| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fælles fremtid - udvikling i balance

9 Fødevareproduktion

- fødevaresikkerhed, landbrug og fiskeri

Målsætningen for fødevareproduktion i Danmark er at sikre, at de fødevarer, der produceres og afsættes til forbrugerne, er sunde og af høj kvalitet, samt at sikre et højt informationsniveau. Produktionsforhold, der bevarer jordbrugs- og fiskerierhvervenes ressourcegrundlag og som sikrer miljø, natur, dyrevelfærd og gode arbejdsbetingelser, skal fremmes. Samtidig skal lønsom produktion og afsætning inden for de fødevareproducerende erhverv fremmes.

En bæredygtig udvikling af fødevareproduktionen forudsætter de rette lovgivningsmæssige rammer, en visionær udnyttelse og udvikling af de teknologiske muligheder, samt et konstruktivt samspil mellem myndigheder, erhverv og befolkning.

Udviklingen indenfor fødevareproduktionen i Danmark er kendetegnet ved en strukturudvikling mod færre, større og mere effektive aktører. Den stigende effektivitet og det deraf følgende prisfald har været medvirkende til, at fødevareudgifternes andel af det samlede private forbrug, over de sidste 50 år, er faldet fra cirka 35 procent til cirka 10 procent. Danmark har på fødevareområdet en betydelig samhandel med omverdenen. Importen er stigende samtidig med, at Danmark pr. indbygger er verdens største nettoeksportør af fødevarer. Fødevareproduktionen er af stor vigtighed for dansk økonomi gennem arbejdspladser og eksportindtægter.

De fødevareproducerende erhvervs produktionsmetoder, har stor betydning for fødevaresikkerheden og effekterne på natur og miljø. Sunde og sikre fødevarer er vigtige, for at fremme befolkningens sundhed og forebygge sygdomme. Sunde fødevarer og en bæredygtig forvaltning af vore natur og miljøressourcer forudsætter, at der i lovgivningen gives rammer for produktionsformerne, at de teknologiske muligheder bruges og videreudvikles, og at der etableres et konstruktivt samarbejde mellem myndighederne, erhvervet og forbrugerne. Kun derved kan der stiles mod at undgå, at fødevarer indeholder for eksempel salmonella, dioxin eller pesticidrester. De lovgivningsmæssige rammer omfatter også krav, som begrænser fødevareproduktionens påvirkning af miljø og natur. Eksempelvis udvaskning af pesticider og næringsstoffer fra landbruget til vandmiljøet, og utilsigtet bifangst og udsmid fra fiskeriet.

Internationale forhold er af afgørende betydning for fødevareproduktionen. I EU har Cardiffprocessens bestemmelser om integration af miljøhensyn i alle sektorpolitikker og Amsterdamtraktatens bestemmelser om bæredygtig udvikling stor betydning for den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik. Danmark deltager aktivt i dette arbejde. Generelt bør der ske en øget integration af miljø- og naturhensyn i jordbruget, så natur- og miljøeffekterne i landbrugsordningerne fremmes samtidig med, at det samlede støtteniveau til landbruget reduceres.

Der er flere eksempler på, at problemer med miljøog fødevaresikkerhed ikke kender landegrænser. BSE og dioxin er eksempler herpå. Det forudsætter et internationalt engagement at finde løsninger. I mange tilfælde er produktionen reguleret af EU-harmoniserede regler, ligesom miljø- og naturpolitiske mål sættes i EU og på globalt plan. EU skal blive bedre til at løse grænseoverskridende opgaver. I EU vil optagelsen af en række nye central- og østeuropæiske lande fremover præge fødevare, landbrugs- og fiskeripolitikken. De kommende WTO-runder vil medføre behov for yderligere reformer af den fælles landbrugspolitik, for at sikre en uhindret global samhandel med fødevarer.

Mål og indsats i den kommende tid

En bæredygtig fødevareproduktion forudsætter et balanceret samspil mellem producenter, forarbejdningsvirksomheder, detailhandel, forbrugere og myndigheder. Regeringen vil sikre en bæredygtig udvikling gennem løbende ajourføring af miljøindsatsen, så også fremtidige generationer kan leve i et rent miljø. Der skal tages udgangspunkt i, at belastningen ikke må overstige, hvad natur og miljø kan tåle.

Der skal sikres sunde fødevarer af høj kvalitet, blandt andet ved en langsigtet strategi for forbedring af dyrevelfærden, klare retningslinier for fødevarekontrollen samt en klarere og letforståelig mærkning af varerne.

Disse mål skal nås med en prioriteret indsats, og på den økonomisk mest effektive måde.

9.1. Fødevaresikkerhed

Forbrugerne har krav på, at fødevarer er sikre. Regeringen finder det vigtigt, at vurderingen af sikkerhed og risiko i relation til fødevarer tager udgangspunkt i forsigtighedsprincippet i de situationer, hvor der er rejst en videnskabeligt baseret mistanke, men hvor der endnu ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at beeller afkræfte denne mistanke.

Fødevaresikkerhed er en væsentlig parameter i konkurrencen mellem producenterne på markedet, både nationalt og internationalt. Tillid til regler og kontrol er til nytte for erhvervet, og en forudsætning for en fortsat udvikling. På det internationale område er der stor fokus på fødevaresikkerhed. EU-Kommissionen har i januar 2000 fremlagt en hvidbog, om den fremtidige politik for fremme af fødevaresikkerhed i EU. Den danske regering er enig med Kommissionen i, at det væsentlige mål er, at retablere og fastholde forbrugernes tillid til lovgivning og kontrol på fødevareområdet.

Klare og entydige regler, der kan forstås af både producenter, kontrolmyndigheder og forbrugere, er en forudsætning for høj fødevaresikkerhed. Indsatsen på området er højt prioriteret, og arbejdet med at forenkle og modernisere reglerne, vil fortsætte i de nærmeste år.

Enkle regler skaber klarhed over, hvilke krav der stilles og hvilken ansvarsfordeling, der er mellem producenter og myndigheder. Et klart placeret ansvar giver et udgangspunkt for både den enkelte producents indførelse af egenkontrol, og myndighedernes tilrettelæggelse af en effektiv og målrettet kontrolindsats.

Egenkontrol skal sikre, at virksomhedernes procedurer, med hensyn til styring af produktionen med videre, fungerer. Ligesom i den offentlige kontroltilrettelæggelse og virksomhedsrådgivning, indgår forebyggelse som et væsentligt element i egenkontrollen. Der er stigende behov for dokumentation og sporbarhed af de enkelte råvarer, dels af hensyn til opklaringsarbejdet ved spredning af varer med fejl, og dels fordi en række parametre ikke kan måles ved analyser, men må kontrolleres ved eksempelvis papirkontrol. Som følge heraf indføres i stigende omfang krav om, at disse forhold indgår i virksomhedernes egenkontrol.

Samtidig er fuld åbenhed om regler og kontrol en forudsætning for at fastholde forbrugernes tillid til, at såvel fødevareproducenter som myndigheder lever op til deres ansvar.

Regeringen lægger stor vægt på, at der er debat om fødevarepolitikken. Kun herved kan der træffes politisk holdbare beslutninger, til gavn for befolkningen og for de fødevareproducerende erhverv.

Mål og indsats i den kommende tid

Et vigtigt mål er at opnå et ubetinget højt niveau for fødevaresikkerhed, ved fortsat at bekæmpe fødevarebårne sygdomme. Der skal være en effektiv kontrol med kemiske forureninger og uønskede reststoffer, og fødevareproducenter skal have ubetinget ansvar for fødevaresikkerheden i forbindelse med produkterne.

Danmark vil i EU arbejde for, at reguleringen af pesticidrester i fødevarer baseres på forsigtighedsprincippet, så enhver tvivl om uacceptable miljøog sundhedsrisici kommer forbrugerne til gode.

Det er regeringens mål, at begrænse brugen af tilsætningsstoffer mest muligt. Regeringen arbejder i EU for, at tilsætningsstoffer kun tillades, hvis det er sundhedsmæssigt ubetænkeligt, hvis det ikke medfører at forbrugerne vildledes, og hvis tilsætningsstofferne opfylder et teknologisk behov.

Endvidere arbejder Danmark fortsat for ændring af EU's regler om tilsætningsstofferne nitritter, nitrater og sulfitter. Dette arbejde foregår dels i forbindelse med Danmarks sagsanlæg ved EFdomstolen mod Kommissionen, dels i forbindelse med forhandlingerne om en ændring af direktivet om andre tilsætningsstoffer end farvestoffer og sødestoffer.

Der skal iværksættes en bevidst forbrugerpolitik på fødevareområdet ved at gennemføre klare regler, målrettet kontrol samt åbenhed og gennemskuelighed om regler og kontrol. Kontrolresultater skal stilles til rådighed for forbrugerne på en overskuelig og lettilgængelig måde.

Den bevidste forbrugerpolitik på fødevareområdet skal desuden omfatte forbedrede mærkningsregler, beskyttelse mod vildledning og bedre information. Forbrugerne har behov for fyldestgørende information, så de kan foretage et kvalificeret og reelt valg mellem forskellige produkter, herunder fravælge fødevarer, som har været underkastet en bestemt behandling eller proces, eller vælge fødevarer ud fra økologiske, etiske, ernærings-, kvalitetseller dyrevelfærdsmæssige hensyn.

Målet er en effektiv indsats på ernæringsområdet, for at øge befolkningens sundhed og forebygge sygdomme. Nogle sygdomme opstår på grund af de bedre levevilkår. De sundhedsmæssige omkostninger ved overvægt, rygning og manglende motion viser sig. Der er for eksempel flere med hjertekar sygdomme, overfølsomhedssygdomme, gammelmandssukkersyge og knogleskørhed end tidligere. Sygdommene har det fællestræk, at en meget stor del af den danske befolkning kan blive berørt. Regeringen vil derfor iværksætte særlige strategiplaner vedrørende disse sygdomme.

Fødevaresikkerhed for animalske produkter starter ved sikre foderstoffer. Foderstofområdet skal reguleres mere effektivt, og der skal være krav om åbenhed om indhold af foderblandinger. Regeringen støtter de igangværende EU-initiativer på foderstofområdet og ønsker en stramning af reglerne for tilsætningsstoffer til foderstoffer. Regeringen vil arbejde for en hurtig vedtagelse af skærpede EUregler om kontrol med foderstoffer, og krav om mærkning af foderstoffer med genetisk modificerede organismer.

Fødevaresektorens position skal styrkes ved at fremme innovation, forskning, videnformidling, produktudvikling samt omstillingsevne i virksomhederne. Som konsekvens heraf, skal der tilvejebringes optimale muligheder for at udnytte forskningsresultater på området. Regeringen vil tage initiativ til, at der gennemføres en en analyse af mulighederne inden for innovatinsområdet for at fremme vækst i alle led af fødevaresektoren, som et led i regeringens vækststrategi.

I foråret 2001 trådte Innovationsloven for fødevaresektoren i kraft. Med Innovationsloven sker der en prioritering af en række særlige områder, som har fået større samfundsmæssig betydning i de senere år. Ud over fødevaresikkerhed, sporbarhed, økologi og dyrevelfærd vil sikring af miljøet og ressourcegrundlaget være væsentlige indsatsområder. Formålet med loven er at yde tilskud til, og dermed fremme, initiativrige projekter på de prioriterede områder. Loven vil dermed være et vigtigt redskab i bestræbelserne på, at sikre en miljømæssigt bæredygtig og konkurrencedygtig fødevareproduktion.

Internationalt skal de danske interesser varetages ved at fastholde kravet om et højt niveau af fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd i EU og WTO, og i andre væsentlige sammenhænge. Samtidig vil Danmark fastholde kravet om at liberalisere samhandelen med fødevareprodukter; altså fjerne handelshindringer samt nedtrappe og fjerne støtteordninger, der forvrider konkurrencen.

9.2. Landbrug

Landbrugsproduktionen skal medvirke til en bæredygtig udvikling og til levende landdistrikter. Det betyder, at rent vand, jord og luft skal sikres. Samtidig skal den biologiske mangfoldighed på land og i vand sikres. Udviklingen i landbruget skal ske i et balanceret samspil med miljø, natur og lokalsamfund. De teknologiske muligheder skal udnyttes og videreudvikles. Endelig skal landbrugets plante- og dyregenetiske ressourcer bevares.

Cirka 2/3 af det danske landareal udnyttes landbrugsmæssigt, og landbrugets produktion påvirker dermed i høj grad natur og miljø. Landbrugsarealet har også betydning for befolkningen i kraft af kulturhistoriske værdier og mulighederne for landskabs og naturoplevelser.

Siden Rio-konferencen i 1992 er der gennemført en række tiltag for at sikre, at natur- og miljøhensyn indgår i landbrugsproduktionen. Nogle af milepælene i denne indsats er udmøntet i 10-punkts planen for rent vand fra 1994, Aktionsplan I og II for økologisk jordbrug fra 1995 og 1999,Vandmiljøplan II fra 1998 og Pesticidhandlingsplan I og II fra 1986 og 2000. Målsætningen i Pesticidhandlingsplan I fra 1986 var, at der skulle ske en halvering af det samlede forbrug af pesticider, samt at forbruget skulle styres over mod mindre farlige midler.

Siden 1994 er over 200 pesticidprodukter, der er uacceptable for sundhed, miljø eller grundvand, blevet forbudt. For visse pesticidprodukter har det være tilstrækkeligt at begrænse anvendelsen. Også fremover vil pesticider, der truer grundvandet, blive forbudt. I 1999 fremlagde det såkaldte Bicheludvalg økonomiske analyser, som viste at det er muligt at nedsætte forbruget af pesticider med 30- 40 procent inden for en periode på 5-10 år uden væsentlige omkostninger for landbruget. Samtidig blev der foretaget analyser af omkostningerne ved en reduktion på 80 procent og ved et total stop for brug af pesticider.

Vandmiljøplan II (VMP II) fra 1998 skal sikre, at den oprindelige målsætning i den første vandmiljøplan fra 1987 om at begrænse udvaskningen af kvælstof fra jordbruget med 100.000 tons kvælstof pr. år nås i 2003. Efter midtvejsevalueringen af VMP II er der i foråret 2001 foretaget visse justeringer af planen for at sikre, at målsætningen kan nås.Ved at opfylde målene, vil Danmark samtidig opfylde EU's Nitratdirektiv, der skal være gennemført senest i 2003.Virkemidlerne er en detaljeret regulering af landbrugets gødningshåndtering, øget skovplantning, anvendelse af miljøvenlige produktionsmetoder, samt reetablering af vådområder, der både har en naturforbedrende effekt og en begrænsende effekt på udvaskningen af kvælstof. Danmark er et af de få lande i EU, som har opnået EU-Kommissionens godkendelse af nationale handlingsprogrammer for implementering af Nitratdirektivet.

Ved fuld implementering af VMP II, forventes Danmark at kunne opfylde de internationale forpligtelser for reduktion af ammoniakfordampningen, jf. EU's forsuringsstrategi og Genevekonventionen om grænseoverskridende luftforurening. Regeringen vil i den kommende tid iværksætte en række initiativer for yderligere at nedbringe ammoniakfordampningen fra landbruget.

Effektiviseringen i landbruget, er frem til slutningen af 1980'erne blandt andet sket ved et stigende forbrug af pesticider og næringsstoffer. Siden starten af 1990'erne, er effektiviseringerne imidlertid foregået samtidig med et fald i forbruget af pesticider og næringsstoffer. Udvaskningen af kvælstof er reduceret med 32 pct. i perioden 1990-1999, og fosforoverskuddet på markerne er faldet med godt 30 pct. siden 1985. Det store opdyrkede areal, og den intensive drift, giver begrænset plads til et varieret dyre- og planteliv, og det påvirker flora og fauna i vandløb, søer og småbiotoper. Der er - trods en stor indsats fra erhverv og myndigheder - sket en tilbagegang for biodiversiteten. Der er derfor fortsat behov for viden og forskning i omfanget af miljø-, natur- og sundhedsmæssige effekter og teknologiske innovationer, der understøtter en mere miljø- og naturvenlig landbrugsproduktion.

Den stigende effektivisering er også sket ved specialisering og stordrift, hvilket kan aflæses af strukturudviklingen og koncentrationen af produktionen. I 1970 var der cirka 140.000 landbrugsbedrifter i Danmark, mens der i 2000 var 52.700. Knap 90 procent af landbrugsproduktionen foregår på de cirka 23.400 heltidsbedrifter.

At tilrettelægge en bæredygtig landbrugsproduktion kan indebære en række dilemmaer, da der samtidig med en rentabel produktion skal tages hensyn til miljø, biologisk mangfoldighed, arbejdsmiljø, dyrevelfærd, landskabelige værdier og udviklingen af landdistrikterne. Disse hensyn kan være modsatrettede. I samarbejde med erhvervet må der sikres en udvikling, der i videst muligt omfang forener disse hensyn på en økonomisk effektiv måde for den enkelte landmand, og for samfundet som helhed.

Mål og indsats i den kommende tid

Regeringen finder det afgørende, at fortsat økonomisk vækst sker uden en tilsvarende vækst i miljøbelastningen og i balance med natur og miljø. Indsatsen for en bæredygtig landbrugsproduktion, skal udvikles og baseres på målsætninger for fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, miljø, natur og livet i landdistrikterne. I den forbindelse skal alle relevante faktorer, der har betydning for den langsigtede udvikling af en bæredygtig fødevare- og landbrugspolitik, inddrages i overensstemmelse med de fremtidige forbrugeres behov og de samfundsmæssige prioriteringer i relation til økonomi, velfærd, miljø og natur. De miljø- og naturmæssige mål skal nås på den økonomisk mest effektive måde. Et middel til at fremme renere produktion og produkter på fornuftige konkurrencevilkår er princippet om, at forureneren betaler.

Regeringen vil fortsætte bestræbelserne på at opnå en bæredygtig produktion ved følgende konkrete mål og indsatser.

Grundlaget for økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige landdistrikter skal sikres. Regeringen ønsker at understøtte en udvikling, der kan fastholde og udvikle landbrugserhvervene, og fremme et varieret og differentieret liv i landdistrikterne. Landbruget kan ikke længere alene være fundament for et varieret socialt og økonomisk liv i landdistrikterne. Regeringen vil derfor gøre reglerne om brug og udvidelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger mere fleksible. Regeringen ønsker også, at give ejeren af en landbrugsejendom bedre muligheder for at opføre boliger som led i generationsskifte eller til brug for medhjælpere. Samtidig ønsker regeringen at give bedre muligheder for at opføre gyllebeholdere ude på markerne. En sådan udvikling skal ske i balance med det omgivende lokalsamfund. Regeringen vil derfor indføre nye regler om naboorientering, før der meddeles landzonetilladelser.

Landbruget indtager en stadig mere multifunktionel rolle i landdistrikterne. Regeringen vil arbejde for, at tilskudsordninger, herunder ordninger under landdistriktsprogrammet, tilpasses til mere helhedsorienterede indsatser, der understøtter en bæredygtig udvikling. Indsatsen skal lette generationsskifte og fremme natur- og miljøhensyn, fødevaresikkerhed, arbejdsmiljø, kulturmiljø, dyrevelfærd, den regionale udvikling og beskæftigelsen i landdistrikterne. Støtteordninger, der ikke medvirker til at understøtte disse formål, skal udfases.

Regulering af landbrugets miljøpåvirkning med næringsstoffer er et centralt element i regeringens bestræbelser på at sikre et rent miljø for de fremtidige generationer. Landbrugets tab af nitrat, fosfor og ammoniak skal derfor begrænses til et niveau, som ikke er til gene for mennesker, som sikrer vandmiljøet og sårbare naturtyper, og som giver mulighed for et rigt dyre- og planteliv.VMP II, der er midtvejsevalueret i december 2000, forventes at sikre at kvælstofudvaskningen fra landbruget reduceres med 100.000 tons pr. år inden udgangen af 2003. Indsatsområderne er opdelt i arealrelaterede indsatsområder, forbedret foderudnyttelse og gødningsrelaterede indsatsområder.

Regeringen vil indbyde Folketingets partier til forhandling om en Vandmiljøplan III (VMPIII). Vandmiljøplan III skal udstikke rammerne for en landbrugsproduktion i balance med natur og miljø. Planen skal indeholde en samlet tilgang til nedbringelse af landbrugets udledning næringsstoffer samt forenkle og effektivisere reguleringen af jordbrugets påvirkning af miljøet. Med henblik på forberedelse af VMP III, og som grundlag for en fortsat indsats for at begrænse landbrugets miljøpåvirkning, vil der blive iværksat et arbejde, der ikke kun skal se på kvælstof, men også på mulighederne for at begrænse landbrugets udledning af fosfor. I den forbindelse vil der indgå en vurdering af aktuelle virkemidlers økonomiske og miljømæssige effektivitet.

Vandmiljøet bliver også omdrejningspunktet, når EU's Vandrammedirektiv senest december 2003 skal implementeres i dansk lovgivning. Den regionale beskyttelse af vandmiljøet skal styrkes som led i implementering af vandrammedirektivet ved at fastsætte miljømål for overfladevand og grundvand. Der skal tillige udvikles et grundlag for, at der kan udarbejdes regionale indsatsprogrammer, hvori der kan fastsættes mere målrettede krav til landbrugsdriften i oplandet til vandområder, hvor miljømålsætningerne ikke er opfyldt. I indsatsprogrammerne skal påvirkningen af menneskelige aktiviteter generelt vurderes, og landbrugets relative bidrag fastlægges. Der findes mere omtale af vandrammedirektivet i afsnit 6 Miljø og sundhed.

Tabet af ammoniak er i løbet af 1990'erne reduceret med ca. 33% Der er imidlertid, af hensyn til natur, miljø og lugtgener fortsat behov for, at landbrugets udledning af ammoniak og drivhusgasser til luften nedbringes. Dette vil blandt andet ske med udgangspunkt i klimastrategien - Klima 2012 og ved at iværksætte en række initiativer for at nedbringe ammoniakfordampningen fra landbruget yderligere.

Landbrugets påvirkning af miljøet og naturen varierer fra egn til egn som følge af den varierede landbrugsproduktion og det varierende naturgrundlag. I de kommende år vil det være nødvendigt at vurdere husdyrproduktionen lokalt og regionalt i forhold til, hvor følsom natur og miljø er.

Mange forbrugere efterspørger økologiske fødevarer, og den danske økologiske sektor hører til blandt de største i Europa. Regeringen ønsker, som et element i en bæredygtig fødevareproduktion, en fortsat udvikling af den økologiske sektor baseret på forbrugernes efterspørgsel og fælles EU-regler. Et vigtigt led i denne udvikling vil være muligheden for at styrke afsætningen af de danske økologiske produkter på eksportmarkederne. Det er vigtigt, at eksportindsatsen forankres hos aktører med erfaring i produktion og afsætning af økologiske varer. Det Økologiske Fødevareråd er derfor blevet opfordret til at udforme en eksportstrategi. Rådet har set positivt på opfordringen og vil aflevere strategien inden udgangen af juni 2002.

Forbruget af pesticider kan nedsættes tillige med, at der sikres en rentabel dyrkning. Regeringen ønsker inden for de kommende år, at minimere forbruget af pesticider. I Pesticidhandlingsplan II er målet, at behandlingshyppigheden på markerne inden udgangen af 2002 skal være under to. I 2000 var behandlingshyppigheden på to, som resultat af et konstruktivt samspil mellem erhverv og myndigheder. Efter 2002 vil der blive fastsat et nyt mål, for at nedsætte behandlingshyppigheden yderligere. Det langsigtede mål er at udvikle dyrkningsstrategier, der nedsætter landbrugets afhængighed af pesticider, så anvendelsen i størst muligt omfang minimeres. Internationalt ønsker regeringen at sætte fokus på overforbrug af pesticider, og pesticider skal endvidere af hensyn til miljø, natur og folkesundhed vurderes restriktivt både i Danmark og internationalt.

Landbruget og den enkelte landbruger har en vigtig rolle som naturforvalter. Naturen skal beskyttes, og den biologiske mangfoldighed sikres. Det er vigtigt at beskytte sårbare naturtyper og naturindholdet i det åbne land, herunder at bevare, genetablere og styrke enge og overdrev samt småbiotoper som vandhuller og læhegn. Det er også vigtigt at sikre spredningskorridorer i det åbne land, som kan optimere livsbetingelserne for det vilde dyre- og planteliv. Et udbygget samarbejde mellem landbrugere, rådgivere og myndigheder samt frivillige aftaler om miljøvenlig jordbrugsproduktion herunder grønne regnskaber er vigtige instrumenter i den forbindelse. For at øge naturindholdet på bedrifterne skal udbredelsen af naturplaner i landbruget fremmes, ligesom natur- og miljøindholdet skal tilgodeses i uddannelse og efteruddannelse af landmænd. Der henvises i øvrigt til afsnit 5, Biologisk mangfoldighed.

Ny og renere teknologi skal udvikles og udnyttes. Det giver udviklingsmuligheder for erhvervet, samtidig med at påvirkningen af natur og miljø begrænses. For primærjordbruget vil der blive gennemført en særskilt analyse af mulighederne for at fremme vækst og udvikling.

At opbygge, fastholde og udbygge et internationalt konkurrencedygtigt fødevareforskningsmiljø kræver, at der kontinuerligt satses på innovation og forskning med strategisk relevans for Danmarks fremtidige styrkepositioner inden for fødevaresektoren. FØTEK-programmet skal fremme forskningsprojekter, med kommercielle perspektiver, som gennemføres i samarbejde mellem jordbrugsbedrifter, virksomheder, brancheorganisationer og forskningsinstitutioner. Målet er at bidrage til en udbygning af den danske fødevareindustris position på eksportmarkederne og erhvervets mulighed for at skabe øget vækst gennem tilpasning til markedskravene - under hensyntagen til miljømæssig bæredygtighed i produktionen.

Bioteknologien rummer både muligheder og risici. Godkendelse af genetisk modificerede organismer (GMO) skal foretages på baggrund af en konkret miljø-, natur, sundheds- og landbrugsmæssig vurdering, hvor forsigtighedsprincippet inddrages i alle led. Tillige kan etiske aspekter inddrages i vurderingen. Når der er anvendt genteknologi skal forbrugerne informeres v.hj.a. mærkning af produkterne. Kommerciel dyrkning af GMOafgrøder i Danmark kan blive aktuelt, når godkendelsesprocedurerne for markedsføring af GMOplanter genoptages. Anvendelsen af GMO-afgrøder skal finde sted i sameksistens med de eksisterende produktions og dyrkningsformer. Regeringen vil derfor udarbejde en national strategi for dyrkning af konventionelle, økologiske samt GMOafgrøder, som blandt andet skal afdække virkemidler til at sikre sameksistens og muligheder for regulering.

Landbrugets genetiske ressourcer skal bevares både nationalt og globalt. Moderne landbrugsdrift har medført, at et relativt lille antal racer og arter inden for de enkelte husdyrgrupper og plantetyper er blevet dominerende. Regeringen vil udbygge den eksisterende genbank for husdyr og udarbejde en national strategiplan for jordbrugets plantegenetiske ressourcer. Regeringen vil i 2002 underskrive FAO's internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug.Traktaten fastlægger globale rammer for en bæredygtig bevaring af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug.

Danmark vil arbejde aktivt for at ændre EU's landbrugspolitik i en mere markedsorienteret retning, ved midtvejsevalueringen i 2002/2003, og ved udløbet af Agenda 2000 i 2006.Tilskud til landbruget skal gradvist afvikles. Til gengæld skal de indenlandske omkostninger nedsættes. Desuden skal der arbejdes for, at budgetterne til EU's landbrugspolitik i stigende grad afspejler de danske prioriteringer, om overførsel af budgetmidler fra den direkte støtte til initiativer til landdistrikter, herunder miljø- og naturformål samt fødevaresikkerhed. Dermed skabes grundlag for en bæredygtig udvikling af landdistrikterne samtidig med, at der skabes forbedringer af fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, natur og miljø.

Kravet om en bæredygtig landbrugsproduktion, med ovennævnte fokusområder, er regeringens målsætning såvel nationalt som i EU.

9.3. Fiskeri

Fiskebestandene, fiskernes adgang til dem og anden miljøpåvirkning på havområdet, er i meget høj grad grænseoverskridende. Størstedelen af det danske fiskeri, og de fiskebestande det har adgang til, er afhængige ikke alene af den danske indsats for bæredygtig udnyttelse af havets levende ressourcer, men også af andre landes indsats. En effektiv politik skal derfor bygge på målrettet internationalt samarbejde.

Med baggrund i blandt andet Rio-konferencen i 1992, har et vigtigt led i regeringens politik været at fastholde og udvikle miljøprofilen i EU's egen fiskeripolitik, samt i forholdet til andre lande og internationale organisationer. Et vigtigt element i indsatsen har været at forbedre grundlaget for årlige beslutninger i EU om hvilke fangstniveauer (TAC), der skal tillades. Havbiologernes rådgivning spiller en afgørende rolle, og forsigtighedsprincippet er en ledetråd i rådgivningen, som er udvidet til at omfatte alle de bestande, der er væsentlige for fiskeriet.

Det fremgår af en række internationale vedtagelser, herunder konklusionerne fra Nordsøministrenes interministerielle møde om fiskeri og miljø (Bergendeklarationen 1997), at der skal arbejdes nationalt og via EU's fælles fiskeripolitik for en øget integration mellem fiskeri og miljø gennem brug af en økosystembetragtning, blandt andet med udvikling af flerartsmodeller som et første skridt.Yderligere skal der ske en øget anvendelse af forsigtighedsprincippet i styringen af fiskeriet, som defineret af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) i 1998. Princippet blev anvendt første gang af EU's ministerråd i 1999, ved fastsættelsen af kvoterne for en række bestande. Prioriteringen af disse tiltag er bekræftet af EU-Kommission i Grønbogen om Den Fremtidige Fiskeripolitik og i ministerrådets konklusioner (april 2001) om integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i den fælles fiskeripolitik. Begge dele indgår i revisionen af den fælles fiskeripolitik i 2002.

Som led i den nationale gennemførelse af fiskeripolitikken, er flere initiativer iværksat eller udbygget i forhold til selve fiskeriindsatsen. For at nedbringe fiskeritrykket er der indført begrænsninger i hvor og hvornår, der kan fiskes samt med hvilke typer af redskaber og med hvilken motorkraft. Et forbud mod udsmid af kommercielle fangster, der må landes er indført. Endelig er den samlede kapacitet i den danske fiskeriflåde blevet reduceret væsentligt, hvilket har forbedret rentabiliteten hos de fiskere, der er forblevet i erhvervet. Regeringen lægger vægt på en fortsat tilpasning af kapaciteten.

Blandt hovedudfordringerne skal nævnes, at mange økonomisk vigtige fiskebestande fortsat er udsat for et meget stort fiskeripres, og flere af de bestande der er vigtige for dansk fiskeri overfiskes. Fiskeriindsatsen skal derfor snarest begrænses og tilpasses i forhold til hvad bestandene kan bære. Omfanget af udsmid af fisk skal begrænses yderligere, og i visse typer af fiskeri forekommer utilsigtede bifangster - herunder af marsvin - i for høj grad.

Forståelsen af den økologiske balance i havet er fortsat mangelfuld, herunder betydningen af de mange andre menneskeskabte faktorer, set i forhold til de naturlige faktorer, der har indflydelse på udviklingen i fiskeriressourcerne. Sådanne faktorer omfatter blandt andet forurening, klimaændringer og aktiviteter i forbindelse med olieefterforskning. Forurening har i visse tilfælde også betydning for fødevaresikkerhed i forhold til fisk.

Endelig er der inden for akvakulturerhvervet et udviklingspotentiale der skal udnyttes under forudsætning af, at der tages de nødvendige miljøhensyn.

Mål og indsats i den kommende tid

Regeringen vil i de kommende år fortsat arbejde for at fremme integration af miljø- og bæredygtighedshensyn i fiskerisektoren, såvel nationalt som i EU og internationalt i øvrigt. I den forbindelse lægges vægt på, at følge op på indgåede regionale aftaler og handlingsplaner i Østersøen og Nordsøen, der sigter mod større bæredygtighed i fiskeriet. Et konkret mål i den forbindelse er at etablere et effektivt samarbejde for at genopbygge torskebestanden i Nordsøen.

Folketinget har i 2001 vedtaget (V 117) nogle centrale målsætninger for de kommende års udvikling i den nationale fiskeripolitik. Et mål er at modernisere, forny og samtidig reducere fiskerflåden. Det skal sikre et langsigtet, stabilt og bæredygtigt fiskeri i forhold til fangstmulighederne og et fortsat bredt geografisk baseret lokalt fiskeri. I forlængelse heraf vil tilpasninger i den nationale forvaltning af fiskekvoter blive gennemført - blandt andet med det formål at udvikle kystfiskeriet og fremme kvaliteten af landingerne. I forhold til fiskeriindsatsen, vil regeringen prioritere udvikling af selektive og skånsomme fiskeredskaber, så utilsigtede bifangster og uønsket belastning af havbunden, det naturlige dyre- og planteliv og det samlede økosystem, bedre kan undgås.

Forskning og indsamling af data skal styrke forståelsen af havenes økosystemer, og deres samspil med menneskelige påvirkninger. Øget viden herom skal bidrage til etableringen af et bedre beslutningsgrundlag for rådgivningen, og til at sikre bæredygtigheden i fiskeriforvaltningen. Samtidig stiles mod at etablere et bedre vidensgrundlag, for mere målrettet at kunne tage relevante naturbeskyttelseshensyn i forbindelse med fiskeriforvaltningen i de marine områder.

Under Fødevareministeriet er nedsat et "udvalg om miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer". Udvalget skal inden oktober 2002 afgive en rapport om menneskeskabte og naturgivne faktorer udover fiskeri, der påvirker fiskebestandenes tilstand og udvikling, eller påvirker fisk som fødevare.

For at sikre en bæredygtig udvikling inden for akvakulturerhvervet er der nedsat to udvalg om henholdsvis dambrug og havbrug. Disse udvalg ventes at stille forslag til fremme af en fortsat udnyttelse af akvakulturerhvervets produktionspotentiale samtidig med, at miljøpåvirkningen minimeres.