| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forundersøgelse af forudsætninger for og konsekvenser af en liberaliseret affaldssektor

7 Internationale erfaringer

I forbindelse med høringsprocessen har det været anført, at internationale erfaringer bør inddrages i højere grad end det er tilfældet i forprojektet. Derfor har ISWA for Miljøstyrelsen udarbejdet et notat om erfaringerne med liberalisering i andre lande. Da forundersøgelsen dermed suppleres med et notat om internationale erfaringer, er nedenstående kapitel stort set uændret i forhold til det oprindelige.

Der eksisterer naturligvis internationale erfaringer med en liberaliseret affaldsbehandlingssektor.

Ikke i noget andet land, der er blevet undersøgt i dette forprojekt, eksisterer der så udbredt offentlig styring og kontrol med affaldshåndteringen, som det kendes i Danmark.

Men det er ikke lykkedes, til dette projekt, at få kendskab til rapporter eller på anden måde identificere erfaringer som behandler emnet, overgang fra offentligt styret affaldssektor til en liberalt styret affaldssektor.

Der eksisterer en del analyser om produktansvar, som det kendes i for eksempel Sverige og Tyskland, samt analyser af prioriteringen af affaldsstrømme, som for eksempel genanvendelsen af papir samt værdifastsættelse af forskellige miljøparametre.

Det er som nævnt kommunerne i Danmark, der har ansvaret for affaldshåndteringen. I de fleste andre lande er det kommunale ansvar begrænset til Municipal Waste (kommunalt indsamlet affald). Definitionen af, hvad der er kommunalt indsamlet affald, varierer fra land til land og indeholder i større eller mindre omfang erhvervsaffald.

I hovedprojektet kan det være relevant at sammenligne status for affaldshåndteringen i Danmark med status i andre EU-lande, både hvad angår økonomi for affaldsproducenter og opfyldelse af EU-målsætninger. Nedenfor er oplistet nogle hovedpunkter.

7.1 Danmark i forhold til de øvrige EU-lande

Det Europæiske Temacenter om Affald (ETCW) har udarbejdet Waste generation and management - Environment in EU at the turn of the century (kapitel 3.7 af en større rapport om status for miljøet i EU). I denne rapport er blandt andet undersøgt prisen for håndtering af (ikke-farligt) affald samt fordelingen af affald på behandlingsform.

Som det fremgår af nedenstående 2 figurer, som stammer fra ovennævnte rapport, ligger Danmark i den nederste halvdel, når det gælder prisen for behandling af affald, og i den øvre ende, når det gælder om at reducere mængden af affald til deponering.

Figur 4:
Kopi af figur fra ETCW's rapport Waste generation and Management. Gennemsnitlige behandlingspriser for forbrænding og deponering af affald i udvalgte europæiske lande, uden skat og afgifter.
     

Figur 5:
Kopi af figur fra ETCW's rapport Waste generation and Management. Den totale affaldsgenerering fordelt på deponering og behandlings metoder i udvalgte Europæiske lande.

7.1.1 Behandlingskapacitet

I ETCW’s årsrapport for 1998 er det blandt andet undersøgt, hvor stor en behandlingskapacitet, der er til rådighed i de enkelte lande. ETCW gør opmærksom på, at det har været særdeles vanskeligt at indhente disse oplysninger, og specielt hvad angår kapacitet til behandling af affald til genanvendelse, har dette ikke været muligt.

ETCW kommer frem til, at Danmark har den klart største forbrændingskapacitet til rådighed målt på kg/indbygger. Danmark har en kapacitet på ca. 500 kg/indbygger. Til sammenligning har Tyskland kun en kapacitet på lidt over 100 kg/indbygger.

Figur 6.
Kopi af figur fra EEA’s rapport Environment in the European Union at the turn of the century. Forbrændingscapacitet per capita.
    

Figur 7.
Kopi af figur fra EEA’s rapport Environment in the European Union at the turn of the century. Deponeringskapacitet i udvalgte lande.

7.2 Affaldsstruktur i 6 EU-lande

Miljøstyrelsen har fået udarbejdet rapporterne "Affaldsstruktur i 6 EU-lande", Miljøprojekt nr. 343 1996 og "Affaldsstruktur i 6 EU-Lande, bilag til Miljøprojekt nr. 343", Arbejdsrapport nr. 2 1997.

Formålet med denne undersøgelse var, at få belyst omfangetog brugen af udlicitering i affaldssektoren i øvrige EU-lande.

7.3 Indhentede oplysninger til nærværende projekt

Nedenstående er en gennemgang af det materiale, der er indhentet til dette projekt.

7.3.1 Frankrig, Grækenland, Holland, Tyskland og Italien

Det franske forskningsinstitut "Centre International de Recherche Sur l´Environnement et le Developpement, CIRED", er i samarbejde med institutter i Grækenland, Holland, Tyskland og Italien i gang med et projekt, der har opnået støtte af Europakommissionens DGXII (Science, Research, and Development). Projektet, der har titlen "Towards a sustainable household waste management policy in Europe", er berammet til at forløbe over 3 år.

Projektet er opdelt i 6 dele.

Del 1: Case studie af de 5 deltagendes landes systemer for håndtering af husholdningsaffald

Del 2: Samspillet mellem de nationale systemer for håndtering af husholdningsaffald.

Del 3: Fordele og ulemper for håndteringen af husholdningsaffald ved den europæiske harmoniseringsproces.

Del 4: Identifikation og forståelse af ligheder og forskelle i de nationale systemer for håndtering af husholdningsaffald.

Del 5: Analyse af de vigtigste modsætninger mellem de nationale systemer for håndtering af husholdningsaffald, og muligheder for harmonisering.

Del 6: Perspektiver for en bæredygtig affaldshåndteringspolitik i EU.

Det er værd at bemærke, at man i projektet, dog først i del 6, forventer at opstille 3 scenarier for en bæredygtig affaldspolitik i EU.

Et scenario, der bygger på subsidiaritet i affaldspolitikken, et der bygger på harmonisering i EU og et sidste, der skal se på langtidseffekterne af enten scenario 1 eller 2 og samtidigt se på muligheden for at videreudvikle producentansvaret og indarbejde affaldsforebyggelse.

Det forslås, at dette studie følges nøje, og hvis der i løbet af den videre proces foreligger yderligere afrapportering, bør erfaringer herfra indgå.

7.3.2 Holland

I 1994 udgav den hollandske organisation Avfal Overleg Organ rapporten: "Verkenning van kostprijzen van afvalverbrandingsinstallaties". Rapporten, der er på hollandsk, gennemgår omkostningerne ved den gældende organisering af affaldsforbrændingsanlæggene i Holland.

I rapporten analyseres omkostningerne ved det nuværende system og dette sammenholdes med en modelberegning. Det estimeres at kapitalomkostningerne udgør 80%.

En henvendelse til den Hollandske organisation, har desværre vist, at der ikke eksisterer en oversættelse af denne rapport til et af hovedsprogene.

7.3.3 Tyskland

Det Europæiske temacenter for affald har på vegne af konsulenten rettet henvendelse til ABAG i Tyskland.

ABAG har oplyst, at det tyske økonomiministerium har udarbejdet rapporten "Kresilaufwirtschaft, ein leitfaden zur Privatisierung der Abfallwirtschaft und Einbeziehung Privater in die kommunale Abfallentsorgung".

Rapporten, der er udgivet i september måned 1998, er en praktisk guide om privatisering af husholdningsaffaldssektoren og deltagelse af private entreprenører i håndteringen af husholdningsaffald. Det vurderes, at rapporten ikke kan anvendes i forbindelse med hovedprojektet.

En stor delegation fra Sverige bestående af folk fra kommuner, virksomheder og centrale myndigheder var i efteråret 1999 på et længere studiebesøg i Tyskland. Naturvårdsverket ved Simon Lundeberg har venligst tilsendt konsulenten et udkast til afrapportering af studieturen.

Afrapporteringen giver generelt et negativt billede af affaldshåndteringen i Tyskland, og specielt af at lade de frie markedskræfter bestemme affaldshåndteringen. Det er dog ikke i rapporten analyseret, om dette skyldes svigt i regulering mv. I rapporten advares Sverige mod at "importere" samme problemer.

I rapporten hedder det blandt andet, at når det frie marked skal styre affaldsstrømmene, resulterer dette ofte i billige løsninger med ringere miljøkrav. Endvidere peges der på, at ingen længere har kontrol over affaldsstrømmene, og at miljøbelastningen øges. Citat: "Eftersom gränsdragningen mellem avfall till återvinding respektive bortskaffning är högst oklar, har mycket stor del av industri och verksamhedsavfallet försvunnit utom synhåll."

Der peges også på, at der er en betydelig variation i husholdningernes omkostninger til affaldshåndteringen, og at prisniveauet typisk er en faktor 4 højere end i Sverige.

I rapporten forudses en meget turbulent periode for affaldsbehandlingen i Tyskland. Tyskland har vedtaget et deponeringsforbud for organisk affald fra 2005. Da der er akut mangel på forbrændingskapacitet og der i dag deponeres 70% af husholdningernes affald, forudses det, at målet må opgives, erstattes af en længere overgangsperiode eller det kan vise sig nødvendigt at udarbejde særskilte regler for den østtyske del.

Konkurrencen for at få udnyttet deponeringskapaciteten, og dermed få forrentet sin investering, har betydet, at priserne på affaldsbehandling er faldet gennem de sidste år.

De problemstillinger, der konstateres i afrapporteringen, bør indgå i hovedprojektet.

7.3.4 Sverige

Sverige har indført producentansvar for emballager. Der er i den forbindelse udført nogle samfundsøkonomiske konsekvensanalyser af producentansvaret, samt en evaluering af hele producentansvaret for emballager.

I rapporten (rapport 4938 fra Naturvårdsverket) peges der på, at evalueringen af producentansvaret ikke pt. giver Naturvårdsverket anledning til at forslå lovgivningsmæssige ændringer, men at der bør gennemføres samfundsøkonomiske analyser af producentansvaret som grundlag for anbefalinger om hvorvidt producentansvaret skal udvides til også at gælde andre områder. Naturvårdsverket har oplyst, at man forventer at iværksætte dette arbejde i år 2000.

7.3.5 Norge

I Norge har Regeringen fremsat en ny affaldspolitik. Affaldspolitikken fremgår af Stortingsmelding nr. 8, 1999-2000, og er nærmere beskrevet i publikationen "Avfallspolitikk".

I Norge er en stor del af de erhvervsdrivende i dag omfattet af en tvungen kommunal renovationsordning. Forslaget medfører, at kommunerne kun skal have pligt og ret til at tage sig af affald fra husholdningerne, mens håndtering af erhvervsaffald vil blive genstand for tilbud og efterspørgsel.

I nedenstående figur 8, der er en kopi fra rapporten, er det vist hvorledes ansvarsfordelingen tænkes ændret.

Figur 8.
Kopi af figur fra Avfallspolitikk. Oversigt over hvordan ansvarsfordelingen på affaldsområdet tænkes ændret.

Regeringen har fremlagt sit forslag for Stortinget, og ansvarsfordelingen på affaldsområdet er ændret i overensstemmelse med forslaget.

Samtidig vil Regeringen vurdere andre virkemidler for enkelte affaldstyper, hvor det skønnes, at generelle virkemidler ikke er tilstrækkelige. Øget producentansvar, der medfører at producenter og importører bærer affaldsomkostningerne for egne produkter, vurderes at være en aktuel løsning.

Samfundsøkonomiske analyser af affaldsbehandlingen.

Annegrete Bruvoll cand. oceon. og forsker på det norske Statistisk Sentralbyrå, har udarbejdet rapporten "The Cost of Alternative Policies for Paper and Plastic Waste", Statistisk Sentralbyrå, 98/2. I rapporten beskrives de samfundsøkonomiske omkostninger ved genanvendelse af papir og plastic affald fra forskellige kilder. Samtidigt diskuteres affaldshierarkiet med udgangspunkt i papir og plastic. Projektet bygger på data fra USA og Norge.

7.3.6 England

Environment Agency har fremsendt rapporten "The Competitiveness of the UK Waste Management Industry". Rapporten er udarbejdet af departementet for handel og industri og udgivet i december 1997.

Environment Agency oplyser endvidere, at de private operatører i England klager over, at de ikke kan få de nødvendige tilladelser til opførelse af den nødvendige affaldsbehandlingskapacitet. Dette begrundes, i at de lokale myndigheder ikke har ansvaret for affaldsbehandlingen, og de derfor kun ser den negative side ved at give en tilladelse, såsom naboklager mv.

Rapporten "The Competitiveness of the UK Waste Management Industry" er en gennemgang af affaldssektoren som en industri og indeholder ikke miljømæssige forhold, såsom sektorens miljømæssige præstationer, men derimod sektorens indtjeningsmuligheder og konkurrenceforhold. Men det er værd at bemærke, at det blandt andet konkluderes, at industrien vil gå mod større og færre enheder, og at industrien bliver nødt til at kigge udover Englands (UK) grænser. Samtidigt peger rapporten på, at de øgede miljøkrav til håndteringen af affald vil få en brugbar og positiv effekt på industrien, og at det er nødvendigt for industrien at tage skridt til at kunne dokumentere sine præstationer, hvilket kræver solide og pålidelige data om affaldshåndteringen i England, som ikke eksisterer i dag.