|
Metoder til værdisætning af dansk vejtrafiks forurening af jord og grundvand 2 ProblemstillingenVed samfundsøkonomiske vurderinger af eksterne effekter af dansk vejtrafik eller dansk vejinfrastruktur anvendes oftest Vejdirektoratets Trafikøkonomiske Enhedspriser. Effekter for jord og grundvand har hidtil ikke indgået i dette prissæt, og som følge heraf har sådanne effekter sjældent været inddraget i samfundsøkonomiske beregninger. Der kan skelnes mellem to hovedtyper af beslutningsgrundlag, hvor værdisætning af vejtrafikkens forurening af jord og grundvand er relevant. Den ene er generelle trafikpolitiske overvejelser, som for eksempel samfundsøkonomisk vurdering af vejinvesteringer eller kørselsafgifter på veje, hvor jord- og grundvandsforureningen bør indgå på lige fod med andre eksterne omkostninger fra vejtrafikken. Her er der typisk behov for generaliserede omkostninger, f.eks. kr. per køretøjskm. De forureningstyper, som her er relevante, er stoffer der aktuelt udledes, idet det er her, der er mulighed for at påvirke adfærden ved at internalisere de eksterne omkostninger. Den anden er beslutningsgrundlag i forbindelse med konkrete tiltag, der skal reducere vejtrafikkens forurening af jord- og grundvand, f.eks. påbud om erstatningsstoffer, anlægskrav i forbindelse med bortskaffelse af forurenet jord eller geografisk specifikke tiltag. Her vil omkostningerne til tiltaget skulle sammenholdes med benefits i form af reducerede gener og skader fra trafikkens jord- og grundvandsforurening. I denne sammenhæng kan både den aktuelle og den historiske forurening af jord og grundvand være relevant. For eksempel vil omkostninger til at rense jord inden genanvendelse kunne sammenholdes med benefits i form af reducerede skader fra historisk forurening. Ved analyse og værdisætning af de negative effekter fra trafikken, som eksempelvis forurening af jord og grundvand, er det hensigtsmæssigt at opdele de samlede effekter i en kæde af årsager. I analyser af luftemissionerne er de principielle årsagssammenhænge godt belyst, og forståelsesrammen herfra kan med fordel overføres til problemstillingen med forurening af jord og grundvand. I figuren nedenfor er årsagskæden fra vejtrafikkens forurening af jord og grundvand til samfundsøkonomiske omkostninger således opdelt i fem led, inspireret af forståelsesrammen og definitionerne i "Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik", Miljøprojekt 352, Miljøstyrelsen 19971.
Figur 2.1: Forståelsesrammen betegnes også som "impact pathway" tilgangen. Figuren illustrerer den principielle sammenhæng ved værdisætning af jord- og grundvandsforurening fra vejtrafikken: Vejtrafik og vejanlæg, mv. giver anledning til forureningsbidrag til jord og grundvand som miljøet og befolkningen (direkte eller indirekte) eksponeres for, hvilket giver anledning til skader, der medfører omkostninger for samfundet. For hvert led i kæden kan viden om årsagssammenhæng kombineres med viden om graden af belastning. Omkostningerne kan beregnes samlet eller marginalt. I princippet kan man således beregne de samlede omkostninger af dansk vejtrafiks forurening af jord og grundvand på basis af selvstændige analyser af de enkelte elementer i denne årsagskæde. I praksis er sammenhængene imidlertid uhyre komplekse, og den eksisterende viden næppe tilstrækkelig. Selvom tilgangen måske ikke er direkte anvendelig som metode til værdisætning af vejtrafikkens forurening af jord og grundvand, er det imidlertid væsentligt at holde sig de grundlæggende sammenhænge for øje. Blandt andet er det væsentligt i forbindelse med præsentation af samfundsøkonomiske analyser, at effekter, som ikke kan værdisættes, beskrives kvalitativt eller kvantitativt i det omfang det er muligt.
|
