| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fælles fremtid - udvikling i balance

6 Miljø og sundhed

Kemikalier, miljøforurening, fødevarer, arbejdsmiljø og indeklima

Danmark skal være et land, hvor befolkningens livskvalitet og sundhed i stadig mindre grad påvirkes af forurening fra produkter, fødevarer, arbejdsmiljø, trafik og indeklima. Skader på dyr og planter fra forurening bør også begrænses. Beskyttelsesniveauet skal tage højde for særligt følsomme mennesker - børn og gravide, allergikere og kronisk syge - og for særligt sårbare økosystemer.

Danskernes middellevetid er i dag blandt de laveste i EU og er de seneste tredive år kun steget med to år. Den primære årsag til den lave levealder er vores livsstil. For at vende den tendens og forbedre folkesundheden er der i 1999 fremlagt en række sundhedspolitiske mål for forebyggelse og sundhedsfremme, der videreføres i et kommende sundhedsprogram for perioden 2002-2010. Miljøets kvalitet har også betydning for sundheden. Kemikalier, mikroorganismer og fysiske miljøfaktorer kan have skadelige virkninger på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet. Miljøkvaliteten er i sig selv vigtig i et bæredygtigt samfund.

Mål og indsats i den kommende tid

Vi må mindske de skadelige påvirkninger på menneskets sundhed og på miljøet mest muligt, uanset hvad kilden er. Regeringen vil lave en strategi for sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed, som belyser og prioriterer indsatsen over for skadelige påvirkninger på sundheden fra blandt andet miljøfaktorer, kemikalier i produkter og varer, fødevarer, arbejdsmiljø, indeklima og trafikken.

6.1. Kemikalier

Kemikalier giver mange fordele i vores moderne samfund, men også en række ulemper. For de fleste kemikalier er der i dag ikke tilstrækkelig viden om virkninger på sundhed og miljø. Samtidig med at vi skal have mere viden, skal vi leve op til målet om at udføre færre test på dyr. Computermodeller eller andre alternative testmetoder kan tilgodese begge hensyn.

International, aktiv og fremsynet indsats på kemikalieområdet er nødvendig, fordi kemikalierne spredes på tværs af landegrænser - primært gennem handel med varer, men også via miljøet. Danmark skal være aktiv i EU-arbejdet og være med til at sikre, at der gennem bindende internationale aftaler og konventioner tages hånd om de store globale miljøproblemer.

Det er en målsætning i den nordiske strategi for bæredygtig udvikling, at udslip af kemikalier, som udgør en trussel mod miljø og sundhed, skal ophøre inden for en generation.

Forsigtighedsprincippet er et vigtigt politisk instrument, og regeringen vil arbejde for, at princippet kan være med til at sikre et tilstrækkeligt og højt beskyttelsesniveau ved godkendelse af bekæmpelsesmidler og i forbindelse med brugen af andre kemiske stoffer. Godkendelse af pesticider sker på grundlag af en risikovurdering. Pesticider, hvis anvendelse giver uacceptable effekter for miljøet og menneskets sundhed, skal forbydes. Et andet vigtigt instrument til at beskytte mennesker og miljø mod skadelige virkninger fra kemikalier er substitutionsprincippet. Substitution indebærer, at et skadeligt stof, produkt eller proces erstattes med andre mindre skadelige stoffer, produkter eller processer med samme funktion. Substitution skal foretages med de mindst miljø- og sundhedsbelastende stoffer og produkter. Substitutionsprincippet fremhæves i EU's 6. Miljøhandlingsprogram som væsentligt princip i indsatsen for at beskytte mennesker og miljø mod skadelige virkninger fra kemikalier.

Der skal være særligt fokus på at beskytte særligt følsomme og udsatte grupper, især børn og gravide. Der er særlig opmærksomhed på de stoffer, som har en hormonforstyrrende effekt.

Mål og indsats i den kommende tid

Både producenter, importører og myndigheder skal medvirke til at sikre, at kemikalier, pesticider og biocider kan bruges forsvarligt for mennesker og miljø.

Vi skal have en aktiv indsats over for kemikalier, hvor vi frem mod 2020 løbende vil afvikle skadelige kemikalier, som på baggrund af ny viden viser sig at have skadelige effekter for miljø og sundhed. Dette er også målsætningen i EU's 6. Miljøhandlingsprogram.

I de første år skal fokus være på de mest skadelige kemikalier. Danmark vil i EU arbejde for at gennemføre EU's kemikaliestrategi. Danske topprioriteter i forhold til strategien er, at alle kemikalier skal registreres så hurtigt som muligt, og at der skal være bedre viden om alle kemikaliers virkning - minimum som et grunddatasæt. Screening ved hjælp af alternative vurderingsmetoder som for eksempel computermodeller kan anvendes. I EU vil Danmark arbejde for, at stoffer, hvor data fra industrien ikke foreligger inden for nærmere fastsatte tidsfrister, ikke må markedsføres.

Brugen af kemikalier skal begrænses, og hvor det er relevant, skal kemikalier, som har skadelige effekter på menneskers og dyrs sundhed og på naturen, forbydes.Vi skal undgå unødvendige test på forsøgsdyr, herunder gentagelse af allerede gennemførte forsøg. Samtidig skal vi sikre, at de test, der udføres, medfører så få lidelser for dyrene som muligt.

Kemikalieproducenterne skal have ansvaret for at undersøge alle kemikalier, inden de markedsføres, og for at give letforståelig information om, hvordan produkterne håndteres uden risiko for brugerens sundhed og miljøet.

Det er vigtigt at fastholde et højt beskyttelsesniveau, når pesticiders og biociders sundheds- og miljømæssige virkninger skal vurderes. Forbruget af biocider skal begrænses mest muligt eller erstattes af mindre skadelige stoffer. Regeringen vil arbejde for, at substitutionsprincippet vinder indpas i vurderingen af pesticider. Med henblik på at mindske forbruget er der indført afgifter på pesticider, og der er iværksat en række initiativer som opfølgning på Pesticidhandlingsplan II for at mindske overforbruget af pesticider i den danske landbrugsproduktion. På lang sigt skal forbruget af pesticider mindskes i størst muligt omfang. Produkter, der ved anvendelse giver uacceptable effekter på sundhed eller miljø, skal forbydes.

Nationalt og internationalt vil regeringen arbejde for, at børn, gravide og andre særligt følsomme grupper ikke udsættes for hormonforstyrrende stoffer i skadelige mængder. Dioxin mistænkes for at have hormonforstyrrende effekt. Derfor skal udslippet af dioxin fra kendte kilder minimeres, og der skal samtidig gøres en indsats for, at der kommer mere viden om de hidtil ukendte kilder.

6.2. Miljøkvalitet og andre miljøfaktorer

Miljøet skal have en høj kvalitet i Danmark, så forurening ikke påvirker menneskers sundhed eller dyr og planter. Forurenet jord må ikke true drikkevandet eller den menneskelige sundhed. I 2020 skal der ikke være miljø- og sundhedsskadelige udledninger til luft, jord og vand. Sygdomsfremkaldende mikroorganismer er i 2020 begrænset til et niveau, der ikke giver sundhedseffekter for mennesket. Regeringens mål er, at Danmark skal være blandt de OECD lande, der er mest effektive i nedbringelse af forureningen.

Kvaliteten af det danske miljø er blevet bedre gennem de sidste to årtier. Men der er fortsat en række områder, hvor miljøet er så forurenet, at det kan påvirke menneskets sundhed eller have negative konsekvenser for den levende natur.

Forurening af luften stammer blandt andet fra små sodpartikler fra eksempelvis dieselkøretøjer. Nyere undersøgelser tyder på, at netop forekomsten af fine og især ultrafine sodpartikler har betydning for sundheden. Der er usikkerhed om omfanget af de sundhedsskadelige effekter. Det eksisterende partikelniveau anses for at forværre sygdomme, især hos mennesker med luftvejslidelser og medføre øget dødelighed i befolkningen. Partikelniveauet vurderes at have en negativ indflydelse på befolkningens gennemsnitlige levealder, men der er usikkerhed om, hvor meget levetiden afkortes. Meget kan nås ved renere teknologi, krav til diesel og benzinkvalitet, filtre på dieseldrevne køretøjer og dieseltog og krav om at rense røg fra forbrændingsanlæg. Samtidig er der behov for mere viden om sundhedseffekterne af de forskellige partikelstørrelser og befolkningens eksponering for sodpartikler.

Ozon ved jordoverfladen kan give luftvejsproblemer og skader på træer eller afgrøder. Det skønnes, at udbyttetabet på grund af ozon er cirka 10 procent. Langt den største del af ozonen i luften over Danmark skyldes ozon, der transporteres hertil sydfra. Ozon ved jordoverfladen kan begrænses ved at mindske NO_x- og VOC-udledninger i landene syd for os.

Mange mennesker er udsat for generende støj. Trafikken er den vigtigste støjkilde, og vejtrafikken giver det største bidrag. Ifølge de seneste vurderinger er mere end 500.000 boliger belastet med støj fra vejtrafik på mere end 55 dB, som er den vejledende grænseværdi for nye boligområder. Af disse er cirka 145.000 stærkt støjbelastede med mere end 65dB. Langt hovedparten af de vejstøjbelastede boliger er i de større byer med mere end halvdelen i Hovedstadsområdet. Gennem Banestyrelsens løbende indsats, blandt andet ved støjafskærmning, er antallet af boliger belastet med mere end 65 dB fra togtrafik blevet reduceret til cirka 7.000. Udfasningen af de mest støjende fly har medført, at antallet af støjbelastede boliger med over 65 dB fra flytrafik er reduceret til cirka 1.500. Derudover skønnes det, at yderligere mellem 75.000 og 100.000 boliger er belastet med støj over de vejledende grænseværdier fra virksomheder og støjende fritidsaktiviteter som skydebaner og motorsportsbaner.

Ozonlaget højt oppe i atmosfæren skal bevares. Det beskytter jorden mod de skadelige ultraviolette stråler fra solen, der i for høje doser øger risikoen for hudkræft hos mennesker og hæmmer plantevækst. Drivhuseffekten forstærker nedbrydning af ozonlaget. I de kommende år vil skaderne stige på grund af det tynde ozonlag.

Spild og affald fra virksomheder og luftforurening har ført til jordforurening - særligt i ældre byområder. Bly og tjærestoffer i jorden er et sundhedsproblem, især for de børn der bor eller leger i områderne. Andre stoffer giver problemer, fordi de spredes til grundvandet. Pesticidrester, klorerede opløsningsmidler, benzintilsætningsstoffet MTBE, olie og benzin kan true det rene grundvand.

Danmark er et af de få lande i Europa, der får næsten alt drikkevand fra grundvand, som kræver meget lidt behandling på vandværkerne. Rent drikkevand har altid haft høj prioritet, da der er tale om en livsnødvendig ressource, hvis kvalitet har stor betydning for befolkningens sundhed og for erhvervslivet. Overvågning af grundvand og drikkevand har imidlertid vist, at grundvandets kvalitet i visse områder er truet. I landområder er der risiko for forurening af grundvandet som følge af landbrugets anvendelse af pesticider, ligesom landbrugets kvælstofhåndtering i dele af landet udgør et væsentligt problem. Anvendelse af pesticider i byområderne kan også medføre forurening af grundvandet. Forurenet jord udgør en trussel mod grundvand på grund af tidligere tiders uhensigtsmæssige håndtering af kemikalier.

Udledning af metaller og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet kan påvirke dyr og planter både på kort og lang sigt. Mange af stofferne ophobes i fødekæderne og videreføres dermed til mennesker med den føde, vi fanger i havet.

Mikroorganismer findes overalt. Nogle er livsnødvendige, andre kan være sygdomsfremkaldende.Vi kender nogle mikroorganismer i for eksempel badevandet, men riskoen kan også stamme fra affald, slam og spildevand.

Mål og indsats i den kommende tid

Indholdet af fine sodpartikler i luften skal være så lavt, at det ikke har negative effekter for den danske befolknings livskvalitet og sundhed eller for miljøkvaliteten. Der skal være fokus på at begrænse luftens indhold af sodpartikler. I første omgang skal vi have et præcist overblik over problemets omfang i Danmark. Samtidig skal vores viden om effekterne af forskellige tiltag og teknologiske muligheder øges, så vi har et godt grundlag at basere den fremtidige regulering på. I EU er der fastsat grænseværdier for udledning af sodpartikler fra nye lastbiler og busser.

Danmark skal begrænse forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen. Førsteprioritet er, at internationale regler om udledning af SO₂, NO_x, VOC og NH₃ i 2010 bliver effektivt gennemført i Danmark. På længere sigt vil det være nødvendigt med nye mål og initiativer for at sikre, at disse miljøproblemer løses fuldstændigt.

I 2003 vil regeringen fremlægge en strategi for at mindske støj fra vejtrafik. Strategien skal belyse muligheden for at nå en væsentlig begrænsning af antallet af stærkt støjbelastede boliger. Herudover skal strategien vurdere de samfundsøkonomiske omkostninger. Det forventes, at alle boliger belastet af togstøj over 65 dB inden udgangen af 2010 vil have fået tilbud om støjbeskyttelse. Støj indgår som en væsentlig paramenter i miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder.Virksomheder, som skal miljøgodkendes, har i mange tilfælde udarbejdet handlingsplaner for reduktion af støj.

Nedbrydning af ozonlaget må standses, så der bliver færre tilfælde af hudkræft hos mennesker og bedre vækstbetingelser for planter. Danmark vil fortsat påvirke det internationale arbejde med at udfase stoffer, som nedbryder ozonlaget.

Det er vigtigt at fastholde indsatsen over for jordforurening. Det skal sikres, at jordforureninger i boligområder og forureninger, der kan true den nuværende eller fremtidige drikkevandsforsyning, ikke giver anledning til sundhedsproblemer.

Rent drikkevand vil fortsat have høj prioritet. Grundvandstruende pesticider skal fortsat forbydes. Der er igangsat et arbejde med henblik på at vurdere, om der kan peges på områder, der er særligt følsomme for udvaskning af pesticider. På den baggrund vil det blive vurderet, om der er behov for at regulere anvendelsen af pesticider i disse områder. Den ramme, der er fastlagt for kortlægning af grundvandet og indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, skal nu gennemføres af amter, kommuner og vandværker for at medvirke til at sikre det rene grundvand på lang sigt. Der skal fortsat arbejdes for at minimere den trussel mod grundvandet, som anvendelsen af benzintilsætningsstoffet MTBE indebærer, helst gennem en varig udfasning af stoffet. Grundvandet skal fortsat overvåges for at vurdere, om den iværksatte indsats for at beskytte grundvandet bærer frugt, og for at opspore nye problemer. Der skal laves standarder for at godkende materialer, der bruges til at distribuere drikkevand.

Endeligt skal vandrammedirektivet gennemføres i dansk lovgivning.Vandrammedirektivet vil betyde en yderligere beskyttelse af vandmiljøet. Der skal etableres et nyt system, der inden for vandområdedistrikter fastsætter konkrete miljømål for den økologiske tilstand. Konkrete initiativer vil blive iværksat på baggrund af de enkelte vandområders karakteristik og den menneskelige påvirkning. Endeligt skal der udarbejdes en vandområdeplan, der samler planlægning og overvågningsresultater.

Det er vigtig at begrænse udledning til vandmiljøet af metaller og miljøfremmede stoffer, som ophobes i fødekæden. I 2020 skal udledningerne af miljøfarlige stoffer være ophørt (generationsmålet). Spildevands- rensningen i det åbne land skal forbedres. Derved vil badevandskvaliteten også blive endnu bedre. Endelig skal risikoen ved kendte sygdomsfremkaldende mikroorganismer vurderes. Sygdomsfremkaldende mikroorganismer skal ikke spredes i miljøet i et omfang, som er skadeligt.

6.3. Fødevarer

Forbrugerne skal kunne få sikre og sunde fødevarer af høj kvalitet. Fødevaresikkerheden skal være ubetinget høj, og tilstedeværelsen af kemiske forureninger begrænset til et minimum. Vi skal være i stand til at vurdere omfanget af risici og have en effektiv kontrol med forekomsten af sundhedsskadelige stoffer.

Udbudet af fødevarer er vokset og forandret over de seneste årtier, blandt andet på grund af handel og udvikling i fødevareteknologien. Der er i stigende grad fokus på fødevarernes kvalitet og sikkerhed. Miljøets påvirkning af fødevarerne omfatter især utilsigtet forekomst af skadelige stoffer. I de seneste år er der øget fokus på forureninger i fødevarer som dioxiner, farlige metalforbindelser,TBT (tributyltin) og reststoffer fra emballager og pesticider.

Restindholdet af pesticider i fødevarer skal være så lavt som muligt. Der må ikke være uacceptable pesticid- og medicinrester i fødevarerne.

For at sikre befolkningen mod et uacceptabelt restindhold af miljøfremmede stoffer og sygdomsfremkaldende mikroorganismer i fødevarer fastsætter myndighederne regler på området og gennemfører overvågningsprogrammer.

De fælles EU-grænseværdier for dioxin, i såvel foderstoffer som fødevarer, skal sikre befolkningen mod de fødevarer, hvori indholdet af dioxin er højest.

For emnet fødevaresikkerhed henvises i øvrigt til afsnit 9 Fødevareproduktion.

Mål og indsats i den kommende tid

Et ubetinget højt niveau for fødevaresikkerhed fastholdes. Fødevarebårne sygdomme skal bekæmpes. Brugen af tilsætningsstoffer skal begrænses mest muligt, og der skal sættes grænseværdier for restkoncentrationer af uønskede reststoffer i fødevarerne.

Grænseværdier for miljøforureninger skal fastsættes under hensyn til forsigtighedsprincippet og så lavt som muligt. Der skal ske en løbende tilpasning af grænseværdier i takt med ny viden, og der vil fortsat blive foretaget sikkerhedsvurderinger, risikoanalyser og kontrol af kemiske forureninger og midler, som indgår i produktionen.

Arbejdet i EU med at fastsætte fælles grænseværdier for pesticider i fødevarer skal opprioriteres, da der stadig mangler fælles grænseværdier for flere hundrede stoffer. I den forbindelse vil der blive lagt stor vægt på en restriktiv regulering af pesticidanvendelse i landbrugsproduktionen.

Overskridelser af de nye EU-grænseværdier for dioxin skal følges op, så kilderne til forureningen bliver fundet og begrænset.

Mærkning af fødevarer skal forbedres, og vildledende oplysninger skal undgås.

6.4. Arbejdsmiljø

Alle danske arbejdspladser bør udgøre en sikker og sund ramme for kreativitet, kvalitet og produktivitet. I 2020 bliver ingen under arbejdet udsat for sundhedsskadelige påvirkninger fra kemiske stoffer, med særligt fokus på kræftfremkaldende stoffer, organiske opløsningsmidler og tungmetaller.

Handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø 2005 sætter fokus på en intensiveret forebyggende arbejdsmiljøindsats. Målet er at tilrettelægge arbejdsmiljøforholdene, så vi helt undgår eller i videst muligt omfang reducerer dødsulykker, påvirkning fra kræftfremkaldende kemiske stoffer og hjerneskader på grund af organiske opløsningsmidler eller tungmetaller. Samtidig skal vi undgå skader på børn og unge, skader som følge af tunge løft og ensidigt gentaget arbejde, helbredsskader på grund af psykosociale risikofaktorer samt sygdomme eller alvorlige gener på grund af dårligt indeklima på arbejdspladsen.

Kemiske stoffer på arbejdspladser anvendes ofte i høje koncentrationer og kan påvirke de ansattes sundhed. De ansatte har derfor en risiko for at få alvorlige sundhedsskader, for eksempel kræft, reproduktionsskader, hjerneskader eller udvikling af allergier. De skadelige stoffer kan også udvikles i arbejdsprocessen.

Virksomhedernes egen indsats skal være med til at sikre sunde og udviklende arbejdspladser. Et vigtigt element i en bæredygtig udvikling på virksomhederne er samarbejdet mellem ledelse og ansatte på miljø- og arbejdsmiljøområdet, der fortsat bør styrkes.

Mål og indsats i den kommende tid

Indsatsen for et bedre arbejdsmiljø vil også i de kommende år være koncentreret om at gennemføre de 7 visioner i "Handlingsprogrammet for et Rent Arbejdsmiljø 2005". Der vil inden for handlingsprogrammet ske en yderligere prioritering, så de alvorligste arbejdsmiljøproblemer løses først. Arbejdsmiljøet skal forbedres gennem dialog og samarbejde mellem medarbejdere, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og regeringen.

Forbruget af kemikalier på arbejdspladserne skal begrænses mest muligt. Arbejdsbetingede skader på grund af udsættelse for kræftfremkaldende stoffer og organiske opløsningsmidler eller tungmetaller skal undgås ved at bruge de mindst farlige stoffer eller materialer (substitutionsprincippet).

Virksomhederne skal have letforståelige brugsanvisninger fra producenterne. Arbejdsmiljøforhold skal indgå allerede i planlægningsfasen. Leverandørerne skal motiveres til at udvikle arbejdsmiljøvenlige produkter. Arbejdsmarkedets parter skal bakke op bag initiativer om at udfase problematiske stoffer.

6.5. Indeklima

Vi tilbringer en stor del af vores tid i vores boliger. Der skal være fokus på, at bygningerne har gode dagslysforhold, tilpas temperaturniveau, god luftkvalitet og gode lydforhold. Byggevarer og materialer skal være sunde og må ikke afgive stoffer eller dampe, som påvirker sundheden negativt. Effekterne for sundheden kan være hovedpine, åndedrætsbesvær og allergi.

De seneste år er der udviklet en indeklimaordning for byggevarer. Der er gjort en stor indsats i forhold til problemer med skimmelsvampe og det stigende antal husstøvmideallergikere. Indeklimakrav og krav til ventilation er blevet væsentligt strammet i bygningsreglementerne, og der er givet information om en hensigtsmæssig adfærd omkring fugt og ventilation i boligerne.

Mål og indsats i den kommende tid

En videreudvikling af og en øget efterspørgsel efter mærkningsordningen "Dansk Indeklima Mærkning" skal stimuleres.

Der skal udvikles redskaber til at dokumentere byggevarers virkninger på miljø og indeklima.