Undersøgelse af internationale erfaringer med påvirkning af markedet for mindre miljøbelastende elektronikprodukter
8 Blauer Engel i Tyskland
8.1 Hovedtræk
 | Miljømærket har eksisteret i 25 år og menes at være det ældste eksisterende miljø- og forbrugerbeskyttende mærke for produkter og tjenester. |
| Mærket anvendes løbende på ca. 4.000 produkter fra 800 producenter - heraf 15-20 % fra udlandet. |
| Producenternes begrundelse for at anvende mærket er "af hensyn til konkurrencen" og "forbedret markedsføring af produktet". 25 % af producenterne anfører, at de har oplevet en direkte forbedring i markedspositionen, og 38 % mener at have oplevet "en vis fremgang". |
| 38 % mener, at mærket har medført en klar miljømæssig forbedring af deres produkt, og yderligere 28 % tilslutter sig dette med visse forbehold. |
| Mærket "blokerer" i praksis for udbredelse af EU-blomsten i Tyskland. |
8.2 Hvad dækker Blauer Engel?
Ordningen har eksisteret i 25 år og dækker produkter fra toiletpapir over legetøj og larmende byggemaskiner til elektriske apparater.
Mærkets kriterier omfatter såvel miljøbeskyttelse som forbrugerbeskyttelse, og der lægges vægt på helhedsbetragtninger, der også omfatter krav til arbejds- og sundhedsbeskyttelse samt til brugervenlighed. Heri indgår hensyn til råstofforbrug og helhedsbetragtninger over hele produktets livsforløb (LCA).
Der er udformet kriterier for en række forbrugerelektroniske apparater, herunder pc-monitorer, keyboard, desktops, bærbare computere, printere, lommeregnere og TV (dog ikke produkter på markedet på TV-området).
8.3 Mærkets udbredelse
Den Blå Engel anvendtes pr. januar 2002 på ca. 3.900 produkter fordelt på ca. 800 producenter. Da kriterierne jævnligt strammes op, sker der løbende en bortsanering af produkter, som ikke overholder nyere skrappere krav.
Ved årsskiftet 2000/2001 var der 4.200 godkendte produkter, hvoraf de 1.000 bortfaldt som følge af nye kriterier. Set over en 10-årig horisont svinger antallet af produkter med godkendelse mellem 3.200 og 4.500, og der er således ikke tale om en løbende vækst i denne periode, men om et "konstant" antal produkter der opfylder stadigt stigende krav.
Det skal bemærkes, at produkter og producenter fra udlandet udgør 15-20 % af det samlede antal.
8.4 Historie
Miljømærket "Blauer Engel" menes at være det ældste eksisterende miljø- og forbrugerbeskyttende mærke for produkter og tjenester.
Beslutningen om at indføre mærket blev truffet i 1977 i et samarbejde mellem den tyske Indenrigsminister og Miljøminister.
Den 5. Juni 1978 trådte "Jury Umweltzeichen" - dvs. det organ der fastlægger kriterierne - sammen for første gang, og ved udgangen af 1978 var der fastlagt de første 6 kriteriesæt.
Navnet "Blauer Engel" - Den Blå Engel - er ikke et officielt navn, men det er døbt sådan i folkemunde. Det kan henføres til, at mærket i midten har en blå figur med udbredte arme. Medvirkende kan også have været, at det er en kendt filmtitel.
8.5 Organisation
"Ejer" af mærket er det tyske ministerium for miljø, naturbeskyttelse og reaktorsikkerhed ("Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit").
Udvælgelsen af produktgrupper/tjenester og kriteriefastlæggelsen - dvs. beslutningerne om alle de tekniske krav - sker i en uafhængig jury ("Jury Umweltzeichen"), der udpeges af Miljøministeren for 3 år.
Juryen består af 13 stemmeberettigede medlemmer, der repræsenterer:
| Miljø- og forbrugerforeninger (2) |
| Fagforeninger (2) |
| Industri, handel og håndværk (3) |
| Kommuner og delstater (3) |
| Videnskab (1) |
| Medier (1) |
| Kirken (1) |
På de to årlige møder deltager endvidere repræsentanter fra ministeriet, departementet og som rådgiver RAL (se nedenfor). Beslutninger træffes ved almindelig flertalsafgørelser, og medlemmerne er ikke bundet af noget pålæg eller anbefalinger fra ministeren.
Selve administrationen af mærket varetages af RAL, Det tyske Institut for kvalitetssikkerhed og mærker ("Deutsches Institut für Gütesicherung und Kennzeichnung e. V). Her er producenter/leverandører af miljørigtige produkter/tjenester repræsenteret. Endvidere foregår administrationen med deltagelse fra regeringens miljødepartement og delstaterne.
Regeringens miljødepartement har bl.a. ansvaret for, at der sker en udvikling i kravene til miljøkriterierne på de enkelte produktområder. Juryens sekretariat har tilsvarende sæde i miljødepartementet.
8.6 Producentens betaling for mærket
Der betales et engangsgebyr på ca. 1.000 kr. ved tildeling af mærket. Endvidere betales et årligt gebyr afhængig af omsætningen af det mærkede produkt (inddelt i 5 grupper). Ved en årlig omsætning under 2,2 mio. kr. betales ca. 1.500 kr., som er den laveste gruppe. Den dyreste gruppe træder i kraft ved en årlig omsætning på ca. 44 mio. kr. og derover, og afgiften er her godt 17.000 kr.
Hertil kommer et bidrag på 20 % af den årlige betaling til en "miljømærke-reklamefond", hvis anvendelse besluttes af miljødepartement og RAL i enighed.
8.7 Holdning og kendskab til mærket
Den seneste evaluering af "Blauer Engel" er gennemført i 1998. Miljødepartementet vil gerne have gennemført en opdatering, men har p.t. ikke ressourcer hertil. Nedenfor er redegjort for en række af hovedpointerne fra evalueringen i 1998.
8.7.1 Forbrugernes holdning
De nyeste undersøgelser af borgernes kendskab til den Blå Engel er foretaget i 1996 af Gesellschaft für Marketing-, Kommunikations- und Sozialforschung mbH GFM.-GETAS.
På spørgsmålet om, hvorvidt man er opmærksom på (holder øje med, lægger mærke til, jf. på tysk "achten auf"), svares følgende (procenttal):
|
Tidl. Vesttyskland |
Tidl. Østtyskland |
Ja |
51 |
30 |
Nej |
29 |
26 |
Kender ikke mærket |
20 |
44 |
Kilde: Hjemmeside for det tyske miljø-departement (Umweltsbundesamt) (www.umweltbundesamt.de)
8.7.2 Producenternes holdning
I 1998 blev der offentliggjort en undersøgelse af producenternes holdning til mærket blandt virksomheder, som anvender mærket (Umweltsbundesamt, tekst-serie nr. 61/98). Undersøgelsen blev gennemført af "Institut für Markt-Umwelt-Gesellschaft e.V." på bestilling af "Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit" (Miljøministeriet) og under faglig vejledning fra "Umweltbundesamtes" (Miljødepartementet).
Ca. 1.000 virksomheder blev kontaktet, og heraf svarede 291 på spørgsmålet om deres overordnede karakter til Den Blå Engel:
57 % fandt den "god" eller "meget god"
27 % fandt den "tilfredsstillende/fyldestgørende"
11 % fandt den "tilstrækkelig"
5 % fandt den "ringe"
Nøgletal for undersøgelsen:
| 76 % af virksomhederne mener, at mærket har øget konkurrencen i miljømæssig innovation inden for branchen. |
| 38 % mener, at mærket har medført en klar miljømæssig forbedring af deres produkt, og yderligere 28 % tilslutter sig dette med visse forbehold. |
| 56 % er af den opfattelse, at mærket er "meget værdifuldt" eller "værdifuldt" i forhold til miljøet. En tredjedel af virksomhederne mener endvidere, at de selv opnår en "stor" eller "meget stor" forretningsmæssig fordel. |
| 25 % anfører, at de har oplevet en direkte forbedring i markedspositionen, og 38 % mener at have oplevet "en vis fremgang". |
De mest anvendte begrundelser for at anvende mærket var "af hensyn til konkurrencen" og "forbedret markedsføring af produktet".
8.8 Svagheder og overvejelser
I undersøgelsen nævnt i afsnit 1.6 blev virksomhederne endvidere anmodet om at påpege svagheder ved mærket, og 3 hovedpunkter blev identificeret:
| Mere og mere komplicerede kriterier (skyldes øget indflydelse fra LCA). |
| Stigende bekymring for et stigende antal "mærke-initiativer" med forskellige kriterier - tilsyneladende ingen koordinering mellem de forskellige initiativer (det kan i øvrigt her bemærkes, at Tyskland stort set ikke benytter EU-blomsten - kun eet kriteriesæt er indført ifølge EU-kommissionens aktuelle oversigt). |
| For ringe markedsføring af mærket fra myndighedernes side. |
Undersøgelsen afslørede endvidere en række kritiske emner, som det anbefales at se nærmere på:
| Udvælgelsen af produktkatagorier |
| Niveauet for de besluttede kriterier |
| Gyldighedsperioden for nogle af kriterierne |
| Tidsfaktoren øges i beslutningsprocessen |
Der blev påpeget negative sideeffekter, som ikke kan udelukkes:
| Forbrugerne, der køber mærkede produkter, tager måske ikke miljøhensyn i brugsfasen. |
| Forbrugerne kan opfatte mærkede produkter som miljømæssigt rigtige på alle punkter (selvom det kun er et udvalg af kriterier der skal overholdes). |
Nogle produktgrene har tilsyneladende "gentlemen agreements" om ikke at benytte mærket:
| Den kemiske industri vedr. mærket til vaskemidler (til trods for miljøforbedringer i produkterne). |
| Bilindustrien vedr. brugen af mærket til busser og trucks, der f.eks. er gasdrevne. |
| Industrien bag husholdningsudstyr vedr. mærket til vaskemaskiner, opvaskemaskiner og køleskabe. |
En række vigtige produktområder som tekstiler og diverse husholdningsapparater (bortset fra køleskabe) mangler kriterier, hvilket har udløst introduktion af miljømærker, som hævder at opfylde tilsvarende krav som Den Blå Engel.
Der er stigende bekymring med for mange og for forskellige miljømærker (økologiske fødevarer, 3.verdens lande produkter, bæredygtigt træ, lokale produkter, tekstiler, energibesparende produkter og ferie- og turismefaciliteter). Især anses det for et forbrugerproblem med enkeltvirksomheders "hjemmelavede" miljømærker, som tilmed af offentligheden opfattes som uafhængige miljømærker. Også introduktionen af EU-Blomsten som et supplement til Den Blå Engel er et følsomt emne.
Endelig anses det for et problem, at produktions- og procesmetoder generelt er udeladt i mærket, fordi det ikke afspejles i selve produktet.
Alt i alt medførte disse indkredsninger af problemer en række anbefalinger:
| Øget PR-arbejde overfor forbrugerne om mærket. |
| Behov for uafhængig instans der kan evaluere og sammenligne det stigende "mærke-marked" med tilhørende kampagner for at skabe øget klarhed hos forbrugerne. |
| ISO 14021 skal praktiseres, så de hjemmelavede mærker underkastes 3.parts vurdering. |
| Brugen af livscyklus-tilgangen skal gøres mindre bureaukratisk, f.eks. ved øget brug af konsulent-institutioner. |
| Der skal sættes gang i planlagte kriterietests af nye produktkategorier. |
8.9 Referencer
Det tyske miljøministeriums hjemmeside:
www.umweltsbundesamt.de/uba-info-daten/daten
Samtale med Brigitte Jacobs, funktionær i det tyske miljøministerium
(brigitte.jacobs@uba.de)
Evaluering af Blauer Engel
Harald Neitzel, funktionær i det tyske miljøministerium: "20 years of Experiences of the German Environmental Labeling Scheme: "Blue Angel" - principles, procedures, tools, statistics, target groups, effects, succes stories, weak points, future developments and challenges", opdateret version af præsentation givet ved "Consumer's Choice Council Conference "Labelling for a Sustainable and Just World", 24.-25. april 1998, Washington DC. (Kan bestilles via: harald.neitzel@uba.de)
Den Blå Engel's hjemmeside:
www.blauer-engel.de
Silicon Valley Toxics Coalition's hjemmeside:
http://www.svtc.org (Clean Computer Campaign)