| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Økologisk renovering og vedligeholdelse af parcelhuse

1 Indledning

Økologisk byggeri er noget for de rabiate, byøkologi hører til i den sociale sektor i de større byer, og økologi i parcelhuskvarterer er højst blevet til lidt økologisk mælk og en kompostspand. Det lader til at være den gængse opfattelse af, hvordan økologisk byggeri er på dagsordenen i Danmark.

Parcelhusejerne er ikke blevet introduceret til, at økologisk byggeri sagtens kan være en del af livet i parcelhuset, i mange tilfælde er lig med almindelig sund fornuft og ikke betyder, at den hønsestrikkede sweater skal hives frem fra fortidens bunker. Det er derfor oplagt og samtidig en udfordring at se parcelhusejerne som en målgruppe for information, viden og gode råd om, hvordan de skal passe huset med større omtanke for miljøet.

Det har været den største ambition for dette projekt at få defineret parcelhusejere som en målgruppe for økologisk byggeri og videre lægge en strategi for at nå denne målgruppe. Da parcelhusejerne er at betragte som en helt ny målgruppe indenfor feltet både set med formidlerens øjne, men også med parcelhusejernes egne øjne, er det vigtigt at nå dem på deres præmisser og med argumenter, der passer ind i deres øvrige liv. Som det vil fremgå er det ikke de store argumenter om, hvor godt disse tiltag er for bæredygtigheden og miljøet, men snarere hvor godt det er for privatøkonomien, hvor meget sundere det er, hvor megen tid de sparer på vedligeholdelse ved at gøre det på "den rigtige" måde m.v.

Motivationen til projektet har dog været, at vi, når vi bygger og renoverer vores huse, må gøre det med større hensyn til miljøet, og at vi derfor må nå bredt ud med budskabet til de danske husstande – herunder parcelhusejerne.

Projektet har koncentreret sig om de parcelhuse, der er bygget i perioden 1960 til 1979. En tid, hvor parcelhusbyggeriet for alvor tog fart, og hvor næsten halvdelen af alle parcelhuse blev bygget. Det drejer sig om 450.000 parcelhuse, der nu har nået en alder, hvor behovet for renovering og vedligeholdelse for alvor viser sig.

1.1 Baggrund

En stor del af Danmarks befolkning bor i dag parcelhus og udlever drømmen om eget hus og egen have. Parcelhussektoren udgør ca. 40% af den samlede danske boligstand (By- og Boligministeriet, 1998). Det store boom af parcelhusbyggeri viste sig mellem 1960 og 1979, hvor den overvejende del er de såkaldte typehuse. I samme periode blev de store planbebyggelser opført, der efterfølgende har vist sig at være belastet af byggefejl og -skader. Planbebyggelserne har været genstand for megen omfattende renovering, og der har været bekymring for, om parcelhusene, især typehusene, skulle være belastet af de samme typer af byggefejl.

Det lader ikke til at parcelhusene fra 1960-1979 skiller sig bemærkelsesværdigt ud fra tidligere og efterfølgende parcelhusbyggerier hvad angår antallet af fejl og skader. Det viser en analyse foretaget af By- og Boligministeriet i 1998. (By- og Boligministeriet, 1998) Den primære årsag til at parcelhusene er i så forholdsmæssig god stand, skal ifølge Jonas Møller fra Byggeriets Arbejdsgivere ses i parcelhusejernes påpasselige vedligeholdelse af huset, pga. den økonomiske investering de har gjort i huset.

Alligevel udfører parcelhusejerne i disse år en omfattende renovering af deres huse, hvor især forbedringstiltag står højt på dagsordenen. Renoveringen udspiller sig ofte i en modernisering af husets badeværelse og køkken, tilbygninger i form af glasudestuer eller garage samt i arkitektoniske forbedringer.

Samtidig står parcelhusene overfor et omfattende generationsskifte, hvor antallet af yngre parcelhusejere vil stige i takt med, at de nuværende parcelhusejere bliver ældre. Antallet af ejere over 60 år vil øges, da parcelhuset også er ønskeboligen for den sene alderdom. De mange forbedringstiltag er derfor karakteriseret ved de yngre beboeres behov for at sætte eget præg på huset eller de ældres behov for at udføre ældretilpasning af huset.

På trods af den stigende interesse for økologiske aspekter i samfundet som helhed, er det sjældent de miljømæssige hensyn, der vejer tungest, når parcelhusejerne giver sig i kast med at renovere huset. Ofte er det køkkener og badeværelser, der skiftes ud, før de er slidt ned, eller udestuer og garager der sættes op som ’samlesæt’ uden tanke for boligens øvrige udtryk og æstetik.

Interessen for økologisk byggeri har dog generelt set været stigende i Danmark i de seneste år. Der er udgivet masser af bøger og publikationer som søger at samle eksempler på økologisk byggeri. F.eks. "21 gode eksempler på byøkologi" og "Byøkologisk Guide" udgivet af Dansk Byplanlaboratorium og Byøkologiske løsninger – status for viden og erfaringer" udgivet af By- og Boligministeriet . Her viser det sig med al tydelighed, at økologisk byggeri og byøkologiske løsninger primært optræder i almennyttige boligområder og andelsboliger.

Økologisk byggeri og byøkologien går udenom parcelhuskvartererne. En af grundene kan være, at byøkologiske tiltag ofte har været orienteret mod boformer med sociale og arkitektoniske problemer, hvor der alligevel skulle gøres en indsats. Den byøkologiske løsning er en helhedsløsning, hvor beboerne bliver inddraget i planlægningen og driften, og stedets muligheder bliver inddraget i beslutningsprocessen. På den måde kan byøkologien fungere som et helhedsorienteret løft til boligområder med sociale og arkitektoniske problemer. Parcelhusområder har hidtil klaret sig selv i forhold til disse problematikker. En anden grund kan være, at tiltag, som kræver en fælles indsats, er mindre oplagt i parcelhuskvarterene, som er domineret af private ejerforhold og individuel livsstil.

Vi kan på den måde identificere et behov for at skabe demonstrationsprojekter, der kan vise, hvordan byøkologi og økologiske løsninger kan optræde i parcelhuse og passe sammen med den boform og de traditioner, der udspiller sig i parcelhuskvartererne. De løsninger, vi har valgt at fremhæve og formidle gennem de konkrete forslag til foldere, er ikke nødvendigvis i sig selv økologiske eller bæredygtige. Løsningerne sigter mod en større hensyntagen til miljøet, men skal i bedste byøkologiske ånd passe sammen med brugerne og lokaliteten for at blive bæredygtige. Det vil sjældent være til gavn for miljøet, hvis folk kun kan opfatte det at spare på vandet som en sur pligt, der gør livet mere besværligt. Det kan nemt gøre miljøhensyn til noget negativt, som man skal være asketisk for at gøre en indsats for.

Ved at tage udgangspunkt i målgruppen og primært fremhæve løsninger, der er mulige i de fleste parcelhuse skulle forarbejdet til den lokale og private tilpasning være begyndt

1.2 Formål

Formålet med projektet har været at identificere en ny målgruppe - nemlig parcelhusejerne - for budskabet om at bæredygtig vedligeholdelse og renovering er en gevinst for miljøet. Vi skulle finde frem til hvordan denne målgruppe mest strategisk kan blive overbevist om gevinsterne ved bæredygtig renovering.

Det har derfor været et mål at få indsigt i parcelhusejeren som betydningsfuld aktør i renoveringsprocessen, bl.a. med henblik på at opstille konkrete forslag til formidling af bæredygtig renovering til parcelhusejerne. Projektet har af tidsmæssige årsager begrænset sig til at behandle renovering og vedligeholdelse indenfor temaerne køkken, vinduer og vand.

Projektet skal ses som en bestræbelse på at opnå et bedre miljø med en mere målrettet formidlingsindsats overfor parcelhusejerne som målgruppe. Det er endnu i sin vorden at anvende formidling som et strategisk virkemiddel indenfor miljøsektoren, og kun få arbejder med og forsker i at bruge formidling på den måde. Der burde imidlertid ikke herske tvivl om, at det kan være en af mange veje til en større hensyntagen til miljøet. Især hvis formidlingen er baseret på en grundig indsigt og forståelse af målgruppen.

Samtidig er de konkrete "økologiske" løsninger ikke entydige, så det vil være svært på nuværende tidspunkt at udforme egentlige vejledninger i, hvordan folk renoverer mest bæredygtigt. Især fordi den bæredygtige løsning må tage udgangspunkt i den enkelte husstand. Vi kan naturligvis stå inde for de anbefalinger, vi giver i folderne, hvor vi har koncentreret os om de mere overordnede tiltag, der kan passe ind i de fleste husstande.

Vi har med folderne satset på appetitvækkeren. Vi vil overbringe ny viden til parcelhusejerne, men frem for alt få diskussionen om bæredygtig renovering og vedligeholdelse ud blandt flere mennesker.

Vi har gennem projektet koncentreret os om følgende delmål:

1.2.1 Vidensindsamling på visse temaer:

På grund af det forholdsvise korte tidsperspektiv i projektet, har projektet været afgrænset til kun at omfatte visse temaer indenfor bæredygtig renovering. Det drejer sig om vand, vinduer og køkkener. Det har været et mål for projektet at indsamle og strukturere viden indenfor disse temaer med henblik på en målrettet formidling til parcelhusejerne.

Sigtet var tidligere i projektet at starte en vidensdatabase over mulighederne ved økologisk renovering af parcelhuse. Det vil imidlertid være et langt mere omfattende projekt at skabe en god og alsidig vidensdatabase med nyeste viden på området, end dette projekt kan rumme. Særlig fordi området er præget af meget store faglige uenigheder og forskelle, så det vil være svært for en eventuel bruger at læse sig til de mest hensigtsmæssige bæredygtige renoveringsmetoder i få udvalgte bøger eller artikler.

1.2.2 Få indsigt i parcelhusejeren som aktør

Parcelhusejeren er central for renoveringen, da det er parcelhusejeren, der som regel sætter renoveringen i gang samt stiller krav og ønsker til renoveringerne.

Projektet har gennem en spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interview skabt indsigt i parcelhusejernes valg, prioriteringer og viden, når det gælder både traditionel og bæredygtig renovering. Videre er det blevet klart, at en parcelhusejer ikke bare er en parcelhusejer, men at parcelhusejerne er en bredt sammensat gruppe med helt forskellige værdier og vægtninger.

1.2.3 Overblik over aktører

Økologisk vedligeholdelse og renovering af parcelhuse omfatter en lang række aktører udover parcelhusejerne. I projektet har vi forsøge at skabe et overblik over de relevante aktører. Nogle er indledende brugt som videnspersoner, mens andre er interviewet senere i processen. Samlet set giver de et godt indblik i, hvor langt vi er med den bæredygtige renovering.

1.2.4 Foldere til parcelhusejerne

Indsigten i målgruppen og i de bæredygtige muligheder indenfor de valgte temaer er mundet ud i forslag til teksten til tre foldere: En om køkkener, en om vinduer og en om vand.

1.2.5 Fremtidige strategier for formidling

Bæredygtig renovering og vedligeholdelse blandt parcelhusejere er ikke hverken udforsket færdigt eller nået ud til hele målgruppen med ét forskningsprojekt. Derfor har en del af projektet også været koncentreret om den fremtidige strategi for formidling på det her område. På baggrund af de samlede erfaringer fra hele projektet indeholder kapitel 6 en række konkrete anbefalinger til den fremtidige strategi.

1.2.6 Projektets videre forløb

Målet har naturligvis været at skabe grundlag for et videre arbejde med problemstillingen om, hvordan hensynet til miljø og bæredygtighed får en plads i renovering og vedligeholdelse hos parcelhusejere og befolkningen i det hele taget. Projektet her er en begyndelse, men et godt grundlag for det videre arbejde.

Hvad angår folderne er de overtaget af Tove Ladings Tegnestue og udgivet i november 2001.

1.3 Projektforløb

Projektet er ud ført af Institut for Planlægning ved Astrid Jessen, Pernille Almlund, Birgitte Hoffmann og Morten Elle i samarbejde med Institut for Miljøteknologi ved Peter Steen Mikkelsen og ekstern samarbejdspartner Tove Lading.

1.3.1 Personskifter

Projektet har været opdelt i tre faser, med Astrid Jessen, civilingeniør som den centrale projektmedarbejder i de to første faser og Pernille Almlund, cand. comm. som den centrale projektmedarbejder i den tredie fase. Det har naturligvis haft stor betydning for projektet med personskifte midt i forløbet, da sidst ankomne har måttet bruge tid på at sætte sig ind i projektet.

At personskiftet også omfattede et fagligt skifte fra en civilingeniør til en cand. commer virkede oplagt, da ingeniøren kunne tage sig af den teknisk faglige vidensindsamling, mens cand. comm’eren kunne tage over med selve formidlingen. I praksis burde de konkrete formidlingsmæssige overvejelser starte langt tidligere i et sådan projekt end det har været tilfældet og den tekniske vidensperson skulle have fulgt projektet til dørs.

Skulle man senere skabe et lignende projekt ville det være langt det bedste med både en tekniker og en formidler gennem hele projektet og så måske en kortere projektperiode. Den faglige sparring det kunne have givet, ville givet have løftet projektet yderligere.

1.3.2 Første fase: april 1999 – juli 1999

I første fase er der udført litteraturstudier af tidligere arbejder med økologiske boliger samt en række interview af centrale aktører til økologisk renovering af parcelhuse. Der er udført interview af:

Sune Sandø, Arkitekthjælpen
Jonas Møller, Byggeriets Arbejdsgivere
Lene Kaspersen & Hans Dollerup, Landsforeningen Økologisk Byggeri
Pierre Lecuelle, Grøn guide i Hjortshøj
Jørgen Gleje, Ejendomsmægler i Holte

Interviewene har givet viden om behovet for renovering af parcelhuse, identifikation af problemstillinger og barrierer for bæredygtig renovering, overblik over de aktører der indgår i renovering af parcelhuse samt overblik over temaer, som kan være interessante at arbejde videre med.

Endvidere er der afholdt tre temamøder i løbet af fase 1. Temamøderne har været holdt for ansatte fra IFP, ansatte fra IMT og arkitekt Tove Lading. Møderne har været kørt delvist som værkstedsmøder, hvor særlige temaer har været på dagsordenen. På temamøderne er der diskuteret projektresultater, aktører, definition af bæredygtighed samt kriterier for udvælgelse af temaer.

1.3.3 Anden fase august 1999 – februar 2000

Fase 2 indeholdt et casestudie af parcelhusejere, der indenfor de seneste år har gennemført renovering af deres huse. Casestudiet omfatter en spørgeskemaundersøgelse og en række dybdegående kvalitative interview. Spørgeskemaerne er enten udfyldt af respondenterne selv eller indsamlet som telefoninterviews. Respondenterne af de kvalitative interview er 9 af de personer, der også indgik i spørgeskemaundersøgelsen.

Videre er der indsamlet viden og litteratur om de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved forskellige løsninger indenfor de udvalgte temaer.

Endelig blev de første overvejelser om formidlingen og indholdet i folderne diskuteret og anbefalet.

1.3.4 Tredje fase marts – december 2000

I fase tre er de endelige formidlingsstrategier lagt og udført og videns- og litteraturindsamlingen er fortsat. Det har været grundlaget for at skrive teksten til de tre foldere om vand, vinduer og køkkener.

Vi har gennemført et dialogværksted med repræsentanter fra målgruppen på Stenløse Rådhus. Dels for at kvalificere indholdet i folderne og dels for at skabe målgruppens egen diskussion af, hvordan bæredygtig renovering kan blive relevant for målgruppen.