| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fælles fremtid - udvikling i balance

16 Offentlighedens deltagelse og Lokal Agenda 21

Et bæredygtigt samfund bygger på demokrati og åbenhed og på, at befolkningen deltager i beslutninger og tager ansvar. Alle dele af det danske samfund må arbejde engageret med, hvis bæredygtig udvikling skal føres ud i livet. Et af budskaberne i Brundtland-rapporten fra 1987 og Rio-deklarationen fra 1992 var, at aktiv offentlig deltagelse er en forudsætning for at opnå bæredygtig udvikling og løse verdens miljøproblemer. Der er i Danmark en lang tradition for at inddrage offentligheden. Denne tradition blev på miljøområdet fulgt op med en international aftale - den såkaldte Århuskonvention fra 1998. Den indebærer, at befolkningen har let adgang til information, mulighed for at deltage i beslutningsprocesserne og adgang til at klage på miljøområdet.

Principperne fra Århuskonventionen bør også gælde i andre lande, hvis vi globalt set skal opnå bæredygtig udvikling. Danmark vil arbejde for, at disse principper bliver mere udbredt i internationale aftaler, og at en styrkelse af offentlighedens adgang til information og deltagelse indgår i resultaterne af Verdenstopmødet for bæredygtig udvikling i 2002. Det lokale Agenda 21 arbejde er også vigtigt for at føre en bæredygtig udvikling ud i livet.

Offentlighedens deltagelse i beslutninger om og gennemførelse af strategien for bæredygtig udvikling er væsentlig. Derfor er det vigtigt, at der i befolkningen er bred opbakning og tillid til den førte politik på bæredygtighedsområdet. Offentlighedens deltagelse kan tilføre viden, værdier og give forslag til prioriteringer i det videre arbejde i Danmark med bæredygtig udvikling.

Århuskonventionen fra 1998 er en international aftale om borgernes miljørettigheder. Den indebærer, at borgere og miljøorganisationer skal have adgang til informationer og til at deltage i beslutninger på miljøområdet - nye regler, handlingsplaner eller anden planlægning. Desuden er der adgang til at klage og til at rejse sager ved domstolene. Danmark har i september 2000 ratificeret Århuskonventionen som det første vestlige land. Det har blandt andet betydet, at miljøorganisationer har fået øget klageadgang i en række væsentlige miljølove, og at det generelle princip om at inddrage borgerne i planlægningen er blevet udvidet. Undervisning i temaet bæredygtighed er vigtigt på alle niveauer i undervisningssektoren. Sigtet er at give alle mulighed for at udvide deres viden om de mange problemstillinger og emner, der indgår i debatten om bæredygtig udvikling på globalt, regionalt og lokalt plan.

Mange af de problemer, der skal findes løsninger på for at bevæge samfundet i en bæredygtig retning, har deres udgangspunkt i lokale aktiviteter. Det er i folks daglige liv og valg og hos medarbejderne på virksomheder, at der skal komme forandringer, der kan lede udviklingen i en bæredygtig retning.

Forandringer stimuleres blandt andet gennem det lokale Agenda 21-arbejde, der omfatter dels aktiviteter i kommunalt og amtsligt regi, dels aktiviteter lokalområder drevet af virksomheder, organisationer og borgere. Aktiviteterne vedrører for eksempel ressourceforbrug, affaldshåndtering og miljøvenlig adfærd i forbindelse med blandt andet kommunens service, virksomheders produktion og borgernes hverdag.

Lokal Agenda 21-aktiviteter finder sted i større eller mindre omfang i de fleste af landets kommuner og amter. I 2000 ændrede Folketinget planloven og gav amter og kommuner pligt til at redegøre for deres strategi på lokal Agenda 21- området mindst hvert fjerde år.

Det lokale Agenda 21-arbejde skal medvirke til at opbygge en forståelse for, at bæredygtig udvikling må ses i et globalt og langsigtet perspektiv, samtidig med at der skal handles lokalt. Jo flere lokalt aktive borgere desto flere vil i dagligdagen handle for en mere bæredygtig udvikling. Det er vigtigt, at borgerne, kommuner og amter fortsat støtter hinanden og finder de løsninger, der passer bedst lokalt. Direkte samarbejde mellem NGO'er og virksomheder kan også bidrage til at udvikle bæredygtige løsninger, for eksempel miljøstyring eller for virksomheders anvendelse af ny bioteknologi.

På arbejdspladserne er det vigtigt, at medarbejderne opfordres til at komme med ideer og deltage i omlægninger, der kan fremme bæredygtig udvikling. Foreløbige erfaringer viser, at det både er lønsomt for virksomhederne, fremmende for arbejdsglæden og til gavn for det omgivende samfund.

Erfaringer viser, at det er muligt at engagere mange mennesker i lokale spørgsmål og opgaver. En vellykket borgerdeltagelse forudsætter, at der er klare relationer i samarbejdet, at der opnås synlige resultater, og at det er spændende at deltage. I et videre perspektiv er det vigtigt at sætte fokus på, hvordan alles deltagelse sikres.

I det danske Agenda 21-arbejde ydes allerede i dag bidrag fra en lang række aktører, der hver på sin måde og niveau indgår i processer, der sigter på at fremme en bæredygtig udvikling. Det må forventes, at antallet af aktører og processer i det danske Agenda 21-arbejde vil blive øget i den næste tid frem mod Verdenstopmødet for bæredygtig udvikling i 2002 i Johannesburg, Sydafrika. Disse bidrag skal ses som led i en sammenhængende dansk indsats.

Mål og indsats i den kommende tid

Danmark vil internationalt arbejde for, at principperne i Århuskonventionen bliver mere udbredt. Såvel de øvrige EU-lande som EU arbejder på at gennemføre konventionen. Danmark arbejder for, at EU's institutioner og procedurer bliver forpligtet til samme åbenhed og til at inddrage borgerne i viden og beslutninger på miljøområdet. Danmark vil også arbejde aktivt for, at Århuskonventionens principper bliver mere udbredt i globale og internationale forhandlinger og afspejles i globale og internationale konventioner og retsakter.Verdenstopmødet for bæredygtig udvikling i 2002 vil være en vigtig lejlighed til at undersøge, om Århuskonventionen kan blive en model i global sammenhæng for at udmønte Rio-deklarationens princip 10 om alle berørte borgeres adgang til at deltage i løsning af miljøspørgsmål.

Regeringen vil arbejde for, at borgerne kan deltage aktivt i arbejdet med bæredygtig udvikling, og at der gives adgang til letforståelig information og baggrundsviden. I tilknytning til denne strategi vil der blive fastlagt et sæt af nationale indikatorer for bæredygtig udvikling, hvoraf flere kan være til inspiration for opbygning af lokale indikatorer.

Det er vigtigt, at borgerne har muligheder for at deltage i beslutningsprocesser på miljøområdet. Et konkret område kan være i forbindelse med beslutninger om at udsætte genetisk modificerede organismer.

Det er vigtigt, at alle bidrager til at informere om aktiviteters betydning for miljøet. Derfor bør virksomheder informere om deres miljøarbejde, så borgerne i nærheden af virksomheden kan få viden om, hvordan virksomheden påvirker miljø og sundhed eller bruger ressourcer. Det kan være i form af grønne regnskaber og oplysninger fra virksomhedernes miljøledelsessystemer.

Lokal Agenda 21-aktiviteter bør yderligere fremmes. Det kan blandt andet ske, ved at der i det lokale Agenda 21-arbejde opstilles lokale indikatorer for bæredygtig udvikling. Lokale indikatorer kan medvirke til at belyse resultater af det lokale Agenda 21-arbejde i et område eller en kommune og give mulighed for at sammenligne med tilsvarende aktiviteter i andre områder, kommuner eller amter samt for at stille de lokale mål og resultater i relation til de nationale. Staten vil løbende inspirere til dette arbejde ved at vejlede, inspirere og formidle erfaringer om lokal Agenda 21-strategier og aktiviteter. I november 2002 vil Miljøministeriet i samarbejde med Kolding Kommune, KL og Amtsrådsforeningen samt den internationale miljøorganisation, ICLEI og Green Network afholde en større lokal Agenda 21-konference, som skal følge op på Johannesburg-FN-konferencen og lægge linierne for de kommende års lokal Agenda 21-arbejde.