Undersøgelse af internationale erfaringer med påvirkning af markedet for mindre miljøbelastende elektronikprodukter

3 Clean Computer Campaign

3.1 Clean Computer Campaign
3.2 Effekter på markedet
3.3 Amerikansk miljøregulering af elektronikindustrien
3.4 Organisationens relation til myndigheder og virksomheder
3.5 Referencer
    

Hovedtræk
Det er lykkedes miljøorganisationen Silicon Valley Toxics Coalition (SVTC) at skabe opmærksomhed på elektronikprodukternes miljøkonsekvenser, også blandt producenterne. Producenterne følger SVTC aktiviteter og opfatter både miljøbevægelsen som en trussel og som en samarbejdspartner.
SVTC følger EU reguleringen nøje og ønsker, at industrien kan leve op til samme normer på det amerikanske marked, særligt med hensyn til udvidet producentansvar i forhold til tilbagetagning.
SVTC retter udelukkende sin kritik mod producenterne og ikke mod myndighederne.
SVTC anbefaler forbrugerne at kigge efter TCO-mærket. Miljøorganisationen er skeptisk over for Energy Star, da de mener, at mærkets fokus på energi er for ensidigt.

3.1 Clean Computer Campaign

Den amerikanske græsrodsorganisation Silicon Valley Toxics Coalition (SVTC) har eksisteret i 20 år. Organisationen blev startet i forbindelsen med alvorlige, stigende miljøproblemer med kemiske stoffer og grundvandsforureninger, som var en konsekvens af udviklingen af Silicon Valley i USA. I dag har organisationen som mål at arbejde for en bæredygtig udvikling og en renere produktion og produkter, stadig med relation til Silicon Valley og andre high-tech områder samt it-industrien, både i USA og i den øvrige verden.

Om Silicon Valley Toxics Coalition –det økonomiske grundlag

SVTC har 13 faste medarbejdere. Organisationen er finansieret gennem fonde, som eksempel kan nævnes "Foundation for Deep Ecology", "Rose Foundation for Communities and the Environment" og U.S. Environmental Protection Agency.

Dertil kommer en række kommuner, som yder støtte til deres arbejde.


Gennem de sidste tre år har SVTC kørt en såkaldt Clean Computer Campaign. Som et led i kampagnen har de vurderet 28 elektronik-producenter efter deres miljøhensyn i produktionen og ved produkterne. Denne "ranking" er foretaget ud fra en vurdering af:

  1. Brugen af skadelige kemikalier
  2. Udvidet producentansvar omkring tilbagetagningsordninger
  3. Arbejdsmiljøforhold
  4. Tilgængelighed af miljøinformationer om produktion og produkter

Konklusionen fra SVTC er, at de japanske producenter er længere med deres miljøindsats end de amerikanske producenter. De lavest placerede er de taiwanske producenter.

Som det fremgår af nedenstående liste kommer kun tre amerikanske producenter ind på top ti listen, mens 6 japanske producenter er repræsenteret der.

Top Ti Listen…

Rank

Company Name

Country

Score

% Total

1

Canon

Japan

35

51.5

2

Toshiba

Japan

33

48.5

3

IBM

US

32

47.1

5

Fujitsu

Japan

30

44.1

5

Sony

Japan

30

44.1

6

NEC

Japan

27

39.7

8

Hewlett – Packard

US

26

38.2

8

Brother

Japan

26

38.2

9

Apple

US

25

36.8


…og resten

Rank

Company Name

Country

Score

% Total

10

Hitachi

Japan

20

29.4

10

Oki

Japan

20

29.4

12

Seiko Epson

Japan

19

27.9

13

Compaq

US

17

25.0

13

Matsushita/Panasonic

Japan

17

25.0

15

Dell

US

16

23.5

16

Samsung

Korea

15

22.1

17

Sharp

Japan

14

20.6

18

Micron

US

11

16.2

20

Gateway

US

9

13.2

20

Philips

Europe

9

13.2

21

Lexmark

US

6

8.8

22

ViewSonic

US

5

7.4

24

Acer

Taiwan

2

2.9

24

Wyse Technologies

Taiwan

2

2.9

28

e-machines

US

0

0.0

28

Daewoo

Korea

0

0.0

28

Lucky Goldstar

Korea

0

0.0

28

AST

Taiwan

0

0.0


SVTC har indsamlet informationerne om virksomhedernes miljøforhold gennem producenternes hjemmeside. Da evalueringen af producenterne var gennemført, blev resultatet sendt til hver af de 28 virksomheder. Fem japanske og en amerikansk producent reagerede på evalueringen og kom med uddybende informationer.

3.2 Effekter på markedet

Producenternes reaktion

Efter SVTC’s sidste årsrapport om it-producenternes miljøpræstationer har de to største producenter på det amerikanske marked, IBM og Hewlett-Packard, påbegyndt et tilbagetagningsprogram. Det er et program, som er rettet mod den enkelte forbruger. Der er tale om en ordning, som koster forbrugeren 30$ at benytte.

Flere japanske firmaer, Sony, Panasonic og Sharp, har forsøgt sig med et pilotprojekt i Minnesota. Her kunne forbrugerne aflevere elektronisk udstyr (mærket med Sony, Panasonic eller Sharp) i tre timer en lørdag formiddag. Dette tilbud var gratis. Hvis ikke elektronikken var et af disse tre mærker, blev der opkrævet et gebyr.

SVTC ser disse programmer som et lille skridt i retning af et udvidet producentansvar i USA, - selv om de påpeger, at der er lang vej endnu.

Forbrugernes opmærksomhed

SVTC oplyser, at de store amerikanske producenter ikke oplever en forbrugeropmærksomhed efter mindre miljøbelastende elektronik, ud over de energimæssige forhold.

Til gengæld oplever SVTC en svagt stigende forbrugeropmærksomhed på miljøspørgsmål relateret til elektronik, særligt når de gennemfører kampagner om særlige problemfelter. De refererer især til en nylig medieopmærksomhed om de enorme mængder elektronikaffald, der eksporteres til Asien, og som derude medfører væsentlige miljø- og sundhedsproblemer. Medieopmærksomheden har ført til flere "e-waste collection events", oplyser kommunikationsdirektøren Leslie Byster. Det har fået borgerne til at stille krav til de lokale myndigheder om, at de bør tilbyde indsamlings- og genanvendelsesordninger. Kravene er også orienteret mod producenterne i forhold til, at de finansierer og tager ansvar for bortskaffelsen.

SVTC opfordrer på deres hjemmeside forbrugerne til at sende en email til producenterne med spørgsmål til deres miljøforhold. Leslie Byster fortæller, at de ser kopier af mange breve, som borgerne sender til virksomhederne. Det er breve, der både handler om tilbagetagning og virksomhedernes øvrige miljøperformance.

3.3 Amerikansk miljøregulering af elektronikindustrien

SVTC holdning er, at USA, sammenlignet med Europa og Japan, har en meget svag miljøregulering af elektronikindustrien og deres produkter.

Organisationen peger på følgende manglende initiativer i USA:
Ingen kemikalier har været mål for en udfasning.
Der eksisterer ingen krav om tilbagetagning hos industrien.
Der er foregået en kraftig lobbyisme for at modvirke, at USA adopterer det europæiske WEEE (Waste Electronics and Electrical Equipment) direktiv og ROHS (Restrictions on Hazardous Substances). Industriens hovedargument er, at den frie handel bliver truet.

SVTC orienterer sig tydeligvis meget mod de europæiske og japanske myndighedsinitiativer. De følger EU’s direktiver nøje, og ifølge deres hjemmeside har WEEE direktivet medvirket til stor debat i USA.

SVTC påpeger, at elektronikvirksomhederne kan levere dobbelte standarder, idet de kan leve op til de europæiske standarder, men ikke lever op til standarderne på det amerikanske marked. Det er primært på tilbagetagningssiden, at SVTC peger på virksomhedernes differentierede evner, alt efter hvilken verdensdel virksomheden leverer til. Af amerikanske producenter er det kun IBM og Hewlett-Packard, der tilbyder private forbrugere at tage de elektroniske produkter retur i USA, dog mod en afgift på 30$. En række af de japanske producenter har kørt et pilotprojekt i Minnesota, hvor forbrugernes kan aflevere udtjent elektronik tre timer på visse lørdage. Denne ordning har været gratis.

SVTC oplyser, at to amerikanske producenter giver miljøoplysninger til deres kunder. Apple og IBM udarbejder detaljeret information med tekniske specifikationer, som er til rådighed for de kunder, der ønsker det. Disse faktaark indeholder oplysninger om miljømærker og krav samt muligheder for opgraderinger. SVTC mener, at disse faktaark bør tjene som model for oplysning til forbrugerne for andre producenter.

3.4 Organisationens relation til myndigheder og virksomheder

SVTC kan påvise, at deres arbejde "overvåges" eller måske bare følges af high-tech producenterne. Således har Sony gennemført en kortlægning af NGO’er i USA, og her nævnes blandt andet SVTC og deres Clean Computer Campain. Således er SVTC på Sony’s liste over "NGO Activity to watch out for!".

Sony beskriver SVTC som en meget aktiv og velorganiseret gruppe, der har en global rækkevidde. Sony foreslår en handlingsplan til at imødekomme pres fra NGO, som går på følgende elementer:
Vær proaktiv, svar på NGO’ers spørgsmål.
Forbered fælles svar og undgå individuelle fragmenterede respons på NGO henvendelser.
Sørg for detaljeret overvågning og et kontaktnetværk til NGO’erne.
Kig efter partnerskaber med troværdige NGO’er.

Strategiplanen er foreslået af en Sony-medarbejder på en konference afholdt i Bruxelles sommeren 2000.

Af dette fremgår det, at NGO’ers indsats gør indtryk på industrien. Sony’s forslag til handlingsplan viser, at NGO’ers miljøarbejde opfanges af industrien, og at industrien forholder sig til NGO’er som en aktørgruppe med betydning.

SVTC påpeger i denne undersøgelse, at de ikke kun presser industrien med deres Report Card og andre kampagner, men også har fredelige samarbejder med industrien, f.eks. via møder med myndigheder, virksomheder og NGO’er. Deres strategi er at skelne mellem de førende og "de sløve" virksomheder for at fremme en øget opmærksomhed på miljø som en mulig konkurrenceparameter. "It appears to be working somewhat", konkluderer SVTC.

SVTC’s forhold til myndighederne er positivt ifølge deres egen opfattelse. De fortæller, at folk i EPA støtter deres initiativer, da de kan se, at et pres udefra er nødvendigt, hvis tingene skal flyttes. Men også de lokale myndigheder er positive for SVTC’s indsats, da de er med til at skabe en offentlig opinion om problemerne, som igen hjælper myndighederne med at få deres politikker gennemført i praksis.

Der er endvidere flere kommuner, der støtter SVTC’s indsats økonomisk.

3.5 Referencer

Silicon Valley Toxics Coalition

http://www.svtc.org/

Clean Computer Campaign

http://www.svtc.org/cleancc/index.html

Kontaktperson:

Kommunikationsdirektør Leslie Byster
email: svtc@svtc.org