Miljøprojekt nr. 713, 2002 Undersøgelse af internationale erfaringer med påvirkning af markedet for mindre miljøbelastende elektronikprodukterIndholdsfortegnelse
ForordProjektet "Undersøgelse af internationale erfaringer med påvirkning af markedet for mindre miljøbelastende elektronikprodukter" blev sat i værk for at supplere Elektronikpanelets og Miljøstyrelsens kendskab til udenlandske erfaringer med markedsføring af mindre miljøbelastende forbrugerelektronikprodukter. Herunder om der er en stigende forbrugerinteresse, og om markedet har flyttet sig som følge af en større interesse for miljøhensyn. I projektet er der samlet og beskrevet 18 eksempler på initiativer uden for Danmark, ligesom der er foretaget en vurdering af bl.a. de overordnede tendenser i forhold til forskellige aktørers rolle, udviklingen på markedet samt virkemidler. Desuden er de udenlandske erfaringer sat i perspektiv i forhold til danske forhold. Projektet, der er finansieret under Program for renere produkter, er gennemført af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ. Til projektet har været knyttet en følgegruppe, som har bidraget med mange gode input og diskussioner. Følgegruppen bestod af:
1 Sammenfatning
Kernen i rapporten "Undersøgelse af internationale erfaringer med påvirkning af markedet for mindre miljøbelastende elektronikprodukter" er beskrivelsen af 18 cases, der er vedlagt som Bilag A. Rapportens konklusioner og anbefalinger bygger på disse cases, og der er således ikke tale om en videnskabeligt holdbar undersøgelse af udviklingen på en række markeder. Resultaterne skal læses og forstås som det, de er en samling af enkeltstående eksempler samt en vurdering af tendenser ud fra disse cases. 1.1 AktørerneDe vigtigste aktører til fremme af udvikling og markedsføring af "grønne" forbrugerelektronikprodukter er producenter, detailhandel, forbrugere, myndigheder samt miljø- og forbrugerorganisationer. Ud fra en screening af miljøarbejdet hos en række af de toneangivende, kvalitetsorienterede producenter synes der at foregå en aktiv indsats for miljøforbedringer især rettet mod optimering af energiforbruget samt minimering af produkternes vægt og dermed materialeforbrug per produceret enhed. Desuden har de fleste, store producenter indført eller er ved at indføre certificeret miljøledelse på deres produktionsanlæg rundt om i verden. Dette udviklingsarbejde kan imidlertid ikke opveje, at den samlede mængde elektronikprodukter er i kraftig stigning world-wide og dermed også den samlede miljøbelastning. Markedsmæssigt oplever producenterne, at den største efterspørgsel efter mindre miljøbelastende løsninger kommer fra de professionelle indkøbere, selv om også denne efterspørgsel er begrænset. Desuden har enkeltstående begivenheder som f.eks. resultater af forbrugerorganisationers sammenlignende produkttests en vis betydning for producenternes arbejde, ligesom krav fra myndighederne stadig spiller en meget væsentlig rolle. Indtil videre har producenterne haft mest fokus på udviklingsarbejdet i relation til produkterne. Men der er eksempler på, at nogle producenter nu også arbejder aktivt med påvirkning af markedet. På baggrund af den omfattende indsats, som nogle producenter beretter om, er det imidlertid påfaldende, at miljøaspekterne ikke i højere grad er slået igennem i markedsføringen og på markederne i det hele taget. Detailhandlen og forbrugerne efterspørger ikke miljø i nævneværdigt omfang, bortset fra energiforbruget, som der generelt er fokus på. Enkelte detailhandlere har dog aktivt påtaget sig rollen som mellemmænd mellem producenter og forbrugere på miljøområdet med henblik på at gøre det lettere for forbrugerne at finde frem til de mindre miljøbelastende produkter. Detailhandlens indsats har betydning for forbrugernes valg, og både producenter og forbrugere kan påvirkes, hvis detailhandleren vælger at gøre en indsats. Store detailhandlere/handelskæder kan i sagens natur lægge et større pres på producenterne, end de små kan. Til gengæld spiller størrelsen af de nationale markeder ikke den store rolle for producenterne, idet de fremstiller de samme produkter til alle markeder. Producenterne ser dog gerne, at der sker en vis harmonisering af de krav og forventninger, som de bliver mødt med både i forhold til produkterne og til dokumentationen af produkternes miljøforhold. Flere NGOer og forbrugerorganisationer arbejder aktivt for dels at fremme forbrugernes opmærksomhed på miljøforholdene ved elektronikprodukter og dels at "skubbe på" producenternes og myndighedernes indsats. Samarbejdet mellem NGOer og producenter er under udvikling, men NGOerne gennemfører stadig kampagner og lobbyarbejde. Medieomtale er et vigtigt middel, og flere cases tyder på, at en aktiv medieindsats kan fremme forbrugernes stillingtagen til miljø. Som det fremgår, er mange forskellige aktører på banen med forskellige initiativer. Opgaven med at få miljøhensyn frem på markedet, så den enkelte forbruger tager det med i sine købsvurderinger, er imidlertid omfattende og forudsætter et godt samarbejde mellem aktørerne og en koordinering af aktiviteterne, hvilket kun foregår i meget begrænset omfang i dag. 1.2 Hvad er "grøn" forbrugerelektronik?Opfattelsen af, hvad elektronikkens væsentligste miljøbelastninger er, varierer naturligvis efter aktørernes ståsted, både interessemæssigt og geografisk. For eksempel er der meget stor opmærksomhed på global opvarmning i Australien, mens det svenske fagforbund TCO fokuserer på de sundhedsmæssige konsekvenser ved produkterne. I USA er affaldshåndteringen ringe udviklet, hvilket sætter udvidet produktansvar og tilbagetagningsordninger højt på dagsordenen hos de amerikanske NGOer. Når dette er sagt, synes der dog at være nogle gennemgående elementer. Energiforbrug ved produkternes anvendelse er på dagsordenen i langt de fleste lande, og i flere lande er der stigende fokus på standby-forbruget. Diskussionen af energiforbruget har to dimensioner: Individuelle fordele gennem energibesparelser og globale miljømæssige fordele ved CO2 reduktion. Ud over energiforbruget er også det øvrige ressourceforbrug i fokus for producenternes indsats. Ikke mindst fordi der her er en god kombination af miljøforbedringer og økonomiske besparelser. Affald og tilbagetagningsordninger går igen i flere af de beskrevne cases. Flere lande har indført lovpligtig affaldshåndtering og/eller udvidet producentansvar. I andre lande arbejder bl.a. NGOer for at få det indført. Kemiske stoffer er omdrejningspunkt i enkelte af de beskrevne cases, for eksempel har problematikkerne omkring bromerede flammehæmmere fået en vis opmærksomhed i Norge. Det er særligt konsekvenserne ved bortskaffelsen samt de mulige sundhedsrisici, der har været fokus på. Afdampningen af kemiske stoffer og sundhed ved arbejdspladsen er et af grundelementerne i TCO-mærket. Reparerbarhed og levetidsforlængelse er noget flere forbrugerorganisationer beskæftiger sig med. Det er både motiveret af et traditionelt økonomisk forbrugersynspunkt, hvor forbrugerne skal have mest mulig kvalitet for pengene, men også ud fra et miljømæssigt perspektiv og i ønsket om at medvirke til et bæredygtigt forbrug. Arbejdsmiljøgener som støj, luftkvalitet, elektriske og magnetiske felter samt ergonomi er de drivende kræfter i TCO-mærket. 1.3 MarkedseffekterLangt de fleste personer, som er blevet interviewet i undersøgelsen, giver udtryk for, at de oplever en kvalitativt stigende interesse for miljø. Specielt i det nordlige Europa, men tendensen er global. Projektgruppen har forsøgt at fremskaffe kvantificeret dokumentation på markedseffekter og markedsudvikling, men resultatet er begrænset til følgende 4 eksempler. Finske Nokia besluttede midt i 80erne at gennemføre et udviklingsarbejde, som betød, at deres produkter kunne opfylde kravene i arbejdsmiljømærket TCO. Fra 1989 til 1997 oplevede Nokia en salgsvækst på næsten 150 gange på deres monitorer. Omsætningen steg i løbet af disse 8 år fra 1,5 til 200 mio. ECU. Selv om andre faktorer spiller ind, mener Nokia selv, at det var opfyldelsen af de strenge TCO-krav, der var den udløsende faktor. Den japanske elektronikproducent NEC har lanceret en miljøstrategi, hvor alle produkter miljøoptimeres, så de kan leve op til kravene i den japanske Eco Mark ordning. Desuden satser virksomheden på særlige grønne flagskibe de såkaldte Eco Symbol produkter, som miljømæssigt er endnu bedre. NEC har registreret, at andelen af Eco Symbol produkterne i 1999 udgjorde 9% af omsætningen, mens andelen i 2000 var steget til 17%. Ved udgangen af marts 2001 var 30 produktgrupper med i alt 348 produkttyper omfattet af Eco Symbol. I 1994 gennemførte et hollandsk forbrugermagasin en test af en række stereo TV. Sonys model fik karakteren "rimeligt køb", bl.a. fordi miljøforholdene ikke var så gode. TV fra to konkurrerende producenter, ITT Nokia og Aristona, fik karakteren "bedste køb". Umiddelbart efter offentliggørelsen af testresultaterne faldt Sonys markedsandel for det pågældende produkt med 11,5% på det hollandske marked, mens ITT Nokia fik en markedsfremgang på 57,1% og Aristona på 100%. Denne episode var stærkt medvirkende til Sonys beslutning om at satse på en miljøbevidst strategi. I 2000 kørte det tyske varehus Karstadt en kampagne for miljøvenlige produkter i forbindelse med skolestart. Kampagnen handlede om mange aspekter, hvoraf miljø var ét. Efter kampagnen registrerede Karstadt de salgsmæssige effekter. Disse viste, at sammenlignet med 3. kvartal 1999 blev der i 3. kvartal 2000 solgt over dobbelt så mange miljøvenlige skolesager (blyanter, farver, lim, papir osv.). Adskillige produkttyper kunne noteres for stigninger på langt over 100%. 1.4 Hvad giver gennemslagskraft?Med henblik på den fremtidige indsats er det naturligvis relevant at forsøge at vurdere, hvad der giver gennemslagskraft hos producenterne og på markedet. Nedenstående elementer skal opfattes som input til denne diskussion, ikke som egentlige løsninger. For producenterne er det tydeligt, at lovkrav, krav fra professionelle indkøbere samt besparelsespotentialerne er vigtige drivkræfter. Benchmarking er en anden vigtig faktor, både i form af offentliggjorte, sammenlignende produkttests og oversigter, hvor producenterne og/eller deres produkter er vurderet og listet ud fra deres miljøpræstation. På markedet er synlighed et nøgleord. F.eks. er miljømærker (TCO, Energy Star), som kan tildeles alle produkter med et givet miljø- eller energimæssigt niveau, langt mere udbredte og dermed mere synlige end "elite"mærker som Svanen og Blomsten. Desuden er kampagner, der involverer flere aktører med stor troværdighed samt formår at opnå mediefokus, et virkningsfuldt middel. Men kampagnerne skal være massive for at slå igennem. Endvidere er der tydeligvis et stort, uudnyttet potentiale for at stimulere markedet, hvis det kan lykkes at få miljø på dagsordenen i den konkrete salgssituation hos detailhandlerne. 1.5 Virkemidler i et dansk perspektivI forhold til en videreudvikling af den danske indsats kan de udenlandske erfaringer give inspiration på en række områder. Selv om Danmark er et lille marked i den globale målestok, er det muligt at arbejde for at skabe et samlet overblik over de mange forskellige ønsker og krav og derefter søge en harmonisering, som støtter op om de miljø- og kvalitetsbevidste producenter. Et sådant overblik vil også lette arbejdet for de danske detailhandlere, som måtte være interesserede i at indarbejde miljøargumenter i deres salgsarbejde. Producenterne har stor respekt på godt og ondt for sammenligning af produkter og producenter med tilhørende publicering af "karaktererne". Erfaringerne viser, at benchmarking virker både på markedet og i forhold til producenternes egen indsats. I et dansk regi kunne man f.eks. arbejde for, at produkttests inkluderer flere miljøparametre. Via internationalt samarbejde kunne testparametre og metoder koordineres yderligere med andre lande, så ressourcerne udnyttes optimalt, og resultaterne spredes mest muligt. Endvidere kunne man overveje at supplere de nuværende Miljøvejledninger til indkøbere med et benchmarkingsystem, inspireret af forholdene i Japan. Der synes at være meget store potentialer for at fremme forbrugernes køb af mindre miljøbelastende produkter, hvis detailhandelen i langt højere grad kommer på banen. Lige som Elektronikpanelet allerede støtter de danske elektronikproducenter i at medtage miljøhensyn i deres produktudvikling, kunne man støtte udarbejdelsen af retningslinjer, som kan lette danske detailhandlere i at inddrage miljø i deres indkøb. Der eksisterer allerede retningslinjer, som store, internationale varehuse bruger i deres indkøb, og hvis de danske detailhandlere følger de samme krav/ønsker, vil de være med til at støtte op om dette arbejde internationalt. Der er dog ingen tvivl om, at konkret efterspørgsel efter mindre miljøbelastende produkter er langt den mest effektive, motiverende faktor for detailhandelen, og her er kampagner en mulighed for at påvirke forbrugerne. Erfaringerne viser imidlertid, at kampagnerne skal være massive for at virke, og i betragtning af, at de enkelte aktører på det danske marked ikke er særligt store, skal der en koordineret indsats til. I denne sammenhæng er der gode tyske erfaringer at lade sig inspirere af:
De fleste forbrugere ved ikke hvilke miljøforhold, der gemmer sig bag kriterierne i de officielle miljømærker. De internationale erfaringer tyder på, at nuancering af budskaberne kan være en vej frem, fordi det så bliver muligt at sætte fokus på forskellige konkrete miljøforhold og deres mulige fordele eller konsekvenser for den enkelte. Det skal dog sikres, at helhedsperspektivet ikke forsvinder, så forbrugerne risikerer at vælge ud fra en miljømålestok, der er fastlagt af salgshensyn frem for, hvad der er miljømæssigt væsentligt. En vis minimumsstandard for alle vigtige miljøparametre bør derfor være udgangspunktet, men det kan suppleres med fokus på udvalgte problemstillinger. Endelig er der en vigtig opgave at løfte med hensyn til uddannelse af salgspersonalet i butikkerne, så de bliver bedre rustet til at informere forbrugeren om elektronikkens miljøegenskaber. En sådan kompetenceudvikling af salgspersonalet kunne integreres i miljømærkesystemerne, hvilket der er erfaring med i Energy Star programmet i USA. 2 Om projektet
2.1 BaggrundGennem de sidste par år er der gennemført flere undersøgelser af udbud af og efterspørgsel efter miljøvenlige elektronikprodukter på det danske marked. Danmark er i international sammenhæng imidlertid kun et meget lille marked, der er stærkt præget af, hvad der sker på det internationale marked. Flere andre lande har også haft fokus på miljøforholdene ved fremstilling, brug og bortskaffelse af elektronikprodukter, og Miljøstyrelsen har sammen med Elektronikpanelet besluttet at få gennemført en screening af udenlandske erfaringer. Herunder om der er en stigende forbrugerinteresse, og om markedet har flyttet sig som følge af en større interesse for miljøhensyn. For at vurdere udviklingen af markedet for mindre miljøbelastende elektronikprodukter er det relevant at se på følgende tre hovedområder:
2.2 UndersøgelsenFormålet med dette projekt har været at opsamle internationale erfaringer med udvikling af markedet for mindre miljøbelastende elektronikprodukter. Herunder især hvad der fremmer markedet og hvilke barrierer, der er. På baggrund af en indledende screening, ønskede følgegruppen, at undersøgelserne fokuserede på Sverige, Holland, Tyskland og Japan. Dels for at kunne sammenligne markeder, der holdningsmæssigt minder om det danske, dels for at vurdere om størrelsen af et (nationalt) marked har betydning og endelig for at undersøge, om det at have et nationalt hjemmemarked spiller en rolle for producenterne. Projektet har bestået af følgende hovedaktiviteter:
Følgegruppens medlemmer har aktivt bidraget med viden, forslag og kontakter, der har været til stor nytte i arbejdet med at finde frem til de gode eksempler. Selve arbejdet med at indsamle informationer til casene har været omfattende og tidskrævende. For det første er det en udfordring at finde frem til relevante cases og dernæst til de personer, som sidder inde med viden. For det andet har casene krævet en løbende dialog, hvor indsamlet viden og informationer er blevet nuanceret og udbygget. Denne del har været meget afhængig af kontaktpersonernes velvilje og muligheder. Generelt har projektgruppen mødt stor interesse og forståelse, men i nogle tilfælde (typisk producenter og detailhandlere) har det tydeligvis været en proces hos de pågældende at få oplysninger, der lå ud over almindeligt publiceret materiale, godkendt til udlevering, ligesom projektgruppen ikke altid har kunnet få de ønskede oplysninger af hensyn til et ønske om fortrolighed. Projektets konklusioner og anbefalinger bygger på de gennemførte cases, og der er således ikke tale om en videnskabeligt holdbar undersøgelse af udviklingen på en række markeder. Resultaterne skal læses og forstås, som det de er en samling af enkeltstående eksempler samt en vurdering af tendenser ud fra disse cases. 2.2.1 Forbrugere, organisationer og myndigheder Det er undersøgt, hvilke internationale erfaringer forbrugere, miljø- og forbrugerorganisationer og myndigheder har med at stimulere efterspørgslen af mindre miljøbelastende elektronikprodukter. Bag erfaringsopsamlingen har stået spørgsmålet: Hvor foregår der et samspil mellem forbrugere og forhandlere/producenter, som har en positiv effekt på udviklingen og afsætningen af mindre miljøbelastende elektronik? For at besvare spørgsmålet er der taget kontakt til miljø- og forbrugerorganisationer. Desuden er organisationer, der gennemfører tests af produkter til forbrugere, blevet kontaktet. Testorganisationerne arbejder primært med praktisk forbrugeroplysning, mens forbrugerorganisationerne arbejder for at fremme forbrugernes interesser over for myndigheder og erhvervsliv. Endelig er der taget kontakt til forskellige mærkningsordninger, som har betydning inden for elektronikprodukter. Produkttests:
Kampagner mv.:
Mærkningsordninger:
De udvalgte cases er af forskellig karakter. Nogle er græsrodsinitiativer, andre miljømærkningsordninger, mens andre igen er eksempler på kampagner om miljø og elektronik. Fællestrækket er, at miljø og elektronik er koblede temaer, og at forbrugerne får viden og handlemuligheder for at tage et miljøhensyn ved køb af elektronik. Casene er beskrevet kvalitativt og giver nogle glimt af forbrugeres eller NGO'ers fokus på miljøaspekterne ved elektronik. Forbrugerinformationen, Forbrugerrådet, Grøn Information samt projektets følgegruppe har hjulpet til med udvælgelsen. 2.2.2 Producenter og detailhandel I erfaringsopsamlingen hos producenter og detailhandel har de overordnede spørgsmål har været: Hvad motiverer producenterne til at udvikle og markedsføre mindre miljøbelastende elektronik? Hvordan gør de kunderne opmærksomme på de "grønne" produkter? Hvilket samspil har producenter og forhandlere? Hvad gør forhandlerne for at sikre, at deres kunder kan vælge miljørigtige produkter? Hvilken effekt har initiativerne på markederne? Producentcasene er udvalgt dels ud fra en indledende screening og kontakt til en række producenter af radio/TV udstyr, pcere med tilbehør samt mobiltelefoner. Dels ud fra ønsket om at kunne diskutere forskelle på markederne. De beskrevne producentcases er
For at finde frem til relevante forhandlercases har der været kontakt til handelsorganisationer i Sverige og Holland med henblik på at lokalisere elektronikforhandlere med en kendt miljøprofil. Da organisationerne ikke reagerede på henvendelserne, forsøgte projektgruppen i stedet at indsamle indtryk og informationer via personlige kontakter til kolleger og samarbejdspartnere i de to lande. I forhold til det tyske marked fandt projektgruppen via Sony frem til to store forhandlerkæder med en aktiv miljøprofil Otto og Karstadt. Endvidere har projektgruppen kontaktet den største tyske specialkæde inden for forbrugerelektronik Saturn. I Japan har projektgruppen via Danmarks Aktive Forbrugere fået kontakt til en stor, miljøaktiv forhandler Catalogue House, som har været behjælpelig med sonderinger på det japanske marked. Forhandlercasene omfatter:
Alle casene er beskrevet kvalitativt ud fra interview med og øvrig indsamling af information om udvalgte producenter og detailhandlere. 2.3 Definition af elektroniske produkterUndersøgelsen har haft fokus på forbrugerelektronik, som i denne sammenhæng er defineret som følgende tre hovedtyper af produkter:
2.4 Om rapportenKernen i rapporten er beskrivelsen af de 18 cases, der er vedlagt som Bilag A. I starten af hver case er de centrale hovedindtryk nævnt for at gøre det lettere at bevare et overblik. På baggrund af casene har projektgruppen vurderet og beskrevet en række forhold:
Kapitel 3-6 udgør tilsammen projektets konklusioner og anbefalinger. 3 Aktørbilledet
Dette kapitel tegner et billede af, hvordan forskellige aktører opfatter marked, udviklingspotentialer, ønsker, fremtidsudsigter m.m. Billedet er primært baseret på de indtryk, som projektgruppen har fået gennem arbejdet med de gennemførte cases og skal derfor ikke forstås som den endegyldige sandhed. 3.1 HovedindtrykHelt overordnet er det indtrykket, at de toneangivende, kvalitetsorienterede producenter arbejder aktivt med miljøforbedringer af deres produkter og til en vis grad med påvirkning af markedet. På baggrund af den omfattende indsats, som producenterne beretter om, er det imidlertid påfaldende, at miljøaspekterne ikke i højere grad er slået igennem i markedsføringen og på markederne i det hele taget. Bortset fra energiforbruget, som alle har fokus på, efterspørger detailhandlen og forbrugerne ikke miljø i nævneværdigt omfang. Tendensen til, at elektronikprodukterne bliver mindre og mindre, giver i sagens natur et mindre ressourceforbrug per produceret enhed, men dette kan ikke opveje, at den samlede mængde elektronikprodukter og dermed også affaldsproblemet er i kraftig stigning world-wide. Den efterspørgsel efter mere omfattende miljøhensyn, som producenterne trods alt oplever, og som er vigtig for deres udviklingsarbejde, kommer især fra det professionelle marked. Desuden har enkeltstående begivenheder som f.eks. resultater af forbrugerorganisationers sammenlignende produkttests også en vis betydning for producenternes arbejde, ligesom krav fra myndighederne også spiller en væsentlig rolle. Enkelte detailhandlere har aktivt påtaget sig rollen som mellemmænd mellem producenter og forbrugere på miljøområdet med henblik på at gøre det lettere for forbrugerne at finde frem til de mindre miljøbelastende produkter. Detailhandlens indsats har betydning for forbrugernes valg, og både producenter og forbrugere kan påvirkes, hvis detailhandleren vælger at gøre en indsats. De nationale markeders størrelse spiller ikke den store rolle for producenterne, idet de fremstiller de samme produkter til alle markeder. Men producenterne ser dog gerne, at der er en vis harmonisering af de krav og forventninger, som de bliver mødt med både i forhold til produkterne og til dokumentationen af produkternes miljøforhold. Flere NGOer og forbrugerorganisationer arbejder aktivt for dels at fremme forbrugernes opmærksomhed på miljøforholdene ved elektronikprodukter og dels at "skubbe på" producenternes og myndighedernes indsats. Samarbejdet mellem NGOer og producenter er under udvikling, men NGOerne gennemfører stadig kampagner og lobbyarbejde. Medieomtale er et vigtigt middel, og flere cases tyder på, at en aktiv medieindsats kan fremme forbrugernes stillingtagen til miljø. Som det fremgår, er mange forskellige aktører på banen med forskellige initiativer. Opgaven med at få miljøhensyn frem på markedet, så den enkelte forbruger tager det med i sine købsvurderinger, er imidlertid omfattende og forudsætter et godt samarbejde mellem aktørerne og en koordinering af aktiviteterne, hvilket kun foregår i meget begrænset omfang i dag. Dette overordnede billede er nuanceret i det følgende, hvor de enkelte aktørgrupper er behandlet hver for sig. 3.2 ProducenterneEn screening af hjemmesiderne hos 15-20 store producenter1 af forbrugerelektronik tyder på, at langt de fleste arbejder aktivt med at mindske miljøbelastningerne fra deres produkter. Omfanget af indsatsen varierer naturligvis, men fælles for alle synes at være minimering af energiforbrug og ressourceforbrug. Hvilke andre miljøforhold, som producenterne forholder sig til, afhænger (formentlig) af, hvad der er fokus på i forbindelse med lovgivning, kampagner og anden information på de respektive nationale markeder. Producenterne har med andre ord erkendt, at miljøforbedringer af produkterne godt kan være fornuftig forretning, og at det miljømæssige image nu og måske især fremover har betydning for deres "Licence to Operate and Grow". Nogle producenter (f.eks. Sony) har valgt en produktudviklingsstrategi, hvor alle deres produkter miljøoptimeres, og hvor ingen enkeltstående produkter fremhæves som særligt miljøvenlige. Andre producenter (f.eks. Philips og NEC) har valgt at supplere en generel miljøforbedring af alle produkter med en satsning på udvalgte, særligt miljøvenlige produkter - "grønne flagskibe". Markederne er globale, og der sker også en global udveksling af erfaringer mellem producenterne bl.a. via initiativer som "Care Vision 2000", der blev etableret af en række producenter og videncentre i 1996 og som siden har holdt store konferencer hvert andet år med fokus på Design for Environment. Måden at dokumentere produkternes miljøpåvirkninger på er et centralt emne for producenterne. Forskellige mærknings- og deklarationsordninger, krav eller retningslinjer fra forhandlere rundt om i verden samt nationale og internationale lovkrav betyder, at producenterne oplever, at de skal bruge mange ressourcer på at opfylde de forskellige ønsker og krav til dokumentationen. For producenterne er det derfor et stort ønske, at der sker en harmonisering af disse krav, f.eks. på basis af producenternes egen standard ECMA Technical Report TR/70 (se nærmere i kapitel 4). På baggrund af den omfattende indsats, som producenterne beretter om, er det påfaldende, at miljøaspekterne ikke i højere grad er slået igennem i markedsføringen og på markederne i det hele taget. Der er flere mulige årsager til dette. For det første er der en række uheldige eksempler, hvor producenter har fået negativt image ud af at profilere sig "grønt", fordi der på trods af forbedringer alligevel var miljøproblemer. Producenterne i casene har ikke specificeret disse eksempler, men de ligger tydeligvis som en ballast, der har gjort dem forsigtige med at lancere grønne budskaber. For det andet er der en manglende efterspørgsel fra forbrugere og forhandlere, og producenter som Philips og Hewlett Packard oplever, at forhandlerne ikke er interesserede i at introducere miljø som konkurrenceparameter. Ifølge en undersøgelse, som Philips har gennemført, ønsker forhandlerne ikke at blande energi og miljø sammen. Energiforbruget med tilhørende mulige besparelser er et godt salgsargument, som forhandlerne ikke ønsker svækket ved at koble det for tæt sammen med miljøargumenter. Miljøargumenter opfattes således ikke som entydigt positive i en salgssituation. Endelig er det tydeligt, at producenterne har valgt at opruste internt og fastlægge strategier, metoder og rutiner til at indarbejde miljøhensyn i produktudviklingen. Før disse forhold er på plads, er der ikke basis for større, markedsmæssige fremstød. Producenterne er generelt ikke tilhængere af miljømærkerne Svanen og Blomsten ud fra en betragtning om, at disse mærker ikke er et godt markedsinstrument. Der synes at have været en afventende holdning i forhold til, om disse miljømærker ville slå igennem på markedet, og producenternes forbehold hænger mere sammen med markedsforholdene end med deres tekniske formåen. Producenter som Sony, NEC og Philips er nu gået på markedet med deres egne miljømærker og symboler. Sony og Philips bruger mærkerne til at fremhæve særlige, gunstige miljøforhold ved det enkelte produkt (f.eks. "Fremstillet uden bly"), mens NEC mærker sine grønne flagskibe, kaldet Eco Symbol produkter. Mange producenter udarbejder desuden miljødeklarationer for deres produkter, hvilket primært er rettet mod professionelle indkøbere. Der er forskellige deklarationsordninger, men ECMA TR/70 synes at blive stadig mere udbredt og er f.eks. baggrunden for de skandinaviske IT-brancheforeningers miljødeklarationer. 3.3 DetailhandlenDet generelle indtryk er, at detailhandlen ikke har fokus på miljøforhold bortset fra energiforbruget og eventuelle, lovpligtige tilbagetagningsordninger. Den største tyske detailhandelskæde for forbrugerelektronik lancerer på sin hjemmeside holdningen således: "Bekymring for miljøet" Vær blot ubekymret. For et mindre gebyr sørger vi for at håndtere Deres udtjente udstyr uanset om det er TV, video, computer eller husholdningsapparater" (egen oversættelse, tilbagetagningsordningen er lovpligtig). Der er dog eksempler på store varehuse, som har valgt en aktiv miljøpolitik, f.eks. Karstadt og Otto i Tyskland samt Catalogue House i Japan. For disse detailhandlere ligger der både holdninger, værdier og forretningshensyn bag miljøstrategien. Holdninger og værdier er vigtige for troværdigheden, og denne søger detailhandlerne yderligere at udbygge ved at støtte og samarbejde med miljøorganisationer, myndigheder m.fl. Detailhandlerne er et vigtigt led mellem forbrugere og producenter, også når det gælder miljø. I Karstadt formulerer man det som: "Vi har valgt at være brobygger mellem forbrugerne og producenterne. Det er vores opgave at gøre det let for forbrugerne at finde de miljøvenlige produkter". Til det formål har Karstadt udarbejdet sit eget miljøsymbol, som bruges i annoncer, kataloger og som skiltning i butikkerne. Samtidig sender Karstadt det signal til forbrugerne, at hvis de vælger at handle hos Karstadt, er der nogen, som har gjort det svære vurderingsarbejde for dem. Med andre ord flyttes valget for den miljøbevidste forbruger til en vis grad fra at være et valg mellem forskellige produkter til at være et valg mellem forskellige detailhandlere. Brobyggerrollen forudsætter, at detailhandleren gør en indsats for at fremskaffe mindre miljøbelastende produkter fra producenterne. Hos Karstadt har man udarbejdet omfattende retningslinjer for forskellige produktgrupper herunder forbrugerelektronik. Disse retningslinjer bliver sendt til producenterne med ønsket om, at de inddrager de nævnte miljøaspekter i deres produktudvikling. På sigt vil retningslinjerne formentlig blive ændret til krav. Retningslinjerne kan anskaffes og bruges af alle, der ønsker det. Otto står for en lidt anden type indsats, idet man i sin egen miljøhandlingsplan har sat mål for at øge omsætningen af visse, mindre miljøbelastende, produktgrupper samt udfasning af de mest miljøbelastende. Catalogue House har valgt en endnu strammere linje, idet man kun forhandler produkter, som på forhånd er miljøvurderet og godkendt. Denne holdning synes at være forretningsmæssig god fornuft, idet Catalogue House melder om omsætningsfremgang, hvor tendensen i den japanske detailhandel ellers har været for nedadgående i en årrække. 3.4 ForbrugerorganisationerForbrugerinformationens screening af forbrugerorganisationers og testlaboratoriers indsats viser, at størstedelen af indsatsen på miljøområdet sker ved, at elektronik og apparater bliver testet for en eller flere miljøparametre, som for eksempel elforbrug og eventuelt standby-forbrug, hvor det er relevant. Disse parametre tæller med vekslende vægt i den samlede bedømmelse af produktet, når testresultatet præsenteres i forbrugerblade. Ingen af de adspurgte organisationer har effektmålinger af deres testindsats, men en hollandsk test af TV-apparater tilbage i 1994 havde tydelige følgevirkninger på markedet, idet apparaterne med den bedste miljøprofil gik kraftigt frem, mens dem med en mindre god miljøprofil tabte markedsandele. Alle organisationerne anerkender, at det er et vigtigt område, hvor der skal gøres mere, og de har til hensigt at gennemføre flere miljørelaterede tests fremover. Flere forbrugerorganisationer har imidlertid oplevet en reduktion af de økonomiske midler i de senere år, hvilket begrænser mulighederne både for omfanget af tests og for andre forbrugeroplysende aktiviteter. På trods af dette erkender alle de 8 forbrugerorganisationer, som har svaret på Forbrugerinformationens henvendelse, at elektronikkens miljøaspekter er et vigtigt område, som de er medansvarlige for at inddrage og synliggøre. Consumers International, der er paraplyorganisation for forbrugerorganisationerne, ønsker at sætte reparerbarhed og levetidsforlængelse på forbrugerorgansationernes dagsorden. For at støtte dette har Consumers International stået bag udviklingen af en håndbog, som testlaboratorier kan anvende, når de tester vaskemaskiner, fjernsyn, computere og kaffemaskiner. Håndbogen indeholder guidelines til, hvordan aspekter som reparerbarhed, genanvendelighed, og opgraderinger kan integreres i produkttests. Via dette arbejde sker der en udvikling af generelle værktøjer til test af elektronik og en koordinering mellem landene. 3.5 ForbrugerneProducenternes og detailhandlens indtryk af forbrugernes præferencer ved køb af elektronik er, at pris og funktion er afgørende i købssituationen. Dette er i modstrid med de svar, som forbrugerne selv giver, når de bliver spurgt om deres holdning til miljø. Der er med andre ord stor forskel på forbrugernes holdning hjemme i stuen, og når de står i butikken. Omvendt tyder forbrugerundersøgelserne på, at der er et uudnyttet potentiale for at få forbrugerne til at inddrage miljøhensyn. Alle relevante cases peger på, at energiforbruget er det eneste miljøforhold, som for alvor er slået igennem hos forbrugerne på de markeder, projektgruppen har indhentet erfaringer fra. Dette skyldes, at forbrugerne her får en kontant gevinst i form af at spare penge på driften, når de vælger energieffektive produkter. Både energiforbruget under drift og i stigende grad også ved stand-by er med i overvejelserne. Miljø- og sundhedsaspekter har også en vis betydning, men den er langt mindre udbredt end energiforbruget. Det tydeligste eksempel er succesen med arbejdsmiljømærket fra den svenske Tjenestemandsorganisation TCO, som tog udgangspunkt i stråling og ergonomi, dvs. forhold som den enkelte bliver/kan blive direkte påvirket af. I dag kan en skærm stort set ikke sælges på det svenske/nordeuropæiske marked, hvis den ikke er TCO-mærket. Selve mærkningsordningen er i dag udvidet til at inddrage andre miljøaspekter (se kapitel 4 samt casebeskrivelse af TCO). Også norske mediers fokus på sundhedsrisici ved bromerede flammehæmmere vandt et vist gehør. Forhold som økonomi eller egen sundhed, dvs. områder hvor forbrugerne direkte og konkret kan få en gevinst eller oplever en potentiel trussel mod egen eller familiens sundhed, synes således at vinde størst genklang hos forbrugerne. Også producenter som Sony og Philips oplever, at forbrugernes interesse bedre kan fanges i købssituationen, når miljøoplysningerne er meget konkrete i modsætning til miljømærker eller generelle miljøstatements. Miljømærkerne virker ifølge disse producenter ikke efter hensigten, fordi forbrugerne ikke kender kriterierne bag, mens mange forbrugere på grund af tidligere misbrug reagerer med stor skepsis over for generelle udtryk som "grønt" eller "miljøvenligt". Selv om der i øjeblikket ikke er den store forbrugeropmærksomhed på elektronikkens samlede miljøbelastninger, er der flere instanser som påpeger, at de fornemmer, at forbrugernes bevidsthed om de miljømæssige aspekter ved elektronikken er stigende (Miljøheimvernet Norge, Australian Greenhouse Office, Energy Star USA). Ovenstående vurderinger af afsætning og forbrugerbevidsthed baserer sig på informanternes fornemmelser af udviklingen. De kontaktede instanser har sjældent/ aldrig gennemført kvantitative undersøgelser. 3.6 NGOerneMed NGOer menes her især miljøorganisationer. Deres indsats er primært rettet mod producenter, myndigheder og forbrugere/borgere. Lobbyarbejdet i forhold til myndighederne har ikke været undersøgt i projektet og omtales derfor ikke nærmere, men der er ingen tvivl om, at NGOerne følger med i lovkrav rundt om i verden for at kunne bruge det til at påvirke deres egne målgrupper. Den amerikanske miljøorganisation Silicon Valley Toxic Coalition (SVTC) følger således EUs initiativer nøje og bruger det til at påpege paradokset med, at de amerikanske producenter lever op til dobbelte standarder ved at kunne honorere EU krav på "udebanen", men ikke kan levere samme standard på hjemmemarkedet (primært i forhold til tilbagetagning). NGO-påvirkning af producenter I dette projekt har fokus især været rettet mod NGOernes samspil med og påvirkning af producenter og borgere/forbrugere. I forhold til producenterne er der flere eksempler på samarbejde mellem NGOer og producenter. For eksempel findes der i Japan et netværkssamarbejde, Green Purchasing Network, mellem forbruger- og miljøorganisationer og producenter om udvikling af guidelines for miljøkrav til elektronik. Ud over samarbejde med producenterne anvender de grønne organisationer også oplysning (eller pression) for at belyse miljøproblemerne og få producenterne og forbrugere til at skride til handling. Et eksempel er den amerikanske organisation Silicon Valley Toxic Coalition (SVTC), som gennemfører Clean Computer Campaign. Et af kampagnens elementer er en ranking af elektronikproducenterne blandt andet efter, hvor gode de er til at levere miljøoplysninger om deres produkter og om tilbagetagningsordninger. Rankingen vækker opmærksomhed hos producenterne, som på den ene side gerne vil samarbejde med NGOerne, men på den anden side også gennemfører en mere reaktiv "overvågning". Et andet eksempel er fra Norge, hvor Miljøheimvernet, Norges pendant til Grøn Information, udarbejder lister over bromfri elektronik og angiver hvilket mærke og producent, der fører produktet (inspireret af det lignende danske initiativ hos Grøn Information m.fl.). I de indsamlede cases tegner der sig et billede af, at der, hvor der gennemføres initiativer med ranking af produkter og/eller producenter, står NGOer bag arbejdet. 3.7 MyndighederneDet har været formålet at undersøge myndighedernes initiativer for at skabe markedsbaserede virkemidler til fremme af "grøn" elektronik. Myndighedernes rolle og initiativer spænder vidt, både nationalt og internationalt. De mest betydningsfulde, som projektgruppen har fået kendskab til via undersøgelserne, er nævnt nedenfor. Offentlige grønne indkøb Det er tydeligt, at de offentlige indkøb er en væsentlig driver af markedet for mindre miljøbelastende elektronik. Det berettes både fra producenter og fra mærkningsordningerne. Offentlige grønne indkøb har været centrale årsager til, at to af de beskrevne mærkningsordninger er blevet en succes (TCO-mærket og Energy Star). En væsentlig årsag til miljømærkernes udbredelse er, at offentlige grønne indkøb har understøttet afsætningen af de miljømærkede produkter. For eksempel har et krav om, at alle pc'er i den amerikanske regering skulle være med Energy Star (udgør 3% af markedet for pcer), været en konkret støtte til mærket og anerkendt dets værdi. Fra japansk side har en tidlig vedtagelse af en offensiv offentlig grøn indkøbspolitik medvirket til dannelsen af Green Purchasing Network, der udvikler miljømæssige retningslinier i et samarbejde mellem myndigheder, industri og NGOer. Det illustrerer, at offentlige miljøkrav medvirker til en styrkelse af redskaber, som også private forbrugere kan anvende. Mærkningsordninger Energy Star ordningen drives af den amerikanske miljøstyrelse. Som supplement til mærkningsordningen er der udarbejdet programmer til benchmarking af bygningernes energiforbrug. Både rettet mod industrien og mod private forbrugere til kortlægning af hjemmets energiforbrug. I dag er Energy Star alene et energimærke, men der kunne være et potentiale i at udvide mærket til også at omfatte indholdet af kemiske stoffer og andre miljøforhold, der ikke er energirelaterede. Dette er der dog ikke planer om i USA. Argumentet er, at netop mærkets enkelhed har ført til dets succes, og det spor vil man blive i. Af de beskrevne mærkningsordninger er det alene TCO-mærket, der ikke er initieret af myndighederne, men af en fagforening. Myndighedsdeltagelse ved etableringen af TCO-mærket har ikke været afgørende - der har været tillid til det alligevel, muligvis fordi mærket primært har til formål at beskytte arbejdstagernes sundhed. Strategier og handlingsplaner Et andet beskrevet myndighedsinitiativ er udarbejdelsen af en national handlingsplan for nedbringelse af standby-energiforbrug, som den Australske regering har udarbejdet (gennem agenturet Australian Greenhouse Office, der er nedsat af regeringen). Herigennem er det lykkedes at stimulere forbrugernes bevidsthed om elektronikkens energiforbrug, både i brug og i standby. Det har været diskuteret i Australien, hvilke virkemidler der er mest effektive i forhold til energibesparelser: Forbrugeroplysning og adfærdsregulering eller påvirkning af producenters produktdesign. Diskussionen er ikke afsluttet, og der satses i dag på begge virkemidler. Dog kan nævnes at den australske regering er gået aktivt ind i et international samarbejde om "One-watt policies", som indbefatter en påvirkning af producenterne til kun at fremstille udstyr, der maksimalt anvender 1 watt i standby. Der er således mange forskellige typer af myndighedsinitiativer med en vis gensidig inspiration på tværs af landegrænser men koordineringen synes at være begrænset. Lovgivning m.h.p. regulering af produktionen Ud over de direkte markedsorienterede myndighedsinitiativer har regulering og lovgivning central betydning, hvilket der refereres til i flere af casebeskrivelserne. Det er primært EU direktiverne om tilbagetagning og om forbud og begrænsning af miljøfarlige stoffer fra elektronik, der vækker opmærksomhed i de beskrevne cases. EU initiativerne følges nøje af forbruger- og miljøorganisationer i de europæiske lande og i USA. I USA påpeger en miljøorganisation, at EU-kravene også må være et kommende minimumskrav for elektronikproducenter på det amerikanske marked, for eksempel i forhold til udvidet producentansvar og tilbagetagningspligt.
4 MarkedseffekterProjektgruppen har forsøgt at fremskaffe dokumenterede markedseffekter og markedsudvikling, men resultatet er begrænset til enkeltstående eksempler. Den systematiske registrering af salget af miljøforbedrede produkter eller effekterne af et givet initiativ er tilsyneladende ikke-eksisterende eller fortrolig. Nedenfor er beskrevet de eksempler på registrerede markedseffekter, som projektgruppen har fundet frem til. Endvidere indeholder kapitlet et overordnet indtryk af forholdene på forbrugerelektronikmarkederne i Sverige, Tyskland, Holland og Japan. De 4 førstnævnte markeder blev tidligt i undersøgelserne valgt af følgegruppen som særligt relevante med henblik på at kunne sammenligne med danske forhold. 4.1 Eksempler på markedseffekter4.1.1 Nokias markedsandele steg 150 gangeI kølvandet på computernes indtog i kontormiljøer i 70erne var der megen diskussion af problemerne ved stråling fra skærme. Industrien afviste med støtte fra forskere, at der tale om problemer, men den svenske fagforening Tjenestemændenes Centralorganisation TCO definerede selv en række krav vedrørende strålingen og udviklede dertil TCO-mærket. Gennembruddet for TCO-mærket kom, da finske Nokia besluttede at gennemføre et udviklingsarbejde, som betød, at deres produkter kunne opfylde TCO-kravene. Fra 1989 til 1997 oplevede Nokia en salgsvækst på næsten 150 gange på deres monitorer. Omsætningen steg i løbet af disse 8 år fra 1,5 til 200 mio. ECU. Selv om andre faktorer spiller ind, mener Nokia selv, at det var opfyldelsen af de strenge TCO-krav, der var den udløsende faktor. 4.1.2 NEC registrerer øget salg af "grønne flagskibe"Den japanske elektronikproducent NEC har lanceret en miljøstrategi, hvor alle produkter miljøoptimeres, så de kan leve op til kravene i den japanske Eco Mark ordning. Desuden satser virksomheden på særlige grønne flagskibe de såkaldte Eco Symbol produkter, som miljømæssigt er endnu bedre. NEC har registreret, at andelen af Eco Symbol produkterne i 1999 udgjorde 9% af omsætningen, mens andelen i 2000 var steget til 17%. Ved udgangen af marts 2001 var 30 produktgrupper med i alt 348 produkttyper omfattet af Eco Symbol.2 4.1.3 Sony tabte markedsandele på TV i Holland efter forbrugertestI 1994 gennemførte et hollandsk forbrugermagasin en test af en række stereo TV. Sonys model fik karakteren "rimeligt køb", bl.a. fordi miljøforholdene ikke var så gode. TV fra to konkurrerende producenter, ITT Nokia og Aristona, fik karakteren "bedste køb". Umiddelbart efter offentliggørelsen af testresultaterne faldt Sonys markedsandel for det pågældende produkt med 11,5% på det hollandske marked, mens ITT Nokia fik en markedsfremgang på 57,1% og Aristona på 100%. Denne episode var stærkt medvirkende til Sonys beslutning om at satse på en miljøbevidst strategi. 4.1.4 Effekter af Karstadts skolestartskampagneI 2000 kørte det tyske varehus Karstadt en kampagne for miljøvenlige produkter i forbindelse med skolestart. Kampagnen handlede om mange aspekter, hvoraf miljø var ét. Efter kampagnen registrerede Karstadt de salgsmæssige effekter. Disse viste, at sammenlignet med 3. kvartal 1999 blev der i 3. kvartal 2000 solgt over dobbelt så mange miljøvenlige skolesager (blyanter, farver, lim, papir osv.). Adskillige produkttyper kunne noteres for stigninger på langt over 100%. Fra tidligere kampagner har Karstadt dog erfaret, at salget af de mindre miljøbelastende produkter falder igen et stykke tid efter kampagnen, men projektgruppen har ikke fået oplyst, om det også er tilfældet efter skolestartskampagnen. 4.2 Erfaringer fra forskellige markederBeskrivelserne af markederne i Sverige, Tyskland, Holland og Japan bygger på de indtryk, som projektgruppen har fået via arbejdet med casene samt uddybende personlige kontakter. Der er således ikke tale om videnskabeligt dokumenterede undersøgelser og vurderinger, men om subjektive indtryk og tendenser beskrevet ud fra et begrænset case-materiale. 4.2.1 SverigeHovedindtrykket er, at de private forbrugere og detailhandlerne har ikke den store fokus på miljø. Branchesammenslutningen Svensk Handel reagerede ikke på henvendelser, og søgning på Internettet hos diverse tilknyttede brancher gav heller ikke det store udbytte i forhold til at udpege detailhandlere af forbrugerelektronik med en aktiv miljøprofil. Et privat besøg hos en TV-forhandler i en mindre svensk provinsby tydede ikke på nogen interesse, ligesom en familie med pcer, TV, video og anden forbrugerelektronik fortalte, at de ikke tænkte på miljø, da de anskaffede disse produkter. Pcen var mærket med TCO-mærket, hvilket familien tog som en selvfølge, men fokus var på strålingsrisiko - ikke på miljø. Den manglende fokus underbygges af, at en henvendelse til detailhandelskæden Dustin om deres miljøpolitik og holdninger ikke gav nogle resultater. Henvisningen til Dustin kom fra Hewlett Packard, som arbejder på at få Dustin til at tage miljøaspekter med i markedsføringen af HPs produkter. Der er dog to initiativer, som er slået igennem eller er ved at slå igennem i Sverige. Det ene er TCO-mærket, som i dag er meget udbredt og kendt af et meget stort antal forbrugere, selv om mærket oprindeligt blev udviklet for at lette valget for offentlige indkøbere. Det andet er de nordiske IT-brancheforeningers miljøvaredeklarationer rettet mod professionelle indkøbere. Begge initiativer er beskrevet nærmere i kapitel 4. 4.2.2 TysklandPå det tyske marked er der tegn både på en vis miljøbevidsthed og på det modsatte. Således har den største detailhandelskæde af forbrugerelektronik ikke miljø med i overvejelserne, mens andre, store varehuse/postordrefirmaer gør en synlig indsats og skaber resultater. Virkemidlerne er en blanding af kampagner, hvor lokale/regionale medier spiller en god rolle, samt synliggørelse i butikkerne og retningslinjer for, hvad produkterne skal leve op til for at få betegnelsen "miljøvenlige". Et aktivt samarbejde mellem detailhandlere, miljøorganisationer, forbrugerorganisationer og myndigheder synes at være væsentlige for at skabe troværdighed og gennemslagskraft. Det har formentlig også en betydning, at de to miljøaktive detailhandlere, som har bidraget med deres erfaringer i dette studie, begge er meget store og arbejder globalt. Miljømærket Blauer Engel har endvidere stor udbredelse i Tyskland, og 75% af en række adspurgte virksomheder mener, at mærket har øget konkurrencen og ført til miljømæssige innovationer. 4.2.3 HollandHolland er normalt kendt for en ret høj miljøbevidsthed, men de indtryk, projektgruppen har fået af markedet for grøn forbrugerelektronik, tyder på, at det ikke er (vel)udviklet. Således er det ikke lykkedes at få kontakt med en miljøbevidst hollandsk detailhandler på området. Hverken via kontakt til Raad Nederlandse Detailhandel (pendant til Dansk Handel og Service), som ikke reagerede på henvendelser, eller via en forespørgsel til en gruppe forskere på Delfts Universitet, som arbejder med grøn produktudvikling i elektronikindustrien. Den personlige kontakt på Delfts Universitet havde heller ikke som miljøbevidst privatperson et indtryk af, at detailhandlerne af forbrugerelektronik i Holland brugte miljøargumenter i salgsøjemed. En undersøgelse, som elektronikproducenten Philips i samarbejde med Delfts Universitet har gennemført på det hollandske marked, tyder tilsvarende på, at forhandlerne ikke ønsker at satse på miljø som konkurrenceparameter. For Philips har bl.a. dette ført til en udviklingsstrategi, hvor miljøbudskaberne nuanceres og kobles direkte sammen med andre funktioner, som tiltrækker de miljøbevidste kundesegmenter (se nærmere i casen om Philips). De hollandske forbrugere er dog lydhøre over for miljøargumenter. Den hollandske forbrugerorganisation Consumentenbond har gennem mange år gennemført og offentliggjort tests, hvor en række produkter bliver sammenlignet, også på miljø. Tidligere i kapitlet er der omtalt et eksempel, hvor en sådan test flyttede markedsandele for TV i Holland. 4.2.4 JapanProjektgruppens kontakter til Japan har været meget begrænsede. En miljømedarbejder hos varehuset Catalogue House har dog på vores vegne været på rundtur hos detailhandlere af forbrugerelektronik i Tokyo. Ifølge hende er der ingen, der bruger miljøargumenter, og kun Sonys miljømærke var umiddelbart at finde på nogle produkter. Japanske producenter melder dog om fremgang for miljøvenlige produkter, bl.a. jf. eksemplet med NEC tidligere i dette kapitel. Ligeledes har Sony taget initiativ til, at virksomhederne i branchen (globalt) arbejder for en hurtig udfasning af bly. Dette initiativ opstod efter, at Sony med succes havde lanceret et blyfrit produkt på det japanske marked. I Japan er der vedtaget en lov, som påbyder miljøhensyn i forbindelse med offentlige indkøb. For at støtte indkøberne har sammenslutningen Green Purchasing Network (se nærmere i casen om GPN) udviklet guidelines og miljødatabøger, som gør det lettere at stille miljøkrav og sammenligne produkter. Disse værktøjer har haft en betydelig indvirkning på producenterne, der bruger miljødatabøgerne som benchmarking, ligesom de har været med til at gøre miljø til en konkurrenceparameter på det professionelle marked. Som det fremgår af ovenstående, er forbrugernes og detailhandelens fokus på miljø generelt set begrænset på de omtalte markeder, men der er etableret en bred vifte af forskellige initiativer, som søger at stimulere udvikling og afsætning af grøn forbrugerelektronik. De gennemførte cases giver ikke mulighed for at vurdere, hvorfor netop et givet initiativ er opstået på et givet marked. 4.3 Hvad giver gennemslagskraft?Med henblik på den fremtidige indsats er det naturligvis relevant at forsøge at vurdere, hvad der giver gennemslagskraft hos producenterne og på markedet. Nedenstående elementer skal opfattes som input til denne diskussion, ikke som egentlige løsninger. For producenterne er det tydeligt, at lovkrav, krav fra professionelle indkøbere samt besparelsespotentialerne er vigtige drivkræfter. Benchmarking er en anden vigtig faktor, både i form af offentliggjorte, sammenlignende produkttests og oversigter, hvor producenterne og/eller deres produkter er vurderet og listet ud fra deres miljøpræstation. Størrelsen af de enkelte nationale markeder har til gengæld ikke den store betydning, eftersom producenterne opererer i forhold til det globale marked. Også detailhandlere og forbrugere i mindre lande kan vinde gehør for ønsker om miljøforbedringer, men det er klart, at producenterne foretrækker en vis harmonisering af kravene. På markedet er synlighed et nøgleord. F.eks. er miljømærker (TCO, Energy Star), som kan tildeles alle produkter med et givet miljø- eller energimæssigt niveau, langt mere udbredte og dermed mere synlige end "elite"mærker som Svanen og Blomsten. Desuden er kampagner, der involverer flere aktører med stor troværdighed samt formår at opnå mediefokus, et virkningsfuldt middel. Men kampagnerne skal være massive for at slå igennem. Endvidere er der tydeligvis et stort, uudnyttet potentiale for at stimulere markedet, hvis det kan lykkes at få miljø på dagsordenen i den konkrete salgssituation.
5 Miljømærker, deklarationer og retningslinjer5.1 Miljø- og energimærker til elektronikDette projekt har ikke til formål at kortlægge samtlige miljømærkningsordninger til elektronik. Men for overblikkets skyld er der foretaget en hurtig screening af de væsentligste miljø- og energimærkeordninger til forbrugerelektronik. Tabel 5.1
X : Kriterier er udviklet for den pågældende produkttype Antallet af mærker, der har kriterier for pcer, printere og kopimaskiner er højt, hvilket kan skyldes miljøkrav gennem offentlige indkøb. Til gengæld er det bemærkelsesværdigt, at kun TCO har udviklet kriterier for mobiltelefoner. I EU er der dog interesse for at få udviklet blomsten til også at omfatte mobiltelefoner, men det er endnu ikke besluttet, om der skal iværksættes et forstudie. De nordiske lande har overvejet at samle telekommunikationsprodukter i en pulje og udvikle et Svanemærke for denne type produkter. Sammenligning af en række mærker Den amerikanske organisation Silicon Valley Toxics Coalition har foretaget en sammenstilling af fire centrale miljømærkningsordninger: Blomsten, Svanen, Blauer Engel og TCO-mærket. Der er i alt foretaget sammenligning på 40 forskellige miljøkriterier for en pcer. Resultatet viser, at Blomsten inkluderer 19 af disse kriterier, Selv om antallet af kriterier ikke direkte angiver kvaliteten af mærket, indikerer det mærkernes omfang. En sammenligning af mærkerne kan ses på hjemmesiden http://www.svtc.org/cleancc/greendesign/ecodesktop.htm. 5.2 Tre mærkningsordninger er undersøgtDet har i dette projekt ikke været formålet at gennemføre en bred undersøgelse af alle miljø- eller energimærker. I stedet er der fokuseret på tre mærkningsordninger: Energy Star, TCO-mærket og Blauer Engel. Disse er udvalgt, dels fordi de har stor markedsmæssig udbredelse, og dels fordi de fokuserer på forskellige forhold, henholdsvis energi, arbejdsmiljø og miljø. Der er flere interessante forhold ved de tre mærkningsordninger, som er beskrevet enkeltvis under de respektive cases. Et par generelle kendetegn kan understreges her, og de dækker til en vis grad også indtrykket fra andre miljømærker som Svanen og Blomsten. - Offentlige grønne indkøb har været en vigtig drivkraft i udviklingen af mærkerne. Det har givet en udbredelse af mærkerne og et kendskab til mærkerne. Skubbet fra de offentlige grønne indkøb har medført, at de miljømærkede produkter er blevet spredt til det private forbrugsmarked, og at mærkerne også er blevet kendt af private forbrugere. - Miljømærkeprogrammer suppleres med anden rådgivning TCO og Energy Star går videre og tilbyder ud over mærket også værktøjer til brugerne. For eksempel har Energy Star et værktøjer til beregning af huse og bygningers energiforbrug. TCO har etableret et værktøj til certificering af en arbejdsplads, og systemet er kompatibelt med BS og ISO standarder. Initiativerne illustrerer, at miljømærkningsordningerne fortsætter udviklingen af helhedsorienterede programmer som et supplement til den direkte produktrelaterede funktion, et miljømærke har. - To hovedtyper af mærker Der tegner sig et billede af to hovedtyper af miljømærkningsordninger. Den ene er en ordning for eliten, f.eks. Svanen og Blomsten, hvor alene de miljømæssigt bedste produkter kan få mærket. Det sikrer helhedsvurderinger og giver troværdighed for mærkerne, men mindre udbredelse og synlighed for forbrugerne. Den anden hovedtype har som udgangspunkt færre kriterier, men er til gengæld langt mere udbredte. Her er princippet ikke at være et elite-mærke, men at udelukke de dårligste produkter i forhold til de valgte kriterier, f.eks. Energy Star på energi og TCO-mærket på sundhedsaspekter. 5.3 Andre mærker og symbolerUd over de nævnte miljømærker arbejder både producenter og detailhandel med at udvikle egne miljømærker eller symboler for miljøhensyn. Fællestrækket er, at de alternative miljømærker og retningslinier ikke udarbejdes "i protest" mod de etablerede mærker, men fordi der ikke findes kriterier for de ønskede produkter. Producenterne og detailhandlen forholder sig stadig aktivt til de officielle miljømærker, samtidig med, at de fortsætter indsatsen med egne miljømærker- og retningslinier. 5.3.1 Virksomhedernes egne miljømærkerDer er flere eksempler på, at producenterne udvikler deres egne miljømærker. For eksempel har Sony udviklet deres eget miljømærke, Eco Info Mark. Sonys motiv til at udarbejde deres eget miljømærke er, dels at det giver virksomheden en høj miljøprofil, dels at det giver dem mulighed for at påvirke det internationale standardiseringsarbejde. Sony oplyser, at antallet af produkter mærket med Sonys Eco Info mærke er stigende, dog uden at det kan opgøres i eksakte tal. Ligeledes har producenten NEC har udviklet deres eget miljømærke Eco Symbol for at profilere deres grønne flagskibe. At producenterne udvikler deres egne miljømærker fører ikke nødvendigvis til, at de ikke anvender de officielle miljømærker. Således har NEC licens til at anvende det japanske PC Ecomark. Deres satsning på grønne flagskibe med tilhørende Eco Symbol mærke har ført til, at de uden de store anstrengelser kunne leve op til Ecomarks nye og strammere kriterier for pc'ere. Selv-deklarering Et omfattende initiativ kommer fra ECMA, en international producentsammenslutning, der har til formål at udvikle standarder til informations- og kommunikationsudstyr. ECMA har bl.a. udviklet standarder for producenternes selvdeklaration af miljøforholdene ved en lang række af den mest anvendte forbrugerelektronik, såsom mobiltelefoner, kopimaskiner, radio-tv udstyr og pcere. Deklarationerne er primært orienteret mod de professionelle indkøbere, for eksempel til brug ved tilbudsgivning ved offentlige udbud. Men deklarationerne kan også anvendes til generel produktinformation. ECMAs standarder ligger bl.a. til grund for den deklarationsordning, som de skandinaviske IT-brancheforeninger har etableret. Mange producenter har allerede tilsluttet sig, og antallet er stigende. Hewlett-Packard har for eksempel valgt at profilere sig stærkt over for de professionelle indkøbere på at have denne type dokumentation på plads for næsten alle produkttyper. 5.3.2 Detailhandelens arbejde med miljømærker, symboler og retningslinjerDer er i studiet af detailhandlen fundet flere eksempler på, at varehuse udvikler egne retningslinjer, som leverandørerne til varehuset skal honorere (kæderne Otto og Karstadt i Tyskland og Catalog House i Japan). For producenterne er disse retningslinjer sidestillede med kriterierne og krav i miljømærker og miljødeklarationsordninger, og retningslinjerne er ikke nødvendigvis sammenfaldende med mærkernes kriterier. Varehuset Karstadt har udviklet sit eget miljøsymbol, som illustrerer, at det pågældende produkt er miljøvurderet af Karstadt eller andre, inden Karstadt har taget det ind i sortimentet. Miljøsymbolet bruges ikke på det enkelte produkt, men som en vejviser i butikker, kataloger, annoncer m.m. og supplerer dermed andre miljømærker. 5.4 Hvad er "grøn" forbrugerelektronik?De mange forskellige typer miljømærker, deklarationer og retningslinjer viser, at der fokuseres på forskellige forhold i relation til energi, miljø og arbejdsmiljø. Ordningernes forskellige fokus afgøres af, hvilken instans der opretter og forvalter miljømærket/deklarationen eller udarbejder retningslinjerne, men også af de miljømæssige spørgsmål, der er på dagsordenen omkring elektronikprodukter. Der kan ikke tegnes et ensartet billede af, hvad aktørerne mener er "grøn" elektronik, men nogle elementer er gennemgående: Energiforbrug ved produkternes anvendelse er på dagsordenen i langt de fleste lande, og i flere lande er der stigende fokus på standby-forbruget. Diskussionen af energiforbruget har to dimensioner: Individuelle fordele gennem energibesparelser og globale miljømæssige fordele ved CO2 reduktion. Ud over energiforbruget er også det øvrige ressourceforbrug i fokus for producenternes indsats. Ikke mindst fordi der her er en god kombination af miljøforbedringer og økonomiske besparelser. Affald og tilbagetagningsordninger går igen i flere af de beskrevne cases. Flere lande har indført lovpligtig affaldshåndtering og/eller udvidet producentansvar. I andre lande arbejder bl.a. NGOer for at få det indført. Kemiske stoffer er omdrejningspunkt i enkelte af de beskrevne cases, for eksempel har problematikkerne omkring bromerede flammehæmmere fået en vis opmærksomhed i Norge. Det er særligt konsekvenserne ved bortskaffelsen samt de mulige sundhedsrisici, der har været fokus på. Afdampningen af kemiske stoffer og sundhed ved arbejdspladsen er et af grundelementerne i TCO-mærket. Reparerbarhed og levetidsforlængelse er noget flere forbrugerorganisationer beskæftiger sig med. Det er både motiveret af et traditionelt økonomisk forbrugersynspunkt, hvor forbrugerne skal have mest mulig kvalitet for pengene, men også ud fra et miljømæssigt perspektiv og i ønsket om at medvirke til et bæredygtigt forbrug. Arbejdsmiljøgener som støj, luftkvalitet, elektriske og magnetiske felter samt ergonomi er de drivende kræfter i TCO-mærket. Opfattelsen af, hvad elektronikkens væsentligste miljøbelastninger er, varierer naturligvis efter aktørernes ståsted, både interessemæssigt og geografisk. For eksempel er der meget stor opmærksomhed på global opvarmning i Australien, mens det svenske fagforbund TCO fokuserer på de sundhedsmæssige konsekvenser ved produkterne. I USA er der ringe affaldshåndtering, hvilket sætter udvidet produktansvar og tilbagetagningsordninger højt på dagsordenen hos de amerikanske NGOer. 6 Virkemidler i et dansk perspektivI dette kapitel er de opsamlede erfaringer relateret til Elektronikpanelets to hovedindsatsvinkler teknologi og afsætning i form af anbefalinger til indsatsområder, der kan styrkes yderligere i den danske indsats. 6.1 Teknologi6.1.1 Harmonisering af miljø- og dokumentationskrav globaltErfaringerne kunne tyde på, at de kvalitetsbevidste producenter allerede har etableret rutiner, der skal sikre løbende miljøforbedringer af deres produkter. Men indtil videre har de især satset på områder, der giver både miljøforbedringer og besparelser, f.eks. optimering af energiforbrug og minimering af volumen. Dette giver også gevinster for såvel professionelle som private forbrugere, som i stigende grad efterspørger sådanne løsninger. Her fungerer markedet med andre ord til fordel for miljøet. Til gengæld er der langt større spredning i producenternes indsats, når det gælder forhold som kemikalier og affaldshåndtering. Dette bliver ikke bedre af, at der eksisterer mange forskellige miljømærker, deklarationsordninger og andre retningslinjer, og at disse ikke er harmoniseret. På disse områder er der formentlig brug for en særlig indsats i form af lovregulering og/eller harmonisering på internationalt plan. Selv om Danmark er et lille marked i den globale målestok, er det muligt at arbejde for at skabe et samlet overblik over de mange forskellige ønsker og krav og derefter søge en harmonisering, som støtter op om de miljø- og kvalitetsbevidste producenter. Et sådant overblik vil også lette arbejdet for de danske detailhandlere, som måtte være interesserede i at indarbejde miljøargumenter i deres salgsarbejde. 6.1.2 BenchmarkingSammenligning af produkter og producenter med tilhørende publicering af "karaktererne" er noget, som producenterne har stor respekt for på godt og ondt. Erfaringerne viser, at benchmarking virker både på markedet og i forhold til producenternes egen indsats. I dansk regi kunne man arbejde for, at produkttests inkluderer flere miljøparametre. Via internationalt samarbejde kunne testparametre og metoder koordineres yderligere med andre lande, så ressourcerne udnyttes optimalt, og resultaternes spredes mest muligt. Endvidere kunne man overveje at supplere de nuværende Miljøvejledninger til indkøbere med et benchmarkingsystem, inspireret af forholdene i Japan, som også har indført lovpligtige miljøhensyn i forbindelse med offentlige indkøb. 6.2 Afsætning6.2.1 Opbygning af viden og interesse hos detailhandelenDer synes at være meget store potentialer for at fremme forbrugernes køb af mindre miljøbelastende produkter, hvis detailhandelen i langt højere grad kommer på banen. Ligesom Elektronikpanelet allerede støtter de danske elektronikproducenter i at medtage miljøhensyn i deres produktudvikling, kunne man støtte udarbejdelsen af retningslinjer, som kan lette danske detailhandlere i at inddrage miljø i deres indkøb. Der eksisterer allerede retningslinjer, som store varehuse bruger i deres indkøb, og hvis de danske detailhandlere følger de samme krav/ønsker, vil de være med til at støtte op om dette arbejde internationalt. Desuden peger erfaringerne fra Japan på, at et tættere samarbejde mellem detailhandlen og forbruger-/miljøorganisationer kan være med til at flytte nogle milepæle. Energy Star har det som et integreret element i deres program, at der indgår kompetenceudvikling af salgspersonalet samt kontrol af, om ekspedienternes rådgivning om energiforbrug er god nok. Denne kompetenceudvikling kunne tilsvarende integreres i Blomsten, Svanen og Energipilen. 6.2.2 KampagnerDer er dog ingen tvivl om, at konkret efterspørgsel efter mindre miljøbelastende produkter er langt den mest effektive, motiverende faktor for detailhandelen, og her er kampagner en mulighed for at påvirke forbrugerne. F.eks. kunne man via kampagner fremme kendskabet til de officielle miljømærker gerne kombineret med en indsats for at få flere miljømærkede produkter på markedet. Her bør erfaringerne fra Tekstilpanelets indsats tages med i overvejelserne. Erfaringerne - både de danske og de udenlandske - viser imidlertid, at kampagner skal være massive for at virke, og i betragtning af at de enkelte aktører på det danske marked ikke er særligt store, skal der en koordineret indsats til. I denne sammenhæng er der gode tyske erfaringer at lade sig inspirere af:
6.2.3 Nuancering af budskaberDe fleste forbrugere ved ikke hvilke miljøforhold, der gemmer sig bag kriterierne i de officielle miljømærker. De internationale erfaringer tyder på, at nuancering af budskaberne kan være en vej frem, fordi det så bliver muligt at sætte fokus på forskellige konkrete miljøforhold og deres mulige fordele eller konsekvenser for den enkelte. Det skal dog sikres, at helhedsperspektivet ikke forsvinder, så forbrugerne risikerer at vælge ud fra en miljømålestok, der er fastlagt af salgshensyn frem for, hvad der er miljømæssigt væsentligt. En vis minimumsstandard for alle vigtige miljøparametre bør derfor være udgangspunktet, men det kan suppleres med fokus på udvalgte problemstillinger. Bilag A: CasesCasene i Bilag A omfatter følgende: Forbrugertests:
Kampagner mv.:
Mærkningsordninger:
Virksomhedscases:
Detailhandlercases:
1 Forbrugerinformationens undersøgelse
Hovedtræk
1.1 IndledningForbrugerinformationen er underleverandør til dette projekt, idet deres opgave har været at give et overblik over typen af miljørelateret forbrugerinformation om elektronikprodukter, der gennem de seneste år er kommet fra forbrugerorganisationer og testlaboratorier. Herunder er markedspåvirkningen søgt vurderet ud fra erfaringer/effektmålinger fra de pågældende institutioner. Formålet med Forbrugerinformationens screening har været at identificere gode eksempler på forbrugerrettet miljøinformation om elektroniske produkter, der har haft en effekt på markedet. Undersøgelsen er gennemført af EH-økonom Lissi Kraybørre og Cand.scient Claus Egeris Nielsen. Undersøgelsen er gennemført i november og december 2001. 1.2 Metode og udvælgelse11 af Forbrugerinformationens samarbejdspartnere i den internationale testorganisation ICRT samt den internationale forbrugerorganisation Consumers International i London blev udvalgt som mulige deltagere i undersøgelsen af internationale erfaringer med påvirkning af markedet for mindre miljøbelastende elektronikprodukter. De 11 lande blev valgt ud fra en formodning om, at de har eller har haft projekter på området. Deltagerlandene, som er fordelt over det meste af verden, blev kontaktet via e-mail. I nogle tilfælde er mailen sendt videre til den miljø/energiansvarlige i organisationen, som så har svaret. I et enkelt tilfælde blev der henvist til en anden forbrugerinstitution, som har beskæftiget sig med emnet. Følgende organisationer blev kontaktet: - International Consumer Research & Testing (ICRT), England Norge, England (Consumers Association) og Finland er de eneste organisationer, der ikke har reageret på henvendelsen. 1.3 ResultaterOtte af de 11 adspurgte lande besvarede henvendelsen. Hoveddelen af svarene gik på, at organisationerne ingen projekter har haft på området, og at de ikke kendte til målinger af forbrugernes adfærd ved køb med henblik på miljøet. Alle har en fornemmelse af, at energiforbrug og miljø spiller en rolle for forbrugernes valg. I tre tilfælde kom der beretninger om interessante tiltag, som omhandler større projekter med rapporter mv. De øvrige forbrugerorganisationer medtager miljø/energi som en vigtig del af testarbejdet, og egenskaben vægtes betydende i den samlede bedømmelse. Ingen har effektmålinger af deres testindsats. De forbrugerorganisationer, der har svaret på Forbrugerinformationens henvendelse angående "grøn" elektronik, erkender alle, at det er et vigtigt område, som de også er ansvarlige for bliver udbygget med bedre redskaber/informationer, end de har i dag. Flere peger på, at de har til hensigt at udføre flere miljørelaterede tests fremover. Størstedelen af indsatsen på miljøområdet sker ved, at husholdningsapparaterne bliver testet for et eller flere miljøparametre som f.eks. elforbrug under brug og eventuelt standby-forbrug, hvor det er relevant. Disse parametre tæller så med vekslende vægt i den samlede bedømmelse af produktet, når testresultaterne præsenteres i f.eks. forbrugerblade. Generelt tilkendegiver svarene, at problematikken med de miljøbelastende elektronikprodukter trænger til fokus, dog uden at nogen af landene peger på nye måder at gøre det på. De peger på deres test af produkterne og offentliggørelse i forbrugerblade og på Internettet. Ingen af forbrugerorganisationerne har udført effektmåling på miljøoplysningerne ved diverse tests, men har kun en fornemmelse af, at energi og miljø spiller en stadig større rolle ved forbrugernes valg af varige forbrugsgoder. Fremover vil de adspurgte organisationer bruge Internettet til at give yderligere oplysninger om dette. Forbrugerinformationen har blandt de otte svar indkredset 3 interessante indsatser. De tre cases, som vil blive belyst nærmere i det følgende, er udvalgt ud fra, at de er grundigt rapporteret og har haft et betydende omfang. De tre udvalgte cases er: Australien: Australian Greenhouse Office har afholdt en workshop om standby-forbrug fra elektriske apparater. Workshoppen førte til formulering af en national handlingsplan for nedbringelse af standby-energiforbruget. England: Consumers International har gennemført en række projekter om forbrugerinformation om bæredygtigt forbrug. Et interessant projekt i denne sammenhæng omhandler udvikling af metoder til test af elektronikkens genanvendelighed, reparerbarhed og opgradering. USA: Consumers Union arbejder på at give forbrugerne værktøjer, så de kan vurdere, hvornår et elektronisk produkt skal repareres frem for at udskiftes. Desuden har Forbrugerinformationen peget på den amerikanske organisation "Pew Center on Climate Change", der har gennemført fokusgrupper for at indkredse de faktorer, der vejer tungest ved forbrugernes valg af produkt. De fandt, at den største barriere for miljømæssige gode valg er for dårligt uddannet salgspersonale, der ikke opmuntrer og informerer forbrugerne til at købe de mest miljøvenlige produkter. Undersøgelsen omhandlede ikke specifikt elektronikprodukter, og derfor er der ikke arbejdet videre med denne case. De tre udvalgte lande England, USA og Australien var de eneste med større projekter, som emnemæssigt delvis er lidt i periferien, men får alligevel belyst problematikken omkring relevant forbrugeroplysning, påvirkning af markedet og forbrugeradfærd. 1.4 ReferencerUndersøgelse af internationale erfaringer med påvirkning af markedet for mindre miljøbelastende elektronikprodukter. Delrapport fra Forbrugerinformationen, december 2001. 2 Consumers International: Elektronikkens reparerbarhedHovedtræk
2.1 Internationalt projekt om reparerbarhed og levetidsforlængelse
I projektet deltog forbrugerorganisationer fra Holland, Tyskland, Danmark, Belgien, Australien, USA og England. Der blev indsamlet viden fra de pågældende forbrugerorganisationer og udsendt spørgeskemaer til en række store producenter af forbrugerelektronik. Projektet blev gennemført i 1998. 2.1.1 Projektets resultaterGenerelt viste projektet, at forbrugerorganisationerne og forbrugerrådgivninger hovedsageligt fokuserer på apparatets brugsfase, når der gives råd inden indkøb. Dette står i kontrast til, at behovet for at inddrage flere aspekter fra produktets livscyklus er stigende. Projektet førte til casestudier inden for fire produktgrupper: Vaskemaskiner Der blev udarbejdet tjeklister med miljørelaterede karakteristika for hver produktgruppe. Undersøgelsen viste derudover, at det kan have sine begrænsninger at udvikle ensartede værktøjer til alle lande, da forskellige forhold varierer fra land til land for eksempel omkring bortskaffelse og tilbagetagningsordninger. 2.1.2 Projektets konklusioner og anbefalingerUd over tjeklister førte projektet til en række generelle anbefalinger inden for emnet reparerbarhed og levetidsforlængelse. Mange forbrugerorganisationer mangler en politik for rådgivning og test omkring holdbarhed. Holdbarhed bør være en mere integreret del af forbrugerorganisationernes indsats. Selv om der ikke er formuleret politikker, sker der naturligvis en del rådgivning og test, hvor holdbarhed er centralt. Derfor anbefaler Consumers International, at forbrugerorganisationer samarbejder og koordinerer deres indsats internationalt. Et sådan samarbejde foregår allerede med hensyn til udveksling af produkttests. Det anbefales, at forbrugerorganisationer tester de dele af produktet, som er mest følsomme for at gå i stykker og giver forbrugerne oplysninger om mulighederne for selv at udbedre skaden samt mulighederne for at få apparatet repareret professionelt. Det er vigtigt at kunne rådgive om den økonomiske side ved reparationer og levetidsforlængelse. Men ud over økonomi er der mange forhold, der skal tænkes på. Både funktionsmæssige, psykologiske ("går det stadig an med dette gamle apparat") og miljømæssige faktorer spiller ind. Producenterne bør ofre flere ressourcer på "after-sale service" inklusiv anvendeligheden af garantier. Forbrugerorganisationer bør integrere disse faktorer i produkttests og have dem med i evalueringen af det samlede testresultat. Forbrugerne skal have information om bortskaffelsen af produkterne, og hvordan det sker bedst muligt ud fra en miljømæssig betragtning. Både producenter og forbrugerorganisationer bør sørge for denne information i let tilgængelige former. Forbrugerne skal stimuleres til at undersøge alternativer til køb af nye produkter, for eksempel gennem køb af genbrugte produkter, bytteordninger og deleordninger. Forbrugerorganisationerne bør give mere systematisk information om disse alternativer. Producenterne opfordres til at sørge for, at der produceres og sælges flest mulige reservedele, og at priserne på reservedele blive holdt nede. Undersøgelsen konkluderer, at i langt de fleste tilfælde er det praktisk muligt at reparere et produkt, men der ses mange tilfælde, hvor det ikke er økonomisk rentabelt på grund af for høje priser på reservedele. Ovenstående anbefalinger gav Consumers International ligeledes til politiske beslutningstagere, så de kan stimulere en markedsudvikling mod øget genanvendelighed og levetidsforlængelse af forbrugerelektronik. 2.1.3 Håndbog om "grønne test" af forbrugerelektronikFor de fire produktgrupper: Vaskemaskiner, fjernsyn, computere og kaffemaskiner er der udarbejdet tjeklister og metodikker for, hvordan testorganisationer kan teste forbrugerelektronik for øget genanvendelighed, reparerbarhed og opgraderinger. Således giver håndbogen "Green Testing" forslag til vægtninger og rating af produkter, hvor levetidsforlængelse indgår. Håndbogen blev udgivet i 1999 og er en opfølgning på det tidligere omtalte projekt om forbrugerorganisationers muligheder for styrke informationen om levetidsforlængelse af forbrugerelektronik. Consumers International har ingen fornemmelse af, i hvilken udstrækning Green Testing retningslinierne anvendes, men henviser til den hollandske forbrugerorganisation Consumentenbond. Consumentenbond fortæller, at de har anvendt metoden ved test af TV og vaskemaskiner i 2000. De kan ikke berette om nogen direkte markedseffekt eller anden respons fra forbrugerne som resultat af de grønne testmetoder. Til gengæld oplever Consumentenbond, at deres fokus på genanvendelighed og reparerbarhed har haft en effekt hos producenterne, idet producenterne i dag er mere opmærksomme på produkternes genanvendelighed. I udviklingen af værktøjet Green Testing blev der arbejdet tæt sammen med Philips og Sony, fortæller Ronald Luijk fra Consumentenbond. Han oplever, at forbrugerne kun er parate til at tage miljøhensyn i en svag grad, når det kommer til køb af elektronik. Han oplever, at i forhold til genanvendelighed er producenternes ansvarlighed langt mere udviklet end forbrugernes bevidsthed og opmærksomhed på emnet. 2.2 Consumers Union i USA arbejder også med reparerbarhedConsumers Union i USA arbejder på at give forbrugerne værktøjer, så de kan bestemme, hvornår et elektrisk produkt skal repareres frem for udskiftes. Det indebærer blandt andet, at organisationen går med forbrugere i forretninger for at overvåge butikkernes rådgivning om mulighederne for reparation. Desuden rådgiver Consumers Union om de mest almindelige dele, der går i stykker, og som forbrugerne selv kan udskifte. Consumers Union har udarbejdet en guide til forbrugerne, som er en hjælp til at vurdere, hvornår et produkt skal udskiftes eller repareres. Guiden er udarbejdet for en række produktgrupper, herunder elektronikprodukter. Vurderingen bygger på, hvad der økonomisk fordelagtigt for forbrugeren. Billigere produktpriser på en varegruppe, for eksempel videoer, medfører, at det ikke anbefales at forsøge at få produktet repareret. For et 30-36 tommers fjernsyn viser undersøgelsen, at en reparation i gennemsnit koster 115-250$, men en nyanskaffelse typisk koster 400-1100$. Det anbefales, at forbrugeren de første fire år af produktets levetid forsøger at få det repareret. De efterfølgende to år kan reparation overvejes, men når fjernsynet er mere end 6 år gammelt, anbefales det at udskifte det. Informationerne og erfaringerne med reparationer af elektronik er baseret på et spørgeskema, der er sendt ud til 2000 forbrugere. Consumers Unions rådgivning foretages ikke ud fra et miljømæssigt synspunkt, men ud fra en økonomisk og praktisk vinkel. De anbefaler kun reparation, hvis der er en væsentlig besparelse. Consumer Union underbetoner ikke de mange vanskeligheder, der kan være ved reparationer frem for nyanskaffelse: Reservedele kan være vanskelige at fremskaffe, reparationerne kan tage lang tid og produktet kan være teknisk forældet. Consumers Union fortæller desuden, at de i deres blad Consumers Report generelt har stort fokus på forbrugernes erfaringer med reparationer. De har bragt en række artikler om typiske reparationer for visse produkter, og om hvornår det kan betale sig at reparere produktet, oplyser Carolyn Cairns fra Consumers Union. "Gør det selv" reparationer af elektronik I forlængelse af Consumers Union rådgivning om reparerbarhed henviser forbrugerorganisationen til hjemmesider på Internettet, der hjælper forbrugerne med "gør det selv" reparationer og levetidsforlængelse af produkterne. Det er for eksempel hjemmesiderne: www.pcappliancerepair.com - en hjemmeside, som hjælper forbrugerne til at identificere fejlen ved det beskadigede elektronikprodukt samt yder hjælp til gør-det-selv reparationer. Der kan gennem hjemmesiden bestilles reservedele til de elektroniske produkter. www.livemanuals.com - en samling af elektronik-producenters hjemmesider, adresser og email, hvilket giver forbrugeren mulighed for at tage kontakt og få hjælp til gør-det-selv reparationer. Nogle af producenterne har udviklet en hjælp til selvhjælp informationsservice til forbrugerne, hvis apparaterne/elektronikken ikke fungerer tilfredsstillende. 2.3 ReferencerConsumers International www.consumersinternational.org Kontaktpersoner: Jill Johnstone, National Consumers Council Ronald Luijk, Consumentenbond i Holland Carolyn Cairns, Consumers Union Håndbog: Green Testing. Recyclability, repairability and upgradability: A practical handbook for consumer organizations. Consumers International 1999. 3 Clean Computer Campaign
Hovedtræk
3.1 Clean Computer CampaignDen amerikanske græsrodsorganisation Silicon Valley Toxics Coalition (SVTC) har eksisteret i 20 år. Organisationen blev startet i forbindelsen med alvorlige, stigende miljøproblemer med kemiske stoffer og grundvandsforureninger, som var en konsekvens af udviklingen af Silicon Valley i USA. I dag har organisationen som mål at arbejde for en bæredygtig udvikling og en renere produktion og produkter, stadig med relation til Silicon Valley og andre high-tech områder samt it-industrien, både i USA og i den øvrige verden.
Konklusionen fra SVTC er, at de japanske producenter er længere med deres miljøindsats end de amerikanske producenter. De lavest placerede er de taiwanske producenter. Som det fremgår af nedenstående liste kommer kun tre amerikanske producenter ind på top ti listen, mens 6 japanske producenter er repræsenteret der. Top Ti Listen
3.2 Effekter på markedetProducenternes reaktion Efter SVTCs sidste årsrapport om it-producenternes miljøpræstationer har de to største producenter på det amerikanske marked, IBM og Hewlett-Packard, påbegyndt et tilbagetagningsprogram. Det er et program, som er rettet mod den enkelte forbruger. Der er tale om en ordning, som koster forbrugeren 30$ at benytte. Flere japanske firmaer, Sony, Panasonic og Sharp, har forsøgt sig med et pilotprojekt i Minnesota. Her kunne forbrugerne aflevere elektronisk udstyr (mærket med Sony, Panasonic eller Sharp) i tre timer en lørdag formiddag. Dette tilbud var gratis. Hvis ikke elektronikken var et af disse tre mærker, blev der opkrævet et gebyr. SVTC ser disse programmer som et lille skridt i retning af et udvidet producentansvar i USA, - selv om de påpeger, at der er lang vej endnu. Forbrugernes opmærksomhed SVTC oplyser, at de store amerikanske producenter ikke oplever en forbrugeropmærksomhed efter mindre miljøbelastende elektronik, ud over de energimæssige forhold. Til gengæld oplever SVTC en svagt stigende forbrugeropmærksomhed på miljøspørgsmål relateret til elektronik, særligt når de gennemfører kampagner om særlige problemfelter. De refererer især til en nylig medieopmærksomhed om de enorme mængder elektronikaffald, der eksporteres til Asien, og som derude medfører væsentlige miljø- og sundhedsproblemer. Medieopmærksomheden har ført til flere "e-waste collection events", oplyser kommunikationsdirektøren Leslie Byster. Det har fået borgerne til at stille krav til de lokale myndigheder om, at de bør tilbyde indsamlings- og genanvendelsesordninger. Kravene er også orienteret mod producenterne i forhold til, at de finansierer og tager ansvar for bortskaffelsen. SVTC opfordrer på deres hjemmeside forbrugerne til at sende en email til producenterne med spørgsmål til deres miljøforhold. Leslie Byster fortæller, at de ser kopier af mange breve, som borgerne sender til virksomhederne. Det er breve, der både handler om tilbagetagning og virksomhedernes øvrige miljøperformance. 3.3 Amerikansk miljøregulering af elektronikindustrienSVTC holdning er, at USA, sammenlignet med Europa og Japan, har en meget svag miljøregulering af elektronikindustrien og deres produkter. Organisationen peger på følgende manglende initiativer i USA:
SVTC orienterer sig tydeligvis meget mod de europæiske og japanske myndighedsinitiativer. De følger EUs direktiver nøje, og ifølge deres hjemmeside har WEEE direktivet medvirket til stor debat i USA. SVTC påpeger, at elektronikvirksomhederne kan levere dobbelte standarder, idet de kan leve op til de europæiske standarder, men ikke lever op til standarderne på det amerikanske marked. Det er primært på tilbagetagningssiden, at SVTC peger på virksomhedernes differentierede evner, alt efter hvilken verdensdel virksomheden leverer til. Af amerikanske producenter er det kun IBM og Hewlett-Packard, der tilbyder private forbrugere at tage de elektroniske produkter retur i USA, dog mod en afgift på 30$. En række af de japanske producenter har kørt et pilotprojekt i Minnesota, hvor forbrugernes kan aflevere udtjent elektronik tre timer på visse lørdage. Denne ordning har været gratis. SVTC oplyser, at to amerikanske producenter giver miljøoplysninger til deres kunder. Apple og IBM udarbejder detaljeret information med tekniske specifikationer, som er til rådighed for de kunder, der ønsker det. Disse faktaark indeholder oplysninger om miljømærker og krav samt muligheder for opgraderinger. SVTC mener, at disse faktaark bør tjene som model for oplysning til forbrugerne for andre producenter. 3.4 Organisationens relation til myndigheder og virksomhederSVTC kan påvise, at deres arbejde "overvåges" eller måske bare følges af high-tech producenterne. Således har Sony gennemført en kortlægning af NGOer i USA, og her nævnes blandt andet SVTC og deres Clean Computer Campain. Således er SVTC på Sonys liste over "NGO Activity to watch out for!". Sony beskriver SVTC som en meget aktiv og velorganiseret gruppe, der har en global rækkevidde. Sony foreslår en handlingsplan til at imødekomme pres fra NGO, som går på følgende elementer:
Strategiplanen er foreslået af en Sony-medarbejder på en konference afholdt i Bruxelles sommeren 2000. Af dette fremgår det, at NGOers indsats gør indtryk på industrien. Sonys forslag til handlingsplan viser, at NGOers miljøarbejde opfanges af industrien, og at industrien forholder sig til NGOer som en aktørgruppe med betydning. SVTC påpeger i denne undersøgelse, at de ikke kun presser industrien med deres Report Card og andre kampagner, men også har fredelige samarbejder med industrien, f.eks. via møder med myndigheder, virksomheder og NGOer. Deres strategi er at skelne mellem de førende og "de sløve" virksomheder for at fremme en øget opmærksomhed på miljø som en mulig konkurrenceparameter. "It appears to be working somewhat", konkluderer SVTC. SVTCs forhold til myndighederne er positivt ifølge deres egen opfattelse. De fortæller, at folk i EPA støtter deres initiativer, da de kan se, at et pres udefra er nødvendigt, hvis tingene skal flyttes. Men også de lokale myndigheder er positive for SVTCs indsats, da de er med til at skabe en offentlig opinion om problemerne, som igen hjælper myndighederne med at få deres politikker gennemført i praksis. Der er endvidere flere kommuner, der støtter SVTCs indsats økonomisk. 3.5 ReferencerSilicon Valley Toxics Coalition http://www.svtc.org/ Clean Computer Campaign http://www.svtc.org/cleancc/index.html Kontaktperson: Kommunikationsdirektør Leslie Byster 4 Fokus på bromerede flammehæmmere og producentansvar i NorgeHovedtræk
4.1 Kort om undersøgelsenEn undersøgelse blev i 2001 offentliggjort fra det norske "Institut for Folkehelse". Resultaterne viste, at koncentrationen af en bestemt type brom er øget 600 gange blandt nordmænd gennem de sidste 22 år. Koncentrationen i blodet hos småbørn er 2,5 højere end hos unge og voksne. Undersøgelsen peger på modermælk som en mulig kilde til de forhøjede koncentrationer. Miljøheimvernet, som er Grøn Information i Norge, var hurtigt ude med en formidling af rapportens resultater og knyttede dertil forbrugerinformation om, hvad forbrugerne kan gøre for at reducere problemerne. Som den væsentligste årsag til forurening med bromerede flammehæmmere peges på forbrug og bortskaffelse af elektroniske produkter. 4.2 MedieeksponeringSom reaktion på undersøgelsen blev en artikel med overskriften "Farlige kemikalier i pc og mobiltelefon" bragt d. 8.10.2001 i "Dagbladet". Artiklen gengav, at i hver pcer er der omkring 100 gram giftstoffer, og at en del af dette var organisk brom. Det stof som undersøgelsen fra Folkehelsa Instituttet havde analyseret. Professor Georg Becher leder af analysesektionen på Folkehelsa udtaler til avisen: "Hvis ikke vi nedbringer brugen af de bromerede flammehæmmere nu, så får vi et nyt PCB problem". Foreløbig har nordmændene stadig mere PCB end bromerede flammehæmmere i kroppen, men der sker stadig en stigning i brugen af bromerede flammehæmmere. Således tager de norske forbrugere hvert år 450 tons bromerede flammehæmmere med hjem, når de køber nye elektroniske produkter. Efterfølgende bragte Dagbladet endnu en artikel med overskriften "Forbyd stofferne". Her var budskabet, at de norske myndigheder må forbyde brugen af de bromerede flammehæmmere. 4.3 ForbrugeropmærksomhedEt er, hvad der blev skrevet i medierne, noget andet er, hvilken forbrugeropmærksomhed debatten gav anledning til. På det spørgsmål svarer Håkon Lindahl fra Miljøheimvernet: "Vi fik nogen flere henvendelser fra forbrugere i forbindelse med brom og elektronik efter avisopslaget i Dagbladet. Men i og med, at artiklen kom dagen efter USA gik til angreb på Afghanistan, så blev vi ikke synlige nok. Selve sagen om bromerede flammehæmmere fik lidt opfølgning efter avisartiklerne, men vi arbejder videre med sagen". Han fortsætter: "Det er vanskeligt at måle, hvor stor opmærksomheden fra forbrugernes side har været. Men rapporten og avisartiklen gav bestemt anledning til forbrugeropmærksomhed. Vi fik vores budskab igennem om, at det vigtigste, forbrugerne kan gøre, er at aflevere deres elektronikskrot til forhandlere eller genvindingsstationer". 4.4 Reaktioner fra forhandlere og producenterPå spørgsmål om der er tale om en debat, som også producenter og forhandlere indgik i, svarer Håkon Lindahl fra Miljøheimvernet, at det kun er sket i mindre grad. Blandt andet har der været bragt enkelte artikler i fagbladet "Teknisk Ukeblad". I en artikel udtaler en seniorrådgiver i elektronikbranchen, "at de norske producenter har skræmmende lav viden om de bromerede flammehæmmere" (Teknisk Ukeblad, 21.09.01). Data- og elektronikbranchen svarer igen på dette og siger, at de bromfrie alternativer fortsat er for dårlige. Branchens problem er at finde flammehæmmere, der gode nok til at erstatte de bromerede forbindelser. Men det er også et spørgsmål om pris: For eksempel koster bromfrie elektronikkort op til 30 procent mere. Efterspørgslen fra markedet er for ringe, så længe prisen er så høj. "En vesentlig faktor er å få ned prisene, men det betyr, at produksjonsvolumene må opp. Hvis for eksempel de store produsentene av mobiltelefoner eller annen konsumentelektronikk går inn for bromfritt, kan det bety en fortgang på volumøkningen. Økt konkurranse fra japanske mønsterkortprodusenter kan også bidra til at flere tilbyr bromfrie alternativer", udtaler teknisk chef ved kortdistributøren Elmatica A/S, Jan Pedersen (Teknisk Ukeblad, 21.09.01). Flere japanske elektronikproducenter har i følge Teknisk Ukeblad taget alternativer til de bromerede flammehæmmere i brug. Dermed kan det hurtigt blive nødvendigt for de norske kortproducenter at kunne tilbyde bromfrie kort. Telefonproducentens Ericssons strategi er at udfase alle bromerede forbindelser i deres produkter. Fra 2002 skal 80% af selskabets produkter være brom- og blyfrie. Også Nokia har tilsvarende planer (Teknisk Ukeblad 21.09.01). Producenternes barrierer, muligheder og indsats for substitution af brom har i øvrigt ikke været belyst i andre medier, oplyser Håkon Lindahl fra Miljøheimvernet. 4.4.1 Liste over bromfrie elektronikprodukterMiljøheimvernet har i lighed med Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og Grøn Information i Danmark sendt et brev ud til en del elektronikproducenter med spørgsmål om produkternes indhold af bromerede flammehæmmere og deres planer om at udfase disse stoffer. "Vi fik nogen respons fra producenterne, men ikke meget", svarer Håkon Lindahl fra Miljøheimvernet. Miljøheimvernet har etableret en liste over bromfrie elektronikprodukter, men der har endnu ikke været den store forbrugeropmærksomhed på denne liste. "Vi kommer snart med en udvidet produktliste og satser på mere opmærksomhed da. Vi kommer til at trække på en del erfaringer fra Danmark, blandt andet Grøn Informations liste over bromfrie produkter", svarer Håkon Lindahl. 4.5 Norges tilbagetagningsordningNorge har som et af de første lande indført et producentansvar for indsamling og specialbehandling af kasserede elektriske produkter. Indsamlingsordningen blev indført i 1999 og omfatter følgende produkter: Mobiltelefoner, elektrisk værktøj, komfurer, tørretumblere, varmeovne, lamper, TV og stereoudstyr og pc-udstyr. Udstyr til kassering kan afleveres hos forhandlerne. Alle butikker, som forhandler elektronisk udstyr, har pligt til at tage imod samme type kasseret udstyr, som de sælger. Butikken skal tage imod udstyret, selv om det ikke er købt hos dem, og selv om det er et andet mærke eller fabrikat, end hvad de sælger. Hvis ikke butikken vil tage imod produktet, har forbrugeren retten på sin side. Statens Forurensningstilsyn har slået fast, at forbrugeren så blot kan sætte genstanden i butikken, hvad enten ekspedienten vil tage imod det eller ej. Desuden kan borgerne aflevere deres brugte udtjente elektroniske produkter på de kommunale genbrugsstationer. Af det indsamlede elektronikaffald 51% fra de kommunale genbrugspladser, 32% fra butikkerne og 17% fra andre (andre dækker forhandlere og virksomheder, der ikke er tilsluttet ordningen eller leverer direkte til behandlingsanlæggene). Den gennemsnitlige indsamlede mængde er 2,14 kg pr. indbygger om året. Det vurderes, at den indsamlede elektronik udgør omkring en tredjedel af elektronikaffaldet. Resten bliver kasseret sammen med det normale affald (Miljøheimvernet 2001). For mobiltelefoner var returandelen i 2000 kun på tre procent af det solgte antal. 4.6 OpsamlingMediedagsordenen er afgørende for formidlingen af miljønyhederne. Netop som bromerede flammehæmmere var kommet på de norske avisers dagsorden, overtager USA's invasion af Afghanistan mediedagsordenen. Miljøheimvernet mener, at det kortvarige mediefokus forklarer, hvorfor forbrugernes opmærksomhed på de bromerede flammehæmmere hurtigt forsvandt igen. I forbindelse med brom som et sundhedsproblem har anbefalingerne til forbrugerne primært været, at elektronikken skal indsamles forsvarligt. Den norske opmærksomhed på bromerede flammehæmmere er kædet tæt sammen med deres returordning for skrottet elektronik. Den danske opmærksomhed blandt NGOer har i højere grad været orienteret mod forebyggelse og rådgivning om at undgå køb af produkter med bromerede flammehæmmere. Et eksempel på dette er det danske samarbejde mellem Grøn Information, Økologisk Råd og Danmarks Naturfredningsforening om en forbrugervejledning om bromfri elektronik. Norges Miljøheimvernet (pendant til Grøn Information) er nu ved at opbygge en lignende liste over bromfrie elektronikprodukter. Det ser ud til at være et område, hvor det i Norge er vanskeligt at vække forbrugernes opmærksomhed, men også vanskeligt for forbrugerne at gøre en forskel ud over at aflevere elektronikskrottet på rette sted. En holdning hos eksperter er, at kun en myndighedsregulering kan løse opgaven med udfasning af de værste bromerede flammehæmmere. De norske myndigheder afventer EU initiativerne på området og vil følge disse planer for udfasning af de bromerede flammehæmmere. Butikkerne er et vigtigt led i den norske affaldsordning for elektronikaffald. Således kommer en tredjedel af det indsamlede elektronik fra butikkerne. 4.7 ReferencerMiljøheimvernet http://gronnguide.no Kontaktperson Håkon Lindahl, haakon.lindahl@miljohv.no Rapport om bromerede flammehæmmere http://gronnguide.no/artikkel.php?artikkelid=18 Analyse af bromerede flammehæmmere i nordmænd: "A time related study on BFRs in serum samples from the general population in Norway", af Cathrine Thomsen, Elsa Lundanes, Georg Becher. Statens Institutt for Folkehelse 2001. Returordning for elektronikskrot www.elretur.no Diverse artikler om bromerede flammehæmmere www.tekblad.no og www.gronnguide.no 5 Green Purchasing Network i JapanHovedtræk
5.1 Hvad er Green Purchasing NetworkI 1996 blev det japanske Green Purchasing Netvork (GPN) etableret. Formålet var at fremme grønne indkøb hos forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder. I øjeblikket er der ansat 4 medarbejdere i sekretariatet. GPN har i dag 2350 medlemmer, hvoraf de 350 er lokale myndigheder og 1640 er private virksomheder. Resten udgøres af forbrugerorganisationer og grønne organisationer.
GPNs opgave er at hjælpe indkøbere, private som offentlige, til at stille miljøkrav ved indkøb. Derfor udarbejder GPN nogle konkrete hjælpeværktøjer til indkøberne, og deres hjælp kan inddeles i tre hovedinitiativer:
5.1.1 GPNs guidelinesGPNs grønne guidelines for indkøb er en kortfattet vejledning (1 side) til hvilke miljøkriterier, man skal holde sig for øje ved køb af det pågældende produkt. I formen kan GPNs guidelines sammenlignes med anbefalingerne i Miljøstyrelsens miljøvejledninger, som de er sammenfattet under "Checkskemaet" på miljøvejledningens bagside. GPN har udarbejdet 11 sæt guidelines, blandt andet inden for følgende produktgrupper: Kopipapir, printere og kopimaskiner, pcer, køleskabe, kontorudstyr og air-condition. Derudover er der guidelines på vej for fjernsyn og en række andre ikke- elektroniske produktgrupper. Ud over professionelle indkøbere er også private forbrugere en målgruppe for GPN's guidelines, oplyser sekretariatschefen Hiroyuki Sato. Men GPNs indsats for at sprede deres guidelines til forbrugerne virker sparsom. Der er ikke gennemført kampagner eller lignende. Sekretariatschefen mener, at forbrugerne primært finder deres guidelines på Internettet. Butikkerne anvendes ikke til distribution af GPN's guidelines. Til gengæld fortæller sekretariatschefen, at GPN netop har introduceret en hjemmeside med information til forbrugerne om, hvilke butikker der forhandler produkter, som kan leve op til standarderne i GPN's guidelines samt det japanske miljømærke EcoMark. Mere end 300 butikker er tilsluttet hjemmesiden. 5.1.2 GPNs miljødatabøgerGPN udarbejder de såkaldte "Environmental Data Books", der laves for de samme produktgrupper, som der er udarbejdet guidelines for. Databøgerne er et mere informationstungt og avanceret værktøj. Miljødatabøgerne indeholder detaljerede miljøoplysninger for konkrete produkter, som gør det muligt for indkøberen at sammenligne produkternes miljøpræstationer. Således er der i miljødatabogen for printere oplistet miljømæssige kriterier for 350 printere på markedet med hensyn til energiforbrug, energy star mærkers krav, dublet funktioner, genanvendelighed, osv. 5.1.3 Møder og seminarerGPN gennemfører en række formidlingsinitiativer og arbejder for en spredningseffekt. For eksempel understøtter GPN mindre og mere lokale netværk inden for grønne indkøb, arrangerer studieture, udgiver nyhedsbrev mv. Desuden gennemfører GPN undersøgelser af den aktuelle status for grønne indkøb både blandt professionelle indkøbere og forbrugere. Ifølge sekretariatslederen af GPN er dette materiale på japansk, så det har været vanskeligt at anvende resultaterne i denne undersøgelse. 5.2 Effekter på markedetMiljøhensyn gennem indkøb er et emne, der ofte får opmærksomhed i TV eller i aviserne. ICLEI vurderer i sin analyse af GPN, at indsatsen har været med til at fremme en grøn produktudvikling hos de japanske producenter. ICLEI mener, at GPN ved hjælp af deres guidelines og databøger har haft betydelig indvirkning hos industrien. Dels fordi indkøbere bruger retningslinierne til at købe ind efter, og markedet derfor indretter sig på de nye krav. Dels fordi det bliver muligt for producenterne at sammenligne sig med konkurrenternes produkter, set fra en miljømæssig vinkel. En undersøgelse GPN gennemførte blandt deres medlemmer viste, at deltagerne mente, at den vigtigste effekt af deres miljøkrav ved indkøb var, at medarbejdere og kolleger fik en større miljømæssig bevidsthed. Undersøgelsen viste endvidere, at 80-90% af de adspurgte institutioner stillede miljøkrav ved køb af elektronik. Vi har spurgt GPN, om de japanske forbrugere har en miljømæssig bevidsthed med sig, når de køber elektronik. Hiroyki Sato, der er sekretariatschef for GPN, svarer, at det primært er energiforhold, som optager forbrugerne. Han fortæller endvidere, at forbrugerne anvender GPNs guidelines (de kortfattede miljøspørgsmål), mens miljødatabøgerne primært anvendes af professionelle indkøbere, både inden for det private og det offentlige. Der findes ikke kvantitative opgørelser af, hvor mange forbrugere der anvender GPN's guidelines. GPN's sekretariatschef mener, at den vigtigste informationsvej til forbrugerne er gennem Internettet, og at mange forbrugere kender deres guidelines herfra. Blandt andet derfor har GPN lanceret en nye hjemmeside med oplysninger om de 300 butikker, der sælger produkter, som imødekommer GPN guidelines og det japanske miljømærke EcoMark. 5.3 Betydningen af en aktiv offentlig grøn indkøbspolitikJapan har været frontløber med hensyn til at føre en offentlig grøn indkøbspolitik. Sammen med Danmark var Japan et af de første lande, der på nationalt niveau vedtog en plan for offentlige grønne indkøb. I 1995 vedtog de japanske myndigheder "Action Plan for Greening Government Organisations". Den krævede, at alle statslige institutioner udformede en miljøpolitik, og planen blev udvidet i 2000 til også at omfatte alle lokale myndigheder. Også i dag betragtes Japan som en spydspids inden for offentlige grønne indkøb (The World Buys Green, ICLEI 2001). Opbygningen af Green Purchasing Netvork er gået hånd i hånd med den nationale grønne indkøbspolitik. Gennem GPN har de lokale myndigheder opnået konkret hjælp og værktøjer til at gennemføre grønne indkøb og dermed at leve op til deres forpligtelser. Ikke alene har de offentlige grønne indkøb fremmet etableringen af GPN. De offentlige miljøkrav har været et første skridt til ændring af den generelle forbrugeradfærd i Japan (ICLEI 2001). 5.4 OpsamlingGreen Purchasing Network er interessant, fordi det fremmer samarbejdet mellem virksomheder, centrale og lokale miljømyndigheder og NGO'er. En stærk offentlig grøn indkøbspolitik har været frugtbar for GPNs arbejde. Den offentlige grønne indkøbspolitik har givet en afsmitning på det private forbrugsmarked, men udviklingen drives af de professionelle indkøbere. Ifølge ICLEI har GPN's guidelines og databøger haft betydelig indvirkning hos industrien. Både gennem markedspåvirkningen og gennem en sammenligning af konkurrenternes miljøpræstationer. Således bruges værktøjet til de professionelle indkøbere også af producenterne til benchmarking. GPN satser med deres miljødatabøger på en strategi, der oplyser om konkrete produkters miljøegenskaber. Det er anderledes end den danske strategi, der baseres på et mere generelt hjælpeværktøj i form af miljøvejledningerne. Her skal indkøberne selv indhente oplysningerne fra producenterne. 5.5 ReferencerGreen Purchasing Network http://eco.goo.ne.jp/gpn/index.html Kontaktperson: Hiroyuki Sato, Secretary General ICLEI undersøgelse The World Buys Green, International Survey on National Green Prucurement Pratices. ICLEI 2001 The Eco-Mark http://www.jeas.or.jp/ecomark/english/index.html 6 Australsk indsats for energibesparelser
6.1 Australian Greenhouse OfficeI Australien har man etableret det såkaldte Australian Greenhouse Office (AGO), som et agentur under Miljøministeriet. Det blev etableret i 1998 som verdens første statslige agentur, der koordinerer den nationale indsats for at reducere drivhuseffekten, bl.a. er alle ministeriers arbejde med drivhusgasser samlet i agenturet. Agenturet har energibesparelser som hovedindsatsområde. I 2000 blev der gennemført et projekt, som havde til formål at fokusere på standby-energiforbruget for elektroniske produkter. Kampagnen mundede ud i formulering af en national strategi for at nedbringe standby-energi forbruget. Australien tilsluttede sig i 1990erne til Energy Star ordningen, i første omgang alene for kontorudstyr, siden hen også for hjemmeudstyr. Det er National Appliance & Equipment Energy Efficiency Committee (NAEEEC), der er sekretariat for den australske deltagelse i Energy Star ordningen.
6.2 National strategi for standby-forbrugAustralian Greenhouse Office påpeger, at der netop med standby-forbruget er tale om en "win-win" situation, da forbrugerne får en økonomisk gevinst, samtidig med der sker en reduktion af miljøbelastningen. Der har været stor mediefokus på standby-forbruget, hvilket ifølge AGO har givet en respons hos forbrugerne. Det blev besluttet at udarbejde en national strategi for en nedbringelse af standby-forbruget. Som et led i udarbejdelsen af den nationale strategi for nedbringelse af standby-forbruget holdt Australian Greenhouse Office og National Appliance & Equipment Energy Efficiency Committe i 2000 en workshop om standby-energiforbrug på elektriske husholdningsapparater, herunder tv, video og pcere. Workshoppen, der også blev kaldt et "Stakeholder Forum", varede en dag og havde omkring 40 deltagere fra både industri, forbrugerorganisationer og myndigheder. Opgaven for workshopdeltagerne var at diskutere, hvilke muligheder australierne har for at reducere standby-forbruget. Workshoppen mundede ud i en række anbefalinger, som blandt andet omhandlede indsamling af mere data om forbrugeradfærd og standby-forbrug, om salgsvolumen af de lavtforbrugende apparater og udvikling af bedre teststandarder. Endelig om at Australien må præge de internationale beslutninger på området. 6.2.1 Standby-forbrug betyder ikke noget for den enkelte forbruger Repræsentanten fra Australian Consumer Association (ACA) pegede i sit indlæg til workshoppen på, at Forbrugerorganisationen var begyndt at teste og oplyse om standby-forbruget i forbrugertests. Deres undersøgelser viste, at et apparat typisk bruger for 5-10$ om året i standby-forbrug. Hans holdning var, at det er for lille et beløb til at påvirke forbrugernes indkøbsadfærd. En konklusion på workshoppen blev da også, at standby-forbruget i højere grad skal reduceres, inden produkterne er i butikkerne, det vil sige gennem producenternes design af produkterne frem for regulering gennem forbrugernes valg af produkter med lavt standby-forbrug. Repræsentanten fra ACA understregede dog også, at han under workshoppen var blevet opmærksom på, at standby-forbruget kunne blive et meget vigtigere spørgsmål, også for forbrugerne, end ACA hidtil havde forestillet sig. For at understøtte "et bæredygtigt forbrug" er ACA er på vej med mere helhedsorienterede produktoplysninger til forbrugerne. Oplysninger som inkluderer informationer om hele produktets livscyklus. Desuden oplyser Michael Hohl fra ACA, at de rutinemæssigt tester standby-forbruget i deres produkttests og meget ofte inkluderer resultaterne for standby-forbrug i deres "rating" af produkterne. 6.2.2 Hvilke indsatsområder peges der på i den nationale strategi?Umiddelbart efter workshoppen om standby-energiforbruget blev der formuleret en national strategi for nedsættelse af standby-energiforbruget. Strategien er baseret på anbefalinger, der kom frem under workshoppen.
Det nævnes i strategien, at en lang række produkter, som har standby-forbrug, ikke er omfattet af Energy Star programmet, for eksempel opladere til mobiltelefon, modemer, trådløse telefoner, mikrobølgeovne, clockradioer, osv. NAEEEC vurderer, at disse produkter udgør omkring halvdelen af standby-forbruget i en australsk husholdning. Derfor stiller de spørgsmålet i oplægget til, hvordan disse "non Energy Star" produkter kan dækkes, og hvilke supplerende initiativer kan tænkes. Ifølge Australian Greenhouse Office kom der høringssvar ind på den nationale strategi, og de arbejder aktivt videre ud fra strategien. Blandt andet vil de udgive et diskussionspapir i løbet af 2002, som vil forholde sig til, hvordan flere produktgrupper kan blive omfattet. 6.3 Grundig undersøgelse af standby-forbrugetSom en opfølgning på oplægget til en national strategi for reduktion af standby-energiforbruget blev der iværksat en større undersøgelse af omfanget af det australske standby-forbrug. Der var tale om en undersøgelse, som bestod af flere elementer:
Undersøgelse konkluderede blandt andet, at 12% af energiforbruget i et australsk hjem går til standby-forbrug. Det medfører mere end 5 millioner tons CO2 pr. år, hvilket svarer til udledningerne fra 1 million australske biler. Prisen for standby-forbruget er for hver husholdning i gennemsnit 95 australske $, omkring 430 kr. Øvrige resultater fra undersøgelsen findes på http://www.greenhouse.gov.au se under Energy & Transport, derefter under Energy efficiency, og endelig under Appliances and Equipment 6.4 Er forbrugerne med?Standby-forbruget har været anledning til en del mediedebat i Australien. "Tidligere rapporter om dette emne har fremkaldt en stærk medie respons og reaktioner fra samfundet", som man kan læse på AGOs hjemmeside. Forbrugerorganisationen Australian Consumer Association, ACA, bekræfter, at undersøgelsen resulterede i en del medieopmærksomhed. Michael Hohl fra ACA fortæller, at mange journalister var overraskede over, at apparater, der ikke "lavede noget," brugte så meget strøm. I gennemsnit viste undersøgelsen, at der er tale om 80-100 $ (~350-435 kroner) pr. år for en husstand. ACA mener ikke, det er ikke økonomien, der i Australien kan motivere forbrugerne til at nedsætte standby-forbruget. En kWh koster 50 øre, og det er for lidt til, at forbrugerne vil lade det afgøre deres valg af apparat. Derfor har ACA satset på to strategier fortæller Michael Hohl, ACA. "Vi appellerer til forbrugernes omsorg for miljøet blandt andet ved at påpege, at 98% af australske husholdninger har TV, og standby-energiforbruget fra disse er 350000MWh, hvilket giver 350000 tons CO2 med vores energiproduktion". "Desuden påpeger vi, at en husholdning ofte har et dusin af husholdningsapparater, der har et standby-forbrug. Så selv om det enkelte apparat ikke koster så meget om året i standby, så har det samlede standby-forbrug betydning for en husholdning". Michael Hohl fra ACA har ikke stor tillid til, at standby-problemet kan løses gennem ændret adfærd. Hvor sandsynligt er det, at forbrugerne vil slukke deres fjernsyn på kontakten, spørger han tilbage. ACA ser standby-problematikken som en opgave for myndigheder og producenter. "Der findes teknologi til at løse standby-forbruget med. I Australien findes der flere 68 cm TVer med mindre end 1W standby-forbrug. Det er bare et spørgsmål om at anvende teknologien. Der arbejdes internationalt for at få en "1 watt politik" for standby-forbrug, og vor regering har lovet, at de vil gøre et lobbyarbejde for at nå det mål. Selv om det australske marked er lille og nok ikke har stor betydning for de store producenter", fortæller Michael Hohl fra ACA. Når vi spørger Australian Greenhouse Office om forbrugernes miljøbevidsthed ved køb af elektroniske produkter, svarer en medarbejderen Charles Edlington, at der er en stigende bevidsthed af nødvendigheden og fordelene ved grønne produkter, men det på ingen måde er på de niveauer, vi har opnået i visse europæiske lande. Det er primært inden for de produktgrupper, som er mærket med det australske Energy Rating Label (pendant til A-mærket), der er set ændringer i salget til fordel for de mærkede produkter. Der findes ikke salgstal eller andre registreringer for de Energy Star mærkede produkter, men det er noget, man arbejder med. 6.4.1 Forbrugerbevidsthed om miljøspørgsmål ved køb af elektronikI 2001 er der gennemført en kampagne for Australiens Energy Rating Label, der er et obligatorisk mærke for apparaters energiforbrug i lighed til A-mærket og dækker stort set de samme produktgrupper. I forbindelse med kampagnen er der gennemført analyser af markedet før og efter kampagnen. Blandt andet blev der spurgt til, hvad der har betydning for forbrugerne, når de køber et elektrisk apparat. Tabel 6.1
Det udløser følgende kommentar fra projektlederen bag kampagnen: "Energiforbrug er på vej til at blive en nøglemotivation for en stor del af forbrugerne. Betydningen af energiforbruget er tydeligvis stigende, og det er godt nyt for de virksomheder, der har energieffektive produkter til salg". (Nyhedsbrevet Switched On, oktober 2001). Forbrugeranalyserne har ikke alene til formål at undersøge effekten af kampagnerne, men også til at skubbe til industrien i en mere energibevidst retning. 6.5 OpsamlingDet er lykkedes AGO at placere standby-forbruget højt på den energipolitiske dagsorden i Australien. De har fået udarbejdet en "National Strategi for nedbringelse af standby-energi forbruget". I den proces er det lykkedes dem at samle en række aktører inden for feltet (NGOer, producenter og forskere) og få dem engageret i et workshop initiativ, hvor resultaterne dannede grundlag for formuleringen af strategien. I dette arbejde har også den australske forbrugerorganisation deltaget. Det har været vanskeligt at få eksakte oplysninger om forbrugernes reaktioner på standby-initiativerne. Men tilsyneladende er forbrugernes bevidsthed om standby-forbruget stigende. Blandt andet kommer energi- og miljøforhold ind på andenpladsen efter prisen, når forbrugerne fortæller, hvad der har betydning, når de vælger et produkt (inden for hårde hvidevarer). Ved workshoppen forud for formuleringen af en national strategi for nedbringelse af standby-forbruget blev der peget på, at det formentlig er lettere at regulere standby-forbruget gennem en påvirkning af producenter frem for en påvirkning af forbrugerne. Det er Australian Consumer Associations klare opfattelse, at det er en myndigheds- og producentopgave at løse problemet og ikke en forbrugeropgave. Australien står i dilemmaet med Energy Star, at den ikke dækker alle de elektriske apparater. Således kan forbrugerne kun købe Energy Star mærkede elektronik til omkring halvdelen af hjemmets behov. Det er ikke afklaret, hvordan man vil dække hullet for non-Energy Star produkter. I Australien har man valgt at nedsætte en komite for energibesparelser ved udstyr (NAEEEC). Med denne konstruktion arbejdes der proaktivt, ikke alene med at påvirke forbrugerne, men også producenterne. For eksempel er opgaverne at indføre en energimærkningsordning, at formulere udkast til en national strategi for standby-forbrug og at koordinere den nationale indsats mv. Det er en konstruktion, der giver mere koordinering og sammenhængskraft end i Danmark, hvor Elselskaberne, Elsparefonden og Energioplysningen/ Energistyrelsen har et fælles ansvar for information om energibesparende foranstaltninger. 6.6 ReferencerAustralian Greenhouse Office http://www.greenhouse.gov.au Kontaktperson Charles Edlington, Energy Efficiency Team Nyhedsbrev fra Australian Greenhouse Office. Switched On, -the latest news on energy efficient appliances and electrical equipment. Issue 5 October 2001. Australian Consumer Association http://www.choice.com.au/ Kontaktpersoner Michael Hohl, Content Producer for Energy, Motoring and Transport Norm Crothers
Det Australske sekretariat for Energy Star http://www.energystar.gov.au International Energy Agency (IEA) har endvidere beskrevet de australske initiativer i deres rapport "Energy Labels & Standards" fra 2000. Publikationen findes på http://www.iea.org/public/studies/labels.htm#chap1 7 Energy Star i USAHovedtræk
7.1 Hvad dækker Energy Star?Energimærket Energy Star blev etableret i 1992 af Environmental Protection Agency, EPA, den amerikanske Miljøstyrelse. Målgruppen var de første år primært offentlige indkøbere, hvor mærket i de seneste år også orienterer sig mod de private forbrugere. Der er udviklet Energy Star kriterier til omkring 30 produktkategorier. En række produkter inden for forbrugerelektronik kan få mærket: TV, video, DVD, set top boxes, trådløse telefoner og telefonsvarere. Energy Star omfatter ikke alene en mærkningsordning, men også programmer til beregning af miljømæssige og økonomiske fordele ved produkterne. For eksempel et internet-værktøj, hvor borgerne kan sammenligne hjemmets energiforbrug med andre hjem. Desuden tilbyder Energy Star et benchmarking-værktøj til industrien, hvor bygninger kan benchmarkes efter deres energiforbrug. Der kræves ingen afgifter fra virksomheder, der ønsker at bruge Energy Star. For at få adgang til at bruge mærket skal producenterne blot underskrive en aftale om at teste deres produkter efter Energy Star standarder. Udgifter til ordningen finansieres af EPA. 7.2 Effekter på markedetI 2000 var Energy Star medvirkende til en energibesparelse, som svarer til forbruget fra 10 millioner hjem. Den reducerede luftforurening svarer til, at der blev fjernet 10 millioner biler fra vejene, skriver EPA i deres årsrapport. Pc'ere var den første produkttype, der blev udviklet et Energy Star mærke til. Fra 1992, hvor der var 10 pcere med Energy Star steg antallet til 600 i 1998. En stor del af denne udvidelse skyldes, at præsident Bill Clinton udstedte et krav om, at hele regeringen kun måtte købe Energy Star mærkede pcere. Den amerikanske regering køber i alt 1.000.000 computere om året, hvilket svarer til en markedsandel på 3%. (ICLEI 2001). Der er i 2001 gennemført en større undersøgelse af forbrugernes kendskab til Energy Star. Den viser, at 41% af forbrugerne i USA har set Energy Star på et produkt. Det er primært fra computere og køleskabe, at forbrugerne kender mærket. Der er store variationer i kendskabet til Energy Star afhængig af, om man spørger forbrugere i "kampagneområder" eller områder, hvor der har været mindre fokus på Energy Star. Omkring halvdelen af de forbrugere, som havde købt et Energy Star mærket produkt, mener, at Energy Star mærket havde betydning for, at de købte det pågældende produkt. 7.3 Forhandlernes markedsføring af Energy StarForhandlerne gør ifølge EPA en indsats for at promovere Energy Star. Det sker både gennem reklamemateriale og gennem produktoplysninger i butikkerne. Energy Star medarbejdere varetager træning af salgspersonalet, typisk på et centralt forhandlerniveau, og ønsket er, at informationen spreder sig ned gennem forhandlerleddet. Desuden leverer Energy Star software og informationspakker til forhandlerne. En medarbejder fra Energy Star programmet fortæller, at de for nylig har gennemført et antal "mystery shoppings", hvor formålet var at bedømme kvaliteten af salgspersonalets viden og formidling af Energy Star. De foreløbige resultater viser, at salgspersonalet ikke er så vidende og uddannede, som Energy Star Programmet mener, de bør være. EPA har endnu ikke besluttet, hvad det næste initiativ i det spørgsmål skal være. En undersøgelse viser, at en fjerdedel af de forbrugere, der har købt et Energy Star produkt, har fået en form for rabat ved købet. Det skyldes, at både producenter, forhandlere og lokale energiprogrammer mange steder i USA giver en mindre rabat på de energimærkede produkter. 7.4 Global udbredelse - hvad har været succesfaktorer?På det amerikanske marked er stort set alle produkter mærket med Energy Star. Op imod 95% af produkterne inden for elektronik (især computere og printere) bærer mærket. Det kan ikke besvares entydigt, hvilke succesfaktorer der har medvirket til, at Energy Star har opnået stor udbredelse på både det amerikanske marked og globalt betragtet. Rachel Schmeltz, der er medarbejder i Energy Star sekretariatet, peger på følgende forhold, hun mener, har haft betydning: "En vigtig årsag er mærkets enkelhed. Produkterne kan enten mærkes, eller også kan de ikke. Der er ingen forvirring om sammenlignende ratings (en henvisning til ordninger som A-mærket, red.). EPA bruger mange ressourcer på formidling af mærket gennem klare budskaber. Vi skaber en sammenhæng mellem energibesparelser, dollarbesparelser og miljøbeskyttelse. Vi har også kørt sæsonkampagner, for eksempel en lyskampagne i efteråret, og vi kommer med en ny kampagne til foråret om nedkølingsudstyr. Endelig har vi opbygget et meget stærkt netværk og partnerskab mellem producenter, forhandlere og forbrugere." Dertil må igen understreges, at USAs offentlige grønne indkøb har spillet en væsentlig rolle for mærkets udvikling, særligt de første år mærket eksisterede. At EPA står bag ordningen, giver formentlig mærket en vis autoritet og tillid, både blandt forbrugere, professionelle indkøbere og producenter. 7.5 Kampagner for Energy starI efteråret 2001 påbegyndte EPA en stor kampgane for Energy Star. Kampagnen hed "Change" og havde til formål at uddanne forbrugere og virksomheder til at opnå energibesparelser, spare penge og skåne miljøet. Kampagnen er 2-årig og retter sig primært mod TV, radio og printere. Kampagnen formidles gennem aviser (5000 forskellige), radio, og forbrugerblade både på engelsk og spansk. Kampagnen koncentrer sig om 5 råd til forbrugerne:
Standby-energiforbrug er et fokusområde for Energy Star programmet, og der gøres meget for at informere forbrugerne om problemets omfang. EPA skriver, at Energy Star kan eliminere tre fjerdedele af spildet fra standby-forbruget. Standby-forbruget bliver brugt som en væsentlig begrundelse for, at forbrugerne bør vælge et Energy Star mærket produkt. 7.6 Kan Energy Star blive et miljømærke?På det spørgsmål svarer Rachel Schmeltz fra Energy Star Programme i EPA: "Vi er meget opmærksomme på ikke at blive til et miljømærke og for eksempel integrere kriterier for genbrug og skadelige stoffer i mærket. Og så vidt jeg ved, er det ikke noget, vi har planer om i fremtiden. Ved at lade mærket være simpelt får vi mest muligt ud af det, fordi vi får støtte og deltagelse fra producenter og andre partnere". Hun fortsætter: "Til gengæld gør vi meget for at sikre os, at miljømærker, der kommer op, inkorporerer energiforbrug og er i overensstemmelse med Energy Star. Det betyder, at producenterne oplever en ensartethed for de kriterier, de skal leve op til på energisiden, hvis de både ønsker et miljømærke og Energy Star". Forbrugerorganisationer kritiserer Energy Stars ensidige fokus på energiforbrug og mener, at det hindrer en national dialog og information om miljøaspekterne ved produkterne (Consumers International 1999). Den amerikanske miljøorganisation SVTC mener også, det er en svaghed ved Energy Star, at mærket kun fokuserer på energi. Derfor anbefaler de forbrugerne at kigge efter TCO-mærket, når de skal købe computer. 7.7 Kvaliteten af Energy StarSom en medarbejder fra EPA påpeger, så er Energy Star ubureaukratisk. En væsentlig årsag til dette er, at mærket baserer sig på producenternes oplysninger, og at oplysningerne ikke kontrolleres. Dermed beror tildelingen af mærket til produkterne sig alene på tillid. Med hensyn til kriterierne for at opnå mærket så er kravene i Energy Star mærket på linie med energikravene i Svanemærket. Det gælder for eksempel for pc'ere, monitorer, printere/faxmaskiner og kopimaskiner. Til gengæld er energikravene i Blomsten strammere for pc'ere og monitorer. Sammenligningen er gennemført af GEEA Working Group on IT Electronics. 7.8 HovedpointerEnergy Star har formået at blive et mærke, der i dag sidder på flere tusinde energiforbrugende produkter i USA. Der er flere årsager til mærkets succes:
Mærket er en relativ succes, da 41% af forbrugerne kender mærket. Til sammenligning genkender 75% af de danske forbrugere A-mærket til hvidevarer og el-pærer. Dog skal man være varsom med at sammenligne tallene, da forskellige målemetoder ligger bag. Energy Star er baseret på frivillighed og tillid. Producenterne oplysninger kontrolleres ikke. Energy Star har "solgt" deres koncept blandt andet til Australien og Japan. Det har den fordel, at producenterne ikke skal forholde sig til forskellige mærker afhængig af, hvilket marked de sælger til. Mærket er både udbredt og kendt over hele verden, også i Danmark, hvor 45% af de danske forbrugere kender mærket (projektet Forbruger, Miljø og Elektronik, 2002; 678 forbrugere svarede på dette spørgsmål). Energy Star programmet i USA tilbyder mere end de energimærkede produkter. Der tilbydes en generel energirådgivning til borgerne og virksomheder for eksempel om bygningers energiforbrug. Energy Star slår på flere strenge for at motivere forbrugerne. Dels det forhold, at der er penge at spare for den enkelte forbruger. Men også det, at der følger en generel samfundsmæssig miljøgevinst med at købe de energimærkede produkter, er en vigtig "driver". Det afspejles ligeledes i Energy Stars slogan: "Money Isnt All Youre Saving". 7.9 ReferencerEnergy Star: www.energystar.gov Kontaktperson: Rachel Schmeltz, Rapport om forbrugerkendskab til Energy Star: CEE Energy Star Household, Survey Report, 2001 Rapport om miljømærker: Consumers International, Green Labels, 1999 ICLEI kortlægning af offentlige grønne indkøb: The World Buys Green, ICLEI 2001 GEEA Working Group on IT Electronics: Comparison between GEEA and Other Schemes. Draf 8 Blauer Engel i Tyskland8.1 Hovedtræk
8.2 Hvad dækker Blauer Engel?Ordningen har eksisteret i 25 år og dækker produkter fra toiletpapir over legetøj og larmende byggemaskiner til elektriske apparater. Mærkets kriterier omfatter såvel miljøbeskyttelse som forbrugerbeskyttelse, og der lægges vægt på helhedsbetragtninger, der også omfatter krav til arbejds- og sundhedsbeskyttelse samt til brugervenlighed. Heri indgår hensyn til råstofforbrug og helhedsbetragtninger over hele produktets livsforløb (LCA). Der er udformet kriterier for en række forbrugerelektroniske apparater, herunder pc-monitorer, keyboard, desktops, bærbare computere, printere, lommeregnere og TV (dog ikke produkter på markedet på TV-området). 8.3 Mærkets udbredelseDen Blå Engel anvendtes pr. januar 2002 på ca. 3.900 produkter fordelt på ca. 800 producenter. Da kriterierne jævnligt strammes op, sker der løbende en bortsanering af produkter, som ikke overholder nyere skrappere krav. Ved årsskiftet 2000/2001 var der 4.200 godkendte produkter, hvoraf de 1.000 bortfaldt som følge af nye kriterier. Set over en 10-årig horisont svinger antallet af produkter med godkendelse mellem 3.200 og 4.500, og der er således ikke tale om en løbende vækst i denne periode, men om et "konstant" antal produkter der opfylder stadigt stigende krav. Det skal bemærkes, at produkter og producenter fra udlandet udgør 15-20 % af det samlede antal. 8.4 HistorieMiljømærket "Blauer Engel" menes at være det ældste eksisterende miljø- og forbrugerbeskyttende mærke for produkter og tjenester. Beslutningen om at indføre mærket blev truffet i 1977 i et samarbejde mellem den tyske Indenrigsminister og Miljøminister. Den 5. Juni 1978 trådte "Jury Umweltzeichen" - dvs. det organ der fastlægger kriterierne - sammen for første gang, og ved udgangen af 1978 var der fastlagt de første 6 kriteriesæt. Navnet "Blauer Engel" - Den Blå Engel - er ikke et officielt navn, men det er døbt sådan i folkemunde. Det kan henføres til, at mærket i midten har en blå figur med udbredte arme. Medvirkende kan også have været, at det er en kendt filmtitel. 8.5 Organisation"Ejer" af mærket er det tyske ministerium for miljø, naturbeskyttelse og reaktorsikkerhed ("Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit"). Udvælgelsen af produktgrupper/tjenester og kriteriefastlæggelsen - dvs. beslutningerne om alle de tekniske krav - sker i en uafhængig jury ("Jury Umweltzeichen"), der udpeges af Miljøministeren for 3 år. Juryen består af 13 stemmeberettigede medlemmer, der repræsenterer:
På de to årlige møder deltager endvidere repræsentanter fra ministeriet, departementet og som rådgiver RAL (se nedenfor). Beslutninger træffes ved almindelig flertalsafgørelser, og medlemmerne er ikke bundet af noget pålæg eller anbefalinger fra ministeren. Selve administrationen af mærket varetages af RAL, Det tyske Institut for kvalitetssikkerhed og mærker ("Deutsches Institut für Gütesicherung und Kennzeichnung e. V). Her er producenter/leverandører af miljørigtige produkter/tjenester repræsenteret. Endvidere foregår administrationen med deltagelse fra regeringens miljødepartement og delstaterne. Regeringens miljødepartement har bl.a. ansvaret for, at der sker en udvikling i kravene til miljøkriterierne på de enkelte produktområder. Juryens sekretariat har tilsvarende sæde i miljødepartementet. 8.6 Producentens betaling for mærketDer betales et engangsgebyr på ca. 1.000 kr. ved tildeling af mærket. Endvidere betales et årligt gebyr afhængig af omsætningen af det mærkede produkt (inddelt i 5 grupper). Ved en årlig omsætning under 2,2 mio. kr. betales ca. 1.500 kr., som er den laveste gruppe. Den dyreste gruppe træder i kraft ved en årlig omsætning på ca. 44 mio. kr. og derover, og afgiften er her godt 17.000 kr. Hertil kommer et bidrag på 20 % af den årlige betaling til en "miljømærke-reklamefond", hvis anvendelse besluttes af miljødepartement og RAL i enighed. 8.7 Holdning og kendskab til mærketDen seneste evaluering af "Blauer Engel" er gennemført i 1998. Miljødepartementet vil gerne have gennemført en opdatering, men har p.t. ikke ressourcer hertil. Nedenfor er redegjort for en række af hovedpointerne fra evalueringen i 1998. 8.7.1 Forbrugernes holdningDe nyeste undersøgelser af borgernes kendskab til den Blå Engel er foretaget i 1996 af Gesellschaft für Marketing-, Kommunikations- und Sozialforschung mbH GFM.-GETAS. På spørgsmålet om, hvorvidt man er opmærksom på (holder øje med, lægger mærke til, jf. på tysk "achten auf"), svares følgende (procenttal):
Kilde: Hjemmeside for det tyske miljø-departement (Umweltsbundesamt) (www.umweltbundesamt.de) 8.7.2 Producenternes holdningI 1998 blev der offentliggjort en undersøgelse af producenternes holdning til mærket blandt virksomheder, som anvender mærket (Umweltsbundesamt, tekst-serie nr. 61/98). Undersøgelsen blev gennemført af "Institut für Markt-Umwelt-Gesellschaft e.V." på bestilling af "Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit" (Miljøministeriet) og under faglig vejledning fra "Umweltbundesamtes" (Miljødepartementet). Ca. 1.000 virksomheder blev kontaktet, og heraf svarede 291 på spørgsmålet om deres overordnede karakter til Den Blå Engel: 57 % fandt den "god" eller "meget god" Nøgletal for undersøgelsen:
De mest anvendte begrundelser for at anvende mærket var "af hensyn til konkurrencen" og "forbedret markedsføring af produktet". 8.8 Svagheder og overvejelserI undersøgelsen nævnt i afsnit 1.6 blev virksomhederne endvidere anmodet om at påpege svagheder ved mærket, og 3 hovedpunkter blev identificeret:
Undersøgelsen afslørede endvidere en række kritiske emner, som det anbefales at se nærmere på:
Der blev påpeget negative sideeffekter, som ikke kan udelukkes:
Nogle produktgrene har tilsyneladende "gentlemen agreements" om ikke at benytte mærket:
En række vigtige produktområder som tekstiler og diverse husholdningsapparater (bortset fra køleskabe) mangler kriterier, hvilket har udløst introduktion af miljømærker, som hævder at opfylde tilsvarende krav som Den Blå Engel. Der er stigende bekymring med for mange og for forskellige miljømærker (økologiske fødevarer, 3.verdens lande produkter, bæredygtigt træ, lokale produkter, tekstiler, energibesparende produkter og ferie- og turismefaciliteter). Især anses det for et forbrugerproblem med enkeltvirksomheders "hjemmelavede" miljømærker, som tilmed af offentligheden opfattes som uafhængige miljømærker. Også introduktionen af EU-Blomsten som et supplement til Den Blå Engel er et følsomt emne. Endelig anses det for et problem, at produktions- og procesmetoder generelt er udeladt i mærket, fordi det ikke afspejles i selve produktet. Alt i alt medførte disse indkredsninger af problemer en række anbefalinger:
8.9 ReferencerDet tyske miljøministeriums hjemmeside: www.umweltsbundesamt.de/uba-info-daten/daten Samtale med Brigitte Jacobs, funktionær i det tyske miljøministerium (brigitte.jacobs@uba.de) Evaluering af Blauer Engel Harald Neitzel, funktionær i det tyske miljøministerium: "20 years of Experiences of the German Environmental Labeling Scheme: "Blue Angel" - principles, procedures, tools, statistics, target groups, effects, succes stories, weak points, future developments and challenges", opdateret version af præsentation givet ved "Consumer's Choice Council Conference "Labelling for a Sustainable and Just World", 24.-25. april 1998, Washington DC. (Kan bestilles via: harald.neitzel@uba.de) Den Blå Engel's hjemmeside: www.blauer-engel.de Silicon Valley Toxics Coalition's hjemmeside: http://www.svtc.org (Clean Computer Campaign) 9 TCO-mærketHovedtræk
9.1 Hvad dækker TCO-ordningen?Det er den svenske fagforening TCO (Tjenestemændenes Centralorganisation), der står bag TCO-mærkningsordningen. Ordningen er oprettet med henblik på at skabe forudsætninger for et godt arbejdsmiljø på kontorarbejdspladser gennem udvikling af systemer for kvalitets- og miljømærkning af kontorudstyr og arbejdsmiljøvurdering af kontorer. TCO-ordningen er ikke bare et mærke, men omfatter også en række værktøjer til brug for konkret miljøtilpasning af arbejdspladser samt mere overordnede miljøledelsesværktøjer. Mærkningsordningen omfatter 3 mærker TCO-95, TCO-99 og TCO-01. TCO-99 erstatter TCO-95 og er en videreudbygning af denne (skærpede krav og nye krav), og disse to mærker dækker en række computerprodukter som pc-skærme - både traditionelle (CRT) og fladskærme (LCD) - bærbare computere, systemenheder og keyboards) samt andre kontorprodukter (kopimaskiner, faxmaskiner og printere). TCO-01 dækker alene mobiltelefonområdet. P.t. foregår der et projektarbejde, som skal lede frem til en opdatering af TCO-99 omfattende monitorer, systemenheder og bærbare computere. Den nye opdaterede mærkning, som forventes klar sommeren 2002, får navnet TCO-02. TCO har udviklet vidensværktøj til brug for virksomheder og organisationer, som vil miljøtilpasse arbejdspladser, både hvad angår arbejdsmiljø og eksternt miljø. Som det tredje har TCO udviklet et ledelsesværktøj kaldet 6E. Det står for "Ekologi, Energi, Ekonomi, Ergonomi, Effektivitet og Emission". 6E er en standard for et ledelsessystem, som integrerer arbejdsmiljø og det ydre miljø og sigter på at sikre et helhedssyn i det samlede miljøarbejde. Virksomheder, som har et ledelsessystem, kan få dette certificeret efter 6E-standard. 9.2 TCO-mærkets udbredelseMærkningsordningen er meget udbredt i dag. Ifølge TCO er ca. halvdelen af alle monitorer i dag TCO-mærket, og kravene danner norm over hele verden. Det er bemærkelsesværdigt, at en relativt lille uafhængig part på miljø/arbejdsmiljøområdet har været i stand til at skabe et så succesfuldt mærke, og dette har vi set lidt nærmere på. Ifølge TCO's sekretariat er der ofte stillet krav om TCO-mærket i tilknytning til offentlige indkøb i Sverige, hvilket vurderes at have bidraget til mærkets udbredelse. Endvidere menes TCO's medlemmer at have fungeret som drivkræfter herfor. Der er ikke foretaget undersøgelser af forbrugernes eller indkøbernes kendskab til TCO-mærket. I miljøprojekt 688 "Forbrugernes interesse og muligheder for køb af grøn elektronik" er de danske forbrugeres kendskab til mærket undersøgt, og her genkender 11% af forbrugerne TCO-mærket. En medarbejder fra TCO-sekretariatet mener, at de svenske forbrugeres kendskab til mærket er højere end 11%. Men der findes ikke målinger af forbrugernes kendskab til mærket, da det er professionelle indkøbere på arbejdspladserne, der er mærkets primære målgruppe. Medarbejderen fra TCO understreger, at en stor andel af producenterne har et grundigt kendskab til TCO-mærket. 9.3 HistorieInitiativet stammer tilbage fra diskussionerne i 70'erne, hvor computerne var på indtog i kontormiljøer. I kølvandet herpå opstod en diskussion om farerne ved stråling fra skærme, hvilket udløste overvejelser om regler for maksimal tid for skærmarbejde. Industrien afviste med støtte fra forskere de mulige problemer, hvilket affødte, at TCO som fagforening for de offentligt ansatte brugere af computere selv definerede en række krav til computere - i første omgang med krav til strålingens størrelse. Gennembruddet kom, da det finske Nokia besluttede at gennemføre et udviklingsarbejde, som efter et år betød produkter, der opfyldte TCO-kravene i slutningen af 80'erne. Fra 1989 til 1997 oplevede Nokia ifølge sales-manager Helge Tiainen en salgsvækst på næsten 150 gange på deres monitorer. Omsætningen steg i løbet af disse 8 år fra 1,5 til 200 mio. ECU. Selv om andre faktorer spiller ind, mener Nokia selv, at det var opfyldelsen af de strenge TCO-krav, der var afgørende. I starten af 90'erne indledte TCO et samarbejde med grønne bevægelser og myndigheder om udbygning med ydre miljøkrav, så mærket i dag kombinerer "røde og grønne" krav, hvilket ligeledes kan forklare dets succes. 9.4 OrganisationTCO-mærket m.m. drives af "TCO Development" med 12 ansatte, og hvis formål er at skabe godt arbejdsmiljø for mennesker på kontorer. De ejes af Tjenestemændenes Centralorganisation (TCO), der har 1,2 mio. medlemmer. I 1997 var indtægterne fra certifikationer på små 20 mio. kr. 9.5 Producentens pris for TCO-mærketPrisen for en TCO-99 certificering svinger fra 10.000 SEK for et keyboard til 35.000 SEK for monitorer, printere m.m. Hertil kommer en årlig afgift på 5.000 SEK (som først træder i kraft 2. år efter certificeringen). 9.6 Kriterier for forbrugerelektronik9.6.1 TCO-99 kravDer er udarbejdet individuelle krav til forskelligt udstyr, men gennemgående er der krav til ergonomi, emissioner, energi, elektrisk sikkerhed og støj. Kravene til de enkelte faktorer er udformet med baggrund i en helhedsbetragtning. Eksempelvis beskrives energiforbrug som et problemfelt, der ikke alene påvirker det ydre miljø, men også påvirker udgifter, luftkvalitet og emissioner til luften, samt arten af støj, kemikalier og elektriske og magnetiske felter. TCO anses for at have afgørende indflydelse på produktudviklingen inden for computerteknologien. Således er den magnetiske stråling omkring pc-monitorer (som var kernen i de første kravspecifikationer) reduceret med mere end en faktor 10, og bromerede flammehæmmere, cadmium og kviksølv er blevet fjernet fra millioner af monitorer. De prioriterede krav i TCO-mærket afviger dog markant fra f.eks. kravområderne, der anvendes i EU-blomsten og i Svanen. Den amerikanske organisation "Silicon Valley Toxics Coalition" har foretaget en sammenligning mellem en række mærker, og heraf fremgår det, at for computer desktops har TCO 10 kravfelter, mens Svanen har 24. Imidlertid er det kun 3 af disse kravfelter, der er overlappende. De 3 overlappende er krav om oplysning om anvendte flammehæmmere samt delvist forbud mod bromerede flammehæmmere i anvendt plast samt forbud mod cadmium i monitorer. TCO-mærket har herudover 7 kriteriefelter, som Svanen ikke omfatter (vedrører genbrug, brugervejledning, klorerede flammehæmmere og halogener i plast, og krav om at der i produktionsprocessen ikke er anvendt kloropløsninger, og at Montreal-protokolen er overholdt . Endelig skal indhold af kviksølv i monitorer deklareres (hvor dette er forbudt i Svanen). Svanen har omvendt 21 kriteriefelter, som TCO ikke omfatter (krav vedr. tungmetaller, emballage, energi, design og klimagasser). 9.6.2 TCO-01 krav for mobiltelefonerTCO har som de første defineret et mærke til mobiltelefoner. Der tages udgangspunkt i forsigtighedsprincippet, da "bekymring i sig selv kan føre til dårligt helbred". Der er opstillet kriterier vedr. stråling, økologi og ergonomi, men i det første kriteriesæt er vægten lagt på stråling med henblik på at påvirke udviklingen i retning mod lavere stråling fra mobiltelefoner. For at blive godkendt i henhold til "TCO 01 Mobile Phones" kræves en lav strålingsværdi, at telefonen er let at anvende, og at den ikke indeholder miljøfarlige materialer og substanser. 9.7 6E-modellenTCO har udviklet denne standard ud fra den filosofi, at arbejdsmiljø og ydre miljø hænger sammen og påvirker hinanden ("Det, som er godt for naturen, er også godt for mennesker - og omvendt"). 6E er en standard for et ledelsessystem, som integrerer arbejdsmiljø og det ydre miljø, og betegnes som et symbol på det helhedssyn, der er nødvendigt i forbindelse med miljøarbejde. Betegnelsen 6E refererer til følgende seks områder: Økologi, energi, økonomi, ergonomi, effektivitet og emission. Virksomheder med et ledelsessystem kan få det certificeret som 6E, hvis det overholder kravene heri. De syv vejledende principper i standarden er:
6E er kompatibel med andre standarder, f.eks. ISO 14001, BS 8800. Der findes i dag 8 virksomheder, som er 6E-godkendte. 9.8 ReferencerTCO-Development's hjemmeside: www.tcodevelopment.com Kontaktperson: Helena Ahlberg, udviklingsansvarlig hos TCO-Development helena.ahlberg@tco.se Annika Overödder, TCO Development Silicon Valley Toxics Coalition's hjemmeside: http://www.svtc.org/ Baggrundsrapport Dr. Tech. Ernst Hollander: "The TCO enviro-labelling in IT - a case study of demand shaping and union proactivity", december 1999 (et EU DGXIII finansieret SPHERE+ projekt) 10 Philips
Hovedindtryk
Philips blev grundlagt 1891 som en fabrik for glødelamper i den hollandske by Eindhoven. I dag er koncernen blandt verdens 30 største og har hovedsæde i Amsterdam. Den årlige omsætning er over 250 milliarder kr. Philips har i Europa en meget stærk markedsposition som en af de førende leverandører inden for belysning, forbrugerelektronik, husholdningsapparater, komponenter og røntgenudstyr hertil. 10.1 MiljøtiltagPhilips har mange års erfaring med miljøforbedringer. Først og fremmest i relation til design af nye produkter, hvor indsatsen i de senere år er blevet mere markedsrettet. Ligeledes er nuanceret "grøn" markedsføring blevet et vigtigt emne, hvor fundamentet skabes allerede tidligt i designfasen.
10.1.1 Business driversSiden starten af 90erne har elektronikvirksomheder ifølge Philips arbejdet med miljøforbedringer, primært ud fra lovkrav, forventninger om miljøledelse, mediefokus på miljøfarlige stoffer m.m. I begyndelsen ud fra en defensiv holdning til miljø som en trussel for virksomheden, men efterhånden har mange fået øjnene op for, at miljø og økonomi kan gå hånd i hånd. Dette har ført til en mere offensiv indstilling også hos Philips. Philips erkendte, at selv om forbrugerne især i Nordeuropa gav udtryk for stor miljøbevidsthed, viste det sig ikke i praksis, når produkterne skulle købes. Virksomheden valgte derfor i samarbejde med Delft Universitet i Holland at gennemføre mere detaljerede analyser, hvor kundernes miljøholdninger blev kombineret med deres vægtning af diverse tekniske funktioner, design, pris m.m. Desuden blev sælgernes holdninger og vurderinger af kundernes præferencer undersøgt. For at nuancere undersøgelserne valgte Philips at opdele miljø i fem fokusområder:
Denne opdeling gjorde det muligt at nuancere og dermed tydeliggøre fordele for kunderne. Miljøforbedringer blev dermed "oversat" til fordele som besparelser i drift (energiforbrug), lettere at håndtere (materialeforbrug), tryghed (farlige stoffer) og holdbarhed (levetid og genanvendelse). Philips konkluderede også, at sælgernes opmærksomhed på miljøforhold var begrænsede, fordi kunderne ikke efterspurgte det. Ved at opdele miljø på de 5 fokusområder og kombinere disse med andre fordele bliver det mere attraktivt for sælgerne indirekte at bruge miljøargumenter i salgssituationen. Men der er et stort behov for at udvikle sælgernes viden og holdninger på området. 10.2 Markedsføring og formidlingUd fra resultaterne af undersøgelserne iværksatte Philips i 1998 et fireårigt forbrugerorienteret miljøprogram kaldet Eco Vision. Programmet inddrager både produkter og produktionsforhold. For produkter er hovedelementerne i programmet at indføre:
Den grundlæggende filosofi i Eco Vision programmet er, at Philips skal tilbyde kunderne produkter, som ikke blot er miljømæssigt bedre end konkurrenternes, men giver kunderne andre fordele og oplevelser. Det betyder, at virksomheden i forhold til kommunikationen med kunderne har ændret strategi på to vigtige punkter. Dels ved at udvide fokus fra rene miljømæssige fordele til bredere appellerende fordele. Dels ved at gå fra fokus på den "absolutte" miljøprofil på egne produkter til en relativ profilering i forhold til konkurrerende produkter. Det sidste aspekt er en konsekvens af, at kunderne, når de forholder sig til miljøforhold, ofte gør det som sammenligning mellem forskellige produkter. 10.2.1.1 Grønne flagskibe Et af hovedelementerne i Eco Vision programmet er, at Philips har indført "Grønne Flagskibe", som er produkter med en dokumenteret miljømæssigt bedre profil end tilsvarende forbrugerelektronikprodukter. De grønne flagskibe har de ovennævnte fem fokusområder, hvoraf et produkt som minimum skal være bedre på et af punkterne end et tilsvarende produkt uden at være ringere på nogle af de andre områder. Hvert af de 5 fokusområder har et grafisk/visuelt symbol, som bruges i markedsføringen. På den måde kan forbrugerne se, på hvilke områder produktet har særlige miljømæssige fortrin. Symbolerne er også udgangspunkt for argumenterne om andre fordele. Set i lyset af markedsinteressen og politiske beslutninger som Kyoto-aftalen har Philips besluttet at fokusere meget på energi og til dels også på udfasning af miljøfarlige stoffer. Dette er også de områder, der ifølge Philips undersøgelser er størst enighed om blandt forbrugere, detailhandel, miljøeksperter og myndigheder. For at sikre udbredelsen af de grønne flagskibe er det en del af programmet, at hver Business Group i virksomheden skal have udvalgt mindst et produkt til at være grønt flagskib. Tidligt i designprocessen gennemfører Philips en struktureret gennemgang af, hvilke miljøforbedringer der kan opnås, og hvilke fordele disse giver for forbrugerne, for samfundet og for Philips selv. Siden introduktionen i 1998, hvor 27 produkter blev udnævnt til at være grønne flagskibe, har der været 32 i 1999 og 44 i år 2000. Også det nye Eco-Vision program for 2002-2002 indeholder krav om mindst ét grønt flagskib om året i hver forretningsenhed. 10.3 Respons og resultaterDa miljø er en integreret del af Philips forretning, er det vanskeligt at måle betydningen af miljø i forhold til afsætning. Målinger foretaget af Philips miljø- og energikontor i 2000 viste, at indtjeningsmarginen for grønne flagskibe er 3 procent højere, hvilket primært skyldes reduktion i materialeforbrug og emballage. Desuden stiger markedsandelene for grønne flagskibe gennemsnitligt med to procent sammenlignet med tilsvarende produkter, hvilket Philips på det tidspunkt fandt tilfredsstillende. Eftersom det er svært på overbevisende vis at dokumentere effekterne af den valgte strategi, ud over at foretage kvalificerede skøn, har Philips valgt ikke at bruge ret mange ressourcer på det. 10.4 ReferencerPhilips Environmental Report 2000 Philips "greening your business", 2000 "Green Marketing of Consumer Electronics I + II". 2 artikler skrevet af Ab Stevels et al. Ab Stevels er dels ansat i Environmental Competence Center, Philips Consumer Electronics og dels ansat på Delft University of Technology, Holland. Personlig samt e-mail dialog med Ab Stevels. www.philips.com 11 Sony CorporationHovedindtryk
Sony er en af verdens største producenter af audio, video, kommunikations- og informationsteknologi produkter. Omsætningen i finansåret, der sluttede 31/3 2001, var på 58,5 milliarder $, og på samme tidspunkt var der 181.800 ansatte world-wide. 11.1 Miljøtiltag, initiativer og programmerGennem de sidste 5-10 år har Sony arbejdet intensivt med miljøforbedringer i såvel produktion som produkter. Sony har valgt at opbygge en høj profil og være i den internationale førergruppe på området. Dette fremgår blandt andet af nedenstående Vision, som giver udtryk for, at Sony Gruppens top business prioritet er bæredygtig udvikling.
I 1994 fik et SONY TV en dårligere vurdering i en hollandsk produkttest gennemført af Konsumentenbond primært fordi miljøforholdene blev vurderet dårligere end konkurrenternes. Det førte til et umiddelbart fald i Sonys markedsandel og en stigning for de andre. Denne begivenhed var med til at åbne Sonys øjne for betydningen af produkternes miljøforhold, og ledelsen besluttede efterfølgende, at Sony skulle være blandt de internationalt førende på området. Allerede i 1994 lancerede Sony sit "Greenplus project" med det formål at fremme "grøn" produktudvikling (se nedenfor). Sony har blandt andet været medinitiativtager til Care Vision 2000, et initiativ der siden 1996 søger at fremme elektronikindustriens arbejde med at udvikle mindre miljøbelastende produkter og løsninger. Et andet Sony initiativ er etableringen af "Global Environmental Coordination Initiative" i 2001. GECI arbejder på en hurtig udfasning af bly i elektronikprodukter ud fra koordineret forskning og standardisering blandt komponentleverandører, leverandører af halvfabrikata og slutproducenter. Initiativet opstod, fordi Sony i Japan havde konstateret en stigende markedsandel efter at have introduceret blyfri produkter. 11.1.2 ProduktudviklingSiden lanceringen af Greenplus projektet i 1994 har Sony haft stor fokus på miljøhensyn i produktudviklingen for alle produkter (ikke kun udvalgte flagskibe). I 2000 indførte virksomheden en world-wide Guideline for Environmentally Conscious Products, som kobler produktudvikling og markedsføring sammen. Denne guideline indeholder følgende områder:
11.2 Markedsføring og formidling11.2.1 Sonys miljømærke "Eco Info Mark"Med henblik på at tydeliggøre de specifikke miljøaspekter ved produkterne har Sony valgt at lancere sit eget miljømærke "Eco Info" se nedenfor. I tilknytning til det visuelle logo er der ét miljøudsagn, hvilket ifølge Sony har større appel til forbrugerne end et generelt miljømærke, som kan være forvirrende, og hvor kriterierne bag ikke er kendte for forbrugerne. Desuden er mange forbrugere skeptiske over for generelle udsagn om "grønt" og "miljøvenligt", fordi sådanne har været misbrugt. Eco Info mærket bruges både i kataloger, på stickers, der bliver sat på produktet, på emballagen, i instruktionsvejledningen og i forbindelse med forskellige former for reklame.
World Business Council for Sustainable Development (WBCSD) har bedt Sony evaluere Eco Info Mark, og før dette arbejde er afsluttet i maj 2002, kan Sony ikke udtale sig om markedsrespons, effekter m.m. ved brugen af mærket. Sony ønsker således at profilere et grønt image over for den enkelte forbruger, men erkender også, at forbrugerorganisationer og lignende kan have stor indflydelse via kampagner, tests, omtale i magasiner m.m. Størrelsen af de enkelte (nationale) markeder er ikke afgørende for Sonys indsats, idet man producerer til det globale marked og forsøger at indarbejde alle relevante krav. Sonys erfaring er, at der er størst interesse for miljøforhold på markederne i Holland, Tyskland, Schweiz og de nordiske lande. Sony får en del spørgeskemaer fra forhandlere og andre og bruger mange ressourcer på at udfylde disse selv om det ofte er uklart, hvad svarene bliver brugt til. Sony og mange andre producenter ønsker, at kravene til dokumentation bliver standardiseret, f.eks. ud fra ECMA TR/70; både for at optimere den tid, man bruger, og for at sikre høj kvalitetsniveau i dokumentationen. Hvis der kan opnås en sådan standardisering, og hvis forhandlerne er interesserede, vil Sony overveje at opbygge et internetbaseret kommunikationssystem svarende til det, som virksomheden har etableret med leverandørerne. Sony i Tyskland er således begyndt at inkludere miljøinformationer i CD-baseret informationsmateriale til forhandlerne. 11.2.2 Lokale aktiviteter og samarbejde med NGOerSony støtter aktivt miljøarbejde i tilknytning til de lokalsamfund, hvor man har produktion. Der er ofte tale om store arbejdspladser, som "fylder" i det lokale billede, og dette gør Sonys holdninger og værdier meget synlige. Det at skabe en større miljøbevidsthed og adfærd er en langsigtet proces, som kræver manges indsats også Sonys og andre producenters. I tilknytning til både det japanske hovedkvarter og andre centrale kontorer i Europa og USA har Sony etableret udstillings- og besøgsfaciliteter, hvor alle interesserede kan få et indblik i elektronikprodukters miljø- og andre forhold, og hvordan Sony arbejder med disse. Sony har indgået et aktivt samarbejde med udvalgte NGOer for at opsamle deres spørgsmål, idéer m.m. og for at være på forkant med kritiske røster. Sidstnævnte betyder også, at Sony holder øje med NGO-verdenen for ikke pludseligt at komme til at stå i en defensiv rolle. 11.3 Respons/resultaterProduktudviklingen i retning af mindre miljøbelastende og mindre ressourceforbrugende produkter er blevet en selvforstærkende proces, som er fuldt integreret i den almindelige produktudvikling. For Sony og andre producenter er det vigtigt at sikre så stor standardisering af miljøkrav som muligt, når først det givne miljøproblem er anerkendt. Ved at tage førertrøjen på har Sony gode muligheder for at påvirke dette standardiseringsarbejde samtidig med, at det er med til at sikre en høj miljøprofil. Endvidere vil en standardisering af miljøkrav og dokumentation gøre samarbejdet med forhandlerne lettere. Sony opgør ikke salget af "grønne" produkter separat fra andre produkter, men virksomheden kan dokumentere, at antallet af miljøforbedrede produkter, der udvikles og markedsføres af Sony, er stigende. Forbrugernes interesse for mindre miljøbelastende produkter skal bygges op både generelt (miljøbevidsthed og adfærd) og for de enkelte produkter. Sonys bidrag til dette er dels de lokale kampagner/aktiviteter, som opbygger værdier og holdninger, og dels de konkrete informationer, der er knyttet til Eco Info Mark. 11.4 ReferencerSony Environmental Report 2001 www.sony.co.jp/en/SonyInfo/Environment Artikel "Sony. Improving market Share and Brand Image with Environmentally Friendly Electronic Products". Skrevet af Lutz-Günter Scheidt, General Manager, Sony Environmental Center Europe. Publiceret i: Environmental Performance and Shareholder Value Artikel: Electronics Makers Plan for Lead Free Products, on http://ens-news.com/ens/aug2001 Artikel: Sony Monitoring Environmental Activists, on http://www.svtc.org/cleancc/sonyspy.htm (Silicon Valley Toxics Coalitions Clean Computer Campaign) Løbende dialog med Masami Kittaka, miljøafdelingen i Sonys japanske hovedkvarter Løbende dialog med Bodil Stenholt, miljøkoordinator i Sony Norden Svar på debatspørgsmål, som Bodil Stenholt på vores vegne stillede på et møde i Sonys europæiske miljøgruppe den 22. og 23. januar 2002. 12 Hewlett-Packard
Hovedindtryk
Hewlett-Packard (HP), grundlagt i 1939, har i dag 88 000 ansatte samt mere end 600 salgs- og servicekontorer i mere end 120 lande. HP er en af verdens største leverandører af produkter og tjenester inden for databehandling, print og billedhåndtering. Målgruppen er både professionelle og private brugere. Nedenstående bygger på oplysninger om det svenske (og til dels europæiske) marked. Dog er HPs miljøpolitik, strategier og designguideline dækkende for hele HP. 12.1 Miljøtiltag, initiativer og programmer
HP har for nylig fastlagt følgende to strategier til fremme af bæredygtig udvikling:
12.1.1 Business driversGrøn elektronik er blevet en vigtig faktor ved offentlige (og til dels andre professionelle) indkøb i Sverige, Tyskland, Schweiz og Østrig. På vej i Danmark, Holland og lidt i England. De professionelle indkøbere er dog ofte i tvivl om, hvilke krav de kan og må stille. Der er brug for klare retningslinjer og konkrete vejledninger til disse indkøbere. HP bruger derfor en del tid på at forklare indkøbere om miljøforhold. Ifølge HP er det således de professionelle indkøbere, der skal trække markedet. Der er så mange forskellige miljøfaktorer at forholde sig til, at det er urealistisk at forvente, at forbrugerne for alvor vil bruge miljøparameteren i forbindelse med valg af produkt. Så skal det i givet fald være ud fra en enkelt faktor eller et enkelt mærke. Et eksempel er TCOs mærke for computerskærme. I dag er det stort set umuligt at sælge en billedskærm i Nordeuropa uden TCO-mærket. Ifølge HP skyldes den store udbredelse af TCO-mærket, at der i Sverige tilbage i 1986 begyndte en omfattende debat om strålingsfarer fra computerskærme. Viden om strålingsrisici var dengang begrænset, og derfor startede TCO (Tjenestemændenes Centralorganisation) en prøvning af billedskærmene. Prøvningen blev senere til TCO-mærket, hvis krav efterfølgende er revideret i flere omgange. Selv om forskningen på nuværende tidspunkt ikke har påvist, at der skulle være en sundhedsrisiko for brugeren af billedskærmen, hænger usikkerheden ved og dermed også ønsket om mærkningsordningen. 12.1.2 ProduktudviklingFor HP er en væsentlig del af miljøindsatsen knyttet til produktudvikling og optimering. Siden 1992 har virksomheden arbejdet efter følgende retningslinjer for miljøtilpasset design:
Disse principper afspejler sig desuden i HPs krav til leverandørerne. 12.2 Markedsføring og formidlingDet er en forudsætning for grønne indkøb, at producenternes dokumentation er i orden, og her er miljøvaredeklarationer et godt middel. I dag introducerer HP ikke et nyt produkt, uden at der senest 3 uger efter ligger en miljøvaredeklaration. Det er tidskrævende, men nødvendigt. Og først når dokumentationen er på plads, kan man begynde at markedsføre sig på miljøparameteren. HP i Sverige har brugt en del ressourcer på at få dokumenteret (næsten) alle produkters miljøforhold. Virksomheden er i efteråret 2001 gået i gang med en synlighedsfase med annoncer i forskellige medier primært rettet mod professionelle indkøbere. For HP i Sverige er et andet interessant medie "Miljöboken", som forlaget Allde & Skytt udgiver hvert år i serien FREEBOOK og sender gratis til samtlige 10. klasses elever i Sverige. Bogen finansieres via annonceindtægter, og troværdigheden blandt elever og lærere er høj, blandt andet fordi neutrale journalister og andre fagfolk skriver i den. HP har også annonceret heri for at profilere miljøindsatsen. HP oplever, at studerende henvender sig og gerne vil skrive opgaver om HP og miljø, så interessen og et godt miljøimage er til stede, men er ikke omsat til handling, når den studerende/forbrugeren køber ind. På nuværende tidspunkt er der ikke så mange producenter, der markedsfører sig på miljø, bl.a. fordi dokumentationen skal på plads først. Det er den ved at komme, idet stadig flere udarbejder miljøvaredeklarationer og får miljømærket produkterne. I Sverige er der meget strenge krav til miljømarkedsføring, og det bliver fulgt op. Branchens virksomheder og brancheforeningen er selv med til at holde justits og anmelde overtrædelser. Der findes forhandlere, som er miljøaktive, og som f.eks. selv udarbejder en miljøpolitik og handlingsplaner, men de er ikke rigtig nået til at stille krav til de produkter, de forhandler. HP prøver at "presse lidt på" den svenske forhandlerkæde Dustin og planlægger således at hjælpe dem med at "fremhæve HP-produkternes miljøprofil i forhandlernes kataloger". 12.3 Respons/resultaterHP tror på, at grønne indkøb er kommet for at blive, og at det vil blive mere udbredt. For at undgå konkurrenceforvridning er HP stor tilhænger af standardiserede løsninger til dokumentation af miljøforholdene. Virksomheden bakker derfor fuldt op om de nordiske brancheforeningers fælles standard for miljøvaredeklarationer (NITO) og markedsfører sig på at have det største antal deklarationer i NITO. Med andre ord er selve det at have dokumentationen på plads en vigtig del af HPs miljømarkedsføring. Næste skridt når produkterne på det svenske/europæiske marked er fuldt dokumenterede forventer HP at være endnu mere aktiv på markedsføring af miljø, især over for offentlige og andre professionelle indkøbere. Når NITO deklarationsordningen er blevet så udbredt blandt producenterne, skyldes det ifølge HP behovet for en fælles ordning med ensartede krav. Kravene til f.eks. computere i de mange forskellige miljømærkningsordninger (EUs Blomst, den nordiske Svane, det svenske TCO, det tyske Blå Engel, ECO Mark i Japan) er ikke harmoniserede og varierer en del. Dette er et problem for producenterne, som fremstiller produkter til det globale marked. Ensartede krav vil gøre dokumentationsarbejdet væsentligt lettere. 12.4 ReferencerPersonligt interview med Hewlett-Packards nordiske miljøchef, Hans Wendschlag, 12. december 2001 samt efterfølgende dialog. www.hp.com/miljo Kopi af overheads modtaget fra Hans Wendschlag 13 Fujitsu-Siemens Computers
Hovedindtryk
Fujitsu-Siemens Computers er en af Europas førende computervirksomheder og tilbyder komplette produkt- og løsningsporteføljer fra små notebooks til store virksomhedsløsninger. Virksomheden har produktionsanlæg i Tyskland og er med sine 7.000 medarbejdere repræsenteret i 25 lande i Europa, Mellemøsten og Afrika. Fujitsu-Siemens Computers ejes af Fujitsu Limited og Siemens AG. Det globale samarbejde mellem Fujitsu og Siemens giver adgang til et verdensomspændende netværk af partnere inden for service og systemintegration samt til mere end 80.000 specialister i Fujitsu-Siemens Computers produkter og løsninger. Miljøtiltag, initiativer og programmer
Fujitsu-Siemens Computers har endvidere opfundet skærmslukning og har patent på dette. Skærmslukningen er med til at minimere pc´ers energiforbrug og har medført, at Fujitsu-Siemens Computers pcere er Energipilmærkede. 13.1.1 Business driversMindst 80-90 % af markedstrækket efter mindre miljøbelastende elektronikprodukter kommer fra de professionelle indkøbere. De private forbrugere går kun efter teknisk formåen til lavest mulige pris. Fujitsu-Siemens danske markedsdirektør har forsøgt via sit netværk til andre afdelinger af F-S at fremskaffe dokumenteret viden om udviklingen på forskellige markeder i forhold til kundeefterspørgsel efter miljøforhold, men det er ikke p.t. lykkedes. Mange har indtryk eller fornemmelser af stigende interesse, men det er ikke dokumenteret. 13.2 Markedsføring og formidlingI oktober 2001 er en af F-Ss computere til professionelt brug blevet godkendt til at bære både Svanemærket og Energipilmærket. Beslutningen om at søge om svanemærkning kom efter, at markedsdirektøren havde deltaget på en konference, hvor han blev spurgt om, hvorfor F-S ikke havde Svanen. Efterfølgende undersøgelser tydede på, at markedet var ved at være modent for en mere miljørettet markedsføring. For nogle år siden havde F-S også en miljømærket computer, men valgte ikke at forny certificeringen på grund af manglende markedsinteresse. F-S er nu i gang med at udvikle en hjemme-pc, som kan svanemærkes og opnå Energipilen. Men hvis en svanemærket computer skal have en chance på det private marked, skal prisforskellen til en ikke-mærket computer være bagateller, og dette er den helt store udfordring for udviklingsarbejdet. Hvis det lykkes at få prisen på en miljømærket pcer ned, er det ifølge F-S markedsdirektør et spørgsmål om god markedsføring i samarbejde med forhandlerne at få forbrugerne til at vælge den mærkede pcer. Sælgerne skal have god dokumentation og træning i miljøforholdene omkring F-Ss produkter. Om det er svært eller let at få forhandlerne med, er ofte et spørgsmål om, hvorvidt de har overskud (ikke kun økonomisk, men i lige så høj grad mentalt) til den ekstra indsats, som er nødvendig. 13.3 Respons/resultaterDen svanemærkede pc til det professionelle marked er kommet godt i vej, og det er Fujitsu-Siemens indtryk, at miljømærket har været tungen på vægtskålen i forhold til nogle store ordrer. Men kunderne vælger ikke pris, funktion eller kvalitet fra for at få bedre miljø. Kun hvis de andre forhold er i orden, kan miljøforholdet blive afgørende. Teknisk set er der ikke den store forskel på computere i dag, og F-S markedsdirektør fornemmer at design og bløde værdier som miljø bliver vigtigere konkurrenceparametre fremover, men der er ikke dokumentation for det i dag. 13.4 ReferencerPersonligt interview og løbende dialog med Fujitsu-Siemens danske markedsdirektør, Claus Østergaard www.fujitsu-siemens.se 14 Sony Ericsson Mobile Corporations
Hovedindtryk
Sony Ericsson Mobile Communications blev grundlagt i 2001 af Ericsson og Sony Corporation, som hver ejer halvdelen af det nye firma. Den sammenlagte mobiltelefonvirksomhed opnåede et pro forma salg år 2000 på cirka 50 millioner enheder til en værdi af 7,2 milliarder US-dollar. De første fælles produkter præsenteres i løbet af andet kvartal 2002. Sony Ericsson er ansvarlig for produktforskning, design og udvikling samt for markedsføring, salg, distribution og kundeservice. Selve produktionen foregår på Sonys og Ericssons nuværende fabrikker. Virksomhedens globale ledelse er baseret i London, og der er derudover cirka 3500 ansatte i Tyskland, Japan, Sverige og USA. Samarbejdet med Sony blev etableret primært, fordi den økonomiske udvikling for Ericsson var meget dårlig. Begge virksomheder er kendt for en høj miljøprofil, og vi antager derfor, at miljøarbejdet inden for det nye firma fortsætter. Nedenstående er citeret fra Ericsson Environmental Report 2000.
14.1 Referencerwww.sony-ericsson.com Ericsson Environmental Report 2000 15 KarstadtHovedindtryk
KarstadtQuelle AG er Europas største kombinerede varehus- og postordrekæde med en omsætning i 2000 på 15,2 mia. Euro og 112.516 ansatte pr 31/12 2000. Gruppen har følgende forretningssegmenter:
15.1 Miljøtiltag, initiativer og programmerKarstadt har arbejdet aktivt med miljøforbedringer siden 1989, og i 1994 blev nedenstående miljøpolitik vedtaget.
Karstadts miljøindsats fokuserer på 3 hovedområder:
Grundfilosofien er, at det er kunderne, der træffer valgene, men at Karstadt vil gøre det lettere for kunderne at handle miljøbevidst. 15.1.1 Samarbejde med og retningslinjer for leverandørerKarstadt arbejder løbende på at udvide sortimentet af produkter, hvor der er taget miljøhensyn i et livscyklusperspektiv. Det typiske forløb inden for en produktgruppe er, at Karstadts miljøafdeling i samarbejde med uafhængige eksperter og/eller miljøorganisationer fastlægger retningslinjer for "miljøfornuftige" produkter og produktionsprocesser. Retningslinjerne er meget konkrete og specifikke og forholder sig til:
Endvidere udarbejder Karstadt meget specifikke checklister for, hvordan produkterne kan/bør designes med henblik på genanvendelse. Udover en lang række detaljerede ja/nej spørgsmål om alt fra materialer, samling af produkterne og mærkning af komponenter indeholder checklisterne også anbefalinger og mulige fremtidige krav inden for hvert af de stillede spørgsmål. På samme måde er der udgivet retningslinjer vedrørende emballager og pakning/transport. Når retningslinjerne er udarbejdet, er næste skridt at informere leverandører og kunder om disse retningslinjer for at få dem til at arbejde med miljøforbedringer. Karstadt har p.t. ikke fastsat et tidspunkt for, hvornår retningslinjerne bliver omsat til egentlige krav til såvel præstation som dokumentation ved valg af leverandører/ produkter. Karstadt har gennemført processen for en række produktgrupper inden for bl.a. møbler, husholdningsapparater, beklædning og fødevarer. For elektriske og elektroniske produkter, herunder computere og radio/TV apparater, er der fastlagt retningslinjer, og man er p.t. i fasen med at informere og diskutere med leverandørerne. I forbindelse med udarbejdelse af retningslinjerne kontakter Karstadt de relevante brancheorganisationer for at afklare, hvad der er almindelig god miljøpraksis i branchen. Nogle forhold i retningslinjerne er således lette at leve op til, mens andre kræver en større indsats hos leverandørerne. Karstadt samarbejder ikke med andre forhandlere om fælles retningslinjer, men har stillet sit arbejde til rådighed for andre forhandlere via Handelsverband BAG (sammenslutning af tyske detailhandlere, se www.bag.de). Medlemmer af BAG kan få retningslinjerne gratis, mens andre betaler for dem. 15.1.2 Synlighed og påvirkning af kunder, medarbejdere og lokalsamfundFor at hjælpe kunderne med at vælge miljøbevidst har Karstadt udviklet et visuelt symbol, som er tydeligt i butikkerne. Symbolet bruges på reoler og lignende ved produkter, der lever op til Karstadts retningslinjer, men ikke på det enkelte produkt. Produkter, der allerede bærer et officielt anerkendt miljømærke, bliver ikke vurderet yderligere, før Karstadt fremhæver det i butikkerne. Symbolet bruges også i forbindelse med kampagner, reklamer osv. Det er med andre ord Karstadts eget miljøsymbol, som supplerer de officielle miljømærker. Symbolet, som er vist nedenfor, er en vigtig del af Karstadts arbejde med at profilere sig som "det grønne varehus".
15.2 Respons/resultaterKarstadt har erfaret, at det er nødvendigt at køre omfattende kampagner med mellemrum for at fastholde kundernes interesse for miljørigtige indkøb. I perioder, hvor der ikke er fokus, er der en tendens til stagnerende eller faldende salg formentlig på grund af at de "grønne" produkter typisk er lidt dyrere. Til gengæld kan det betale sig at gennemføre kampagner m.m. Resultaterne kan aflæses på salgskurverne, specielt under og umiddelbart efter kampagnen. Det er vigtigt at bruge mange forskellige midler i en kampagne både medier, aktiviteter i varehusene og direkte henvendelse til målgrupperne. Karstadts kampagner har generelt stor troværdighed, bl.a. fordi de foregår i samarbejde med såvel myndigheder som miljø- og forbrugerorganisationer. Desuden tyder det på, at kampagnerne bliver mere virkningsfulde, hvis miljøhensyn kombineres med andre for forbrugerne mere konkrete emner. I en vellykket kampagne "1. klasses skolestart" i 2000 var der f.eks. fokus på både miljørigtige skolesager, sikker trafikvej til skole, gode madpakkevaner og en konkurrence for børnene om at navngive kampagnens maskot. Som en meget stor koncern har Karstadt ikke problemer med ligegyldighed hos leverandørerne. Der kan være dialog om retningslinjer og testmetoder, men leverandørerne respekterer Karstadts arbejde. 15.3 Referencerwww.karstadt.de Korrespondance med Karstadts miljøafdeling Umweltbericht 1999, Karstadt Warenhaus AG Leitfaden. Recyclinggerechte Erzeugnisgestaltung in der Elektro/Elektronikindustrie incl. Checklisten Leitfaden. Umweltgerechte Produktgestaltung Kampagnematerialer om 16 Otto
Hovedindtryk
Otto Gruppen har følgende forretningssegmenter:
"Otto Versand Combined Group" omfatter ud over Otto Versand Gruppen den nordamerikanske Spiegel Group samt flere joint ventures. Den samlede gruppe opererer i 23 lande i Europa, Amerika og Asien via 90 virksomheder/handelssteder. Omsætningen i finansåret 2000/2001 var på 23.526 Millioner Euro. Antal ansatte i Otto Gruppen var 53.770 i 2000, og 75.962 personer i den samlede Otto Versand Combined Group. 16.1 Miljøtiltag, initiativer og programmerOtto arbejder aktivt med såvel miljøbeskyttelse som sociale/etiske hensyn.
|
Miljø er ikke på dagsordenen hos Tysklands største forhandlerkæde af forbrugerelektronik |
Saturn, som blev grundlagt i 1961, er Tysklands største specialkæde inden for elektronik og elektriske apparater til private forbrugere. Kæden har over 70 forretninger i Tyskland og mere end 3.500 ansatte.
Konceptet er stort udvalg, lave priser og hurtig omsætning.
Trods flere henvendelser er det ikke lykkedes at få oplyst, hvilken holdning Saturn har til miljøbeskyttelse ej heller om de har en miljøpolitik. På hjemmesiden handler den eneste miljørelaterede oplysning til kunderne om tilbagetagning, som er lovpligtig.
Citat fra Saturns hjemmeside under Service:
"Umweltgerechte Entsorgung
Seien Sie unbesorgt: Wir entsorgen Ihre Altgeräte gegen eine geringe Gebühr. Ob TV, Hifi, Video, Computer oder Elektrogrossgeräte."
(Egen oversættelse:
Bekymring for miljøet
Vær blot ubekymret. For et mindre gebyr sørger vi for at håndtere Deres udtjente udstyr uanset om det er TV, video, computer eller husholdningsapparater.
Med andre ord synes Saturns miljøindsats især at gå på at "afvæbne" evt. miljøargumenter, hvilket er en helt anden holdning, end den man finder hos Otto og Karstadt de to andre store tyske forhandlere, som vi har været i kontakt med.
Kilde:
www.saturn.de
18.1 | Miljøtiltag, initiativer og programmer |
18.1.1 | Business drivers |
18.2 | Markedsføring og formidling |
18.3 | Respons/resultater |
18.4 | Referencer |
Hovedindtryk
Catalogue House lægger et meget højt ambitionsniveau ved at miljøgodkende alle produkter, inden de bliver forhandlet og revurdere dem hvert år | |
CHs miljøkrav er ifølge deres eget udsagn strengere end det japanske Eco Mark (privat, men rimeligt udbredt miljømærke) | |
Miljøaspekterne synliggøres ved samtlige produkter i sammenhæng med andre forbrugerrelevante produktoplysninger | |
Den høje miljøprofil er god forretning. På trods af flere års recession i Japan er Catalogue Houses omsætning vokset år for år |
Catalogue House er et japansk varehus med tilknyttet postordresalg.
Catalogue House (CH) udarbejder miljøkriterier for alle de produktgrupper, som de forhandler, og informationerne bliver opdateret hvert år. CH har en afdeling for produktkvalitet med 7 ansatte, som udarbejder årlige skemaer til producenterne. Ifølge CH selv er deres kriterier skrappere end kriterierne i det private japanske mærke "Eco Mark", som CH finder for slappe. Holdningen hos Catalogue House er: "Rather than selling a product until its proven guilty, we refuse to sell anything before it has been proven completely innocent" (citeret fra Catalogue Houses Operation Manual for the Earth). I manualen er det konkretiseret, hvilke krav forskellige produktgrupper skal opfylde for at blive solgt via Catalogue House og hvilke produkter, som CH ikke ønsker at forhandle.
Varehuset forhandler ikke forbrugerelektronik, men en miljøansvarlig fra CH har på vores forespørgsel været på rundtur i detailforretninger i Tokyo, som forhandler sådanne produkter. Flere japanske producenter har egne miljømærker, men det eneste synlige, hun fandt, var Sonys "Eco Info Mark" på udvalgte produkter. Indtrykket er, at producenterne er mere miljøbevidste/aktive i Japan end forhandlerne er. CH kender ikke til andre japanske forhandlere af forbrugerelektronik, som gennemfører miljøvurderinger af produkterne.
Som bruger af Internettet og computerteknologi har Catalogue House spurgt en række pc- producenter om deres holdning til produkternes levetid samt tilbagetagningsordninger. Hovedindtrykket var, at producenterne ikke havde en aktiv politik og strategi i forhold til tilbagetagning af udtjente produkter og kun i begrænset omfang arbejdede med opgradering/opdatering med henblik på at forlænge levetiden af produkterne. Amerikanske IBM synes at være længere fremme på dette område end de japanske producenter.
Catalogue House har valgt at køre en meget høj miljøprofil, som dækker hele varesortimentet. Det gør det lettere at markedsføre sig på miljøhensyn over for kunderne, som dermed populært sagt får valget "køb miljøvenligt hos Catalogue House eller køb hos NN og find selv ud af, hvad der er miljøvenligt".
Både i postordrekataloget og i butikkerne synliggør Catalogue House sammen med andre forhold deres miljøvurdering af det enkelte produkt. Det sker via en tydelig boks med følgende 5 punkter (i parentes er CHs oversættelse fra japansk til engelsk):
Ydelse (Performance) | |
Levetid (Long-time usability) | |
Genanvendelighed (to be recycled) | |
Miljøforhold (Environmentally considered) | |
Pris (Priceworthy) |
Hvert af punkterne får et antal stjerner fra 1 til 3, eller en streg, hvis der ikke er oplysninger til at gennemføre en vurdering ud fra. 3 stjerner gives, hvis produktet er meget bedre end tilsvarende produkter. 2 stjerner gives, hvis produktet er bedre end tilsvarende produkter. 1 stjerne gives, hvis produktet er godt, men dog ikke adskiller sig væsentligt fra tilsvarende produkter.
Den ambitiøse miljølinje er også god forretning for Catalogue House. På trods af, at der i flere år har været nedgangstider i den japanske økonomi, også i detailhandelen, har Catalogue House øget sin omsætning år for år.
Catalogue House "Operation Manual for the Earth"
Postordrekatalog fra Catalogue House
Personligt interview og løbende dialog med Reiko Takahashi, miljøkoordinator hos Catalogue House
ACA |
Australian Consumer Association |
AGO |
Australian Greenhouse Office |
BAG |
Sammenslutning af tyske detailhandlere (Tyskland) |
BFH |
Bromerede flammehæmmere |
CI |
Consumers International |
EPA |
Environmental Protection Agency |
GECI |
Global Environmental Coordination Initiative (Holland) |
GPN |
Green Purchasing Network (Japan) |
ICLEI |
International Council for Local Environmental Initiatives |
NAEEEC |
National Appliance & Equipment Energy Efficiency Committee |
NITO |
De nordiske brancheforeningers fælles standard for miljøvaredeklarationer |
RAL |
Det tyske Institut for kvalitetssikkerhed og mærker (Tyskland) |
ROHS |
Restrictions on Hazardous Substances (USA) |
SVTC |
Silicon Valley Toxics Coalition (USA) |
TCO |
Tjänestemännens Central Organisation (Sverige) |
WBCSD |
World Business Council for Sustainable Development |
WEEE |
Waste Electronics and Electrical Equipment (USA) |
Australian Greenhouse Office
http://www.greenhouse.gov.au
Australske sekretariat for Energy Star
http://www.energystar.gov.au
Blauer Engel
Det tyske miljøministeriums hjemmeside:
www.umweltsbundesamt.de/uba-info-daten/daten
Den Blå Engel's hjemmeside:
www.blauer-engel.de
Clean Computer Campaign, USA
http://www.svtc.org/cleancc/index.html
www.consumersinternational.org
Energy Star
www.energystar.gov
Fujitsu-Siemens
www.fujitsu-siemens.se
Green Purchasing Network, Japan
http://eco.goo.ne.jp/gpn/index.html
The Eco-Mark
http://www.jeas.or.jp/ecomark/english/index.html
Hewlett-Packard
www.hp.com/miljo
Karstadt
www.karstadt.de
Miljøheimvernet, Norge
http://gronnguide.no
NEC
www.nec.co.jp/english
Otto
www.otto.de
Philips
www.philips.com
Saturn
www.saturn.de
Silicon Valley Toxic Coalition, USA
http://www.svtc.org/
Sony
www.sony.co.jp/en/SonyInfo
Sony-Ericsson
Blauer Engel
Harald Neitzel, funktionær i det tyske miljøministerium: "20 years of Experiences of the German Environmental Labeling Scheme: "Blue Angel" - principles, procedures, tools, statistics, target groups, effects, succes stories, weak points, future developments and challenges", opdateret version af præsentation givet ved "Consumer's Choice Council Conference "Labelling for a Sustainable and Just World", 24.-25. april 1998, Washington DC. (E-mail: harald.neitzel@uba.de)
Bromerede flammehæmmere, Norge
Rapport om bromerede flammehæmmere
http://gronnguide.no/artikkel.php?artikkelid=18
Analyse af bromerede flammehæmmere i nordmænd:
"A time related study on BFRs in serum samples from the general population in Norway", af Cathrine Thomsen, Elsa Lundanes, Georg Becher. Statens Institutt for Folkehelse 2001.
Catalogue House "Operation Manual for the Earth", Japan
Postordrekatalog fra Catalogue House, Japan
Consumers International: Håndbog
Green Testing.
Recyclability, repairability and upgradability: A practcal handbook for consumer
organisations. Consumers International 1 999.
Energy Star
Rapport om forbrugerkendskab til Energy Star:
CEE Energy Star Household, Survey Report, 2001
Rapport om miljømærker:
Consumers International, Green Labels, 1999
ICLEI kortlægning af offentlige grønne indkøb:
The World Buys Green, ICLEI 2001
Green Purchasing Network, Japan
ICLEI undersøgelse
The World Buys Green, International Survey on National Green Prucurement Pratices. ICLEI 2001
Hewlett-Packard
Kopi af overheads modtaget fra Hans Wendschlag
International Energy Agency (IEA) har endvidere beskrevet de australske initiativer i deres rapport "Energy Labels & Standards" fra 2000.
Publikationen findes på
http://www.iea.org/public/studies/labels.htm#chap1
Karstadt
Umweltbericht 1999, Karstadt Warenhaus AG
Leitfaden. Recyclinggerechte Erzeugnisgestaltung in der Elektro/Elektronikindustrie incl. Checklisten
Leitfaden. Umweltgerechte Produktgestaltung
Rundfunk/Fernsehen
Computer/Informationstechnik
Kampagnematerialer om
1. Klasse Schulsachen
Aktion Klimaschutz Energie Sparwochen
Nyhedsbrev fra Australian Greenhouse Office
Switched On, -the latest news on energy efficient appliances and electrical equipment. Issue 5 October 2001.
Otto
Report 2000: Sustainability in Otto. Facts and Figures 2001.
Philips
Philips Environmental Report 2000
Philips "greening your business", 2000
"Green Marketing of Consumer Electronics I + II". 2 artikler skrevet af Ab Stevels et al. Ab Stevels er dels ansat i Environmental Competence Center, Philips Consumer Electronics og dels ansat på Delft University of Technology, Holland.
Sony
Sony Environmental Report 2001
www.sony.co.jp/en/SonyInfo/Environment
Artikel "Sony. Improving market Share and Brand Image with Environmentally Friendly Electronic Products". Skrevet af Lutz-Günter Scheidt, General Manager, Sony Environmental Center Europe. Publiceret i: Environmental Performance and Shareholder Value
Artikel: Electronics Makers Plan for Lead Free Products, on
http://ens-news.com/ens/aug2001
Artikel: Sony Monitoring Environmental Activists, on
http://www.svtc.org/cleancc/sonyspy.htm (Silicon Valley Toxics Coalitions Clean Computer Campaign)
Sony-Ericsson
Ericsson Environmental Report 2000
Australian Consumer Association, Australia
Michael Hohl, Content Producer for Energy, Motoring and Transport
mhohl@choice.com.au
Norm Crothers
ncrothers@choice.com.au
Blauer Engel
Samtale med Brigitte Jacobs, funktionær i det tyske miljøministerium (brigitte.jacobs@uba.de)
Catalogue House
Personligt interview og løbende dialog med Reiko Takahashi, miljøkoordinator hos Catalogue House
Clean Computer Campaign, USA
Leslie Byster email: svtc@svtc.org
Consumers International
Kontaktperson: Jill Johnstone, National Consumers Council
admin@nccuk.uk
Energy Efficiency Team, Australia
charles.edlington@greenhouse.gov.au
Energy Star
Kontaktperson: Rachel Schmeltz, schmeltz.rachel@epa.gov
Fujitsu-Siemens
Personligt interview og løbende dialog med Fujitsu-Siemens danske markedsdirektør, Claus Østergaard
Green Purchasing Network, Japan
Kontaktperson: Hiroyuki Sato, Secretary Generel
hv6h-stu@asahi-net.or.jp
Hewlett-Packard
Personligt interview med Hewlett-Packards nordiske miljøchef, Hans Wendschlag, 12. december 2001 samt efterfølgende dialog.
Karstadt
Korrespondance med Karstadts miljøafdeling
Miljøheimvernet, Norge
Kontaktperson Håkon Lindahl
haakon.lindahl@miljohv.no
Otto
Løbende dialog med miljøkoordinator Dietlind Freiberg, Ottos afdeling for miljø og sociale forhold.
Philips
Personlig samt e-mail dialog med Ab Stevels.
Sony
Løbende dialog med Masami Kittaka, miljøafdelingen i Sonys japanske hovedkvarter
Løbende dialog med Bodil Stenholt, miljøkoordinator i Sony Norden
Svar på debatspørgsmål, som Bodil Stenholt på vore vegne stillede på et møde i Sonys europæiske miljøgruppe den 22. og 23. januar 2002