Undersøgelse af internationale erfaringer med påvirkning af markedet for mindre miljøbelastende elektronikprodukter

2 Om projektet

2.1 Baggrund
2.2 Undersøgelsen
2.2.1 Forbrugere, organisationer og myndigheder
2.2.2 Producenter og detailhandel
2.3 Definition af elektroniske produkter
2.4 Om rapporten

2.1 Baggrund

Gennem de sidste par år er der gennemført flere undersøgelser af udbud af og efterspørgsel efter miljøvenlige elektronikprodukter på det danske marked. Danmark er i international sammenhæng imidlertid kun et meget lille marked, der er stærkt præget af, hvad der sker på det internationale marked. Flere andre lande har også haft fokus på miljøforholdene ved fremstilling, brug og bortskaffelse af elektronikprodukter, og Miljøstyrelsen har sammen med Elektronikpanelet besluttet at få gennemført en screening af udenlandske erfaringer. Herunder om der er en stigende forbrugerinteresse, og om markedet har flyttet sig som følge af en større interesse for miljøhensyn.

For at vurdere udviklingen af markedet for mindre miljøbelastende elektronikprodukter er det relevant at se på følgende tre hovedområder:
Myndigheders og organisationers indsats for at stimulere både efterspørgslen og udbuddet, f.eks. via mærknings- og deklarationsordninger, informationskampagner, aftaler m.m.
Forbrugernes interesse og ageren på markedet (= efterspørgslen)
Virksomhedernes erfaringer med at markedsføre renere produkter (= udbuddet). Her skelnes mellem detailhandlere og producenter/leverandører af elektronikprodukter.

2.2 Undersøgelsen

Formålet med dette projekt har været at opsamle internationale erfaringer med udvikling af markedet for mindre miljøbelastende elektronikprodukter. Herunder især hvad der fremmer markedet og hvilke barrierer, der er. På baggrund af en indledende screening, ønskede følgegruppen, at undersøgelserne fokuserede på Sverige, Holland, Tyskland og Japan. Dels for at kunne sammenligne markeder, der holdningsmæssigt minder om det danske, dels for at vurdere om størrelsen af et (nationalt) marked har betydning og endelig for at undersøge, om det at have et nationalt hjemmemarked spiller en rolle for producenterne.

Projektet har bestået af følgende hovedaktiviteter:
Indsamling af cases, der beskriver interessante indsatser fra organisationers og myndigheders side for at fremme udbud og efterspørgsel efter mindre miljøbelastende elektronikprodukter, herunder udvikling af mærkningsordninger, gennemførelse af kampagner, aftaler med producenter m.m.
Opsamling af trends og eksempler på forbrugerkrav og øget efterspørgsel efter mindre miljøbelastende elektronikprodukter samt afdækning af årsagen til den større efterspørgsel. I denne del af undersøgelsen har Forbrugerorganisationen gennemført et forarbejde via kontakt til søsterorganisationer i andre lande, hvorefter projektgruppen har gennemført interviews og analysearbejde for at detaljere og beskrive de mest interessante cases.
Interviews med udvalgte producenter og detailhandlere, som har konkrete erfaringer med udvikling og markedsføring af mindre miljøbelastende elektronikprodukter.
Samlet bearbejdning af resultaterne af de tre ovenstående analyseaktiviteter med henblik på at vurdere hovedtendenser og erfaringer, som kan bruges i den fortsatte danske indsats.

Følgegruppens medlemmer har aktivt bidraget med viden, forslag og kontakter, der har været til stor nytte i arbejdet med at finde frem til de gode eksempler.

Selve arbejdet med at indsamle informationer til casene har været omfattende og tidskrævende. For det første er det en udfordring at finde frem til relevante cases og dernæst til de personer, som sidder inde med viden. For det andet har casene krævet en løbende dialog, hvor indsamlet viden og informationer er blevet nuanceret og udbygget. Denne del har været meget afhængig af kontaktpersonernes velvilje og muligheder. Generelt har projektgruppen mødt stor interesse og forståelse, men i nogle tilfælde (typisk producenter og detailhandlere) har det tydeligvis været en proces hos de pågældende at få oplysninger, der lå ud over almindeligt publiceret materiale, godkendt til udlevering, ligesom projektgruppen ikke altid har kunnet få de ønskede oplysninger af hensyn til et ønske om fortrolighed.

Projektets konklusioner og anbefalinger bygger på de gennemførte cases, og der er således ikke tale om en videnskabeligt holdbar undersøgelse af udviklingen på en række markeder. Resultaterne skal læses og forstås, som det de er – en samling af enkeltstående eksempler samt en vurdering af tendenser ud fra disse cases.

2.2.1 Forbrugere, organisationer og myndigheder

Det er undersøgt, hvilke internationale erfaringer forbrugere, miljø- og forbrugerorganisationer og myndigheder har med at stimulere efterspørgslen af mindre miljøbelastende elektronikprodukter.

Bag erfaringsopsamlingen har stået spørgsmålet: Hvor foregår der et samspil mellem forbrugere og forhandlere/producenter, som har en positiv effekt på udviklingen og afsætningen af mindre miljøbelastende elektronik?

For at besvare spørgsmålet er der taget kontakt til miljø- og forbrugerorganisationer. Desuden er organisationer, der gennemfører tests af produkter til forbrugere, blevet kontaktet. Testorganisationerne arbejder primært med praktisk forbrugeroplysning, mens forbrugerorganisationerne arbejder for at fremme forbrugernes interesser over for myndigheder og erhvervsliv. Endelig er der taget kontakt til forskellige mærkningsordninger, som har betydning inden for elektronikprodukter.

Produkttests:
Forbrugerinformationens erfaringsindsamling
Consumers International (England)

Kampagner mv.:
Clean Computer Campaign (USA)
Norsk fokus på bromerede flammehæmmere og tilbagetagningspligt
Green Purchasing Network (Japan)
Australian Greenhouse Office (Australien)

Mærkningsordninger:
Energy Star (USA)
Blauer Engel (Tyskland)
TCO-arbejdsmiljømærke (Sverige)

De udvalgte cases er af forskellig karakter. Nogle er græsrodsinitiativer, andre miljømærkningsordninger, mens andre igen er eksempler på kampagner om miljø og elektronik. Fællestrækket er, at miljø og elektronik er koblede temaer, og at forbrugerne får viden og handlemuligheder for at tage et miljøhensyn ved køb af elektronik.

Casene er beskrevet kvalitativt og giver nogle glimt af forbrugeres eller NGO'ers fokus på miljøaspekterne ved elektronik. Forbrugerinformationen, Forbrugerrådet, Grøn Information samt projektets følgegruppe har hjulpet til med udvælgelsen.

2.2.2 Producenter og detailhandel

I erfaringsopsamlingen hos producenter og detailhandel har de overordnede spørgsmål har været: Hvad motiverer producenterne til at udvikle og markedsføre mindre miljøbelastende elektronik? Hvordan gør de kunderne opmærksomme på de "grønne" produkter? Hvilket samspil har producenter og forhandlere? Hvad gør forhandlerne for at sikre, at deres kunder kan vælge miljørigtige produkter? Hvilken effekt har initiativerne på markederne?

Producentcasene er udvalgt dels ud fra en indledende screening og kontakt til en række producenter af radio/TV udstyr, pc’ere med tilbehør samt mobiltelefoner. Dels ud fra ønsket om at kunne diskutere forskelle på markederne.

De beskrevne producentcases er
Sony
Philips
Fujitsu-Siemens
Hewlett-Packard
Sony Ericsson

For at finde frem til relevante forhandlercases har der været kontakt til handelsorganisationer i Sverige og Holland med henblik på at lokalisere elektronikforhandlere med en kendt miljøprofil. Da organisationerne ikke reagerede på henvendelserne, forsøgte projektgruppen i stedet at indsamle indtryk og informationer via personlige kontakter til kolleger og samarbejdspartnere i de to lande.

I forhold til det tyske marked fandt projektgruppen via Sony frem til to store forhandlerkæder med en aktiv miljøprofil – Otto og Karstadt. Endvidere har projektgruppen kontaktet den største tyske specialkæde inden for forbrugerelektronik – Saturn. I Japan har projektgruppen via Danmarks Aktive Forbrugere fået kontakt til en stor, miljøaktiv forhandler – Catalogue House, som har været behjælpelig med sonderinger på det japanske marked.

Forhandlercasene omfatter:
Karstadt
Otto
Saturn
Catalogue House

Alle casene er beskrevet kvalitativt ud fra interview med og øvrig indsamling af information om udvalgte producenter og detailhandlere.

2.3 Definition af elektroniske produkter

Undersøgelsen har haft fokus på forbrugerelektronik, som i denne sammenhæng er defineret som følgende tre hovedtyper af produkter:
Pc og udstyr til pc’ere
Radio/TV udstyr
Mobiltelefoner

2.4 Om rapporten

Kernen i rapporten er beskrivelsen af de 18 cases, der er vedlagt som Bilag A. I starten af hver case er de centrale hovedindtryk nævnt for at gøre det lettere at bevare et overblik. På baggrund af casene har projektgruppen vurderet og beskrevet en række forhold:
Aktørbilledet med hovedindtryk af de væsentligste initiativer og forhold hos producenter, detailhandel, forbrugere, organisationer og myndigheder (kap. 2)
Forskellige markeder, herunder eksempler på konkrete markedseffekter og hovedindtryk fra markederne i Sverige, Holland, Tyskland og Japan (kap. 3)
Miljømærker, miljødeklarationer og retningslinjer som virkemidler til fremme af udvikling og afsætning af grøn forbrugerelektronik (kap. 4)
Virkemidler i et dansk perspektiv, hvor de internationale erfaringer er sat i relation til hovedindsatsområderne i Elektronikpanelets handlingsplan 2000-2003 i form af anbefalinger til det videre arbejde (kap. 5)

Kapitel 3-6 udgør tilsammen projektets konklusioner og anbefalinger.