| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Fælles fremtid - udvikling i balance

Det er nødvendigt at anvende naturens ressourcer. De bruges som input i produktion
og forbrug. Ressourcerne danner grundlag for øget velfærd. En bæredygtig udvikling
indebærer, at øget velfærd tager hensyn til jordens økosystemer og beholdning af
fornybare og ikke-fornybare naturressourcer.
Et langsigtet pejlemærke er at øge ressourceeffektiviteten markant inden for en
generations tid. Vi skal specielt begrænse forbruget af naturressourcer, som er knappe,
særligt følsomme eller særligt forurenende, når de anvendes. FNs generalsekretær har
peget på ændrede produktions- og forbrugsmønstre som en væsentlig udfordring for en
bæredygtig udvikling. I denne sammnehæng peges på afkobling og ressourceeffektivitet
med en faktor 4 og faktor 10 som pejlemærker. Som et led i regeringens bestræbelser på
at opnå en bæredygtig udvikling og bæredygtige produktions og forbrugsmønstre er
pejlemærket på lang sigt at begrænse forbruget af ressourcer til cirka 25 procent af
det nuværende forbrug. I det videre arbejde er der behov for yderligere at konkretisere
indsatsen på ressourceområdet.
Forbrug af naturens ressourcer påvirker miljøet. Det er vigtigt, at ressourceforbrug
og miljøbelastning ses i internationalt perspektiv. Det er væsentligt at have både det
nationale og internationale ressourceforbrug samt den tilhørende miljøbelastning for
øje. Prioritering og forsvarlig brug af naturens ressourcer er nødvendig. Forbruget skal
i højere grad baseres på fornybare ressourcer og genanvendelige materialer. Men de
fornybare ressourcer må ikke anvendes hurtigere, end de kan gendannes. Brug af
ikke-fornybare ressourcer skal ske under hensyn til den samlede beholdning og muligheder
for at erstatte ressourcen med andre materialer.
På områder hvor anvendelse af ressourcer er særligt problematisk for mennesker og
miljø, skal der satses målrettet på at ændre det teknologiske grundlag for produktion
og forbrug, så samfundets afhængighed af disse ressourcer på sigt kan reduceres
afgørende.
Naturens ressourcer indgår i mange aktiviteter i samfundet. Energi anvendes blandt
andet i industrien og husholdninger til transport og opvarmning. Råstoffer anvendes til
at fremstille produkter. Jord er en naturressource, som anvendes til at bygge huse og veje
på, dyrke afgrøder på og drive skovbrug.Vand er ligeledes en ressource, som anvendes
til både mennesker og dyr, enten som drikkevand, input i produktionen eller som levested
for eksempelvis fisk, dyr og planter. Fra havet hentes store fødevareressourcer.
Danmark har allerede opnået mærkbare resultater gennem en målrettet indsats. For
eksempel har det samlede danske energiforbrug været nogenlunde konstant i 1990'erne til
trods for økonomisk vækst. Mange virksomheder har indført miljøstyring, renere
teknologi og arbejde med renere produkter, som samlet har ført til lavere
ressourceforbrug og miljøbelastning. Indsatsen på kemikalieområdet betyder, at flere
miljøbelastende stoffer fremover fjernes fra affaldet. Endelig er det lykkedes at
nedbringe vandforbruget betydeligt gennem de seneste ti år. Men der er behov for at gå
mere radikalt til værks, hvis naturressourcerne skal anvendes bæredygtigt.
Danmarks arealer er en sparsom ressource, som skal anvendes med omtanke. Intensivering af
landbrug og hensyn til miljø og rekreative interesser har skærpet konkurrencen om
arealerne. De mest nødvendige behov skal derfor prioriteres. Og råstofferne skal
udvindes skånsomt, så arealet bagefter kan anvendes til andre formål.
Ressourceforbruget i byggesektoren spiller en central rolle for samfundets samlede
forbrug af ressourcer og miljøbelastning. Energiforbrug til byggeri og drift af bygninger
udgør halvdelen af Danmarks energiforbrug, mens materialeforbrug ved byggeri og anlæg
udgør hovedparten af forbruget af danske råstoffer. Byggeri og anlæg producerer store
affaldsmængder, men til gengæld bliver langt det meste genanvendt. Genanvendelsen var i
1999 oppe på 90 procent.
Over en 10-årig periode er de samlede mængder affald i Danmark steget. Efter en
stabilisering i 1996-99, hvilket i høj grad skyldes et fald i affaldsmængden fra
energiproduktion, er den samlede mængde affald atter steget i 2000. Affaldsmængderne fra
en række sektorer har hele tiden været stigende.Vi skal alle medvirke til, at der ikke
produceres mere affald end højst nødvendigt og til at genbruget øges. Men der er behov
for at prioritere de enkelte materialestrømme. Ikke alle materialer er lige velkomne i
affaldet, og indsatsen må i første omgang rettes mod de materialer, der giver anledning
til mest miljøbelastning eller til det største ressourceforbrug.
Affald, som vi ikke kan undgå, skal så vidt muligt genanvendes, så ressourcerne
bliver i kredsløbet. Danmark har en lang tradition for at genanvende en stor del af
affaldet. I 2000 genanvendte vi 65 procent af de samlede affaldsmængder. Men vi skal
blive endnu bedre. Der vil være behov for udvikling af ny behandlingsteknologi, der
sikrer en effektiv udnyttelse af ressourcerne samtidig med, at problemerne med de
miljøbelastende stoffer elimineres. Dog er det vigtigt, at der ved valg af
behandlingsform sker en afvejning af de miljø-, energi og ressourcemæssige samt
økonomiske forhold.
Mål og indsats i den kommende tid
Forbruget af ressourcer skal nedbringes. I dag sigter dansk miljøpolitik i vid
udstrækning på at fremme et forsvarligt brug af ressourcer. I den fremtidige indsats vil
der blandt andet blive fokuseret på at finde data og udvikle metoder til at vurdere
produkters og materialers samlede ressourcetræk og miljøbelastning. Blandt andet
de skjulte materialestrømme. Konkret drejer det sig om at finde den bedste kombination af
virkemidler. Regeringen vil undersøge, om målene om ressourceeffektivitet og
affaldsforebyggelse mest effektivt nås gennem en mere målrettet anvendelse af
markedsbaserede virkemidler. Det skal blandt andet undersøges, om der skal ske en
omlægning af de eksisterende økonomiske virkemidler, herunder om råstof- og
materialeafgifter kan anvendes. Målet er, at produkters ressourceforbrug og
miljøbelastning afspejles fuldt ud i produkternes pris. Ressourceafgifter skal gerne
aftales på internationalt plan - for eksempel gennem fælles minimumssatser for
miljøafgifter i EU.
Den produktorienterede miljøindsats er vigtig. Derfor opfordres virksomhederne
til at udvikle og markedsføre flere renere og miljøvenlige produkter. Der skal være
fokus på renere produkter, så de kan erstatte produkter med større ressourceforbrug
eller større miljøbelastning. Ny teknologi vil uden tvivl komme til at spille en vigtig
rolle i udvikling af renere produkter.
Det skal være nemt og attraktivt for forbrugerne at vælge miljørigtigt og
ressourcebevidst. Forbrugere skal have tilstrækkelig og relevant oplysning om
produkters og varers påvirkning af miljøet.
Alle aktører skal indgå i et forpligtende samarbejde om at forebygge affald. I 2003
vil regeringen fremlægge en strategi for forebyggelse af ressourcetab og miljøbelastning
fra affald. Produktion, markedsføring og forbrug af miljøvenlige og mindre
ressourcekrævende produkter og tjenesteydelser vil være prioriteret i strategien.
Ved at genanvende affaldet sparer vi på jomfruelige ressourcer. I affaldsplanen Affald
21 er målet at genanvende 64 procent af affaldsmængderne i 2004 og at bringe
mængden af affald til deponering ned til 12 procent. Planen sætter fokus på at sikre
kvalitet i behandling af affald ved at udnytte affaldets ressourcer og ved at begrænse
problemer med miljøbelastende stoffer.
En bæredygtig råstofanvendelse i Danmark skal realiseres ved at udvikle ny
teknologi, øge koordinering af råstofindvinding og ved at øge viden om de samlede
resterende råstofreserver. Genanvendelse og brug af erstatningsmaterialer for
ikkefornybare råstoffer skal fortsat prioriteres.
Ved produktion af olie og gas skal der tages mest mulig hensyn til sundhed,
miljø samt dyre- og plantelivet. Dette skal, i samarbejde med landene omkring Nordsøen,
sikres ved målrettet styring af de stoffer, der udledes til havet. Det gælder både
udledning lokalt til havmiljøet samt den grænseoverskridende forurening gennem luften
eller via fødekæden. I indsatsen for at erstatte de knappe olie- og gasressourcer satser
regeringen blandt andet på at udvikle vedvarende energikilder.
En øget konkurrence om det sparsomme danske areal stiller store krav til
planlægningen. Forskellige hensyn skal kombineres for at mindske konflikterne mellem
forskellige ønsker til at anvende det samme stykke jord. Uden for byerne skal flersidig
anvendelse af arealerne fremmes.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|