| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af internationale erfaringer med påvirkning af markedet for mindre miljøbelastende elektronikprodukter

1 Sammenfatning

Kernen i rapporten "Undersøgelse af internationale erfaringer med påvirkning af markedet for mindre miljøbelastende elektronikprodukter" er beskrivelsen af 18 cases, der er vedlagt som Bilag A. Rapportens konklusioner og anbefalinger bygger på disse cases, og der er således ikke tale om en videnskabeligt holdbar undersøgelse af udviklingen på en række markeder. Resultaterne skal læses og forstås som det, de er – en samling af enkeltstående eksempler samt en vurdering af tendenser ud fra disse cases.

1.1 Aktørerne

De vigtigste aktører til fremme af udvikling og markedsføring af "grønne" forbrugerelektronikprodukter er producenter, detailhandel, forbrugere, myndigheder samt miljø- og forbrugerorganisationer.

Ud fra en screening af miljøarbejdet hos en række af de toneangivende, kvalitetsorienterede producenter synes der at foregå en aktiv indsats for miljøforbedringer – især rettet mod optimering af energiforbruget samt minimering af produkternes vægt og dermed materialeforbrug per produceret enhed. Desuden har de fleste, store producenter indført eller er ved at indføre certificeret miljøledelse på deres produktionsanlæg rundt om i verden. Dette udviklingsarbejde kan imidlertid ikke opveje, at den samlede mængde elektronikprodukter er i kraftig stigning world-wide og dermed også den samlede miljøbelastning.

Markedsmæssigt oplever producenterne, at den største efterspørgsel efter mindre miljøbelastende løsninger kommer fra de professionelle indkøbere, selv om også denne efterspørgsel er begrænset. Desuden har enkeltstående begivenheder som f.eks. resultater af forbrugerorganisationers sammenlignende produkttests en vis betydning for producenternes arbejde, ligesom krav fra myndighederne stadig spiller en meget væsentlig rolle.

Indtil videre har producenterne haft mest fokus på udviklingsarbejdet i relation til produkterne. Men der er eksempler på, at nogle producenter nu også arbejder aktivt med påvirkning af markedet. På baggrund af den omfattende indsats, som nogle producenter beretter om, er det imidlertid påfaldende, at miljøaspekterne ikke i højere grad er slået igennem i markedsføringen og på markederne i det hele taget.

Detailhandlen og forbrugerne efterspørger ikke miljø i nævneværdigt omfang, bortset fra energiforbruget, som der generelt er fokus på. Enkelte detailhandlere har dog aktivt påtaget sig rollen som mellemmænd mellem producenter og forbrugere på miljøområdet med henblik på at gøre det lettere for forbrugerne at finde frem til de mindre miljøbelastende produkter. Detailhandlens indsats har betydning for forbrugernes valg, og både producenter og forbrugere kan påvirkes, hvis detailhandleren vælger at gøre en indsats. Store detailhandlere/handelskæder kan i sagens natur lægge et større pres på producenterne, end de små kan. Til gengæld spiller størrelsen af de nationale markeder ikke den store rolle for producenterne, idet de fremstiller de samme produkter til alle markeder. Producenterne ser dog gerne, at der sker en vis harmonisering af de krav og forventninger, som de bliver mødt med – både i forhold til produkterne og til dokumentationen af produkternes miljøforhold.

Flere NGO’er og forbrugerorganisationer arbejder aktivt for dels at fremme forbrugernes opmærksomhed på miljøforholdene ved elektronikprodukter og dels at "skubbe på" producenternes og myndighedernes indsats. Samarbejdet mellem NGO’er og producenter er under udvikling, men NGO’erne gennemfører stadig kampagner og lobbyarbejde. Medieomtale er et vigtigt middel, og flere cases tyder på, at en aktiv medieindsats kan fremme forbrugernes stillingtagen til miljø.

Som det fremgår, er mange forskellige aktører på banen med forskellige initiativer. Opgaven med at få miljøhensyn frem på markedet, så den enkelte forbruger tager det med i sine købsvurderinger, er imidlertid omfattende og forudsætter et godt samarbejde mellem aktørerne og en koordinering af aktiviteterne, hvilket kun foregår i meget begrænset omfang i dag.

1.2 Hvad er "grøn" forbrugerelektronik?

Opfattelsen af, hvad elektronikkens væsentligste miljøbelastninger er, varierer naturligvis efter aktørernes ståsted, både interessemæssigt og geografisk. For eksempel er der meget stor opmærksomhed på global opvarmning i Australien, mens det svenske fagforbund TCO fokuserer på de sundhedsmæssige konsekvenser ved produkterne. I USA er affaldshåndteringen ringe udviklet, hvilket sætter udvidet produktansvar og tilbagetagningsordninger højt på dagsordenen hos de amerikanske NGO’er.

Når dette er sagt, synes der dog at være nogle gennemgående elementer.

Energiforbrug ved produkternes anvendelse er på dagsordenen i langt de fleste lande, og i flere lande er der stigende fokus på standby-forbruget. Diskussionen af energiforbruget har to dimensioner: Individuelle fordele gennem energibesparelser og globale miljømæssige fordele ved CO2 reduktion.

Ud over energiforbruget er også det øvrige ressourceforbrug i fokus for producenternes indsats. Ikke mindst fordi der her er en god kombination af miljøforbedringer og økonomiske besparelser.

Affald og tilbagetagningsordninger går igen i flere af de beskrevne cases. Flere lande har indført lovpligtig affaldshåndtering og/eller udvidet producentansvar. I andre lande arbejder bl.a. NGO’er for at få det indført.

Kemiske stoffer er omdrejningspunkt i enkelte af de beskrevne cases, for eksempel har problematikkerne omkring bromerede flammehæmmere fået en vis opmærksomhed i Norge. Det er særligt konsekvenserne ved bortskaffelsen samt de mulige sundhedsrisici, der har været fokus på. Afdampningen af kemiske stoffer og sundhed ved arbejdspladsen er et af grundelementerne i TCO-mærket.

Reparerbarhed og levetidsforlængelse er noget flere forbrugerorganisationer beskæftiger sig med. Det er både motiveret af et traditionelt økonomisk forbrugersynspunkt, hvor forbrugerne skal have mest mulig kvalitet for pengene, men også ud fra et miljømæssigt perspektiv og i ønsket om at medvirke til et bæredygtigt forbrug.

Arbejdsmiljøgener som støj, luftkvalitet, elektriske og magnetiske felter samt ergonomi er de drivende kræfter i TCO-mærket.

1.3 Markedseffekter

Langt de fleste personer, som er blevet interviewet i undersøgelsen, giver udtryk for, at de oplever en kvalitativt stigende interesse for miljø. Specielt i det nordlige Europa, men tendensen er global. Projektgruppen har forsøgt at fremskaffe kvantificeret dokumentation på markedseffekter og markedsudvikling, men resultatet er begrænset til følgende 4 eksempler.

Finske Nokia besluttede midt i 80’erne at gennemføre et udviklingsarbejde, som betød, at deres produkter kunne opfylde kravene i arbejdsmiljømærket TCO. Fra 1989 til 1997 oplevede Nokia en salgsvækst på næsten 150 gange på deres monitorer. Omsætningen steg i løbet af disse 8 år fra 1,5 til 200 mio. ECU. Selv om andre faktorer spiller ind, mener Nokia selv, at det var opfyldelsen af de strenge TCO-krav, der var den udløsende faktor.

Den japanske elektronikproducent NEC har lanceret en miljøstrategi, hvor alle produkter miljøoptimeres, så de kan leve op til kravene i den japanske Eco Mark ordning. Desuden satser virksomheden på særlige grønne flagskibe – de såkaldte Eco Symbol produkter, som miljømæssigt er endnu bedre. NEC har registreret, at andelen af Eco Symbol produkterne i 1999 udgjorde 9% af omsætningen, mens andelen i 2000 var steget til 17%. Ved udgangen af marts 2001 var 30 produktgrupper med i alt 348 produkttyper omfattet af Eco Symbol.

I 1994 gennemførte et hollandsk forbrugermagasin en test af en række stereo TV. Sony’s model fik karakteren "rimeligt køb", bl.a. fordi miljøforholdene ikke var så gode. TV fra to konkurrerende producenter, ITT Nokia og Aristona, fik karakteren "bedste køb". Umiddelbart efter offentliggørelsen af testresultaterne faldt Sony’s markedsandel for det pågældende produkt med 11,5% på det hollandske marked, mens ITT Nokia fik en markedsfremgang på 57,1% og Aristona på 100%. Denne episode var stærkt medvirkende til Sony’s beslutning om at satse på en miljøbevidst strategi.

I 2000 kørte det tyske varehus Karstadt en kampagne for miljøvenlige produkter i forbindelse med skolestart. Kampagnen handlede om mange aspekter, hvoraf miljø var ét. Efter kampagnen registrerede Karstadt de salgsmæssige effekter. Disse viste, at sammenlignet med 3. kvartal 1999 blev der i 3. kvartal 2000 solgt over dobbelt så mange miljøvenlige skolesager (blyanter, farver, lim, papir osv.). Adskillige produkttyper kunne noteres for stigninger på langt over 100%.

1.4 Hvad giver gennemslagskraft?

Med henblik på den fremtidige indsats er det naturligvis relevant at forsøge at vurdere, hvad der giver gennemslagskraft hos producenterne og på markedet. Nedenstående elementer skal opfattes som input til denne diskussion, ikke som egentlige løsninger.

For producenterne er det tydeligt, at lovkrav, krav fra professionelle indkøbere samt besparelsespotentialerne er vigtige drivkræfter. Benchmarking er en anden vigtig faktor, både i form af offentliggjorte, sammenlignende produkttests og oversigter, hvor producenterne og/eller deres produkter er vurderet og listet ud fra deres miljøpræstation.

På markedet er synlighed et nøgleord. F.eks. er miljømærker (TCO, Energy Star), som kan tildeles alle produkter med et givet miljø- eller energimæssigt niveau, langt mere udbredte og dermed mere synlige end "elite"mærker som Svanen og Blomsten. Desuden er kampagner, der involverer flere aktører med stor troværdighed samt formår at opnå mediefokus, et virkningsfuldt middel. Men kampagnerne skal være massive for at slå igennem. Endvidere er der tydeligvis et stort, uudnyttet potentiale for at stimulere markedet, hvis det kan lykkes at få miljø på dagsordenen i den konkrete salgssituation hos detailhandlerne.

1.5 Virkemidler i et dansk perspektiv

I forhold til en videreudvikling af den danske indsats kan de udenlandske erfaringer give inspiration på en række områder.

Selv om Danmark er et lille marked i den globale målestok, er det muligt at arbejde for at skabe et samlet overblik over de mange forskellige ønsker og krav – og derefter søge en harmonisering, som støtter op om de miljø- og kvalitetsbevidste producenter. Et sådant overblik vil også lette arbejdet for de danske detailhandlere, som måtte være interesserede i at indarbejde miljøargumenter i deres salgsarbejde.

Producenterne har stor respekt på godt og ondt for sammenligning af produkter og producenter med tilhørende publicering af "karaktererne". Erfaringerne viser, at benchmarking virker både på markedet og i forhold til producenternes egen indsats. I et dansk regi kunne man f.eks. arbejde for, at produkttests inkluderer flere miljøparametre. Via internationalt samarbejde kunne testparametre og metoder koordineres yderligere med andre lande, så ressourcerne udnyttes optimalt, og resultaterne spredes mest muligt. Endvidere kunne man overveje at supplere de nuværende Miljøvejledninger til indkøbere med et benchmarkingsystem, inspireret af forholdene i Japan.

Der synes at være meget store potentialer for at fremme forbrugernes køb af mindre miljøbelastende produkter, hvis detailhandelen i langt højere grad kommer på banen. Lige som Elektronikpanelet allerede støtter de danske elektronikproducenter i at medtage miljøhensyn i deres produktudvikling, kunne man støtte udarbejdelsen af retningslinjer, som kan lette danske detailhandlere i at inddrage miljø i deres indkøb. Der eksisterer allerede retningslinjer, som store, internationale varehuse bruger i deres indkøb, og hvis de danske detailhandlere følger de samme krav/ønsker, vil de være med til at støtte op om dette arbejde internationalt.

Endelig er der en vigtig opgave at løfte med hensyn til uddannelse af salgspersonalet i butikkerne, så de bliver bedre rustet til at informere forbrugeren om elektronikkens miljøegenskaber. En sådan kompetenceudvikling af salgspersonalet kunne integreres i miljømærkesystemerne, hvilket der er erfaring med i Energy Star programmet i USA.