| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af internationale erfaringer med påvirkning af markedet for mindre miljøbelastende elektronikprodukter

5 Miljømærker, deklarationer og retningslinjer

5.1 Miljø- og energimærker til elektronik

Dette projekt har ikke til formål at kortlægge samtlige miljømærkningsordninger til elektronik. Men for overblikkets skyld er der foretaget en hurtig screening af de væsentligste miljø- og energimærkeordninger til forbrugerelektronik.

Tabel 5.1
Væsentligste miljø- og energimærker, der har kriterier for forbrugerelektronik (kopimaskiner er dog medtaget i listen på trods af, at det ikke hører under forbrugerelektronik).

X : Kriterier er udviklet for den pågældende produkttype
O : Kriterier er under udvikling

Antallet af mærker, der har kriterier for pc’er, printere og kopimaskiner er højt, hvilket kan skyldes miljøkrav gennem offentlige indkøb. Til gengæld er det bemærkelsesværdigt, at kun TCO har udviklet kriterier for mobiltelefoner.

I EU er der dog interesse for at få udviklet blomsten til også at omfatte mobiltelefoner, men det er endnu ikke besluttet, om der skal iværksættes et forstudie. De nordiske lande har overvejet at samle telekommunikationsprodukter i en pulje og udvikle et Svanemærke for denne type produkter.

Den amerikanske organisation Silicon Valley Toxics Coalition har foretaget en sammenstilling af fire centrale miljømærkningsordninger: Blomsten, Svanen, Blauer Engel og TCO-mærket. Der er i alt foretaget sammenligning på 40 forskellige miljøkriterier for en pc’er. Resultatet viser, at

Blomsten inkluderer 19 af disse kriterier,
Svanen inkluderer 24 af kriterierne
Blauer Engel for 16 af kriterierne.
TCO inkluderer 12 af kriterierne

Selv om antallet af kriterier ikke direkte angiver kvaliteten af mærket, indikerer det mærkernes omfang. En sammenligning af mærkerne kan ses på hjemmesiden http://www.svtc.org/cleancc/greendesign/ecodesktop.htm.

5.2 Tre mærkningsordninger er undersøgt

Det har i dette projekt ikke været formålet at gennemføre en bred undersøgelse af alle miljø- eller energimærker. I stedet er der fokuseret på tre mærkningsordninger: Energy Star, TCO-mærket og Blauer Engel. Disse er udvalgt, dels fordi de har stor markedsmæssig udbredelse, og dels fordi de fokuserer på forskellige forhold, henholdsvis energi, arbejdsmiljø og miljø.

Der er flere interessante forhold ved de tre mærkningsordninger, som er beskrevet enkeltvis under de respektive cases. Et par generelle kendetegn kan understreges her, og de dækker til en vis grad også indtrykket fra andre miljømærker som Svanen og Blomsten.

- Offentlige grønne indkøb har været en vigtig drivkraft i udviklingen af mærkerne.

Det har givet en udbredelse af mærkerne og et kendskab til mærkerne. Skubbet fra de offentlige grønne indkøb har medført, at de miljømærkede produkter er blevet spredt til det private forbrugsmarked, og at mærkerne også er blevet kendt af private forbrugere.

TCO og Energy Star går videre og tilbyder ud over mærket også værktøjer til brugerne. For eksempel har Energy Star et værktøjer til beregning af huse og bygningers energiforbrug. TCO har etableret et værktøj til certificering af en arbejdsplads, og systemet er kompatibelt med BS og ISO standarder.

Initiativerne illustrerer, at miljømærkningsordningerne fortsætter udviklingen af helhedsorienterede programmer som et supplement til den direkte produktrelaterede funktion, et miljømærke har.

- To hovedtyper af mærker

Der tegner sig et billede af to hovedtyper af miljømærkningsordninger.

Den ene er en ordning for eliten, f.eks. Svanen og Blomsten, hvor alene de miljømæssigt bedste produkter kan få mærket. Det sikrer helhedsvurderinger og giver troværdighed for mærkerne, men mindre udbredelse og synlighed for forbrugerne.

Den anden hovedtype har som udgangspunkt færre kriterier, men er til gengæld langt mere udbredte. Her er princippet ikke at være et elite-mærke, men at udelukke de dårligste produkter i forhold til de valgte kriterier, f.eks. Energy Star på energi og TCO-mærket på sundhedsaspekter.

5.3 Andre mærker og symboler

Ud over de nævnte miljømærker arbejder både producenter og detailhandel med at udvikle egne miljømærker eller symboler for miljøhensyn. Fællestrækket er, at de alternative miljømærker og retningslinier ikke udarbejdes "i protest" mod de etablerede mærker, men fordi der ikke findes kriterier for de ønskede produkter. Producenterne og detailhandlen forholder sig stadig aktivt til de officielle miljømærker, samtidig med, at de fortsætter indsatsen med egne miljømærker- og retningslinier.

5.3.1 Virksomhedernes egne miljømærker

Der er flere eksempler på, at producenterne udvikler deres egne miljømærker. For eksempel har Sony udviklet deres eget miljømærke, Eco Info Mark. Sony’s motiv til at udarbejde deres eget miljømærke er, dels at det giver virksomheden en høj miljøprofil, dels at det giver dem mulighed for at påvirke det internationale standardiseringsarbejde. Sony oplyser, at antallet af produkter mærket med Sony’s Eco Info mærke er stigende, dog uden at det kan opgøres i eksakte tal.

Ligeledes har producenten NEC har udviklet deres eget miljømærke Eco Symbol for at profilere deres grønne flagskibe.

At producenterne udvikler deres egne miljømærker fører ikke nødvendigvis til, at de ikke anvender de officielle miljømærker. Således har NEC licens til at anvende det japanske PC Ecomark. Deres satsning på grønne flagskibe med tilhørende Eco Symbol mærke har ført til, at de uden de store anstrengelser kunne leve op til Ecomarks nye og strammere kriterier for pc'ere.

Et omfattende initiativ kommer fra ECMA, en international producentsammenslutning, der har til formål at udvikle standarder til informations- og kommunikationsudstyr.

ECMA har bl.a. udviklet standarder for producenternes selvdeklaration af miljøforholdene ved en lang række af den mest anvendte forbrugerelektronik, såsom mobiltelefoner, kopimaskiner, radio-tv udstyr og pc’ere.

Deklarationerne er primært orienteret mod de professionelle indkøbere, for eksempel til brug ved tilbudsgivning ved offentlige udbud. Men deklarationerne kan også anvendes til generel produktinformation. ECMA’s standarder ligger bl.a. til grund for den deklarationsordning, som de skandinaviske IT-brancheforeninger har etableret. Mange producenter har allerede tilsluttet sig, og antallet er stigende. Hewlett-Packard har for eksempel valgt at profilere sig stærkt over for de professionelle indkøbere på at have denne type dokumentation på plads for næsten alle produkttyper.

5.3.2 Detailhandelens arbejde med miljømærker, symboler og retningslinjer

Der er i studiet af detailhandlen fundet flere eksempler på, at varehuse udvikler egne retningslinjer, som leverandørerne til varehuset skal honorere (kæderne Otto og Karstadt i Tyskland og Catalog House i Japan). For producenterne er disse retningslinjer sidestillede med kriterierne og krav i miljømærker og miljødeklarationsordninger, og retningslinjerne er ikke nødvendigvis sammenfaldende med mærkernes kriterier.

Varehuset Karstadt har udviklet sit eget miljøsymbol, som illustrerer, at det pågældende produkt er miljøvurderet af Karstadt eller andre, inden Karstadt har taget det ind i sortimentet. Miljøsymbolet bruges ikke på det enkelte produkt, men som en vejviser i butikker, kataloger, annoncer m.m. og supplerer dermed andre miljømærker.

5.4 Hvad er "grøn" forbrugerelektronik?

De mange forskellige typer miljømærker, deklarationer og retningslinjer viser, at der fokuseres på forskellige forhold i relation til energi, miljø og arbejdsmiljø. Ordningernes forskellige fokus afgøres af, hvilken instans der opretter og forvalter miljømærket/deklarationen eller udarbejder retningslinjerne, men også af de miljømæssige spørgsmål, der er på dagsordenen omkring elektronikprodukter.

Der kan ikke tegnes et ensartet billede af, hvad aktørerne mener er "grøn" elektronik, men nogle elementer er gennemgående:

Energiforbrug ved produkternes anvendelse er på dagsordenen i langt de fleste lande, og i flere lande er der stigende fokus på standby-forbruget. Diskussionen af energiforbruget har to dimensioner: Individuelle fordele gennem energibesparelser og globale miljømæssige fordele ved CO2 reduktion.

Ud over energiforbruget er også det øvrige ressourceforbrug i fokus for producenternes indsats. Ikke mindst fordi der her er en god kombination af miljøforbedringer og økonomiske besparelser.

Affald og tilbagetagningsordninger går igen i flere af de beskrevne cases. Flere lande har indført lovpligtig affaldshåndtering og/eller udvidet producentansvar. I andre lande arbejder bl.a. NGO’er for at få det indført.

Kemiske stoffer er omdrejningspunkt i enkelte af de beskrevne cases, for eksempel har problematikkerne omkring bromerede flammehæmmere fået en vis opmærksomhed i Norge. Det er særligt konsekvenserne ved bortskaffelsen samt de mulige sundhedsrisici, der har været fokus på. Afdampningen af kemiske stoffer og sundhed ved arbejdspladsen er et af grundelementerne i TCO-mærket.

Reparerbarhed og levetidsforlængelse er noget flere forbrugerorganisationer beskæftiger sig med. Det er både motiveret af et traditionelt økonomisk forbrugersynspunkt, hvor forbrugerne skal have mest mulig kvalitet for pengene, men også ud fra et miljømæssigt perspektiv og i ønsket om at medvirke til et bæredygtigt forbrug.

Arbejdsmiljøgener som støj, luftkvalitet, elektriske og magnetiske felter samt ergonomi er de drivende kræfter i TCO-mærket.

Opfattelsen af, hvad elektronikkens væsentligste miljøbelastninger er, varierer naturligvis efter aktørernes ståsted, både interessemæssigt og geografisk. For eksempel er der meget stor opmærksomhed på global opvarmning i Australien, mens det svenske fagforbund TCO fokuserer på de sundhedsmæssige konsekvenser ved produkterne. I USA er der ringe affaldshåndtering, hvilket sætter udvidet produktansvar og tilbagetagningsordninger højt på dagsordenen hos de amerikanske NGO’er.