ønskede at deltage i et uddybende interview. Disse husstande er udvalgt efter:

1. Dem der ønskede at være med
2. Forskellige husstandssammensætninger og alder
3. Husstande der har udført renoveringer indenfor de udvalgte temaer.

Der er udarbejdet en spørgeguide, som er tilpasset de enkelte interview alt efter hvilke renoveringer, de havde udført det pågældende sted. Den generelle interviewguide findes i bilag 2. Der blev udført 2 interview i Haderslev, 2 interview i Jyllinge og 5 i Lyngby.

I det efterfølgende behandles spørgeskemabesvarelser og interview under ét. Tendenser, der kvantitativt træder frem af spørgeskemaundersøgelsen, understøttes, problematiseres og eksemplificeres kvalitativt af de kvalitative interview.

2.1.1 Karakterisering af 3 typer parcelhusejere

I case studiet tegner der sig et klart billede af forskellige sammensætninger af husstandstyper i parcelhusboligerne. De forskellige husstandssammensætninger har stor betydning for husstandens valg og adfærd i forhold til vedligeholdelse og renovering af husene. I analysen af parcelhusejerne skelnes der mellem tre typer af husstande og der redegøres for forskelle i værdier, behov og adfærd mellem de tre husstandstyper. De karakteristiske træk ved de tre typer husstande kort fortalt:

De ældre oprindelige husejere: Husejere der købte huset fra nyt i 60’erne og 70’erne. Visse har selv været med i byggeprocessen, hvor typehuset er udvalgt til en købt grund. Disse parcelhusejere er typisk rundet 60 år, og mange af dem er pensioneret. De oprindelige husejere ønsker at blive boende i deres huse, indtil de ikke kan klare sig selv længere uden personlig hjælp. De ældre husejere kan have forskellige handicap og lignende på grund af deres forholdsvise høje alder. Huset er betalt ud, hvilket betyder, at de nemt kan blive boende i husene til trods for en meget lav indkomst. Indenfor kategorien af ældre oprindelige husejere optræder der 21 husstande i spørgeskemaundersøgelsen, og 4 husstande har deltaget i kvalitative interview.

De velhavende 50 årige, hvor børnene er flyttet hjemmefra: Husejere i denne gruppe er typisk i midten af 50’erne. Mange af husejerne i gruppen er først flyttet ind i huset nogle år efter, at huset er bygget. Dog er flere af dem de oprindelige husejere. Huset er enten betalt ud eller næsten betalt ud, de 50-årige er stadig på arbejdsmarkedet, og børnene er flyttet hjemmefra. Det betyder, at den type husstand har et godt økonomisk grundlag. De velhavende 50 årige ønsker ligesom de ældre oprindelige husejere at blive boende i huset. Indenfor kategorien af velhavende 50 årige optræder der 32 husstande i spørgeskemaundersøgelsen, og 2 husstande har deltaget i kvalitative interview.

De nye husejere; børnefamilier: De nye husejere har ikke boet i husene særlig længe. Familierne er typisk flyttet ind i husene i løbet af 90’erne. De har købt huset i en tid med eskalerende huspriser. Familierne har ofte børn, som er medvirkende til, at det økonomiske fribeløb ikke er så højt i de husstande. Indenfor kategorien af nye husstande optræder 15 husstande i spørgeskemaundersøgelsen, og 3 husstande har deltaget i kvalitative interview.

2.2 Metode

Alle de kvalitative interview blev skrevet ud, og udskrifterne er brugt i den videre analyse. Da der allerede gennem spørgeskemaerne tegnede sig et billede af de tre husstandstyper, tog vi udgangspunkt i den opdeling under analysen.

Fortolkning

I fortolkningen af interviewene læner vi os op ad Steinar Kvales metode til fortolkning. Kvale lægger stor vægt på at fremlægge, hvordan man når frem til den endelige fortolkning, da det er den eneste måde at forstå resultaterne i kvalitativ forskning. Han peger på tre niveauer i fortolkningen; nemlig respondenternes selvforståelse, en commonsenseforståelse og en teoretisk forståelse og peger på, at validiteten af hvert niveau også skal måles udfra forskellige kriterier.

Selvforståelse

Da det i den her forbindelse ikke er vigtigt med respondenternes selvforståelse koncentrerer vi os om en fortolkning på et commonsense niveau. Det vil sige et niveau, hvor vi som omgivelserne er enige om, hvad der kom frem under interviewet, og hvad der er almindelig gængs opfattelse af tingene. Da vi ikke har fat i et emne, der som sådan er kontroversielt for respondenterne, vil den gængse opfattelse typisk være sammenfaldende med selvforståelsen af deres udtalelser. Det er typisk vigtigere med selvforståelsen i enkeltmandsinterview, hvor det er personens livssyn og livsverden, der bliver behandlet.

Systematik

Tre grupper

De ældre oprindelige husejere kan yderligere inddeles i tre undergrupperinger. Husstandene fordeler sig mellem to forskellige indkomstniveauer. En lille del har en meget høj samlet indkomst på mellem 450.000 kr. og 650.000 kr. eller mere. Størstedelen af husstandsgruppen har dog en lav indkomst svarende til et typisk pensionsniveau. Endvidere optræder der en lille del af de ældre husejere som ikke er de oprindelige husejere, men er flyttet ind i løbet af 80érne.

Mange gange er det på grund af beliggenheden at den oprindelige husejer ikke ønsker at flytte fra huset. Omgivelserne og ansigterne i området er kendte, og de ældre husejere føler sig trygge i de vante omgivelser. Samtidig virker det skræmmende at flytte ind i tættere beboelser, hvor der er mulighed for støjgener fra naboer o. lign. Desuden er husejerne ofte meget glade for deres huse, fordi de har boet i husene længe og har i mange tilfælde sat præg på indretningen ved at vælge netop dette typehus. De ældre oprindelige husejere ønsker som nævnt ovenfor at blive boende i deres huse så lang tid som det overhovedet er muligt.

De fleste typehuse fra 60’erne og 70’erne egner sig umiddelbart godt til de ældre, da husene ofte er bygget i et plan, de steder hvor huset er i to plan kan der være problemer med at udnytte pladsen optimalt, da trapperne kan blive en hindring for de ældre.

Huset er i to planer og der er en ret stejl trappe som man skal op og ned af. Der er kun et toilet neden under, og det er et problem, når man skal op om natten….. [Frederiksen, Lyngby 4]

Dette kan betyde at der i visse huse er behov for ældretilpasninger i form af trappelifte, ældretilpasninger af badeværelset samt tilpasninger ved indgangsparti osv.

De oprindelige husejere føler egentlig at huset er blevet for stort i forhold til deres behov, men er glade for pladsen, da den især udnyttes når børnene og børnebørnene kommer på besøg. De ældre husejere har det godt med et stort hus, men haven kan derimod volde problemer. Der er ofte er en stor have knyttet til huset, som kræver et stort arbejde de ældre husejere ikke magter.

De ældre husejere sætter meget pris på husets beliggenhed, at huset er funktionelt (ét plan og nemt at komme rundt), at det er nemt at vedligeholde samt at huset har et sundt og godt indeklima. Kvaliteten af huset har stor betydning. De ældre oprindelige husejere vil så vidt muligt undgå de store renoveringsprojekter. Større projekter, byggeskader og lignende virker uoverkommelige, ofte fordi husejerne er blevet for gamle til selv at udføre arbejdet. I visse tilfælde kan det også være et spørgsmål om, at de ældre husejere ikke kan overskue processen ved de store bygningsrenoveringer. Rod, støv og ubrugelige rum kan betyde at den ældre husejer ikke kaster sig ud i disse projekter.

Når de ældre oprindelige husejere vælger løsninger og konstruktioner er de to grundlæggende faktorer, der tages i betragtning. 1. Resultaterne skal være nemme at vedligeholde, og 2. renoveringen skal være af god kvalitet, hvilket betyder at det skal kunne holde længe. Holdbarheden ses ikke så meget i forhold til husejerens egen gevinst, da tidsperspektivet i huset ikke rækker langt for ham. Kvaliteten skal sikres i forhold til husets fremtoning i forbindelse med en salgssituation. Desuden ønsker den ældre husejer at gøre mindst muligt ved huset, i den sidste år han bor i huset.

Kvaliteten sættes dog i forhold til pris. Det bliver ofte et kompromis mellem god kvalitet, med forventet høj holdbarhed og minimum vedligeholdelse, og de løsninger som husstanden har råd til. Design betyder mindre for denne gruppe husejere. Tingene skal være funktionelle frem for at fremstå topmoderne

Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at de ældre oprindelige husejere er den husstandstype, som gennemfører de færreste store renoveringer af husene. Dette gælder både projekter som udføres af ham selv, og projekter der udføres af håndværkere. Der er en tydelig tendens til at antallet af store, tunge renoveringer som køkken og badeværelse ligger lavere hos disse husstande i forhold til de to øvrige husstandstyper. De store renoveringer afhænger dog af hvor høj husstandsindkomsten ligger. De velhavende ældre har en større tilbøjelighed til at renovere disse rum. Det er særligt køkkener, som forbliver uberørte, i visse tilfælde er der imidlertid tale om mindre "facelift", hvor køkkenlåger males og bordplader udskiftes.

Køkkenet er det samme som det hele tiden har været, og det fungerer fint. Vi har ikke nogen opvaskemaskine og det har vi heller ikke brug for, når vi kun er os to…. [Frederiksen, Lyngby 4]

Der er i højere grad tale om renoveringer af badeværelser, hvilket kan skyldes den før omtalte ældretilpasning. De ældre husejere kan efterhånden få behov for ny indretning af badeværelset eller hjælpemidler på grund af fysiske besvær. Ofte har de ældre husejere etableret udestue indenfor de sidste 10 år, eller også er det et ønske at anlægge én.

Lige så snart der er sol er det jo skønt i et drivhus, og så vil det jo være rart med et stort drivhus. Vi har en tom plads over garagen, hvis vi dækker den over så kan Jette, nu hun ikke kan løbe rundt på sine ben, sidde derude og nyde solen. Jeg kan også få lov til at nyde den lidt….. [Pedersen, Jyllinge 3]

De oprindelige husejere identificerer selv vedligeholdelses- og renoveringsbehovet med hjælp fra familie, hvilket ofte er sønner og svogre, samt fra venner og bekendte. Der er ikke tale om de store forandringer af huset, men der udføres de ting som er absolut nødvendige i forhold til almindelig vedligeholdelse. Det er typisk i denne husstandsgruppe, at husene ikke vedligeholdelse i den grad de egentlig burde. Husene trænger derfor mange gange til en mere gennemgribende renovering, når den oprindelige husejer flytter fra huset.

De ældre oprindelige husejere er nået en alder, hvor de har svært ved selv at udføre arbejdet i forbindelse med vedligeholdelse og renovering af husene. Denne husstandstype benytter derfor udbredt håndværkere til de store projekter i huset. Det er også udbredt at husstanden har familie, ’venner’ og bekendte til at hjælpe med vedligeholdelsen. I disse tilfælde kan der være tale om sønner eller håndværkere i omgangskredsen.

Det er begrænset, hvor mange decideret håndværkere vi har haft. Vennen, som hjælper os, er dog håndværker……han har jo heller ikke noget job, det er ikke just sort arbejde, det er en vennetjeneste…… [Svendsen, Haderslev 19]

De ældre oprindelige husejere har desuden en tendens til at det er de samme mennesker, der hjælper med vedligeholdelsen. Dette kan enten betyde at én bekendt, søn eller lign., hjælper hver gang der gøres noget ved huset. Det er ligeledes udbredt at denne type husstand har faste håndværkere, som altid bliver tilkaldt til de forskellige arbejdsopgaver.

Vi har en god VVS mand og en ordentlig tømrer, men vi kan ikke rigtig finde en god maler…vi har de samme håndværkere, som vi helst vil have til at lave det hele og det er ikke engang sort… [Frederiksen, Lyngby 4]

De ældre oprindelige husejere har ikke store drømme om at ændre ved huset. Huset skal helst fremstå i samme arkitektur, farver og indretning som altid. Dette betyder at denne gruppe husejere sjældent opsøger magasiner som eksempelvis Bo Bedre, Alt om indretning, Gør-det-selv for at hente inspiration til boligen. De renoveringer der forekommer bliver ofte først udført når huset trænger til almindelig vedligeholdelse, eller at noget er slidt helt ned og skal udskiftes. Blade om huset og boligen bliver ofte kun brugt som underholdning. Husstande under denne gruppe finder ofte de ideer, der optræder i bladene, for moderne til deres hus og stil.

Der er ofte tale om rådgivning fra de folk der udfører vedligeholdelsen eller renoveringen. Det vil være mennesker, som de har tillid til varetager deres interesser i huset. Den oprindelige ejer vil dog gerne følge med i de rent tekniske detaljer i forhold til huset og bruger biblioteker og telefonen til at opsøge viden. Der søges viden fra Statens Byggeforsknings Instituts publikationer, Dansk standard og Bygningsreglementet, samt Teknologisk Institut. Det gælder dog typisk de husejere som interesserer sig for området, selv har stået for alt renoveringsarbejdet førhen eller som har viden i forvejen gennem job eller uddannelse.

Den ældre husejere føler dog mange gange, at de mange år i huset har givet dem en bred viden omkring vedligeholdelsen af huset. Når tingene samtidig ønskes status quo, vil det være sjældent at der er behov for reel vejledning. Husejeren har dog svært ved at finde ud af hvor man kan henvende sig for viden. Typisk bliver det via venner og naboer, som får lavet noget ved huset, at de bliver opmærksomme på at noget trænger eller er en god idé.

Hvis tilliden skal opretholdes overfor den vejledning husejeren kan få, bør vejledningen komme fra en uvildig organisation som eventuelt er reguleret af det offentlige. Husejeren føler at vejledning og rådgivning fra producenter eller byggemarkeder er præget af kommercielle interesser og derfor ikke pålidelig.

Den ældre husejer føler, det kan være svært at sætte sig ind i alle tekniske detaljer ved huset, hvis ikke man har en teknisk uddannelse. Derfor formulerer denne husstandstype, at den ’gode’ rådgivning omkring vedligeholdelse og renovering bør komme fra en person, som fysisk kan være til stede og kigge på huset. En sådan service er de klar til at betale for.

Vi kunne godt have brug for lidt mere vejledning, det er lidt tilfældigt hvad vi får lavet….Der skulle være noget som hedder husmekanikere, som kunne vurdere alt muligt og som så havde forbindelser med nogle som kunne udføre arbejdet…det ville være meget rart hvis man kunne spørge sådan en…. [Frederiksen, Lyngby 4]

Husejerne i denne husstandsgruppe har ofte ikke adgang til internettet og har ligeledes opnået en alder hvor de har opgivet at lære at anvende det. Derfor vil råd og vejledning på internettet ikke kunne nå denne husstandsgruppe. Husejerne i denne gruppe er derimod hyppige biblioteksgængere, hvorved formidling via biblioteket har større chance for at komme ud.

De ældre oprindelige husejere har ikke stor fokus på nedbringelse af ressourceforbruget i forbindelse med varme, vand og el. Livsstilen og adfærden i disse husstandstype giver i forvejen et meget lavt ressourceforbrug, dette betyder at husejerne ikke umiddelbart føler sig motiveret til at nedbringe forbruget yderligere.

Husejeren stiller i øvrigt også lighedstegn mellem miljømæssige foranstaltninger og økonomiske besparelser i drift. Stort set ingen husejer vil gennemføre renoveringer og tiltag alene på grund af miljøhensynet. Der skal yderligere en gevinst til før sådanne tiltag gennemføres. Dette kan være gevinster i form af højere grad af komfort og sundhed og holdbarhed.

Vi er ved at gå over til linolie, men det er jo ikke af hensyn til miljøet, det er af hensyn til træet….jeg har smurt alt træværket her udvendigt med rå linolie og indvendigt er jeg også begyndt på det….. det er det eneste som holder træet sundt…[Pedersen, Jyllinge 3]

Hos de ældre, oprindelige husejere er der heller ikke stor opbakning omkring større foranstaltninger som først tjener sig ind efter en årrække og derefter giver økonomiske besparelser ved nedsat ressourceforbrug. De ældre husejere er bange for at de ikke når at få glæde af sådanne tiltag. Derimod er der større opbakning til mindre tiltag, såsom simpel regnvandsopsamling i haven, hvor vandet kan bruges til vanding.

Vi er jo nået derhen i vores alder, hvor vi overvejer, hvor meget mere vi vil investere i huset…jeg har set i nogle blade, at man kan få lavet de her ting, men så tager det 30 år inden det er betalt af, så det kan ikke betale sig for os. Solfangere på taget er for eksempel et projekt, hvor vi ikke tror, vi når at få glæde af det….[Svendsen, Haderslev 19]

Husejeren vil dog i tilfælde af at en renovering fortages, fordi udskiftningen er nødvendig, vælge de løsninger som giver det laveste ressourceforbrug. Dette gælder for eksempel toiletter med mulighed for lille skyl, og hårde hvidevarer med lavt vand- og energiforbrug.

Et toilet med stort og lille skyl det kunne vi da godt finde på at anskaffe, men kun hvis der var noget i vejen med det vi har, ellers kunne vi ikke…vi har ikke behov for det…. [Frederiksen, Lyngby 4]

Generelt er de ældre oprindelige husejere forbeholdne overfor miljømæssige tiltag, som solfangere og større regnvandsopsamlingsanlæg. De frygter, at tiltagene vil skæmme husets udseende. Dette gælder særligt solfangere på taget eller baljer til regnvandsopsamling på terrassen. Endvidere sammenkæder de ressourcebesparende foranstaltninger med nedsat komfort. Ved systemer som natsænkning frygter de kolde rum om morgenen, kolde bade, og elsparepærer som giver et trist og køligt lys i rummene. De ældre husejere er dog gode til at begrænse forbruget og genbruge ting og materialer. Dette ligger i deres generelle opdragelse at passe på deres ting og udnytte alt optimalt. Man smider ikke bare væk og anskaffer sig nyt hele tiden. Den ældre husejer er den type husejer, som forbruger mindst, når det gælder renovering af huset.

2.3.2 De velhavende 50-årige, hvor børnene er flyttet hjemmefra

Den anden typiske gruppe af husstandstype, der viser sig i case studiet, er de velhavende 50-årige par, som nu bor alene i parcelhuset efter at børnene er flyttet hjemmefra. Mange af disse familier har boet i huset siden 70’erne og i nogle tilfælde endda siden huset blev opført. Disse familier har betalt huset ud og har i kraft af at begge parter stadig er på arbejdsmarkedet en god økonomisk situation.

Udgifterne er endvidere faldet i og med at børnene er flyttet fra hjemmet. Der er dog også en forholdsvis høj andel af de 50-årige som først er flyttet ind i deres nuværende hus i løbet af 90’erne. Dette kan ligeledes hænge sammen med en forbedring af den økonomiske situation blandt disse husejere. Generelt er der tale om husstande som har boet i huset i en lang årrække. På dette punkt skiller de sig ikke væsentligt ud fra de oprindelige husejere.

I denne husstandsgruppe indgår også 50-årige med høj indkomst, hvor alle børnene endnu ikke er flyttet hjemmefra. Det yngste hjemmeboende barn er dog ældre end 19 år. Disse husstande opfører sig meget lig de husstande, hvor børnene er flyttet hjemmefra.

De velhavende 50-årige har indenfor den seneste årrække oplevet forandringer ved huset, i og med at børnene er blevet voksne og flyttet hjemmefra. Det har betydet, at de står tilbage med et hus, som typisk er indrettet til en kernefamilie, med to voksne og to børn. Husets børneværelser er blevet ledige. De velhavende ægtepar føler dog ikke huset er blevet for stort til deres behov.

Værelserne tages hurtigt i brug, enten ved at parret får hver sit værelse til sig selv og hobbyen, eller der indrettes ekstra tv-værelse, så det er muligt at se forskellige programmer samtidig. Ikke mindst indrettes et værelse til kontor med computer, modem osv. – et rum som efterhånden er blevet uundværligt i hjemmet.

De 50-årige ægtepar har ingen intention om at flytte fra huset selvom de er blevet alene. Boligen står stadig klar til at modtage børn og børnebørn, hvilket ikke er muligt med mindre plads.

De velhavende par bliver typisk mere optaget af indretningen, møbler, kunst og design i hjemmet. Møblerne skiftes ud med kostbare designer møbler. Dette er både et udtryk for en forbedret økonomisk situation samt et fokusskift, i og med børnene er flyttet hjemmefra. Der vil ofte være tale om nye design blandet sammen med gamle, antikvariske arvestykker.

Vi har et eller andet møblerings synspunkt, at vi godt kan lide at blande nyere typer af møbler sammen med nogle gamle, vi efterhånden har samlet sammen, og det passer huset perfekt til….. [Henriksen, Lyngby 29]

Generelt er de velhavende 50-årige fokuseret på det billede de udviser udadtil. De føler sig vurderet af omgangskredsen, af sidestillede naboer og af familien. De velhavende 50-åriges identitet afspejler sig ofte i smag og stil udtrykt i boligen, god mad og vin.

Jeg tror såmænd nok, vi føler os vurderet af venner og familie, og det er vores egen vurdering, at det vi har stablet på benene i vores nye køkken, sammenlignet med vores 200.000 kr. niveau i vennekredsen på renovering af køkken, det har vi det fint med, for det virker og det ser godt ud…..[Henriksen, Lyngby 29]

Badeværelset og køkkenet opfattes som de vigtigste rum i boligen. Det er i disse rum, at husstanden for alvor kan udtrykke økonomisk overskud, stil og personlighed.

Inden jeg fik køkkenet derude, tænkte jeg meget på køkkener, når jeg kom rundt hos andre, men jeg vil også sige at sådan noget som badeværelser, det er også noget man lægger mærke til. Køkken og badeværelse er nogle vigtige rum, som skal være i orden….[Jensen, Lyngby 10]

Husets beliggenhed er ligesom for de oprindelige husejere en vigtig parameter for de velhavende 50-årige. Nærhed til naturområder i samspil med nærhed til gode, attraktive handels- og indkøbsmuligheder. I Lyngby bliver der argumenteret for nærhed til København, og de tilbud der ligger i byen for teater, koncerter, kunst og oplevelser. Ud over beliggenheden sættes funktionalitet og komfort højt, når husets indrettes og renoveres. Herefter vægtes boligens udtryk af personlighed, stil og arkitektur blandt de 50-årige husejere.

Kvalitet er nøgleordet, når der vælges løsninger og produkter ved renovering. Løsningerne skal kunne holde længe og være udført i ’ærlige’ materialer, dvs. ikke i efterligninger. Materialerne og løsningerne skal være nemme at vedligeholde. Der er interesse i at betale for kvaliteten. Ofte bliver det mærkevarer med god omtale og en højere pris, der vælges frem for discount. De velhavende 50-årige køber det de vil have uden at skelne meget til prisen. Det er dog ikke ensbetydende med, at det altid er de dyreste løsninger, der vælges.

Vi kan godt sige, at vi vælger det, vi vil have uden at skelne til prisen, men nok mest at det skal være praktisk. Det har nok noget at gøre med, at vi har fået den alder vi har. I vores unge dage skulle vi bare have noget, der skulle se ud…….[Jensen, Lyngby 10]

Det er denne husstandstype, der udfører flest renoveringer af deres huse. Dette kommer til udtryk i spørgeskemaundersøgelsen, hvor der gennemgående er tale om de store tunge renoveringer som køkken og badeværelse samt renovering af bryggers. Men der foretages ligeledes renovering af gulve, tag og indgangsparti. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det at stort set alle husstande i denne kategori har foretaget 2-3 store renoveringer indenfor de sidste 10-15 år. De fleste husstande har endvidere et eller flere store projekter i tankerne for fremtiden.

Det var mildest talt efterhånden ikke et særligt smart køkken. Der var mørke farver, og nu er det blevet hvidt. Der var da de ting jeg skulle bruge med køleskab, ovn og komfur, men det trængte til en udskiftning…..Der var også en væsentlig pointe, jeg skulle jo have fjernsyn derude, det havde jeg ønsket mig længe, og køkkenet skulle indrettes efter det….[Jensen, Lyngby 10]

De velhavende 50-årige identificerer selv deres renoverings- og vedligeholdelsesbehov. Få enkelte benytter sig af professionelle til at finde mangler og behov i huset. I disse tilfælde vil der ofte være tale om kontakter til professionelle via job og uddannelse eller en professionel i familien eller omgangskreds. Denne husstandstype henter også meget inspiration i boligmagasiner som Bo Bedre, Bolig Magasinet, Alt om Køkkener m.fl.

Vi henter da nok inspiration fra boligmagasiner, det er klart på indretningen af det køkken. Der har vi fået massevis af gode ideer…..Man får da nogle ideer når man ser ting der ser smart ud… [Henriksen, Lyngby 29]

De velhavende 50-årige lægger selv et stort arbejde i udførelsen, når det gælder renovering og vedligeholdelse af deres huse. I de store renoveringer er der dog ofte tale om brug af håndværkere. Dette er typisk i forbindelse med VVS arbejde og elinstallationer. Der er ofte tale om dyre renoveringer, når det er køkkenet og badeværelset det gælder. Til disse renoveringer vil husstandene gerne have arbejdet udført af professionelle. Udgifterne til håndværkerne er lille sammenlignet med den samlede pris for renoveringen, husejerne vil gerne give denne merpris for et fejlfrit resultat. Den velhavende husejer er bange for at kaste sig ud i nye uprøvede projekter, når der er tale om kostbare renoveringer.

De 50-årige er dog med i processen så langt de kan, og det grove arbejdet udføres af husejeren selv. Tilliden til håndværkernes arbejde er heller ikke altid stor, så husejeren vil gerne være tilstede for at holde øje med om tingene gøres tilfredsstillende.

Husstande med en særlig høj indkomst betaler sig typisk fra alt arbejdet. Her kan der være tale om at renoveringen og vedligeholdelsen simpelthen er umulig at nå ved siden af et krævende job. Husstandene har samtidig råd til at betale sig fra arbejdet.

De husejere som enten selv er håndværkere eller har en teknisk/praktisk uddannelse bruger sjældent håndværkere. Her vil husejeren hellere selv udføre renoveringen, da det dels ligger indenfor hans interessefelt og kvalifikationer.

2.3.2.4 Hvor henter de viden og rådgivning?

En stor del af de velhavende 50-årige husejere føler, at de selv kan lave de fleste opgaver i huset, og at de ikke har det store behov for rådgivning. Dette skyldes, at de efterhånden har en del års erfaringer i huset eller fra andre boliger. Husejeren planlægger selv sit renoveringsarbejde og hiver derefter håndværksgrupper ind løbende til de konkrete opgaver. Derved bliver det mange gange håndværkerne som optræder som de eneste rådgivere i løbet af processen.

Derudover er der tale om mere uformel rådgivning. Husejeren bruger de forbindelser som optræder i omgangskredsen. I de tilfælde der er håndværkere eller professionelle i familien benyttes disse ofte til en løs snak om huset. Også mange husejere har kontakter via job, hvor spørgsmål og erfaringer udveksles over ’frokostbordet’ og i andre uformelle fora.

Så er det et spørgsmål om at bruge de forbindelser man har gennem familie og job……Igennem mit job har jeg haft kontakt til forskellige montør hold som har været forsynet med forskellige håndværkeruddannelser, så der har engang imellem været noget frokoststuesnak, hvor man har kunnet spørge til lidt af hvert….[Henriksen, Lyngby 29]

Når husejeren har bestemt sig for et givent projekt i huset starter vidensopsamling indenfor projektet. Dette gælder afdækning af muligheder, pris og renoveringsprocessen. Husejeren går til forskellige forhandlere, indhenter tilbud og skaber sig et overblik over temaet. I den forbindelse fokuserer husejeren netop på dette ene område af huset og fænges af boligmagasiner o. lign. der bringer temaet op. Venner, familie og kollegaer som har gennemført lignende renoveringer opsøges for at sammenligne og hente gode råd og erfaringer.

For eksempel da vi skulle have nyt køkken, så købte vi da de blade, vi så, som omhandlede køkkener, vi var meget fokuseret på køkkener generelt. Når vi var ude hos andre som havde fået nyt køkken så gik snakken…..[Jensen, Lyngby 10]

De husejere som selv føler de sidder med en god erfaringsopsamling i kraft af job, uddannelse eller tidligere renoveringsprojekter føler først, at behovet for rådgivning viser sig, når de sidder med de helt specifikke tekniske detaljer. Rådgivningen vil i disse tilfælde ligge hos producenterne af de løsninger og produkter, der anvendes, eller hos en professionel. Husstandene i denne gruppe ved godt hvor de skal henvende sig for denne specifikke viden.

Husejerne har behov for vejledning i form af fotografier, tegninger eller optagelser på video. En vejledning der viser, hvordan tingene skal gøres. I den forbindelse nævnes der brug af videoer, der kan købes eller lånes på biblioteket. Videoer i stil med dem der i dag leveres af materialeleverandørerne. Der er behov for videoer om, hvordan man kommer i gang med et givent projekt i huset. Tv-udsendelser nævnes ligeledes som mulige rådgivningsorganer. Udsendelserne skal være mere detaljerede og specifikke sammenlignet med de udsendelser, der allerede optræder i dag, såsom Det er Leth og Godt begyndt. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at det er mere end halvdelen af de adspurgte der jævnligt ser disse udsendelser. Udsendelserne opfattes som underholdende og idérige, men samtidig meget overfladiske og svære at omsætte til konkret handling.

2.3.2.5 Bæredygtige og miljørigtige renoveringer

Renoveringer som primært udføres for at nedbringe ressourceforbruget på varme, vand og el er ikke så fremtrædende blandt de velhavende 50-årige husejere. Husejerne er generelt betænkelige ved sådanne tiltag, da de føler sig usikre i forhold til hvor stor gevinst, der er forbundet ved at spare på ressourcerne. Husejerne vil ikke give sig i kast med renoveringer indenfor ressourcebesparelser, hvis ikke løsningerne er markedsførte, og der er en sikkerhed i at der opnås økonomiske besparelser. Dette betyder at tiltag som solfangere, regnvandsopsamling og lignende ikke appellerer til disse husejere. Der er for stor usikkerhed forbundet med den økonomiske gevinst. Samtidig er der generel bekymring for at tiltag som disse kræver høj grad af vedligeholdelse og at udgifterne forbundet med vedligeholdelsen kan blive meget høje og overstige besparelserne.

Mindre omfattende tiltag i forbindelse med ressourcebesparelser virker derimod selvfølgelige på husejeren. Her er der tale om etablering af vandsparebrusere, vandbesparende toiletter, natsænkning i forbindelse med naturgasanlæg, A-mærkede hårde hvidevarer o. lign. Sådanne tiltag etableres dog typisk først i forbindelse med, at der foretages renoveringer alligevel. Det vil sige at vandbesparende toiletter sættes ind i badeværelser, hvis toiletter i forvejen skal udskiftes, lavenergi hårde hvidevarer vælges, hvis hvidevarerne alligevel skal udskiftes. I få tilfælde etableres disse foranstaltninger alene for at nedbringe ressourceforbruget.

Generelt lader det til at renoveringer som tager udgangspunkt i ressourcebesparelser kommer i anden række.

Jeg tror også du kan forstå, at det vil være projekter som kunne være meget sjove nu her, til afløsning af alle de der store ting vi har fået gjort. Det gælder om at få huset til at fungere først, så må sådanne nogle ting komme efter – men jeg er nu ikke sikker alligevel……[Henriksen, Lyngby 29]

For de velhavende 50-årige er der først og fremmest et ønske om at skabe et flot og stilfuldt hjem, der kan vises frem. Samtidig har denne husstandsgruppe et godt økonomiske udgangspunkt, hvor små økonomiske gevinster ved at spare på vand og el regningen ikke har den store betydning. De 50-årige husejere føler, ligesom de ældre oprindelige husejere, at de er blevet for gamle til eksperimentere med store renoveringer som nedbringer husets ressourceforbrug. De er usikre på, om de når at høste gevinsten af sådanne forbedringer. Hvis de følte sig overbevist om at skulle bo i huset de næste 40 år, ville de i højere grad være interesserede en i dag.

2.3.3 De nye husejere – børnefamilierne

Den sidste husstandstype man finder i parcelhusene i dag er de nye husejere. Det er børnefamilier, der i kraft af en forholdsvis høj indkomst, er flyttet i hus. Indkomsterne ligger over hele linien på mellem 450.000 og 650.000 kr. om året eller mere end 650.000. Der er en svag tendens til at de nye husejere i Haderslev ligger en smule lavere end i de andre to kvarterer. Indkomsten må generelt siges at være høj sammenlignet med husstande fra de øvrige to husstandsgrupper. Familierne er typisk flyttet ind i husene i løbet af 90’erne, hvor kun enkelte i gruppen har boet i husene siden 80’erne.

Der optræder et par enkelte husstande i denne gruppe, hvor der ikke er børn. Disse par er i begge tilfælde midt i 30’erne. Adfærden i forhold til værdier og behov i renoveringen ligner børnefamiliernes.

Børnefamilierne flytter primært i parcelhuse fordi de mangler plads, og fordi de søger en funktionel indretning af boligen. Der skal være rum til både børne- og voksne aktiviteter. Husene bygget fra 1960-79 fremstår som funktionelle i indretningen, placeret i børnevenlige omgivelser. Børnefamilierne søger god plads og huse med et højt antal rum. Ud over børneværelser og soveværelset bør der også være plads til legeværelse og arbejdsværelse. Arbejdsværelset skal have en størrelse så både kvinden og manden kan arbejde samtidig om aftenen.

Børnefamilierne ønsker boliger i ét plan, da trapper er uhensigtsmæssige for små børn, og det bliver uhensigtsmæssigt i længden at slæbe alle ting fra især køkkenet op og ned af trapper.

De nye husejere fokuserer især på de tunge rum, når de vurderer huset. Køkken og badeværelse skal enten være nyrenoveret i en stil og indretning som passer til familien, eller også skal rummene have potentialer for efterfølgende at kunne renoveres alt efter familiernes behov.

Vi gik efter et hus, hvor vi selv kunne får lov til at lave et nyt køkken, vi ville have et hus med et nyt køkken. Spørger: Men kunne I ikke bare købe et hus med et nyt køkken? Nej for hvis du køber et hus med et nyt køkken, får du også lov til at betale for det nye køkken, så kan du ikke få det som du vil have det…..[Kristensen, Lyngby 41]

Udover huset skal være stort og have muligheder for at sætte personlige præg, betyder omgivelserne også meget for børnefamilierne. Der skal være tale om trygge kvarterer med gode muligheder for leg. Nærhed til naturområder er også en vigtig faktor for disse familier. Samtidig skal adgangen til skoler og fritidsaktiviteter for børnene være gode.

Når de nye husejere vælger løsninger i hjemmet er nogle af nøgleordene funktionalitet og nem vedligeholdelse. Der er ikke tid til at der dagligt skal bruges mange timer på vedligeholdelse, og der er hverken rum og overskud i børnefamilierne til at gennemføre store renoveringer og leve i støv og løse gulvbrædder. Sundhed for børnene og godt indeklima er desuden vigtige parametre for den unge husejer.

Ligesom for de to øvrige husstandstyper søger den nye husejer kvalitet. Materialerne der anvendes til vedligeholdelse og renovering skal være ’de ægte varer’ og ikke efterligninger. Desuden skal renoveringen helst kunne passe sig selv, med minimal vedligeholdelse og være holdbar.

En væsentlig parameter i forhold til de unge familiers valg er at disse husstande nemt påvirkes af tidens trends. Stil og smag forandre sig oftere end for de ældre husejere. De unge husejere søger mod nye smarte funktioner, design, farver o.lign. Når de nye husejere samtidig vælger kvalitet og holdbarhed opstår der et dilemma. Renoveringerne og løsningerne bliver offer for en social forældelse, hvilket betyder at tingene bliver utidige og umoderne, før de egentlig er nedslidte.

Det koster 10.000 kr. at skifte hynder på vores sofa, fordi det er design og kvalitet, og det har jeg fundet ud af, hvis jeg havde købt en billig sofa fra Ikea så kunne jeg have smidt den ud efter nogle år, men den der vil jeg ikke smide ud. Den har været dyr og kan holde hele mit liv….men så koster det også 10.000 kr. at få ny farve på hynderne……[Sørensen, Jyllinge 35]

Kvalitet måles desuden udbred i et godt udseende. En løsnings design har stor betydning for om det vælges til boligen. Design fremstår ofte som god kvalitet af gode materialer. Dette betyder, at det tit er de dyre designede løsninger, der vælges frem for gode men traditionelle materialer og produkter.

Nu har vi købt nogle kobberlamper til indgangen udenfor, de er også betydelige dyrere ende andre billigere materialer. Men der vil jeg have noget ordentligt, der ser godt ud….. [Svendsen, Lyngby 20]

Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at de renoveringer, der typisk viser sig blandt de nye husejere, er renovering af køkkener og af badeværelser. I de tilfælde hvor de unge overtager et parcelhus, og der ikke er gennemført renovering af de tunge rum siden huset opførsel, bliver alt inventar typisk revet ned og nyt sat i umiddelbart efter overtagelse. Køkkenerne og badeværelserne fra den tid er både slidte og mørke i datidens brune og mørkegrønne farver. Typisk anses de oprindelige køkkener for ubrugelige af de nye familier.

Ligesom at de nye husejere ønsker at sætte deres eget præg på husets tunge rum, køkken og badeværelse, vil de gerne sætte deres præg på husets udvendige udseende. Dette gøres typisk ved at ændre farven på det udvendige træværk, omlægge forhaven eller renovere indgangspartiet. Der er de nye parcelhusejere der selv identificerer deres behov for renovering. Der er en udbredt tendens til at de unge husejere har projekter, de ønsker at udføre, allerede før de flytter ind i huset. Nogle af de unge husejere leder direkte efter huset, hvor netop disse renoveringsprojekter er egnede.

Det er hyggeligere at have åbent mellem køkkenet og spisestuen, så er det nemmere at følge med, når man står i køkkenet….det er nok noget vi har lagt mærke til oppe hos min søster og også hos min far og mor, de har haft sådan et køkken/alrum, og det har været fedt. Når vi kunne gøre det engang, så skulle vi også have det….[Sørensen, Jyllinge 35]

Spørgeskemaundersøgelsen vidner endvidere om, at det er udbredt hos de nye husejere at ændre indretningen af huset. Ofte vil der i forbindelse med renoveringen af køkkenet fjernes vægge og andet for at skabe et køkken/alrum. Køkken/alrummet er blevet den eftertragtede køkkenindretning for familier med børn. Køkkenet kan på den måde bruges til mere end at lave mad. Der er nu plads til aktiviteter for hele familien, samtidig med at der laves mad. Desuden rummer køkkenet ofte tv, som kan bruges af alle i husstanden, hvis man ikke vil se det program som vælges i stuen. Indretningen ændres også hvis der er behov for ét stort værelse i stedet for to små, eller omvendt. Tilbygninger er også udbredt for de nye husejere. Her kan der både være tale om behov for mere plads, eller behov for at sætte sit eget præg på huset.

Ligesom de 50-årige velhavende husejere udfører de nye husejere selv en stor del af vedligeholdelsen og renoveringen af husene. De er fysisk i stand til at klare arbejdet og har en økonomi som sætter en begrænsning for, hvor meget der har råd til at betale sig fra. For disse husstandstyper er det ligeledes typisk, at der ved renovering af de tunge rum inddrages håndværkere. Argumentationen er den samme som for de 50-årige. Der er grænser for hvad den almindelige husejer må lave selv, og hvad han kan lave selv. Samtidig er der tale om så store investeringer, at husejeren gerne vil give det ekstra for at tingene laves korrekt af professionelle.

Vi havde fagfolk til at sætte køkkenet op. Det ville tage mig 100 år, at gøre det selv, og det, det kostede, er så lidt i forhold til hele køkkenets pris og hvor længe det skal sidde der og være pænt…..[Svendsen, Lyngby 20]

Ved brug af håndværkere er der mange gange tale om venner og bekendte, som laver arbejdet for at hjælpe. Brug af håndværkervenner og ’vennetjenster’ går på tværs af de tre grupper.

Også blandt de nye husejere optræder der husejere som selv har en håndværksmæssig baggrund eller som har stor interesse i at arbejde på huset. I disse tilfælde gøres der sjældent brug af håndværkere. Renovering af huset er en livsstil, hvor nye projektet opstartes så snart et tidligere er afsluttet.

Børnefamilierne henter ofte inspiration til renoveringer når de besøger venner og familie som bor i lignende huse. Generelt virker det som om den nye husejere nemmere inspireres gennem boligmagasiner og andre blade om renoveringsmuligheder i huset. De er ikke bange for at forandre på husets udseende og grundindretning.

Ja, jeg vil sige at boligmagasiner og blade betyder noget for, hvad jeg vil med mit hus. Det er mest blade som Bo Bedre der påvirker mig, og så det man ser når man kommer hos andre….[Svendsen, Lyngby 20]

Der er dog delte meninger omkring blade som Bo Bedre, da visse af børnefamilierne mener, at indretningen og løsningerne i Bo Bedre er helt urealistiske i en travl hverdag med børn overalt i huset.

De nye husejere bruger i høj grad deres netværk til at søge råd og vejledning omkring renovering af huset. Teknikere og håndværkere i omgangskredsen spørges ofte til råd. Der kan også være tale om andre husejere i vennekredsen og familien som har erfaringer omkring renovering indenfor et givent tema.

Jeg har nærmest ingen professionel rådgivning på de projekter vi laver. Men det er da til venner, faglige venner og bekendte, at jeg henvender hvis jeg har et problem jeg ikke selv kan løse….[Kristensen, Lyngby 41]

Rådgivning bliver desuden hentet fra de steder, hvor løsningerne og byggevarerne købes. Der er dog meget lidt tillid til byggemarkederne. Rådgivningen på byggemarkederne anses for ubrugelig på grund af manglende viden og kommercielle interesser. Ligesom de 50-årige husejere søger de nye husejere en pålidelig kilde, hvorfra de kan hente råd og vejledning. Rådgivningen skal ikke komme fra de organer som ønsker at sælge et produkt, men fra en statslig reguleret instans. Der blev nævnt Råd & Resultater som en brugt kilde, når det gælder oplysning om materialer, produkter og priser m.m.

Jeg bruger meget Råd & Resultater, hver gang vi skal have noget nyt, så er jeg altid derinde og se hvad de har af nye tal og hvad de har fundet ud af, og hvordan priserne er…..[Sørensen, Jyllinge 35]

De unge husejere udtrykker et større behov for vejledning end de to øvrige husstandstyper. Dette skyldes, at den nye husejer ikke har boet huset særlig mange år, og at de mange gange er første gangs husejere. Behovet for rådgivning er generel viden om at renovere. Der er tale om vejledning af hvordan et renoveringsarbejde opstartes, planlægges, hvilke rækkefølge håndværksgrupper skal inddrages, hvilke muligheder der er for løsninger og forskellige produkter, og prisoverslag for renoveringen osv. Samtidig har den nye husejer brug for konkret vejledning omkring, hvordan de forskellige detaljer skal udføres, og hvilke produkter og materialer, der skal anvendes til de forskellige projekter.

Vi kunne godt have haft brug for en liste over hvad det var vi skulle passe på, og hvad vi kunne forvente af dem der lavede arbejdet for os…en liste over opgaver og hvornår de skal løses, altså en arbejdsplan…. [Sørensen, Jyllinge 35]

Der er altså tale om to behov. Dels hvordan de konkrete arbejdsopgaver udføres og dels hvordan renoveringen planlægges skridt for skridt. De unge husejere eftersøger personlig rådgivning, hvor det er muligt at betale en vejleder for at komme ud i huset og kigge på projektet. Der nævnes endvidere videobånd som medie til vejledning. Vejledningen skal i denne sammenhæng bestå i generel vejledning indenfor et tema, for eksempel badeværelset: Hvordan skal en badeværelsesrenovering planlægges, hvilke materialer er der på markedet, hvilke er gode og ikke gode, og hvad er prisen?

Den nye husejer bruger desuden internettet dagligt i forbindelse med arbejdet, og mange husstande har adgang til nettet fra hjemmet. Internettet vil være et ideelt medie til formidling, da husejeren mere specifikt kan søge viden indenfor det område han/hun har behov for. Husejerne udtrykker dog samtidig, at behovet for viden ofte optræder, når man befinder sig på byggemarkedet og står foran produkterne. Derfor vil viden på fakta-ark indenfor forskellige temaer være ideelt at have med, når byggevarerne skal købes.

Internettet skal det i hvert fald ligge på, for det kunne være kanon godt at gå ind og hente det på en eller anden adresse – det er vi gode til. Det er godt, det er hurtigt og nemt at komme til. Men der vil selvfølgelig være nogle som ikke har adgang….Pjecen er god hvis du skal ud og købe nogle ting.[Sørensen, Jyllinge 35]

De unge husejere udtrykker også behov for viden om hvordan ressourceforbruget begrænses i huset. Her er der både tale om de tekniske løsninger ved renovering og på adfærdsområdet i driften. De nye husejere vil gerne spare penge på vand-, varme- og især elregningen ved at ændre på adfærden. Det kan dog godt være svært for husejerne, at finde de steder hvor adfærden kan ændres. Det bliver ofte et spørgsmål om at være efter børnene i forhold til antallet af bade, tændte fjernsyn og computere.

Vi kunne godt tænke os at gøre noget mere for at spare på ressourcerne. Vores elforbrug er blevet ekstremt højt, men der har vi sluttet os til, at det er fordi huset er meget større i forhold til vores gamle rækkehus. Der er bare flere lys tændt og flere fjernsyn tændt, sådan er det bare. Nu da vores forbrug er ekstremt højt, så har vi da behov for viden omkring, hvordan vi kan gøre det mindre….[Svendsen, Lyngby 20]

2.3.3.4 Bæredygtige og miljørigtige løsninger

De nye husejere skiller sig ud fra de to øvrige husstandsgrupper ved at have en større interesse indenfor muligheder for ressourcemæssige besparelser i huset. De nye husejere ser sig selv i huset de næste mange år og er ofte flyttet ind i huse med dårlig energi- og vandøkonomi. De nye husejere vil gerne integrere ressourcebesparende foranstaltninger i huset samtidig med at de renoverer. De unge husejere tror, at de grønne afgifter på vand, el og varme vil stige og vil derfor gerne gøre huset klar til denne øget økonomiske byrde.

Det betyder, at de unge husejere også foretager renoveringer som alene er tiltænkt et lavere ressourceforbrug. For eksempel på vandområdet. Toiletter udskiftes med vandbesparende toiletter selvom badeværelse og wc ikke renoveres yderligere.

Vi har skiftet cisternerne ud på toilettet og badeværelset, og det gjorde vi for at spare vand. De gamle toiletter var ikke ubrugelige, men vi ville gerne spare lidt vand der….[Svendsen, Lyngby 20]

Vand- og energiforbruget er stort i børnefamilierne, dette gælder især børnefamilier med teenage børn. Teenagere tager flere bade i løbet af en dag og skifter tøj flere gange. For eksempel siger en husejer med 2 teenage børn:

Vandforbruget er faldet, vi tager dog stadig de bade der er nødvendige og det er mange, lavskylstoiletterne har måske gjort sit for det. Man må stadig tage de bade man vil, og det bliver til mange. Men vi prøver da at sige, man skal slukke for vandet hvis det ikke bruges og vi vander ikke haven .[Svendsen, Lyngby 20]

Også energiforbruget er højt i disse husstande, da de ældre børn efterhånden har fået eget tv på værelset, og der er flere computere i huset, som bruges af børnene til spil og lignende. Det er selvfølgelig på grund af de høje forbrug i børnefamilierne, at interessen for at etablere besparende foranstaltninger er stor.

De nye husejere er ligesom de øvrige husejere skeptiske overfor de mere atypiske tiltag som solfanger, regnvandsopsamling o. lign. Tiltagene er forbundet med for stor tvivl, hvorvidt de er økonomiske rentable. Samtidig mener husejerne også at sådanne tiltag vil skæmme husets udseende. Husejerne venter på gennembrud af tekniske løsninger, hvor design, effektivitet og pris har fundet et rimeligt leje, og løsningen bliver markedsført med en vis garanti

2.4 Delkonklusion på analysen

Analysen har givet et godt indblik i parcelhusejerne som målgruppe. Det er særligt værd at bemærke, at der blandt de undersøgte parcelhusejere ikke er en eneste, der har fokus på økologisk vedligeholdelse og renovering.

Husejerne fokuserer på design og funktionalitet, de lytter til argumenter om kvalitet, holdbarhed, økonomiske besparelser, sundhed, komfort og nem vedligeholdelse.

Der er meget stor forskel på aktivitetsniveauet i parcelhusene. For nogle husejere vil renovering og vedligeholdelse foregå uafbrudt, for andre går der mange år imellem at der foregår noget i huset.

Parcelhusejerne har svært ved at finde en vejledning, som de finder pålidelig.

Der er behov for en visuel vejledning af parcelhusejerne – de ønsker sig i princippet en meget detaljeret, letforståelig vejledning, der fokuserer præcist på deres problem, vedligeholdelses- eller renoveringsopgave i deres type hus. Der er således behov for en personlig rådgivning i forhold til den specifikke kontekst.

2.5 Dialogværksted – receptionsanalyse

I forbindelse med projektet holdt vi et dialogværksted med repræsentanter fra målgruppen. Værkstedet blev holdt på Stenløse Rådhus. Meningen var at kvalificere indholdet i folderne og samtidig skabe en diskussion om muligheden for, at bæredygtighed og miljø kan komme højt på dagsordenen, når der renoveres i parcelhusene.

Folderne skulle fungere som debatoplæg, og deltagerne skulle deles i tre grupper med ansvar for hver deres folder. Den del af seancen skulle have karakter af en receptionsanalyse, hvor deltagerne kunne give os en tilbagemelding til det videre arbejde med folderne. Anden del af seancen skulle have bragt diskussionerne op på det mere generelle plan for at få et indtryk af, om renovering med større hensyntagen til miljøet kunne have parcelhusejernes interesse i fremtiden.

Tilslutningen var imidlertid meget lille, så vi afkortede mødet og koncentrerede os om receptionsanalysen. Der blev ikke noget egentligt gruppearbejde, og vi nøjedes med at sende folderen om vand og folderen og køkkener ud på forhånd. Deltagerne gav os en god kritik, vi har kunnet bruge i det videre arbejde, selvom vi naturligvis ikke har kunnet tillægge deres udtalelser afgørende betydning, når der kun deltog to.

2.5.1 Jeg talte med 200, og der kom 2

Der er sandsynligvis flere grunde til den meget ringe tilslutning, nogle af dem også meget lærerige i forhold til dialogværkstedet som metode.

Rekrutteringen var langvarig, da vi først satsede på at afholde dialogværkstedet den 8. Juli. Vi henvendte os til folk i oplandet for "Lokalavisen UGE NYT" og havde også en artikel i avisen 2½ uge før mødet. Ud af 200 telefonsamtaler, var der 9, der gerne ville deltage, og yderligere 16 var interesserede, men forhindrede i at komme på datoen. Det fik os til at udskyde mødet til den 12. august med håb om, at det ville give en større tilslutning, når ferien var ved at slutte. Måske fordi telefonsamtalen og brevene nu var på lang afstand, var der kun 5 tilmeldte og da dagen oprandt kom der kun to – et ægtepar og deres to børn. Børnene blev sat til at tegne.

Ferien og den lange rekruttering er naturligvis en del af forklaringen, men det er sandsynligvis også ret betydningsfuldt, at emnet ikke ligger parcelhusejerne på sinde. Det er simpelthen ikke en del af deres vidensfelt og interesser, og så skal der noget til at afsætte lørdag formiddag til at diskutere emnet med ligesindede og for at kvalificere indholdet i en eller anden folder.

Skal man i stedet bruge dialogværkstedet til at skabe interessen og få renovering med omtanke for miljøet til at stå højt på parcelhusejernes dagsorden, skal diskussionen formodentligt have et bredere sigte og en bredere deltagerkreds. Det kunne f.eks. være teknikere, politikere og parcelhusejere kaldt sammen til at diskutere, hvordan bæredygtighed og miljø tager plads i renoveringen af bygninger i kommunen i det hele taget.

Meget ofte vil folk gerne deltage, når emnet på en eller anden måde berører dem og deres liv. Bliver det lagt frem som en diskussion af lokalområdet med lokale politikere, er interessen sandsynligvis større end, når det handler om tilbagemelding på en folder fra DTU. Også selvom der blev lokket med frokost!

2.5.2 Mødet

Vi havde bedt deltagerne om på forhånd at læse de to foldere (vand og køkken) og overveje de væsentligste kritikpunkter, positive indtryk og forslag til ændringer (se de udsendte breve i bilag 3).

Ellers var det bare at gå i krig med programmet, hvor vi naturligvis startede med præsentation af alle tilstedeværende og af projektet. Udover de to deltagere var Jan Poulsen, Agenda 21 koordinator i Stenløse kommune, Morten Elle, DTU og Pernille Almlund, DTU til stede. Jan Poulsen var vores kontakt til at bruge faciliteterne på Stenløse Rådhus og ville sidde med ved mødet som tilhører. Da vi ikke var så mange, tog han dog aktivt del i snakken og diskussionerne.

Deltagerne var meget interesserede og meget grundige, og det er altid godt med kritik fra andre, især repræsentanter fra målgruppen. Også selvom de kun var to. Derfor har deres meninger fået nogen betydning for den endelige udformning og ikke mindst for en forkortelse af foldernes tekst.

De havde generelt opfanget de budskaber, som vi gerne ville formidle. På den måde var foldernes indhold på rette vej.

2.5.3.1 Folderen om vand

Spørgeskemaundersøgelsen og de 9 kvalitative interview er fundamentet for projektet og derfor for alle øvrige tiltag og konklusioner. Undersøgelserne har givet et godt indblik i målgrupperne og dermed afsæt til selve formidlingsstrategien.

Som vi vil argumentere for i næste kapitel, valgte vi at koncentrere os om de nye husejere som målgruppe. Deltagerne i dialogværkstedet lå indenfor den målgruppe, som vi havde fastsat til at være højst 45 år.

Selvom der kun kom 2 til dialogværkstedet kom de med meget god kritik, der har været en stor hjælp i arbejdet med folderne.

En meget vigtig konklusion på planlægningen og gennemførelsen af et dialogværksted, er at sikre at emnet berører de inviterede. Det skal berøre dem nok til at ville bruger flere timer på diskussionerne. I det videre arbejde med, at få bæredygtig renovering og vedligeholdelse på parcelhusejernes dagsorden, kan dialogværkstedet sagtens være en god metode. Formodentlig skal det bare have fokus på folks lokalområde og med en mere blandet deltagerskare så som lokale politikere, parcelhusejere m.m. Det vil på en og samme tid gøre diskussionerne bredere og mere konkrete.