|
Kom godt i gang med livscyklustankegangen! 9. Miljøsamarbejde i produktkæden – brug af virksomhedens netværk
En stor udfordring til en livscyklusbaseret indsats er at få etableret et samarbejde med relevante partnere i produktkæden såvel som med andre interesseparter. Leverandørkæde + værdikæde + samarbejde = produktkædeMed den produktorienterede miljøindsats er fokus flyttet fra inden for virksomhedens hegn til at være på hele produktkæden. Produktkæden indeholder:
I miljøsammenhænge har interessen hidtil været samlet om materialeflowet eksempelvis ved livscyklusvurderinger. I en livscyklusbaseret miljøindsats er det mindst lige så væsentligt at fokusere på værdiflowet: Hvilke forventninger har kunderne til produktets miljøegenskaber? Hvordan værdisætter kunder og forbrugere miljøhensyn sammenholdt med andre krav som pris, kvalitet, funktionalitet, design, osv.? For virksomheden er udfordringen at binde produktkæden sammen, så der på én gang er fokus på miljøoptimering af materialeflowet i leverandørkæden og på kundernes miljøforventninger i værdikæden. Midlet til at sammenbinde leverandør og værdikæde er samarbejde og miljøkommunikation mellem de involverede parter. Dette kan illustreres, som vist i figur 9:
Figur 9. Udvikling af et renere produkt, der aldrig bliver afsat, er noget snavs. Derfor må viden om miljøpåvirkningerne afstemmes med viden om, hvad forbrugerne rent faktisk efterspørger, og hvordan miljøhensyn indgår heri. Grundlaget for at foretage konkrete miljøforbedringer af produktet er således, jf. figur 9:
En kombination af viden på disse områder er det bedste grundlag for en livscyklusbaseret miljøindsats.Virksomheden må desuden overveje, hvordan viden om både materiale- og værdiflowet løbende kan opdateres som følge af skift i forbrugernes præferencer, nye teknologiske muligheder eller lignende. Et muligt middel hertil er at sammenkoble kundebaseret kvalitetsledelse og produktorienteret miljøledelse. Den nye udgave af ISO 9000 standarden fordrer, at kvalitetsledelse bliver kundebaseret i en mere fremadrettet udgave end blot registrering af reklamationer. Altså hvilke kvalitets- og miljøkrav stiller kunderne? Og hvordan tilgodeser virksomheden disse? Kombineres denne viden om værdikæden med at virksomheden samtidig har styr på kvalitets- og miljøparametrene i leverandørkæden, så er virksomheden klædt godt på til at score de strategiske fordele i form af kundetilpassede, renere produkter. Ved etablering af et produktkædesamarbejde er det smart at kontakte brancheforeningen, da de har overblik over den eksisterende viden og kan bistå med råd og vejledning. Der er fx gennemført miljøvurderinger af enkelte produktgrupper / produktfamilier, hvilket gør det nemmere at udnytte viden på tværs mellem virksomhederne i branchen (se kap. 10). Uformelt samarbejde og partnerskaber i produktkædenEn livscyklusbaseret miljøindsats kræver på sigt etablering af et tæt samarbejde med leverandører og kunder om vidensog erfaringsveksling i produktkæden med henblik på at skabe konkrete fordele for de involverede parter.Tætte producent - bruger relationer udgør en god platform for teknologisk innovation, herunder også for at inddrage miljøhensyn i produktudviklingen. For nogle virksomheder er det nok med et uformelt samarbejde, hvor der udveksles informationer og samarbejdes på adhoc plan om nye initiativer. Samarbejdet på det uformelle plan sker ofte ved direkte kontakt mellem medarbejdere i de involverede virksomheder. Andre virksomheder indgår et formaliseret samarbejde eller ligefrem partnerskaber for at sikre et tæt samarbejde om inddragelse af miljøhensyn i produktudviklingen. Eksempelvis har Henkel-Ecolab i fællesskab med Berendsen udviklet et doserings og servicesystem, der reducerer forbruget af vaskemidler. Ligesom der er andre eksempler på, at producenten har rådgivet kunden om de miljømæssige konsekvenser ved forskellige valg eksempelvis i forhold til farver på emballage eller på tryksager. Et samarbejde i produktkæden kan formaliseres ved at nedsætte en arbejdsgruppe, som koordinerer indsamling af information såvel om produktets væsentlige miljøpåvirkninger, som om forbrugernes og detailhandlens ønsker og krav til produktet. En sådan gruppe kan endvidere indsamle ideer til konkrete miljøforbedringer af produktet. Et formaliseret samarbejde har den fordel, at parterne får en gensidig forpligtelse til at udveksle information og erfaringer. Samarbejde om miljøforbedringer i produktkæden kan også bringe fordele på andre områder, som ikke umiddelbart handler om miljø. Eksempelvis:
Eksempelvis har Brdr. Hartmann oplevet, at en tilpasset løsning udviklet i fællesskab med kunden betyder en langt større sikkerhed for, at kunden også aftager fremover.
Vækst- og erfa-grupperEtablering af vækst- eller erfagrupper (erfaringsudveksling) er anvendt med gode erfaringer af brancheforeninger, erhvervsråd og kommuner til at introducere miljøledelse overfor en gruppe virksomheder i samme branche eller i et geografisk område. Dette er også en udmærket måde til at introducere en livscyklusbaseret miljøindsats overfor en gruppe af virksomheder. Ved produktkædesamarbejde er der en gensidig forpligtelse overfor hinanden blandt andet til dataudveksling.Ved erfaog vækstgrupper er fokus på opdatering af viden på området, erfaringsudveksling og gensidig inspiration via diskussion af konkrete ideer til miljøforbedringer. Herigennem opbygges et fagligt netværk, hvor man kan søge hjælp hos hinanden til løsning af konkrete problemer. I de fleste mindre virksomheder sidder én miljøansvarlig alene med ansvaret for både dataindsamling /-bearbejdning og de konkrete initiativer til miljøforbedringer af produktet.Vedkommende vil derfor ofte have brug for at diskutere miljøspørgsmål med kollegaer i samme situation i andre virksomheder. Dette kan samtidig hjælpe den miljøansvarlige til at bevare gejsten i miljøindsatsen. Det er en god ide, hvis flere medarbejdere fra virksomheden deltager i sådanne samarbejder. Den miljøansvarlige bør invitere andre medarbejdere med til udvalgte møder, fx en ansvarlig for produktudvikling med til temamøde om miljøhensyn i design og produktudvikling.Dette vil bidrage til at styrke interessen og samarbejdet internt på virksomheden, hvilket igen bidrager til den organisatoriske forankring og dermed til mere markante resultater af den produktorienterede miljøindsats. Samarbejde med myndigheder og vidensnetværketDer er hjælp at hente til en livscyklusbaseret miljøindsats med fokus på udvikling og markedsføring af renere produkter både fra myndighederne og en række andre institutioner, som er mere eller mindre tæt knyttet til virksomhederne. De forskellige myndigheder har en væsentlig viden om hvilke krav, der stilles til produktionsprocessen og produkterne. Disse krav ændrer sig hele tiden, og i de senere år er disse reguleringskrav langt overvejende kommet fra EU. En tilbagevendende dialog med myndighederne kan give et indblik i disse krav, så virksomheden ikke bliver "taget på sengen". De lokale miljømyndigheder har desuden et godt overblik over, hvor virksomheden kan henvende sig med specifikke problemer omkring energi, affald, tilskudsordninger, etc. Virksomhedernes vidensnetværk udgøres af forskellige typer konsulentvirksomheder, Teknologiske InformationsCentre, universiteter og uddannelsesinstitutioner, BST, brancheforeninger, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter som fx dk-teknik og Teknologisk Institut, lokale/regionale energi- og affaldsselskaber, og så videre. Her kan virksomhederne hente hjælp til det forebyggende miljøarbejde. De fleste af disse "rådgivere" har også kompetence i forhold til udvikling af renere produkter.
|
