Undersøgelse af internationale erfaringer med påvirkning af markedet for mindre miljøbelastende elektronikprodukter 13 Fujitsu-Siemens Computers
Hovedindtryk
Fujitsu-Siemens Computers er en af Europas førende computervirksomheder og tilbyder komplette produkt- og løsningsporteføljer fra små notebooks til store virksomhedsløsninger. Virksomheden har produktionsanlæg i Tyskland og er med sine 7.000 medarbejdere repræsenteret i 25 lande i Europa, Mellemøsten og Afrika. Fujitsu-Siemens Computers ejes af Fujitsu Limited og Siemens AG. Det globale samarbejde mellem Fujitsu og Siemens giver adgang til et verdensomspændende netværk af partnere inden for service og systemintegration samt til mere end 80.000 specialister i Fujitsu-Siemens Computers produkter og løsninger. Miljøtiltag, initiativer og programmer
Fujitsu-Siemens Computers har endvidere opfundet skærmslukning og har patent på dette. Skærmslukningen er med til at minimere pc´ers energiforbrug og har medført, at Fujitsu-Siemens Computers pcere er Energipilmærkede. 13.1.1 Business driversMindst 80-90 % af markedstrækket efter mindre miljøbelastende elektronikprodukter kommer fra de professionelle indkøbere. De private forbrugere går kun efter teknisk formåen til lavest mulige pris. Fujitsu-Siemens danske markedsdirektør har forsøgt via sit netværk til andre afdelinger af F-S at fremskaffe dokumenteret viden om udviklingen på forskellige markeder i forhold til kundeefterspørgsel efter miljøforhold, men det er ikke p.t. lykkedes. Mange har indtryk eller fornemmelser af stigende interesse, men det er ikke dokumenteret. 13.2 Markedsføring og formidlingI oktober 2001 er en af F-Ss computere til professionelt brug blevet godkendt til at bære både Svanemærket og Energipilmærket. Beslutningen om at søge om svanemærkning kom efter, at markedsdirektøren havde deltaget på en konference, hvor han blev spurgt om, hvorfor F-S ikke havde Svanen. Efterfølgende undersøgelser tydede på, at markedet var ved at være modent for en mere miljørettet markedsføring. For nogle år siden havde F-S også en miljømærket computer, men valgte ikke at forny certificeringen på grund af manglende markedsinteresse. F-S er nu i gang med at udvikle en hjemme-pc, som kan svanemærkes og opnå Energipilen. Men hvis en svanemærket computer skal have en chance på det private marked, skal prisforskellen til en ikke-mærket computer være bagateller, og dette er den helt store udfordring for udviklingsarbejdet. Hvis det lykkes at få prisen på en miljømærket pcer ned, er det ifølge F-S markedsdirektør et spørgsmål om god markedsføring i samarbejde med forhandlerne at få forbrugerne til at vælge den mærkede pcer. Sælgerne skal have god dokumentation og træning i miljøforholdene omkring F-Ss produkter. Om det er svært eller let at få forhandlerne med, er ofte et spørgsmål om, hvorvidt de har overskud (ikke kun økonomisk, men i lige så høj grad mentalt) til den ekstra indsats, som er nødvendig. 13.3 Respons/resultaterDen svanemærkede pc til det professionelle marked er kommet godt i vej, og det er Fujitsu-Siemens indtryk, at miljømærket har været tungen på vægtskålen i forhold til nogle store ordrer. Men kunderne vælger ikke pris, funktion eller kvalitet fra for at få bedre miljø. Kun hvis de andre forhold er i orden, kan miljøforholdet blive afgørende. Teknisk set er der ikke den store forskel på computere i dag, og F-S markedsdirektør fornemmer at design og bløde værdier som miljø bliver vigtigere konkurrenceparametre fremover, men der er ikke dokumentation for det i dag. 13.4 ReferencerPersonligt interview og løbende dialog med Fujitsu-Siemens danske markedsdirektør, Claus Østergaard www.fujitsu-siemens.se
|