| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fælles fremtid - udvikling i balance

5 Biologisk mangfoldighed

Naturbeskyttelse og adgang til naturen

Danmark er et smukt land med mange dejlige naturområder og et godt miljø. Sådan skal det forblive. En bæredygtig udvikling betyder, at vi sikrer naturens udviklingsmuligheder. Det er derfor vigtigt med en prioriteret og målrettet beskyttelse af arter, naturtyper, økosystemer og genetisk mangfoldighed. Danmark er et af de lande, der i forhold til landets areal har det mindste areal med natur. Det skyldes blandt andet , at de naturgivne forhold egner sig godt til landbrug, og at samfundet har tilskyndet denne udvikling. Samtidig skal vi forøge arealer med natur og skov og begrænse udledning af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer til naturen. Endelig skal biologisk mangfoldighed integreres i de berørte sektorers virke.

Der bør skabes forståelse for, at visse naturværdier i tilknytning til kultur- og naturlandskaber, naturtyper og variationen af arter og genpuljer, er enestående og uerstattelige. Vi skal udnytte naturen på en måde, så fremtidige generationer har adgang til naturressourcer i et omfang, som mindst svarer til det, vi har i dag.

Friluftsliv og naturoplevelser har betydning for befolkningens velbefindende og livskvalitet. Det er vigtigt, at befolkningen bakker op om en bæredygtig natur- og miljøpolitik. Derfor skal befolkningen have god adgang til såvel egentlig natur som til skove og det øvrige åbne land. Siden Rio-konferencen i 1992 har Danmark forstærket indsatsen for at imødegå forringelser af naturen og styrke den biologiske mangfoldighed. Biodiversitetsstrategien fra 1995 var udgangspunktet for den forstærkede indsats. I EU's 6. Miljøhandlingsprogram er målet at standse tabet af biologisk mangfoldighed senest i år 2010.

Gennem Naturbeskyttelsesloven er sårbare naturtyper svarende til 9 procent af landets areal beskyttet, og 4,5 procent af landets areal er fredet. På ti år er mere end 14.000 ha nye arealer med natur, skov eller friluftsområder i landbrugslandskabet kommet til. Der er udlagt 194 internationale naturbeskyttelsesområder som led i gennemførelsen af EF's direktiv om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (Habitatdirektivet). Der er endvidere fremlagt forslag til yderligere 56 habitatområder og 35 udvidelser af eksisterende områder. Siden 1994 er antallet af vildtreservater fordoblet, så de udgør 330.000 ha. Den samlede indsats har bremset nedgangen i størrelsen af Danmarks naturarealer.

Naturens tilstand er senest belyst af det såkaldte Wilhjelm-udvalg, som har udarbejdet et fagligt grundlag for den fremtidige indsats for den biologiske mangfoldighed. På trods af blandt andet jordbrugets store indsats for at reducere miljø- og naturpåvirkningerne er naturkvaliteten i landbrugslandet, i havet og i de naturbeskyttede områder imidlertid løbende blevet forringet. Blandt de plante- og dyregrupper, som er behandlet i Rødliste 1997 over forsvundne, truede, sårbare og sjældne planter og dyr i Danmark, er cirka 30 procent "akut truede og sårbare". 1.500 arter er i så stor tilbagegang, at deres eksistensmuligheder i landet er truet. Der er også konstateret en negativ udvikling for en række mere almindelige arter og for en række af de naturtyper, som er prioriteret i EF's Habitatdirektiv. Det går dog fremad for nogle arter, som Danmark har internationalt ansvar for at beskytte, for eksempel vandfugle.

Naturtyper og artsrigdom er udsat for skadelige påvirkninger fra for eksempel næringsstoffer, der især fremmer tilgroning og miljøfarlige stoffer eller fysiske påvirkninger. Én udfordring er at sikre, at disse påvirkninger mindskes betydeligt. Det vil kræve, at alle sektorer, der påvirker naturen - landbrug, skovbrug, fiskeri, husholdninger, transport og energisektoren - tager ansvar og integrerer naturmålsætningerne i deres virksomhed. Der skal udvikles strategier og produktionsmetoder, herunder ny teknologi, der i højere grad tager hensyn til naturkvaliteterne, i særlig grad inden for jordbrug og fiskeri.

Men naturen har også for lidt plads, og mange arealer med natur og skov er for små. Der er således behov for at gendanne halvkulturarealer og fremme vilkårene for en række arter og naturtyper blandt andet i sammenhængende naturområder gennem naturforvaltning og øget beskyttelse, hvis vi vil undgå at miste flere arter eller naturtyper. En stigende udfordring er genmodificerede organismer og indførsel af fremmede arter både på landjorden, i søer og vandløb og i havet. Desuden vil de menneskeskabte klimaændringer få voksende betydning for plante- og dyrelivets udvikling i årene fremover.

Autentiske natur- og kulturoplevelser er en del af velfærden i det moderne samfund. For at fastholde en bred forståelse for kulturmiljøerne, er det vigtigt at synliggøre lokal kultur og identitet. Landsbyer, gravhøje og middelalderkirker er eksempler på vigtige identitetselementer i såvel lokal som national kulturhistorie. Kulturmiljøer kan være udgangspunktet for at forene lokalområdernes og turisternes behov og kan medvirke til at fastholde og udvikle levende lokalsamfund. Der skal være en balance mellem bevaringshensyn og benyttelse.

Mål og indsats i den kommende tid

Der skal gøres en indsats for at bevare og genskabe levesteder for hjemmehørende planter og dyr, så de findes i store levedygtige bestande, både på land og i de ferske og marine vandmiljøer. Indsatsen skal rumme områder, hvor naturen får lov til at udfolde sig på egne præmisser og uden væsentlig menneskelig påvirkning.

Regeringen vil i 2003 udarbejde en samlet plan for beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed, så Danmark lever op til krav og forventninger i FN's konvention om biologisk mangfoldighed og inden for EU på naturområdet. Konkret står der i formandskabets konklusion fra Det Europæiske Råds møde i Göteborg i juni 2001, at forringelserne af den biologiske mangfoldighed skal være standset i 2010.

Handlingsplanen skal lægge rammen for de kommende års arbejde for at sikre og målrette indsatsen for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. Det skal blandt andet ske ved, at aktiviteter i landbrug, skovbrug og fiskeri og andre sektorer foregår på et bæredygtigt grundlag, i tråd med denne strategis 8 mål og principper, og således at fuld integration af hensyn til biologisk mangfoldighed indgår i de relevante sektorer. I handlingsplanen skal der arbejdes med forskellige muligheder for at gøre den nuværende indsats mere målrettet. Det skal blandt andet ske ved at sikre, at de eksisterende områder af høj naturkvalitet beskyttes mod forringelser og ved at udvikle sammenhængende net af beskyttede naturområder. Samtidig skal planen fortsat beskytte arter og den genetiske mangfoldighed og støtte en forebyggende indsats mod indførsel af fremmede arter i naturen. Planen skal desuden sikre, at målsætninger på naturområdet opnås på den økonomisk set mest effektive måde. Frivillige aftaler med lodsejere, målretning af støtteordninger og lokal indsats er vigtige virkemidler.

Forskning og naturovervågning skal udbygges med viden om, hvordan vi bevarer og udnytter naturen bæredygtigt. En samlet natur- og miljøovervågning skal fortælle om, hvorvidt indsatsen fører til, at vi når de vedtagne mål. Den indsamling af viden, som gennemføres af naturorganisationer ved frivillig arbejdskraft, er et væsentligt bidrag til naturovervågning og naturforvaltning og bør fremmes. Videngrundlaget om økonomiske analysemuligheder skal styrkes.Yderligere målretning af indsatsen for naturen kan tilvejebringes gennem en naturkvalitetsplanlægning.

Et vigtigt element i den fremtidige indsats for naturen bliver at styrke den lokale deltagelse og inddragelse. Kommuner skal i højere grad inddrages, og dialog mellem borgerne og myndighederne bliver en central forudsætning for den fremtidige indsats. Miljøministeriet vil bidrage til velfærds- og sundhedspolitikken som led i forvaltningen af statens skov- og naturarealer.

Regeringen vil fremme den bæredygtige udvikling i Vadehavsregionen i et samarbejde med de regionale og lokale myndigheder samt lokalbefolkningen. Dette vil blandt andet ske ved arbejdet i det trilaterale Vadehavsforum, der i de kommende år skal se på mulighederne for at fremme den bæredygtige benyttelse i Vadehavsområdet, uden at slække på naturbeskyttelsen i området. Undervisning og anden formidling af viden om den biologisk mangfoldighed og naturen skal fremmes som basis for et øget folkeligt engagement i naturbeskyttelsen og genskabe tilliden mellem borgerne og de centrale miljømyndigheder.

Friluftsliv giver sundhed og livskvalitet, naturoplevelser og større forståelse for natur og kulturmiljø. Det er vigtigt, at befolkningen har gode muligheder for at komme ud i naturen. Målet er at skabe gode muligheder for oplevelser i det åbne land og i skovene. Reglerne for adgang til naturen har været drøftet i det såkaldte Adgangsudvalg, som pegede på en række ændringer af reglerne. Regeringen finder, at eksisterende regler om befolkningens adgang til naturen generelt fungerer tilfredsstillende, og opfordrer til en frivillig gennemførelse af Adgangsudvalgets forslag. Sammenhængende stinet og etablering af ny skov nær gamle købstæder og større byer har særlig værdi. Naturvejledere, skovbørnehaver, naturskoler eller lignende skal øge børns naturviden. Formidling via www.naturnet.dk skal omfatte lettilgængelige oplysninger om mulighed for friluftsliv over hele landet.

Danmark spillede en vigtig rolle i tilblivelsen af konventionen om biologisk mangfoldighed, og vil fortsat spille en aktiv rolle i det internationale samarbejde om biologisk mangfoldighed ved at bidrage til, at der træffes forpligtende beslutninger til udmøntning af konventionen. Danmark lægger stor vægt på, at arbejdet inden for den meget bredtfavnende konvention bliver mere målrettet og strategisk, og at der skabes bedre synergi mellem arbejdet inden for de forskellige internationale aftaler, der beskæftiger sig med forvaltning af naturens ressourcer. Danmark lægger desuden vægt på, at Cartagena-protokollen om biosikkerhed, der regulerer overførsler af genmodificerede organismer mellem lande, hurtigst muligt træder i kraft og kommer i funktion.

På EU-niveau vil Danmark bidrage aktivt til, at Göteborg-topmødets mål fra 2001 om at bremse nedgangen i biologisk mangfoldighed inden 2010 bliver opfyldt. Dette skal ske gennem udmøntning af Habitatdirektivet, 6. Miljøhandlingsprogram og de 4 sektorhandlingsplaner for biologisk mangfoldighed om henholdsvis landbrug, fiskeri, udviklingssamarbejde samt bevaring af naturressourcer. Der vil desuden blive arbejdet aktivt på et dansk bidrag til at skabe en samlet EU-strategi for beskyttelse af havets natur og miljø.