Undersøgelse af internationale erfaringer med påvirkning af markedet for mindre miljøbelastende elektronikprodukter
4 Fokus på bromerede flammehæmmere og producentansvar i Norge
Hovedtræk
 | Det er vanskeligt at få mediernes og forbrugernes opmærksomhed i forhold til et miljøproblem om usynlige kemikalier, i dette tilfælde bromerede flammehæmmere. Dette på trods af undersøgelser om høje doser af stofferne i småbørn. |
| I Norge er anbefalingen til forbrugerne at aflevere elektronikken korrekt, det vil sige i butikkerne eller på genbrugsstationer for at undgå en yderligere spredning af bromerede flammehæmmere. Der findes ikke værktøjer eller information, så forbrugerne kan undgå at købe produkter med bromerede flammehæmmere. |
| Gennem den norske indsamlingsordning, som producenterne er ansvarlige for, er butikkerne en vigtig instans. En tredjedel af det indsamlede elektronikskrot afleveres af forbrugerne i butikkerne. |
4.1 Kort om undersøgelsen
En undersøgelse blev i 2001 offentliggjort fra det norske "Institut for Folkehelse". Resultaterne viste, at koncentrationen af en bestemt type brom er øget 600 gange blandt nordmænd gennem de sidste 22 år. Koncentrationen i blodet hos småbørn er 2,5 højere end hos unge og voksne. Undersøgelsen peger på modermælk som en mulig kilde til de forhøjede koncentrationer.
Miljøheimvernet, som er Grøn Information i Norge, var hurtigt ude med en formidling af rapportens resultater og knyttede dertil forbrugerinformation om, hvad forbrugerne kan gøre for at reducere problemerne. Som den væsentligste årsag til forurening med bromerede flammehæmmere peges på forbrug og bortskaffelse af elektroniske produkter.
4.2 Medieeksponering
Som reaktion på undersøgelsen blev en artikel med overskriften "Farlige kemikalier i pc og mobiltelefon" bragt d. 8.10.2001 i "Dagbladet".
Artiklen gengav, at i hver pc’er er der omkring 100 gram giftstoffer, og at en del af dette var organisk brom. Det stof som undersøgelsen fra Folkehelsa Instituttet havde analyseret. Professor Georg Becher leder af analysesektionen på Folkehelsa udtaler til avisen:
"Hvis ikke vi nedbringer brugen af de bromerede flammehæmmere nu, så får vi et nyt PCB problem".
Foreløbig har nordmændene stadig mere PCB end bromerede flammehæmmere i kroppen, men der sker stadig en stigning i brugen af bromerede flammehæmmere. Således tager de norske forbrugere hvert år 450 tons bromerede flammehæmmere med hjem, når de køber nye elektroniske produkter.
Efterfølgende bragte Dagbladet endnu en artikel med overskriften "Forbyd stofferne". Her var budskabet, at de norske myndigheder må forbyde brugen af de bromerede flammehæmmere.
4.3 Forbrugeropmærksomhed
Et er, hvad der blev skrevet i medierne, noget andet er, hvilken forbrugeropmærksomhed debatten gav anledning til. På det spørgsmål svarer Håkon Lindahl fra Miljøheimvernet:
"Vi fik nogen flere henvendelser fra forbrugere i forbindelse med brom og elektronik efter avisopslaget i Dagbladet. Men i og med, at artiklen kom dagen efter USA gik til angreb på Afghanistan, så blev vi ikke synlige nok. Selve sagen om bromerede flammehæmmere fik lidt opfølgning efter avisartiklerne, men vi arbejder videre med sagen".
Han fortsætter:
"Det er vanskeligt at måle, hvor stor opmærksomheden fra forbrugernes side har været. Men rapporten og avisartiklen gav bestemt anledning til forbrugeropmærksomhed. Vi fik vores budskab igennem om, at det vigtigste, forbrugerne kan gøre, er at aflevere deres elektronikskrot til forhandlere eller genvindingsstationer".
4.4 Reaktioner fra forhandlere og producenter
På spørgsmål om der er tale om en debat, som også producenter og forhandlere indgik i, svarer Håkon Lindahl fra Miljøheimvernet, at det kun er sket i mindre grad. Blandt andet har der været bragt enkelte artikler i fagbladet "Teknisk Ukeblad". I en artikel udtaler en seniorrådgiver i elektronikbranchen, "at de norske producenter har skræmmende lav viden om de bromerede flammehæmmere" (Teknisk Ukeblad, 21.09.01).
Data- og elektronikbranchen svarer igen på dette og siger, at de bromfrie alternativer fortsat er for dårlige. Branchens problem er at finde flammehæmmere, der gode nok til at erstatte de bromerede forbindelser. Men det er også et spørgsmål om pris: For eksempel koster bromfrie elektronikkort op til 30 procent mere. Efterspørgslen fra markedet er for ringe, så længe prisen er så høj.
"En vesentlig faktor er å få ned prisene, men det betyr, at produksjonsvolumene må opp. Hvis for eksempel de store produsentene av mobiltelefoner eller annen konsumentelektronikk går inn for bromfritt, kan det bety en fortgang på volumøkningen. Økt konkurranse fra japanske mønsterkortprodusenter kan også bidra til at flere tilbyr bromfrie alternativer", udtaler teknisk chef ved kortdistributøren Elmatica A/S, Jan Pedersen (Teknisk Ukeblad, 21.09.01).
Flere japanske elektronikproducenter har i følge Teknisk Ukeblad taget alternativer til de bromerede flammehæmmere i brug. Dermed kan det hurtigt blive nødvendigt for de norske kortproducenter at kunne tilbyde bromfrie kort.
Telefonproducentens Ericssons strategi er at udfase alle bromerede forbindelser i deres produkter. Fra 2002 skal 80% af selskabets produkter være brom- og blyfrie. Også Nokia har tilsvarende planer (Teknisk Ukeblad 21.09.01).
Producenternes barrierer, muligheder og indsats for substitution af brom har i øvrigt ikke været belyst i andre medier, oplyser Håkon Lindahl fra Miljøheimvernet.
4.4.1 Liste over bromfrie elektronikprodukter
Miljøheimvernet har i lighed med Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og Grøn Information i Danmark sendt et brev ud til en del elektronikproducenter med spørgsmål om produkternes indhold af bromerede flammehæmmere og deres planer om at udfase disse stoffer.
"Vi fik nogen respons fra producenterne, men ikke meget", svarer Håkon Lindahl fra Miljøheimvernet.
Miljøheimvernet har etableret en liste over bromfrie elektronikprodukter, men der har endnu ikke været den store forbrugeropmærksomhed på denne liste.
"Vi kommer snart med en udvidet produktliste og satser på mere opmærksomhed da. Vi kommer til at trække på en del erfaringer fra Danmark, blandt andet Grøn Informations liste over bromfrie produkter", svarer Håkon Lindahl.
4.5 Norges tilbagetagningsordning
Norge har som et af de første lande indført et producentansvar for indsamling og specialbehandling af kasserede elektriske produkter. Indsamlingsordningen blev indført i 1999 og omfatter følgende produkter: Mobiltelefoner, elektrisk værktøj, komfurer, tørretumblere, varmeovne, lamper, TV og stereoudstyr og pc-udstyr.
Udstyr til kassering kan afleveres hos forhandlerne. Alle butikker, som forhandler elektronisk udstyr, har pligt til at tage imod samme type kasseret udstyr, som de sælger. Butikken skal tage imod udstyret, selv om det ikke er købt hos dem, og selv om det er et andet mærke eller fabrikat, end hvad de sælger.
Hvis ikke butikken vil tage imod produktet, har forbrugeren retten på sin side. Statens Forurensningstilsyn har slået fast, at forbrugeren så blot kan sætte genstanden i butikken, hvad enten ekspedienten vil tage imod det eller ej.
Desuden kan borgerne aflevere deres brugte udtjente elektroniske produkter på de kommunale genbrugsstationer.
Af det indsamlede elektronikaffald 51% fra de kommunale genbrugspladser, 32% fra butikkerne og 17% fra andre (andre dækker forhandlere og virksomheder, der ikke er tilsluttet ordningen eller leverer direkte til behandlingsanlæggene). Den gennemsnitlige indsamlede mængde er 2,14 kg pr. indbygger om året.
Det vurderes, at den indsamlede elektronik udgør omkring en tredjedel af elektronikaffaldet. Resten bliver kasseret sammen med det normale affald (Miljøheimvernet 2001). For mobiltelefoner var returandelen i 2000 kun på tre procent af det solgte antal.
4.6 Opsamling
Mediedagsordenen er afgørende for formidlingen af miljønyhederne. Netop som bromerede flammehæmmere var kommet på de norske avisers dagsorden, overtager USA's invasion af Afghanistan mediedagsordenen. Miljøheimvernet mener, at det kortvarige mediefokus forklarer, hvorfor forbrugernes opmærksomhed på de bromerede flammehæmmere hurtigt forsvandt igen.
I forbindelse med brom som et sundhedsproblem har anbefalingerne til forbrugerne primært været, at elektronikken skal indsamles forsvarligt. Den norske opmærksomhed på bromerede flammehæmmere er kædet tæt sammen med deres returordning for skrottet elektronik. Den danske opmærksomhed blandt NGO’er har i højere grad været orienteret mod forebyggelse og rådgivning om at undgå køb af produkter med bromerede flammehæmmere. Et eksempel på dette er det danske samarbejde mellem Grøn Information, Økologisk Råd og Danmarks Naturfredningsforening om en forbrugervejledning om bromfri elektronik. Norges Miljøheimvernet (pendant til Grøn Information) er nu ved at opbygge en lignende liste over bromfrie elektronikprodukter.
Det ser ud til at være et område, hvor det i Norge er vanskeligt at vække forbrugernes opmærksomhed, men også vanskeligt for forbrugerne at gøre en forskel ud over at aflevere elektronikskrottet på rette sted.
En holdning hos eksperter er, at kun en myndighedsregulering kan løse opgaven med udfasning af de værste bromerede flammehæmmere.
De norske myndigheder afventer EU initiativerne på området og vil følge disse planer for udfasning af de bromerede flammehæmmere.
Butikkerne er et vigtigt led i den norske affaldsordning for elektronikaffald. Således kommer en tredjedel af det indsamlede elektronik fra butikkerne.
4.7 Referencer
Miljøheimvernet
http://gronnguide.no
Kontaktperson
Håkon Lindahl, haakon.lindahl@miljohv.no
Rapport om bromerede flammehæmmere
http://gronnguide.no/artikkel.php?artikkelid=18
Analyse af bromerede flammehæmmere i nordmænd:
"A time related study on BFRs in serum samples from the general population in Norway", af Cathrine Thomsen, Elsa Lundanes, Georg Becher. Statens Institutt for
Folkehelse 2001.
Returordning for elektronikskrot
www.elretur.no
Diverse artikler om bromerede flammehæmmere
www.tekblad.no og www.gronnguide.no