|
Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000 2 Kortlægningens resultaterDette kapitel er baseret på indberetninger fra kompost- og biogasanlæg. De indberettede oplysninger omhandler de tilførte, behandlede og fraførte mængder. I statistikken indgår oplysninger, dels fra de 5 biogasanlæg der blandt andet modtager og behandler kildesorteret, organisk dagrenovation, dels fra 133 kompostanlæg der komposterer affald fra private husstande. I afsnit 1.2 er nærmere beskrevet hvilke anlæg, der har indberettet data til denne statistik. Hovedparten af anlæggene drives i kommunalt, fælleskommunalt eller andet offentligt ejet selskabs regi, og behandler fortrinsvis have- og parkaffald (HPA) af lokal oprindelse. Anlæggene er normalt lokaliseret i tilknytning til et eksisterende knudepunkt for affaldshåndteringen – f.eks. en omlastestation, en materialegård, en container-, genbrugs-, losse- eller fyldplads. 2.1 Anlægstype og behandlingsmetodeKompost- og biogasanlæg kan kategoriseres efter hvilket affald der modtages. Type 1 anlæg Anlæg, som blandt andet modtager og behandler organisk dagrenovation, benævnes "Type 1" anlæg – uanset hvilke andre affaldstyper som måtte behandles her. De fem biogasanlæg indgår under Type 1 anlæg. Herudover er der 11 kompostanlæg, der modtager kildesorteret organisk dagrenovation. Type 2 anlæg Anlæg, der udelukkende modtager og behandler HPA, benævnes "Type 2" anlæg. Der er 115 af disse Type 2 anlæg. Type 3 anlæg Andre anlæg betegnes "Type 3". Her indgår f.eks. anlæg, som behandler have- og parkaffald (HPA) i kombination med en eller flere andre organiske affaldstyper (dog ikke organisk dagrenovation) f.eks. husdyrgødning eller slam fra rensningsanlæg. Syv anlæg har indberettet til nærværende statistik. Af Tabel 2.1 fremgår antal og type af anlæg, som har indberettet til statistikken i årene 1996 til 2000. Tabel 2.1
Kilde: Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000. I alt 16 anlæg behandlede kildesorteret dagrenovation hvilket er to færre end forrige år. Reduktionen i antal Type 1 anlæg skyldes at to anlæg ikke modtog dagrenovation i 2000 og derfor er overgået til at være henholdsvis Type 2 og Type 3 anlæg. Antallet af Type 2 anlæg er siden sidste år steget med fire. I nærværende statistik indgår et nyoprettet anlæg samt tre anlæg som ikke var med i sidste års statistik. Fire type 3 anlæg – og som tidligere nævnt ét Type 1 anlæg – er overgået til at være Type 2 anlæg. Til gengæld er seks Type 2 anlæg nedlagt. Tabel 2.2
Anm.: Type 1 og Type 3 anlæg kan modtage flere affaldstyper Af Tabel 2.2 ses, at 131 anlæg har modtaget og behandlet have- og parkaffald (HPA), hvilket er et mindre end i 1999. Syv anlæg har modtaget slam fra rensningsanlæg, hvilket er to færre end i 1999. 12 anlæg har modtaget andet organisk affald. Andet organisk affald er fortrinsvis husdyrgødning men også halm og papirslam. Bilag 2 viser i hvilke kommuner anlæggene er lokaliseret. Anlæggene benytter forskellige metoder til kompostering af affaldet. Tabel 2.3 viser fordelingen mellem de forskellige behandlingstyper. Tabel 2.3
Den almindeligste behandlingsmetode er milekompostering. I alt 119 anlæg anvender alene denne metode. Ni anlæg benytter madraskompostering, to steder efterfulgt af milekompostering. Tromleanlæggene anvender ligeledes milekompostering under efterkomposteringen. 2.2 Tilført affaldsmængdeAlle anlæg har indberettet mængden af tilført affald. For fire anlæg er dog anvendt de til ISAG indberettede tilførte mængder have- og parkaffald. Med forbehold for den usikkerhed, der er nævnt under afsnit 6.3, opgøres her mængden af tilført organisk affald. 2.2.1 Tilført have- og parkaffald, HPAAf Tabel 2.4 fremgår den totale tilførte mængde have- og parkaffald fordelt på anlægstyper. 541.000 tons – svarende til 83 pct. af det tilførte HPA – behandles på anlæg, som udelukkende håndterer HPA. Tabel 2.4
Kilde: Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000. 2.2.2 Dagrenovation tilført anlægFemten ud af 16 Type 1 anlæg oplyser antallet af husstande der er tilsluttet en indsamlingsordning for kildesorteret, organisk dagrenovation. Anlæggene har samlet oplyst at de modtager organisk dagrenovation fra 267.000 husstande. Fordelingen mellem kildesorteret - vegetabilsk hhv. vegetabilsk og animalsk - dagrenovation tilført anlæggene fremgår af Tabel 2.5. Tabel 2.5
Kilde: Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000. Kildesorteret vegetabilsk dagrenovation udgør 26 pct. af den til anlæggene tilførte mængde dagrenovation. Andelen af vegetabilsk dagrenovation er steget i forhold til 1999. Den samlede mængde kildesorteret dagrenovation tilført kompost- og biogasanlæg er stort set uændret fra tidligere år. Ren vegetabilsk dagrenovation behandles udelukkende på kompostanlæg, hvor komposteringen foregår i miler. Alle anlæg der modtager kildesorteret, organisk dagrenovation er kontaktet telefonisk for at verificere at den indberettede affaldsfraktion er korrekt oplyst. Tabel 2.6 viser hvilke behandlingsmetoder der anvendes for kildesorteret dagrenovation. Tabel 2.6
Faldet i mængden af kildesorteret dagrenovation tilført biogasanlæg fra 1996 til 1997 skyldes lukningen af anlægget i Helsingør i sommeren 1996. Herning kommunale værker fik i 2000 tilført knap 2000 tons mere end i 1999. Derfor en stigning i mængden i forhold til 1999. 2.2.3 Organisk affald fordelt på affaldstyperAf Tabel 2.7 fremgår den tilførte mængde organisk affald fordelt på affaldstype. Tabel 2.7
1) Fast og flydende organisk industriaffald, husdyrgødning, halm, tang
mv. Anlæggene blev i alt tilført 1.046.000 tons affald. Heraf udgjorde have- og parkaffald 62 pct. I 1999 var andelen 59 pct. Husdyrgødning til bioforgasning udgjorde 214.712 tons svarende til ca. 20 pct. af affaldsmængden. Andelen af husdyrgødning til bioforgasning skævvrider den foreliggende statistik, idet denne affaldstype kun indgår i statistikken, fordi anlæggene samtidig behandler dagrenovation. Andelen af dagrenovation, der tilføres det enkelte biogasanlæg er kun 0,4 - 4,0 pct. af den samlede affaldsmængde tilført det enkelte biogasanlæg. På de fleste biogasanlæg påvirkes den tilførte og behandlede affaldsmængde altså ikke væsentligt af om dagrenovation tilføres anlægget eller ej. Tabel 2.8
Anm.: Den indberettede mængde for tidligere år er afrundet til hele tusinde tons. 2.2.4 DagrenovationMængden af dagrenovation tilført kompost- og biogasanlæg er stort set uændret i forhold til 1999. 2.2.5 Have- og parkaffaldMængden af have- og parkaffald til kompostering er fra 1999 til 2000 steget med 38.000 tons (svarende til 6 pct.), hvilket er en relativ lille stigning efter en meget stor stigning fra 1998 til 1999. Anlæggene har generelt oplyst om en stigende mængde HPA. En mindre del af stigningen skyldes anlæg, der ikke tidligere har indberettet til statistikken. Flere anlæg har oplyst at de har modtaget en større mængde HPA i løbet af 2000 som følge af stormfaldet i december 1999. I det sydlige Jylland og på Fyn og Sjælland som blev hårdest ramt af stormfaldet er den tilførte mængde HPA steget med 7 pct. i forhold til 1999. I det nordlige Jylland steg mængden med 6 pct. Der er således ikke noget der umiddelbart tyder på at stormfaldet i sig selv kan forklare stigningen i mængden af tilført have- og parkaffald. Nogle anlæg modtager HPA som flises og straks udlægges på grønne arealer – denne mængde er ikke omfattet af nærværende statistik. 2.2.6 SlamMængden af slam, der er behandlet på kompost- og biogasanlæg, er steget med 9.691 tons (svarende til 13 pct.) fra 1999 til 2000. Slam behandles primært på Type 3 anlæg. Af indberetningerne fremgår, at Type 3 anlæggene generelt har modtaget en større mængde slam end i 1999. I årets statistik indgår dog færre Type 3 anlæg end i sidste års statistik. 2.2.7 HusdyrgødningDen tilførte mængde husdyrgødning afhænger af hvor mange biogasanlæg der det enkelte år modtager og behandler kildesorteret dagrenovation. Ét biogasanlæg (Vaarst-Fjellerad) har separat bioforgasning af dagrenovation, hvorfor husdyrgødning tilført dette anlæg holdes ude af årets statistik. 2.2.8 Andet organisk affaldDer har i 2000 været et fald i mængden af andet organisk affald på 5.000 tons (svarende til 7 pct.). Et anlæg har oplyst at det ikke længere må anvende hestegødning i forbindelse med kompostering på grund af lugtgener. Stigningen i mængden af andet organisk affald fra 1997 til 1998 skyldes hovedsageligt, at et biogasanlæg i den periode behandlede en større mængde af organisk industriaffald. 2.3 Produceret og fraført kompost m.v.Anlæggene har indberettet mængden af såvel produceret kompost som fraført, færdig kompost. Herudover indberettes mængden af fraført sigterest. Endelig har biogasanlæg indberettet den fraførte gødningsvæske samt den producerede mængde biogas. Det kompostlignende restprodukt fra produktion af biogas er henregnet til fraktionen "kompost". Ofte bliver dette restprodukt imidlertid tilført forbrænding. Tabel 2.9
Anm.: Er der alene oplyst et volumen anvendes en omregningsfaktor – jvf.
afsnit 1.4. 2.3.1 Færdig kompostAf Tabel 2.9 fremgår, at der er produceret 450.000 tons færdig kompost. Heraf er 361.000 tons (svarende til 81 pct.) udelukkende fremstillet af HPA. Der knytter sig en betydelig usikkerhed til den indberettede mængde af færdig produceret kompost. Jævnfør bemærkningerne i Afsnit 6.4, så skyldes fejlkilderne især:
Ovenstående fejlkilder i indberetningerne har betydning for usikkerheden på de efterfølgende opgørelser i dette kapitel. Udviklingen i mængden af kompost produceret og fraført anlæg i perioden 1996 til 2000 fremgår af Tabel 2.10. Tabel 2.10
Anm.: Alle mængder i årene 1996-1998 anført i hele 1.000 I 2000 er der som i 1999 tale om en markant stigning i mængden af færdig produceret kompost. Derimod kan der i 2000 registreres et mindre fald i mængden af fraført kompost i forhold til 1999. I tidligere års statistikker er også produktionen af biogas opgjort. Den tilførte mængde kildesorteret, organisk dagrenovation bidrager imidlertid minimalt til produktionen af biogas - sandsynligvis under 1 pct. Oplysningen indgår ikke længere i statistikken. Tabel 2.11 viser udviklingen i mængden af produceret kompost i forhold til mængden af fraført kompost. Tabel 2.11
Kilde: Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2000. I 2000 blev der således produceret 95.000 tons kompost mere end, der blev fraført. Der er således i 2000 produceret væsentlig mere kompost end der er fraført sammenlignet med tidligere år. Produktionen er steget med 16 pct. i forhold til sidste år. Den fraførte mængde kompost faldt med 4 pct. i samme periode. Af tidligere års indberetninger fremgår, at mængden af produceret kompost altid har oversteget mængden af fraført kompost. Hvor forskellen i produceret og fraført kompost fra 1996 til 1999 er blevet stadig mindre, så er der fra 1999 til 2000 sket en ganske væsentlig stigning. Afsætningen af kompost er altså væsentlig lavere end produktionen. Alt andet lige betyder det, at anlæggene stadig oparbejder lagre af færdig kompost. 2.3.2 SigterestOtte af de 16 anlæg, som modtog kildesorteret dagrenovation (Type 1 anlæg), angiver, at have fraført sigterest. Dette gælder også for 21 af 115 Type 2 anlæg og fire ud af ti Type 3 anlæg. 2.3.3 LagerbeholdningFra 1997 har anlæggene indberettet lagermængden ved begyndelsen og slutningen af året. Pr. 1. januar 2000 blev lagerbeholdningen opgjort til 268.317 tons stigende til 334.591 tons pr. 31. december 2000. Lageret af færdig kompost er således øget med 66.000 tons i løbet af 2000, mens "produktionsoverskuddet udgjorde 95.000 tons – jvf. Tabel 2.11. Når "produktionsoverskuddet" ikke svarer til lagerstigningen så må det tilskrives usikkerhed i opgørelsen af lagerbeholdningen. Lageret af kompost pr. 31. december 1999 stemmer godt overens med lageret pr. 1. januar 2000. En mindre stigning i lagermængden skyldes de nye anlæg der indgår i nærværende statistik. I alt 95 anlæg har oplyst at have kompost på lager pr. 31. december 2000. 2.4 Anvendelsen af kompostAnlæggene har i årets indberetning anført en fordeling for anvendelsen af den fraførte kompost. Ikke alle anlæg fører selvstændig statistik for anvendelsen af den fraførte kompost. Derfor er denne del af indberetningen i vid udstrækning baseret på anlæggenes skøn. Af telefoniske forespørgsler til anlæggene vurderes opgørelsen dog at give et godt billede af den faktiske anvendelse af kompost. Af Tabel 2.12 fremgår anlæggenes skøn for anvendelsen af kompost indenfor de respektive områder. Tabel 2.12
1) Typisk blandet med spagnum, muld eller sand To anlæg havde ikke mulighed for at give et skøn over anvendelsen af fraført kompost. Dette forklarer hvorfor den fraførte mængde i Tabel 2.10 er større end den samlede mængde i Tabel 2.12. Tabel 2.13
Anm.: Tallene for 1999 er revideret i forhold til statistikken 1999. Totalt set anvendes den største del af komposten (49 %) i private haver. Denne andel er stigende i forhold til 1999, hvor 44 pct. af komposten blev anvendt i de private haver. Anvendelsen af kompost i landbruget (19 %) er steget mens anvendelsen af kompost i gartnerier (3 %) er faldet kraftigt i forhold til 1999. 59.000 tons kompost (17 %) anvendes til afdækning af deponier eller henlægges direkte på deponi hvilket er næsten samme mængde som i 1999. Brugen af kompost på grønne områder (9 %) er faldet markant, mens brugen af kompost i skoven (1 %) tilsyneladende er steget i forhold til tidligere år.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
