Forord
|
1 Sammenfatning |
1.1 |
Aktørerne |
1.2 |
Hvad er
"grøn" forbrugerelektronik? |
1.3 |
Markedseffekter |
1.4 |
Hvad
giver gennemslagskraft? |
1.5 |
Virkemidler
i et dansk perspektiv
|
2 Om
projektet |
2.1 |
Baggrund |
2.2 |
Undersøgelsen |
2.2.1 |
Forbrugere,
organisationer og myndigheder |
2.2.2 |
Producenter
og detailhandel |
2.3 |
Definition
af elektroniske produkter |
2.4 |
Om rapporten
|
3 Aktørbilledet |
3.1 |
Hovedindtryk |
3.2 |
Producenterne |
3.3 |
Detailhandlen |
3.4 |
Forbrugerorganisationer |
3.5 |
Forbrugerne |
3.6 |
NGOerne |
3.7 |
Myndighederne
|
4 Markedseffekter |
4.1 |
Eksempler
på markedseffekter |
4.1.1 |
Nokias
markedsandele steg 150 gange |
4.1.2 |
NEC
registrerer øget salg af "grønne flagskibe" |
4.1.3 |
Sony
tabte markedsandele på TV i Holland efter forbrugertest |
4.1.4 |
Effekter af Karstadts
skolestartskampagne |
4.2 |
Erfaringer
fra forskellige markeder |
4.2.1 |
Sverige |
4.2.2 |
Tyskland |
4.2.3 |
Holland |
4.2.4 |
Japan |
4.3 |
Hvad
giver gennemslagskraft?
|
5 Miljømærker,
deklarationer og retningslinjer |
5.1 |
Miljø- og energimærker til
elektronik |
5.2 |
Tre
mærkningsordninger er undersøgt |
5.3 |
Andre
mærker og symboler |
5.3.1 |
Virksomhedernes
egne miljømærker |
5.3.2 |
Detailhandelens
arbejde med miljømærker, symboler og retningslinjer |
5.4 |
Hvad er
"grøn" forbrugerelektronik?
|
6 Virkemidler
i et dansk perspektiv |
6.1 |
Teknologi |
6.1.1 |
Harmonisering
af miljø- og dokumentationskrav globalt |
6.1.2 |
Benchmarking |
6.2 |
Afsætning |
6.2.1 |
Opbygning af
viden og interesse hos detailhandelen |
6.2.2 |
Kampagner |
6.2.3 |
Nuancering
af budskaber
|
Bilag A: Cases
|
1 Forbrugerinformationens undersøgelse |
1.1 |
Indledning |
1.2 |
Metode og
udvælgelse |
1.3 |
Resultater |
1.4 |
Referencer
|
2 Consumers International: Elektronikkens reparerbarhed |
2.1 |
Internationalt
projekt om reparerbarhed og levetidsforlængelse |
2.1.1 |
Projektets
resultater |
2.1.2 |
Projektets konklusioner
og anbefalinger |
2.1.3 |
Håndbog
om "grønne test" af forbrugerelektronik |
2.2 |
Consumers
Union i USA arbejder også med reparerbarhed |
2.3 |
Referencer
|
3 Clean Computer Campaign |
3.1 |
Clean
Computer Campaign |
3.2 |
Effekter på
markedet |
3.3 |
Amerikansk
miljøregulering af elektronikindustrien |
3.4 |
Organisationens
relation til myndigheder og virksomheder |
3.5 |
Referencer
|
4 Fokus på bromerede flammehæmmere og producentansvar i Norge |
4.1 |
Kort om
undersøgelsen |
4.2 |
Medieeksponering |
4.3 |
Forbrugeropmærksomhed |
4.4 |
Reaktioner fra
forhandlere og producenter |
4.4.1 |
Liste over bromfrie
elektronikprodukter |
4.5 |
Norges
tilbagetagningsordning |
4.6 |
Opsamling |
4.7 |
Referencer
|
5 Green Purchasing Network i Japan |
5.1 |
Hvad
er Green Purchasing Network |
5.1.1 |
GPNs
guidelines |
5.1.2 |
GPNs
miljødatabøger |
5.1.3 |
Møder og
seminarer |
5.2 |
Effekter på
markedet |
5.3 |
Betydningen
af en aktiv offentlig grøn indkøbspolitik |
5.4 |
Opsamling |
5.5 |
Referencer
|
6 Australsk indsats for energibesparelser |
6.1 |
Australian
Greenhouse Office |
6.2 |
National strategi for
standby-forbrug |
6.2.1 |
Standby-forbrug
betyder ikke noget for den enkelte forbruger |
6.2.2 |
Hvilke
indsatsområder peges der på i den nationale strategi? |
6.3 |
Grundig undersøgelse
af standby-forbruget |
6.4 |
Er forbrugerne
med? |
6.4.1 |
Forbrugerbevidsthed
om miljøspørgsmål ved køb af elektronik |
6.5 |
Opsamling |
6.6 |
Referencer
|
7 Energy Star i USA |
7.1 |
Hvad
dækker Energy Star? |
7.2 |
Effekter på
markedet |
7.3 |
Forhandlernes
markedsføring af Energy Star |
7.4 |
Global
udbredelse - hvad har været succesfaktorer? |
7.5 |
Kampagner
for Energy star |
7.6 |
Kan Energy Star blive et
miljømærke? |
7.7 |
Kvaliteten
af Energy Star |
7.8 |
Hovedpointer |
7.9 |
Referencer
|
8 Blauer Engel i Tyskland |
8.1 |
Hovedtræk |
8.2 |
Hvad
dækker Blauer Engel? |
8.3 |
Mærkets
udbredelse |
8.4 |
Historie |
8.5 |
Organisation |
8.6 |
Producentens
betaling for mærket |
8.7 |
Holdning
og kendskab til mærket |
8.7.1 |
Forbrugernes
holdning |
8.7.2 |
Producenternes
holdning |
8.8 |
Svagheder
og overvejelser |
8.9 |
Referencer
|
9 TCO-mærket |
9.1 |
Hvad
dækker TCO-ordningen? |
9.2 |
TCO-mærkets
udbredelse |
9.3 |
Historie |
9.4 |
Organisation |
9.5 |
Producentens
pris for TCO-mærket |
9.6 |
Kriterier
for forbrugerelektronik |
9.6.1 |
TCO-99 krav |
9.6.2 |
TCO-01
krav for mobiltelefoner |
9.7 |
6E-modellen |
9.8 |
Referencer
|
10 Philips |
10.1 |
Miljøtiltag |
10.1.1 |
Business
drivers |
10.2 |
Markedsføring
og formidling |
10.3 |
Respons og
resultater |
10.4 |
Referencer
|
11 Sony Corporation |
11.1 |
Miljøtiltag, initiativer
og programmer |
11.1.1 |
Business
drivers |
11.1.2 |
Produktudvikling |
11.2 |
Markedsføring
og formidling |
11.2.1 |
Sonys
miljømærke "Eco Info Mark" |
11.2.2 |
Lokale
aktiviteter og samarbejde med NGOer |
11.3 |
Respons/resultater |
11.4 |
Referencer
|
12 Hewlett-Packard |
12.1 |
Miljøtiltag, initiativer
og programmer |
12.1.1 |
Business
drivers |
12.1.2 |
Produktudvikling |
12.2 |
Markedsføring
og formidling |
12.3 |
Respons/resultater |
12.4 |
Referencer
|
13 Fujitsu-Siemens Computers |
13.1.1 |
Business
drivers |
13.2 |
Markedsføring
og formidling |
13.3 |
Respons/resultater |
13.4 |
Referencer
|
14 Sony Ericsson Mobile Corporations |
14.1 |
Referencer
|
15 Karstadt |
15.1 |
Miljøtiltag, initiativer
og programmer |
15.1.1 |
Samarbejde
med og retningslinjer for leverandører |
15.1.2 |
Synlighed
og påvirkning af kunder, medarbejdere og lokalsamfund |
15.2 |
Respons/resultater |
15.3 |
Referencer
|
16 Otto |
16.1 |
Miljøtiltag, initiativer
og programmer |
16.1.1 |
Krav til
leverandører |
16.1.2 |
Påvirkning af kunder,
medarbejdere m.m. |
16.2 |
Markedsføring |
16.3 |
Respons/resultater |
16.4 |
Referencer
|
17 Saturn
|
18 Catalogue House |
18.1 |
Miljøtiltag, initiativer
og programmer |
18.1.1 |
Business
drivers |
18.2 |
Markedsføring
og formidling |
18.3 |
Respons/resultater |
18.4 |
Referencer
|
Bilag B: Oversigt over
anvendte forkortelser
|
Bilag C: Referencer |