|
Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000 1 MetodeSiden 1992 er der årligt udarbejdet en kompoststatistik. "Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger" indeholdende oplysninger om:
I perioden 1994-1998 har "Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger" endvidere indeholdt en skønnet opgørelse over omfanget af hjemmekompostering af vegetabilsk dagrenovation. For året 1999 findes Statistik for hjemmekompostering i en selvstændig statistik. 1.1 Statistikkens dækningDer er fremsendt indberetningsskemaer til alle anlæg der indgik i sidste års statistik. Herudover er fire nye anlæg blevet kontaktet. I alt 148 anlæg er kontaktet, heraf seks biogasanlæg og 142 kompostanlæg. Seks anlæg er nedlagt i løbet af 1999 og har ikke produceret og afsat kompost i 2000. Have- og parkaffald som tidligere er tilført disse anlæg komposteres nu på andre anlæg. De nedlagte anlæg indgår ikke i nærværende statistik Tre af de kontaktede kompostanlæg har alene fliset det modtagne have-/parkaffald. Affald tilført disse anlæg indgår ikke i opgørelsen. Anlæggene vil også blive kontaktet næste år, idet nogle kan begynde at kompostere det organiske affald. Et biogasanlæg (Århus) modtog ikke kildesorteret, organisk dagrenovation i 2000 og indgår derfor ikke i opgørelsen. Tabel 1.1 viser hvor mange anlæg, der indgik i Statistikken for 1999 og 2000. Tabel 1.1
Kilde: Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 1999 og 2000 Alle anlæg (142 kompostanlæg og 6 biogasanlæg) er kontaktet skriftligt. Anlæggene har fået tilsendt et følgebrev, et stamkort, et indberetningsskema samt en vejledning til udfyldning af indberetningsskemaet. Stamkortet indeholder oplysninger om anlæggets adresse, kontaktperson, kapacitet og behandlingsmetode. Manglende og ukorrekte oplysninger revideres af anlægget. På indberetningsskemaet oplyses den tilførte, producerede og fraførte mængde. Anvendelsesområde og eventuel pris for den afsatte kompost indberettes ligeledes. Jvf. Tabel 1.1 indgår 5 biogasanlæg og 133 kompostanlæg i "Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000". Af de 133 kompostanlæg var der to anlæg, der ikke ønskede at indberette oplysninger. To andre anlæg havde ikke den fornødne tid til at indberette data. For de fire nævnte anlæg er mængden af tilført have- og parkaffald indhentet fra indberetninger til ISAG. Mængden af produceret kompost er beregnet dels ud fra den tilførte mængde have- og parkaffald (ISAG 2000) i forhold til indberettet mængde (Kompoststatistik 1999) dels ud fra den producerede mængde kompost (Kompoststatistik 1999). Fraført mængde kompost samt anvendelsesområder er vurderet ud fra sidste års data. 1.2 Statistikkens grundlagKompost- og biogasanlæg indberetter oplysninger om mængden af:
Af Figur 1.1 fremgår det at der i "Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000" indgår:
Der er ikke tale om en egentlig massestrømsanalyse. Omsætningstabet (afdampning) ved kompostering af det organiske affald indgår således ikke i statistikken. Der tages heller ikke højde for den tid der går fra affaldet modtages til det er omdannet til færdig kompost.
Figur 1.1 På samme måde som i Figur 1.1 kan der opstilles et flowdiagram "fra organisk affald til biogas". 1.3 Definitioner1.3.1 Kompostering1.3.1.1 Kompostanlæg Ved kompostanlæg forstås anlæg, der modtager og komposterer organisk affald. Det er afgørende, at der foregår en egentlig kompostering. Anlæg, som udelukkende sønderdeler (flishugger) have- og parkaffald (HPA), er ikke omfattet af denne statistik. Såfremt et anlæg både fremstiller og afsætter flis (uden efterfølgende kompostering) og fremstiller kompost, så medtager statistikken alene den del af den tilførte mængde, der efterfølgende komposteres. Anlæg som kun behandler have- og parkaffald fra kirkegårde er heller ikke medtaget. Hovedparten af disse anlæg behandler enkeltvis kun en meget lille mængde HPA. Oftest er der ikke tale om en egentlig kompostering (affaldet hugges til flis og spredes på ubenyttede arealer). Flis og eventuel kompost anvendes udelukkende af den enkelte kirkegårdsforvaltning på egne arealer. 1.3.1.2 Organisk affald til kompostering Det organiske affald der behandles på kompostanlægget skal som minimum omfatte én af følgende tre affaldstyper:
Indgår andre affaldstyper end ovenstående i komposteringen, så medregnes den samlede affaldsmængde – det vil sige alt tilført affald indgår i opgørelsen. 1.3.1.3 Kompost Ved kompost forstås det faste produkt, som er tilbage efter endt behandling på anlæggene. 1.3.1.4 Komposteringsmetoder I statistikken benyttes følgende definitioner på anvendte behandlingsmetoder på anlæggene:
De to førstnævnte metoder benævnes også "lavteknologiske", mens de to andre benævnes "højteknologiske". 1.3.2 Bioforgasning1.3.2.1 Biogasanlæg Biogasanlæg opdeles normalt i to typer: biogasgårdanlæg og biogasfællesanlæg. Biogasgårdanlæg behandler alene gylle fra husdyrproduktion. Biogasfællesanlæg modtager og behandler også andre affaldstyper – typisk restprodukter fra industrien og eventuelt kildesorteret, organisk dagrenovation. Alene biogasfællesanlæg der modtager og behandler kildesorteret, organisk dagrenovation indgår i nærværende statistik. Biogasgårdanlæg og biogasfællesanlæg der alene modtager og behandler industriaffald samt gylle indgår ikke i statistikken. Såfremt et biogasfællesanlæg modtager og behandler andre affaldstyper end kildesorteret, organisk dagrenovation, så medregnes som udgangspunkt hele den behandlede affaldsmængde i statistikken. I denne statistik benyttes betegnelsen "Biogasanlæg" for de biogasfællesanlæg, som modtager og behandler kildesorteret, organisk dagrenovation. 1.3.2.2 Restprodukt m.v. Fra biogasanlæg, der modtager og behandler kildesorteret, organisk dagrenovation, fremkommer som regel et fast restprodukt. Det faste restprodukt udtages ofte fra forbehandlingen. Restproduktet kan eventuelt komposteres og efterfølgende afsættes som anden kompost. Som regel bliver det faste restprodukt, der udtages fra forbehandlingen ført direkte til forbrænding. Mængden af fast restprodukt opgøres ligesom produktionen af gas og flydende restprodukt (gødningsvæske). Gassen anvendes til energifremstilling og gødningsvæsken bruges til jordbrugsformål. 1.4 BeregningerI "Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000" er mængden af tilført affald samt mængden af behandlet, lagret og fraført kompost i alle tilfælde opgjort i tons. Alle anlæg er bedt om så vidt muligt at oplyse mængden i tons. Nogle anlæg har dog kun oplyst volumen (m3) samt eventuelt en rumvægt for modtaget affald (HPA) og/eller for produceret hhv. fraført kompost. Ud fra den oplyste volumen og en omregningsfaktor for rumvægten er der omregnet til tons. Omregningsfaktorer fremgår af Tabel 1.2 Tabel 1.2
1.5 Lovgrundlag1.5.1 Bekendtgørelse nr. 49, 2000Hvorvidt affaldsprodukter kan anvendes til jordbrugsformål fremgår af Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen), /4/. Således er biologisk behandlet affald fra husholdninger (kildesorteret dagrenovation) og spildevandsslam omfattet af Slambekendtgørelsens bestemmelser. Komposteret og ukomposteret have- og parkaffald er til gengæld ikke omfattet af Slambekendtgørelsen. 1.5.2 Bekendtgørelse nr. 960, 1998Slambekendtgørelsen indeholder bestemmelser for grænseværdier for indholdet af tungmetaller samt afskæringsværdier for indholdet af miljøfremmede stoffer. I Bekendtgørelsen om gødning og jordforbedringsmidler m.m. fremgår det på hvilken måde kompostprodukter der søges solgt på det danske marked skal være mærkede (deklareret), /3/. Kravet til mærkning omfatter især kompostens værdi som gødning og jordforbedringsmiddel. Bl.a. skal indholdet af næringsstoffer oplyses, mens der ikke fokuseres på eksempelvis indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Bekendtgørelsen omfatter alle typer af kompost – i modsætning til Slambekendtgørelsen der ikke dækker kompost fremstillet af ren have- og parkaffald. 1.5.3 Bekendtgørelse nr. 56, 2000I Bekendtgørelse nr. 56 om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål stilles krav om anmeldelse af jordforbedringsmidler til anvendelse i jordbruget eller i private haver, /5/. Heri beskrives endvidere krav til udtagning af prøver til analyse, ligesom analyseparametre, grænseværdier og afskæringsværdier er afstemt i henhold til Slambekendtgørelsen.
|
