|
Kom godt i gang med livscyklustankegangen! 10. Værktøjskassen - kom godt videre!
I Danmark har Miljøstyrelsen i 90'erne satset på livscyklusvurdering, som værktøjet til at vurdere produktets væsentligste miljøpåvirkninger. Som det fremgår, er der brug for forskellige typer værktøjer afhængigt af formål og ambitionsniveau med miljøindsatsen, især hvis der skal mere fokus på de markedsmæssige aspekter af renere produkter. I værktøjskassen findes der værktøjer med i hvert fald tre typer af formål: A) vurdering af væsentlige miljøpåvirkninger fra vugge til grav Dertil kommer værktøjer med henblik på bruger- og markedsundersøgelser, økonomiske analyser, kvalitetsudvikling, etc. Dette vil imidlertid føre for vidt i denne sammenhæng. I det følgende gives der en kort gennemgang af de tre typer værktøjer, og afslutningsvis er der en oversigt med henvisninger til uddybende litteratur. A) Livscyklusvurdering - miljøpåvirkninger fra vugge til gravAfhængigt af formål kan livscyklusvurderinger foretages på tre forskellige detaljeringsniveauer, som stiller yderst forskellige krav til dataindsamling oganalyse: Livscyklustankegangen / konceptuel livscyklusvurdering er en grov kortlægning af de relevante miljøpåvirkninger i de forskellige faser af produktets livscyklus. Ud fra den eksisterende viden om produktets miljøpåvirkninger fra vugge til grav, hvordan vil virksomheden så prioritere konkrete initiativer til miljøforbedringer af produktet? Virksomheden kan selv gå i gang på denne måde og hensigten er:
Der er tale om en kvalitativ kortlægning baseret på kontakt og diskussioner med relevante samarbejdspartnere (se kapitel 3 for ideer til spørgsmål). Denne kortlægning kan suppleres med kvantitative informationer baseret på nøgletal, standardtal og paratviden. Forenklet miljøvurdering / livscyklus screening anvendes til at identificere de væsentligste miljøpåvirkninger og livscyklusfaser. Herved kan der udpeges "hot spots", som det er værd at foretage en mere detaljeret vurdering af. Et værktøj hertil er fx MEKA skemaer (Materiale, Energi, Kemikalier og Andet), som satser på at gøre dataindsamling ogbehandling overkommelig:
De Teknologiske Informationscentre (TIC) rundt om i landet har de senere år hjulpet en række virksomheder med at gennemføre et første "livscykluscheck" ud fra MEKA. Detaljeret livscyklusvurdering kan anvendes til sammenligning af produkter og til detaljeret dokumentation af de væsentligste miljøpåvirkninger i hele produktets livscyklus. Metoden kræver omfattende dataindsamling, er tidskrævende og kræver særlig miljøekspertise. Til støtte herfor kan anvendes pc-værktøjer som fx det hollandske edb-værktøj SimaPro eller den danske metode UMIP (Udvikling af Miljøvenlige Industri Produkter). De fleste danske virksomheder vil normalt have brug for konsulenthjælp til at gennemføre en detaljeret livscyklusvurdering
Figur 10. Disse tre detaljeringsgrader for at arbejde med vurdering af produktets miljøpåvirkninger svarer nogenlunde til de tre tidligere omtalte ambitionsniveauer (se figur 10 og kapitel 3) Ambitionsniveauet har også betydning for, hvor megen tid, viden og ressourcer, der skal afsættes. Jo længere mod højre i figuren, jo mere tid og ekspertise er påkrævet. Altså jo mere detaljeret dataindsamling, jo mere tidskrævende og jo flere miljøspecialister er det nødvendigt at inddrage. Men detaljeret livscyklusvurdering er der kun brug for, hvis virksomheden vil markedsføre sit produkt som miljømæssigt bedre end konkurrentens. B) Ideer til miljøforbedringer af produktet / Eco-designI udlandet har der været en udbredt tradition for at arbejde med Eco-design og Design for the Environment. Denne tradition tager udgangspunkt i livscyklustankegangen, og opstiller herudfra en række ideer og retningslinjer for, hvorledes produktets miljøprofil kan forbedres i hver enkelt fase. Fremgangsmåden har fokus på det kreative element og er handlingsorienteret. Phillips opererer eksempelvis med "Fast Five", hvor det nye produkt sammenlignes med et referenceprodukt via fem spørgsmål:
Kan der svares JA fem gange hertil, er det nye produkt et glimrende alternativ. Opnås tre ja'er er det et interessant alternativ, men der skal stadig laves forbedringer. Ved blot et enkelt ja lyder opfordringen til designeren, at referenceproduktet bør opgraderes. Værktøjer til eco-design findes i forskellige varianter med navne som spiderweb (afbildes som et edderkoppenet), strategihjul, eco-compass, mv., og de fremhæver alle betydningen af den visuelle fremstilling (Se figur 11). Ud fra en slag-på-tasken vurdering af et referenceprodukt fremstilles grafisk det eksisterende produkts miljøprofil - ved at give produktet en karakter i hver enkelt livscyklusfase. På dette grundlag diskuteres målene for den fremtidige produktudvikling, og miljøprofilen for det kommende produkt skitseres med en ny karakter for hver fase. En visuel fremstilling synliggør de områder, hvor det nye produkt skal miljøforbedres, og kan medvirke til at engagere produktudviklerne og andre medarbejdere. Værktøjet er illustreret i figur 11. Den praktiske værdi af dette værktøj kan øges betydeligt ved, at hver enkelt fase og de konkrete handlingsanvisninger er udformet under hensyntagen til kendetegnene ved forskellige produktfamilier (se litteraturlisten). Figur 11. C) Miljøkommunikation og produktkædesamarbejdeEn livscyklusbaseret miljøindsats med fokus på at udvikle og markedsføre renere produkter stiller nye krav til miljøkommunikationen med virksomhedens forskellige samarbejdspartnere (se også kapitel 8 og 9). Der findes en række værktøjer til at arbejde systematisk med miljøkommunikation og -dialog i og mellem virksomhederne. Ved etablering af en mere systematisk miljøkommunikation må virksomheden klarlægge:
Disse spørgsmål og flere til bliver besvaret i litteraturlisten under C.
|
