Energimærket Energy Star blev etableret i 1992 af Environmental Protection Agency, EPA, den amerikanske Miljøstyrelse. Målgruppen var de første år primært offentlige indkøbere, hvor mærket i de seneste år også orienterer sig mod de private forbrugere.

Der er udviklet Energy Star kriterier til omkring 30 produktkategorier. En række produkter inden for forbrugerelektronik kan få mærket: TV, video, DVD, set top boxes, trådløse telefoner og telefonsvarere.

Energy Star omfatter ikke alene en mærkningsordning, men også programmer til beregning af miljømæssige og økonomiske fordele ved produkterne. For eksempel et internet-værktøj, hvor borgerne kan sammenligne hjemmets energiforbrug med andre hjem. Desuden tilbyder Energy Star et benchmarking-værktøj til industrien, hvor bygninger kan benchmarkes efter deres energiforbrug.

Der kræves ingen afgifter fra virksomheder, der ønsker at bruge Energy Star. For at få adgang til at bruge mærket skal producenterne blot underskrive en aftale om at teste deres produkter efter Energy Star standarder. Udgifter til ordningen finansieres af EPA.

7.2 Effekter på markedet

I 2000 var Energy Star medvirkende til en energibesparelse, som svarer til forbruget fra 10 millioner hjem. Den reducerede luftforurening svarer til, at der blev fjernet 10 millioner biler fra vejene, skriver EPA i deres årsrapport.

Pc'ere var den første produkttype, der blev udviklet et Energy Star mærke til. Fra 1992, hvor der var 10 pc’ere med Energy Star steg antallet til 600 i 1998. En stor del af denne udvidelse skyldes, at præsident Bill Clinton udstedte et krav om, at hele regeringen kun måtte købe Energy Star mærkede pc’ere. Den amerikanske regering køber i alt 1.000.000 computere om året, hvilket svarer til en markedsandel på 3%. (ICLEI 2001).

Der er i 2001 gennemført en større undersøgelse af forbrugernes kendskab til Energy Star. Den viser, at 41% af forbrugerne i USA har set Energy Star på et produkt. Det er primært fra computere og køleskabe, at forbrugerne kender mærket. Der er store variationer i kendskabet til Energy Star afhængig af, om man spørger forbrugere i "kampagneområder" eller områder, hvor der har været mindre fokus på Energy Star.

Omkring halvdelen af de forbrugere, som havde købt et Energy Star mærket produkt, mener, at Energy Star mærket havde betydning for, at de købte det pågældende produkt.

7.3 Forhandlernes markedsføring af Energy Star

Forhandlerne gør ifølge EPA en indsats for at promovere Energy Star. Det sker både gennem reklamemateriale og gennem produktoplysninger i butikkerne.

Energy Star medarbejdere varetager træning af salgspersonalet, typisk på et centralt forhandlerniveau, og ønsket er, at informationen spreder sig ned gennem forhandlerleddet. Desuden leverer Energy Star software og informationspakker til forhandlerne.

En medarbejder fra Energy Star programmet fortæller, at de for nylig har gennemført et antal "mystery shoppings", hvor formålet var at bedømme kvaliteten af salgspersonalets viden og formidling af Energy Star. De foreløbige resultater viser, at salgspersonalet ikke er så vidende og uddannede, som Energy Star Programmet mener, de bør være. EPA har endnu ikke besluttet, hvad det næste initiativ i det spørgsmål skal være.

En undersøgelse viser, at en fjerdedel af de forbrugere, der har købt et Energy Star produkt, har fået en form for rabat ved købet. Det skyldes, at både producenter, forhandlere og lokale energiprogrammer mange steder i USA giver en mindre rabat på de energimærkede produkter.

7.4 Global udbredelse - hvad har været succesfaktorer?

På det amerikanske marked er stort set alle produkter mærket med Energy Star. Op imod 95% af produkterne inden for elektronik (især computere og printere) bærer mærket.

Det kan ikke besvares entydigt, hvilke succesfaktorer der har medvirket til, at Energy Star har opnået stor udbredelse på både det amerikanske marked og globalt betragtet. Rachel Schmeltz, der er medarbejder i Energy Star sekretariatet, peger på følgende forhold, hun mener, har haft betydning:

"En vigtig årsag er mærkets enkelhed. Produkterne kan enten mærkes, eller også kan de ikke. Der er ingen forvirring om sammenlignende ratings (en henvisning til ordninger som A-mærket, red.).

EPA bruger mange ressourcer på formidling af mærket gennem klare budskaber.

Vi skaber en sammenhæng mellem energibesparelser, dollarbesparelser og miljøbeskyttelse. Vi har også kørt sæsonkampagner, for eksempel en lyskampagne i efteråret, og vi kommer med en ny kampagne til foråret om nedkølingsudstyr.

Endelig har vi opbygget et meget stærkt netværk og partnerskab mellem producenter, forhandlere og forbrugere."

Dertil må igen understreges, at USA’s offentlige grønne indkøb har spillet en væsentlig rolle for mærkets udvikling, særligt de første år mærket eksisterede.

At EPA står bag ordningen, giver formentlig mærket en vis autoritet og tillid, både blandt forbrugere, professionelle indkøbere og producenter.

7.5 Kampagner for Energy star

I efteråret 2001 påbegyndte EPA en stor kampgane for Energy Star. Kampagnen hed "Change" og havde til formål at uddanne forbrugere og virksomheder til at opnå energibesparelser, spare penge og skåne miljøet. Kampagnen er 2-årig og retter sig primært mod TV, radio og printere.

Kampagnen formidles gennem aviser (5000 forskellige), radio, og forbrugerblade både på engelsk og spansk.

Kampagnen koncentrer sig om 5 råd til forbrugerne:

1. Udskift dine fem mest brugte elpærer til energibesparende pærer.
2. Få termostat på varmesystemet i dit hjem (Energy Star mærket termostat).
3. Isoler hjemmet godt og spar på energien. Se nærmere på Energy Stars tætningsvejledning.
4. Prøv en test af dit hjems energiforbrug ved hjælp af "Home Improvement Toolbox" på Energy Stars hjemmeside.
5. Se efter Energy Star, når du køber elektronik, kontorudstyr og sågar ved køb af nyt hjem!

Standby-energiforbrug er et fokusområde for Energy Star programmet, og der gøres meget for at informere forbrugerne om problemets omfang. EPA skriver, at Energy Star kan eliminere tre fjerdedele af spildet fra standby-forbruget. Standby-forbruget bliver brugt som en væsentlig begrundelse for, at forbrugerne bør vælge et Energy Star mærket produkt.

7.6 Kan Energy Star blive et miljømærke?

På det spørgsmål svarer Rachel Schmeltz fra Energy Star Programme i EPA:

"Vi er meget opmærksomme på ikke at blive til et miljømærke og for eksempel integrere kriterier for genbrug og skadelige stoffer i mærket. Og så vidt jeg ved, er det ikke noget, vi har planer om i fremtiden. Ved at lade mærket være simpelt får vi mest muligt ud af det, fordi vi får støtte og deltagelse fra producenter og andre partnere".

Hun fortsætter:

"Til gengæld gør vi meget for at sikre os, at miljømærker, der kommer op, inkorporerer energiforbrug og er i overensstemmelse med Energy Star. Det betyder, at producenterne oplever en ensartethed for de kriterier, de skal leve op til på energisiden, hvis de både ønsker et miljømærke og Energy Star".

Forbrugerorganisationer kritiserer Energy Stars ensidige fokus på energiforbrug og mener, at det hindrer en national dialog og information om miljøaspekterne ved produkterne (Consumers International 1999).

Den amerikanske miljøorganisation SVTC mener også, det er en svaghed ved Energy Star, at mærket kun fokuserer på energi. Derfor anbefaler de forbrugerne at kigge efter TCO-mærket, når de skal købe computer.

7.7 Kvaliteten af Energy Star

Som en medarbejder fra EPA påpeger, så er Energy Star ubureaukratisk. En væsentlig årsag til dette er, at mærket baserer sig på producenternes oplysninger, og at oplysningerne ikke kontrolleres. Dermed beror tildelingen af mærket til produkterne sig alene på tillid.

Med hensyn til kriterierne for at opnå mærket så er kravene i Energy Star mærket på linie med energikravene i Svanemærket. Det gælder for eksempel for pc'ere, monitorer, printere/faxmaskiner og kopimaskiner. Til gengæld er energikravene i Blomsten strammere for pc'ere og monitorer. Sammenligningen er gennemført af GEEA Working Group on IT Electronics.

7.8 Hovedpointer

Energy Star er baseret på frivillighed og tillid. Producenterne oplysninger kontrolleres ikke.

Energy Star har "solgt" deres koncept blandt andet til Australien og Japan. Det har den fordel, at producenterne ikke skal forholde sig til forskellige mærker afhængig af, hvilket marked de sælger til. Mærket er både udbredt og kendt over hele verden, også i Danmark, hvor 45% af de danske forbrugere kender mærket (projektet Forbruger, Miljø og Elektronik, 2002; 678 forbrugere svarede på dette spørgsmål).

Energy Star programmet i USA tilbyder mere end de energimærkede produkter. Der tilbydes en generel energirådgivning til borgerne og virksomheder for eksempel om bygningers energiforbrug.

Energy Star slår på flere strenge for at motivere forbrugerne. Dels det forhold, at der er penge at spare for den enkelte forbruger. Men også det, at der følger en generel samfundsmæssig miljøgevinst med at købe de energimærkede produkter, er en vigtig "driver". Det afspejles ligeledes i Energy Stars slogan: "Money Isn’t All You’re Saving".

7.9 Referencer

Energy Star:

www.energystar.gov

Kontaktperson:

Rachel Schmeltz,
schmeltz.rachel@epa.gov

Rapport om forbrugerkendskab til Energy Star:

CEE Energy Star Household, Survey Report, 2001

Rapport om miljømærker:

Consumers International, Green Labels, 1999

ICLEI kortlægning af offentlige grønne indkøb:

The World Buys Green, ICLEI 2001

GEEA Working Group on IT Electronics:

Comparison between GEEA and Other Schemes. Draf