Undersøgelse af internationale erfaringer med påvirkning af markedet for mindre miljøbelastende elektronikprodukter
6 Virkemidler i et dansk perspektiv
I dette kapitel er de opsamlede erfaringer relateret til Elektronikpanelets to hovedindsatsvinkler – teknologi og afsætning i form af anbefalinger til indsatsområder, der kan styrkes yderligere i den danske indsats.
6.1 Teknologi
6.1.1 Harmonisering af miljø- og dokumentationskrav globalt
Erfaringerne kunne tyde på, at de kvalitetsbevidste producenter allerede har etableret rutiner, der skal sikre løbende miljøforbedringer af deres produkter. Men indtil videre har de især satset på områder, der giver både miljøforbedringer og besparelser, f.eks. optimering af energiforbrug og minimering af volumen. Dette giver også gevinster for såvel professionelle som private forbrugere, som i stigende grad efterspørger sådanne løsninger. Her fungerer markedet med andre ord til fordel for miljøet.
Til gengæld er der langt større spredning i producenternes indsats, når det gælder forhold som kemikalier og affaldshåndtering. Dette bliver ikke bedre af, at der eksisterer mange forskellige miljømærker, deklarationsordninger og andre retningslinjer, og at disse ikke er harmoniseret. På disse områder er der formentlig brug for en særlig indsats i form af lovregulering og/eller harmonisering på internationalt plan.
Selv om Danmark er et lille marked i den globale målestok, er det muligt at arbejde for at skabe et samlet overblik over de mange forskellige ønsker og krav – og derefter søge en harmonisering, som støtter op om de miljø- og kvalitetsbevidste producenter. Et sådant overblik vil også lette arbejdet for de danske detailhandlere, som måtte være interesserede i at indarbejde miljøargumenter i deres salgsarbejde.
6.1.2 Benchmarking
Sammenligning af produkter og producenter med tilhørende publicering af "karaktererne" er noget, som producenterne har stor respekt for – på godt og ondt. Erfaringerne viser, at benchmarking virker både på markedet og i forhold til producenternes egen indsats.
I dansk regi kunne man arbejde for, at produkttests inkluderer flere miljøparametre. Via internationalt samarbejde kunne testparametre og metoder koordineres yderligere med andre lande, så ressourcerne udnyttes optimalt, og resultaternes spredes mest muligt.
Endvidere kunne man overveje at supplere de nuværende Miljøvejledninger til indkøbere med et benchmarkingsystem, inspireret af forholdene i Japan, som også har indført lovpligtige miljøhensyn i forbindelse med offentlige indkøb.
6.2 Afsætning
6.2.1 Opbygning af viden og interesse hos detailhandelen
Der synes at være meget store potentialer for at fremme forbrugernes køb af mindre miljøbelastende produkter, hvis detailhandelen i langt højere grad kommer på banen. Ligesom Elektronikpanelet allerede støtter de danske elektronikproducenter i at medtage miljøhensyn i deres produktudvikling, kunne man støtte udarbejdelsen af retningslinjer, som kan lette danske detailhandlere i at inddrage miljø i deres indkøb. Der eksisterer allerede retningslinjer, som store varehuse bruger i deres indkøb, og hvis de danske detailhandlere følger de samme krav/ønsker, vil de være med til at støtte op om dette arbejde internationalt. Desuden peger erfaringerne fra Japan på, at et tættere samarbejde mellem detailhandlen og forbruger-/miljøorganisationer kan være med til at flytte nogle milepæle.
Energy Star har det som et integreret element i deres program, at der indgår kompetenceudvikling af salgspersonalet samt kontrol af, om ekspedienternes rådgivning om energiforbrug er god nok. Denne kompetenceudvikling kunne tilsvarende integreres i Blomsten, Svanen og Energipilen.
6.2.2 Kampagner
Der er dog ingen tvivl om, at konkret efterspørgsel efter mindre miljøbelastende produkter er langt den mest effektive, motiverende faktor for detailhandelen, og her er kampagner en mulighed for at påvirke forbrugerne. F.eks. kunne man via kampagner fremme kendskabet til de officielle miljømærker – gerne kombineret med en indsats for at få flere miljømærkede produkter på markedet. Her bør erfaringerne fra Tekstilpanelets indsats tages med i overvejelserne.
Erfaringerne - både de danske og de udenlandske - viser imidlertid, at kampagner skal være massive for at virke, og i betragtning af at de enkelte aktører på det danske marked ikke er særligt store, skal der en koordineret indsats til. I denne sammenhæng er der gode tyske erfaringer at lade sig inspirere af:
 | Sørg for at budskaberne er seriøse |
| Involver flere parter, herunder også "kritiske miljøstemmer", det fremmer troværdigheden |
| Inddrag de lokale/regionale medier |
| Kombiner evt. miljøbudskaberne med andre budskaber, så forbrugeren får mest mulig målrettet information (f.eks. vedrørende indretning af hjemmearbejdspladser) |
6.2.3 Nuancering af budskaber
De fleste forbrugere ved ikke hvilke miljøforhold, der gemmer sig bag kriterierne i de officielle miljømærker. De internationale erfaringer tyder på, at nuancering af budskaberne kan være en vej frem, fordi det så bliver muligt at sætte fokus på forskellige konkrete miljøforhold og deres mulige fordele eller konsekvenser for den enkelte. Det skal dog sikres, at helhedsperspektivet ikke forsvinder, så forbrugerne risikerer at vælge ud fra en miljømålestok, der er fastlagt af salgshensyn frem for, hvad der er miljømæssigt væsentligt. En vis minimumsstandard for alle vigtige miljøparametre bør derfor være udgangspunktet, men det kan suppleres med fokus på udvalgte problemstillinger.