| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
DEHP i husholdningsaffald
Når et laboratorium modtager en prøve af kildesorteret dagrenovation vil den, selv om
den er indleveret fra et affaldsanlæg som en homogeniseret, repræsentativ prøve, i
langt de fleste tilfælde være at betragte som inhomogen i analysekemisk forstand. For at
der kan leveres et anvendeligt analyseresultat, f.eks. til myndighedernes tilsyn med
overholdelse af krav til indhold af tungmetaller eller miljøfremmede stoffer, vil der
altså være behov for en yderligere bearbejdning (homogenisering) af den indleverede
prøve før den egentlige oparbejdning og analyse iværksættes.
Der har imidlertid ikke indtil nu eksisteret en forskrift for, hvorledes en sådan
homogenisering af det komplekse materiale, som en prøve af kommunal dagrenovation er,
passende kan foretages. Et væsentligt problem har især været at få neddelt urenheder
så som plastposer og andre fleksible eller elastiske plast- og gummikomponenter i en i
øvrigt temmelig våd matrix (det organiske affald)
Som en del af forprojektet til nærværende projekt (Kjølholt et al. 1999) blev der
udviklet en foreløbig metode, som nu er videreudviklet til et operationelt niveau og
dokumenteret. Metodeforskriften i sin fulde længde findes som Bilag 1 til denne rapport,
og i det følgende gives derfor kun et kort resumé af hovedprincipperne i metoden.
Det grundlæggende princip i metoden er en kraftig, indledende nedfrysning af prøven,
således at plast og lignende urenheder bliver sprøde og efterfølgende kan findeles.
Konkret iblandes prøvematerialet (2 kg) først en passende mængde udglødet kvartssand
(typisk 1-2 kg) og nedfryses derefter med flydende nitrogen (-189 °
C). Materialet er nu sprødt og kan neddeles f.eks. i en professionel elektrisk
kødhakker, der ligeledes nedkøles med flydende nitrogen under processen for at forhindre
optøning af prøven undervejs.
Der er i forbindelse med optimeringen af metoden især undersøgt følgende forhold:
 | Type af neddelingsudstyr |
 | Mængde og type af sand |
 | Dosering af flydende nitrogen |
 | Prøvemængde. |
Det homogeniserede materiale kan herefter oparbejdes på forskellig vis afhængigt af,
hvilke analyseparametre, der skal bestemmes. Analyseresultatet korrigeres til sidst for
mængden af tilsat kvartssand.
Den eller de metoder, der vælges til oparbejdning/ekstraktion af en given prøve
afhænger dels af prøvens karakter og dels af, hvilke analyseparametre, der skal
undersøges. Der er f.eks. således stor forskel på, om der er tale om en vandprøve
eller en affaldsprøve og om prøven skal analyseres for indhold af tungmetaller eller for
organiske miljøfremmede stoffer. I forbindelse med nærværende projekt er der
naturligvis tale om (homogeniserede) prøver af kildesorteret dagrenovation og med hensyn
til analyseparametre er der fokuseret på DEHP som repræsentant for de organiske
miljøfremmede stoffer.
Der er i et par nyere undersøgelser konstateret stigninger i indholdet af DEHP i faste
og flydende gødningsprodukter ved kompostering og bioforgasning af kildesorteret
dagrenovation, der ligger ud over, hvad den generelle tørstofreduktion i forbindelse med
processerne kan forklare (Miljøstyrelsen 1998; Energistyrelsen 1999; Miljøstyrelsen
2000).
I de pågældende undersøgelser er DEHP blevet undersøgt med den metode, der
anbefales af Miljøstyrelsen ved analyse af spildevandsslam. Denne metode er imidlertid
ikke dokumenteret på ubehandlet eller delvis behandlet dagrenovation, og det kan derfor
ikke på forhånd udelukkes at det observerede fænomen helt eller delvis skyldes, at den
benyttede oparbejdnings-/ekstraktionsmetode ikke er kvantitativ når der arbejdes med
andre matricer end spildevandsslam.
Der er derfor udført en sammenlignende undersøgelse af forskellige metoders
effektivitet til at ekstrahere DEHP fra prøver af kildesorteret dagrenovation:
 | Rystning i 2 timer med dichlormethan (basisk) - MST's metode til slam |
 | Rystning i 2 timer med dichlormethan (sur) - MILJØ-KEMI's generelle metode til sure og
neutrale miljøfremmede stoffer |
 | Forsæbning i 2 timer med methanolisk KOH + ekstraktion med dichlormethan |
 | Reflux i 2 timer med dichlormethan |
 | Reflux i 8 timer med dichlormethan |
 | Soxhlet-ekstraktion i 3 timer med dichlormethan |
 | Soxhlet-ekstraktion i 21 timer med dichlormethan |
Som prøvemateriale blev benyttet dagrenovation indsamlet hos I/S AFAV i Frederikssund.
I Bilag 2 findes en nærmere beskrivelse af de benyttede metoder og opnåede resultater. I
tabel 4.1 er de væsentligste resultater angivet.
Tabel 4.1
Resultater af forskellige ekstraktionstest for DEHP i dagrenovation
Metode |
DEHP-indhold
(mg/kg TS) |
Gennemsnit |
analyse 1 |
analyse 2 |
analyse 3 |
± SD* |
Basisk ekstraktion, 2 timer
(MST metode)
Sur ekstraktion, 2 timer
Forsæbning, 2 timer
Reflux, 2 timer
Reflux, 8 timer
Soxhlet, 3 timer
Soxhlet, 21 timer |
6,9
7,6
< 0,2
5,2
6,0
2,3
5,5 |
7,3
7,2
< 0,2
5,9
7,3
3,6
4,1 |
6,4
5,9
< 0,2
3,6
-
-
6,5 |
6,9 ± 0,45
6,9 ± 0,89
< 0,2
4,9 ± 1,2
6,7
3,0
5,4 ± 1,2 |
* SD = Standard Deviation (standardafvigelse)
Det fremgår af tabel 4.1, at ingen metode gav et større ekstraktionsudbytte eller
mere ensartede resultater end MST-metoden til spildevandsslam, hvorfor det blev valgt at
fortsætte med denne metode til det videre undersøgelsesprogram. Det anses for
usandsynligt, at andre metoder end de afprøvede skulle resultere i væsentligt forbedret
ekstraktion af DEHP.
Det kan derfor med rimelighed konkluderes, at det observerede fænomen med stærkt
forøget DEHP-indhold i biogasrestprodukter ikke kan begrundes ud fra den anvendte
ekstraktionsmetode. Man bemærker i øvrigt, at en meget kraftig oplukningsmetode som
forsæbning øjensynligt medfører næsten total nedbrydning af DEHP.
For yderligere at dokumentere den valgte homogeniserings-, ekstraktions- og
analysemetode for DEHP i affald blev medio juli 2000 indsamlet prøver fra tre
komposteringsanlæg med forskellige oplande, indsamlingsordninger og
forbehandlingsmetoder, der vurderedes rimeligt at kunne afspejle variationsbredden i det
organiske husholdningsaffald, der behandles biologisk i Danmark:
 | AFAV (Frederikssund): Meget inhomogen prøve indeholdende fødevarer og andet biologisk
materiale samt mange rester af plast- og papir/pap-emballage. |
 | Noveren (Audebo/Holbæk): Relativt inhomogen prøve med vegetabilsk materiale, plast,
papir/pap og enkelte sten. |
 | KAVO (Høng): Homogen prøve indeholdende primært plantemateriale samt få stykker af
plast og papir/pap/stof. |
Ud over standard ekstraktionstiden på 2 timer blev der også anvendt en udvidet
ekstraktionstid for DEHP på 16 timer.
Med henblik på en vurdering af homogeniseringsmetodens egnethed også over for andre
stoffer end DEHP blev prøverne desuden analyseret for indhold af metallerne bly, cadmium,
chrom, kobber, kviksølv, nikkel og zink.
Alle analyser blev udført som 4-dobbelt bestemmelse, dog blev der kun foretaget
enkeltbestemmelse af kviksølv. Metoder og resultater er beskrevet i detaljer i Bilag 2,
mens de væsentligste resultater er angivet i tabel 4.2 (DEHP) og 4.3 (metaller).
Tabel 4.2
Resultater af dokumentationstest for homogeniserings- og analysemetode for
DEHP. DEHP-indhold angivet i mg/kg TS.
Anlæg |
DEHP
v. 2 timers ekstraktion |
DEHP
v. 16 timers ekstraktion |
Gennemsnit |
RSD*
(%) |
Gennemsnit |
RSD*
(%) |
AFAV |
2,4 |
5,4 |
3,0 |
10 |
Noveren |
22 |
25 |
20 |
27 |
KAVO |
1,9 |
30 |
3,6 |
28 |
* RSD = Relative Standard Deviation (relativ standardafvigelse).
Tabel 4.3
Resultater af dokumentationstest for homogeniserings- og analysemetode for
metaller. Indholdet i prøverne er angivet i mg/kg TS.
Metal |
AFAV |
Noveren* |
KAVO |
Gnst. |
RSD% |
Gnst. |
RSD% |
Gnst. |
RSD% |
Bly
Cadmium
Chrom
Kobber
Nikkel
Zink |
<9
0,090
33
15
8,1
44 |
-
12
15
17
17
15 |
16
0,13
35
58
10
83 |
18
15
16
21
12
16 |
33
1,6
48
100
10
340 |
9,4
13
11
14
12
8,5 |
* |
Gennemsnittene og RSD for kobber, nikkel og zink på Noveren-prøverne er baseret på kun
3 prøver idet et outlier-resultat på prøve 4 er trukket ud af beregningen. Samtlige
resultater findes i Bilag 2. |
Ved lave DEHP-indhold ser der således ud til at være nogen sammenhæng mellem
ekstraktionstid og målt DEHP-indhold, mens dette ikke gør sig gældende ved højere
DEHP-indhold. Den korte ekstraktionstid vurderes derfor at være acceptabel, da det
vigtigste er kontrollen med prøver, der har høje indhold af DEHP.
Spredningen på DEHP-resultaterne må betegnes som acceptabel for et så inhomogent
materiale som (kildesorteret) husholdningsaffald. Også for metalanalyserne må den
opnåede præcision betegnes som acceptabel.
Sammenfattende konkluderes det, at den udviklede homogeniseringsmetode giver acceptable
resultater for både de miljøfremmede stoffer og metaller, der skal kontrolleres i
forbindelse med anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål.
Et forslag til procedure for homogenisering af husholdningsaffaldsprøver, som skal
analyseres for indhold af miljøfremmede stoffer (og evt. tungmetaller) er udarbejdet på
grundlag af de i det foregående beskrevne forsøg. Forslaget er udarbejdet af MIljø-Kemi
A/S, der har udført forsøgsarbejdet. Hovedprincipperne i proceduren skitseres herunder,
mens detaljer kan findes i Bilag 1 og 2.
Homogenisering af kildesorteret husholdningsaffald og beslægtede affaldstyper
Homogeniseringsproceduren for husholdningaffald bygger grundlæggende på en kraftig,
indledende nedfrysning af prøvematerialet, således at plast og lignende urenheder bliver
sprøde og efterfølgende kan findeles. Konkret iblandes prøvematerialet (ca. 2 kg)
først en passende mængde udglødet kvartssand (typisk 50-100% af prøvemængden) og
nedfryses derefter med flydende nitrogen (-189 ° C).
Materialet er nu sprødt og kan neddeles f.eks. i en professionel elektrisk kødhakker,
der ligeledes nedkøles med flydende nitrogen under processen for at forhindre optøning
af prøven undervejs.
Videre oparbejdning og kemisk analyse
Det homogeniserede materiale kan herefter oparbejdes på forskellig vis afhængigt af,
hvilke analyseparametre, der skal bestemmes. Med hensyn til prøveekstraktion og analyse
for DEHP foreslås det at anvende den metode, som Miljøstyrelsen anbefaler ved analyse af
slamprøver.
Analyseresultatet korrigeres til sidst for mængden af det kvartssand, der blev tilsat
i forbindelse med prøvehomogeniseringen.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |
|