| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fælles fremtid - udvikling i balance

15 Virkemidler og videngrundlag

En fremadrettet indsats for miljø og bæredygtig udvikling kan medvirke til at fremme konkurrenceevne og omstilling til videnøkonomien. Det skal kunne betale sig at tage hensyn til miljøet. Derfor skal de der producerer, leverer, forbruger og til slut bortskaffer produkter betale miljøomkostningerne. Teknologiske nybrud og innovation er nødvendige for at omstille samfundet mod en bæredygtig udvikling. Der skal være et solidt videngrundlag for at træffe de rigtige beslutninger og prioritere indsatsen. Miljøpolitikken skal være videnbaseret og hvile på forsigtighedsprincippet.

Der er opbygget et bredt og som hovedregel velfungerende system af retsregler på natur- og miljøområdet. Regeringen ønsker at undersøge om øget brug af markedsorienterede virkemidler vil kunne supplere disse og bidrage til at løse miljøproblemerne på en måde, der er bedre og billigere for samfundet. Markedsorienterede virkemidler som for eksempel miljøafgifter, omsættelige kvoter og tilskud viser sig ofte at være velegnede til at få producenter og forbrugere til at handle mere miljøvenligt. Såfremt det af hensyn til miljøet viser sig hensigtsmæssigt at indføre nye miljøafgifter eller førhøje eksisterende, vil merprovenuet blive anvendt til at sænke andre afgifter eller skatter.

Den indsats og omstilling, der skal til for at skabe et samfund i harmoni med naturgrundlaget, kræver indsigt, forståelse og færdigheder. For at træffe de rigtige beslutninger, prioritere indsatsen og vælge de rigtige virkemidler skal der være et solidt videngrundlag. Forskning i årsagssammenhænge, og hvordan samfundets aktiviteter påvirker menneske og natur, er en forudsætning for en målrettet og prioriteret indsats på miljøområdet. Prognoser og scenarier for den forventede udvikling i emissioner/miljøtilstand og samspillet med økonomien er også en vigtig del af videngrundlaget for at opnå bæredygtig udvikling. Der skal generelt fokuseres mere på vidensopbygning, som kan underbygge en bedre prioritering af miljøindsatsen, så vi får mest muligt miljø for pengene.Ved EU topmødet i Barcelona i foråret 2002 blev det besluttet, at de samlede udgifter til forskning og udvikling i EU bør øges med henblik på at nærme sig 3% af BNP senest i 2010.

Beslutninger på alle niveauer skal vurderes i forhold til miljøet. Regeringen lægger vægt på, at lovforslag og regeringsforslag, der forelægges for Folketinget, gennemgår en strategisk miljøvurdering, så konsekvenserne for miljøet er en del af beslutningsgrundlaget på lige fod med økonomiske vurderinger. Også større statslige anlægsprojekter skal vurderes for virkninger på miljøet. Kommuner og amter bør ligeledes sikre, at beslutninger på lokalt niveau vurderes for miljøkonsekvenser.

Ønsket har været - og er fortsat - at skabe forståelse for, at produktion og forbrug skal ske under hensyntagen til miljøet. Det offentlige ønsker at gå foran blandt andet ved at indrage miljøhensyn i sin indkøbspolitik. Forbrugernes indkøb af miljø- og energimærkede varer er vokset, og der arbejdes bredt på at få endnu flere miljømærkede varer på markedet. Miljømærker og miljøvaredeklarationer betyder, at forbrugerne har bedre muligheder for at foretage reelle valg.

Teknologiske nybrud er en af nøglerne til øget ressourceeffektivitet, som kan medvirke til at bryde sammenhængen mellem miljøbelastning og den økonomiske vækst. Programmet for renere produkter har været med til at fremme udvikling af produkter, værktøjer og teknologier der på én gang har medvirket til at inddrage miljøhensyn i produktionen og givet danske virksomheder en konkurrencefordel på andre markeder.Teknologisk fremsyn kan yderligere understøtte denne proces.

Et stigende antal danske virksomheder påtager sig en aktiv rolle i den forebyggende miljøindsats ved at indføre miljøledelse, udvikle renere produkter og udarbejde grønne regnskaber. Denne positive udvikling skal fastholdes gennem information, vejledning og erfaringsudveksling.

Kommuner og amter har en stor og betydningsfuld rolle i den konkrete udmøntning af natur- og miljøpolitikken. Det er kommuner og amter, der forvalter store dele af den konkrete miljøindsats og den fysiske planlægning. Samtidig er det kommuner og amter, der bedst kan involvere borgere i aktiv dialog om at tilrettelægge lokale forhold. Den konstruktive dialog mellem myndigheder og borgerne er vigtig og bør styrkes for at opnå de bedste løsninger for såvel borgerne som miljøet.

Mål og indsats i den kommende tid

For at få mest mulig miljø for pengene vil regeringen i 2002 udgive en rapport om grøn markedsøkonomi, som skal analysere mulighederne for praktisk brug af markedsorienterede redskaber til at fremme et bedre miljø herunder økonomiske redskaber som afgifter og tilskud, omsættelige forureningstilladelser og -kvoter, brugergebyrer, ejendomsrettigheder, udfasning af miljøskadelige subsidier, regler for erstatningsansvar mv. Hertil kommer en analyse af potentialer og erfaringer med teknologisk innovation og spredning af miljøteknologiske løsninger samt initiativer, der kan stimulere og udvikle markedet, så virksomhederne i højere grad kan udnytte deres miljøindsats som en konkurrenceparameter. Endvidere skal praktisk brug af foranstaltninger, som kan fremme udvikling af miljøvenlige og ressourceeffektive teknologier og produkter undersøges. Analyserne skal også kortlægge markedsmæssige potentialer på miljøområdet og behovet for et offentligt-privat samarbejde om initiativer, der kan fremme teknologisk udvikling samt markedets funktion og gennemsigtighed med henblik på at gøre det nemmere for forbrugere, investorer og virksomheder at handle miljø- og ressourcebevidst.

Brugen af økonomiske styringsinstrumenter bør samordnes internationalt. Der kan opnås større miljøgevinster, hvis for eksempel afgiftsniveauet er af nogenlunde samme størrelsesorden i de forskellige lande, så det ikke er nødvendigt at tage særlige hensyn til virksomhedernes internationale konkurrenceevne ved udformning af afgifterne. På det internationale område vil Danmark arbejde for at udvikle fælles instrumenter for at nå CO₂-målsætningen. En mulighed er at indføre internationale afgifter på flytransport for eksempel en afgift på flybrændstof. I EU vil Danmark arbejde for at harmonisere miljøafgifter med minimumssatser.

I OECD-landene er der eksempler på, at tilskudsordninger herunder afgiftsfritagelser i sektorerne kan påvirke adfærden, så det har negative konsekvenser for miljøet. Der er behov for, at se på om de eksisterende tilskudsordninger skal ændres eller justeres, så de ikke skader miljøet.

Danmark står over for en teknologisk udfordring. Teknologiske nybrud og innovation er nødvendig både for at sikre virksomhedernes konkurrenceevne og for at afkoble belastningen af natur og miljø fra den økonomiske vækst. Der er behov for en langsigtet indsats for at fremme banebrydende teknologier. Der er brug for at udbrede eksisterende, miljøvenlige teknologier og udvikle ny teknologi, nye materialer og nye løsninger for at omstille samfundet mod en bæredygtig udvikling.Teknologisk fremsyn er et vigtigt instrument i denne udvikling. Der er også brug for at finde nye måder at indrette den eksisterende produktion mere miljøvenligt på, så ressourcerne udnyttes så effektivt som muligt og produkterne bliver mere miljøvenlige i hele deres livscyklus. Det vil sige, at natur og miljø skal påvirkes mindst muligt per produceret enhed eller ydelse - i hele produktionskæden fra udvinding over forbrug til bortskaffelse. Indsatsen for renere produkter skal medvirke til at fjerne barrierer for udvikling og afsætning af mere miljøvenlige varer inden for centrale områder. EU's nye rammeprogram for Forskning,Teknologisk Udvikling og Demonstration understøtter bæredygtig teknologisk innovation. Dansk forskning- og udviklingspolitik skal bidrage til EU's målsætninger på dette område.

Samspillet mellem den offentlige og den private sektor om at forske, udvikle og sprede grønne teknologier skal styrkes. Universiteterne og erhvervslivet skal gensidigt være mere åbne for samarbejde om forskning, teknologisk udvikling og uddannelse. For at fremme dette samarbejde har regeringen indført et fradrag på 150 pct. for forskningsudgifter der anvendes i samarbejde med offentlige institutioner. Offentlig og privat prioritering af forskning i miljøspørgsmål kan være med til at styrke erhvervsmæssige positioner og sikre markedsgennembrud af banebrydende teknologier, der inddrager miljøhensyn. For eksempel kan brændselsceller i fremtidens transportmidler mindske CO₂-udslippet betydeligt. Også informations- og bioteknologi kan tænkes at føre til helt nye miljøvenlige produktionsmåder og produkter. Brug af nye typer materialer kan mindske ressourceforbruget og øge mulighederne for genanvendelse.

Virksomhederne skal have mulighed for at samarbejde med videninstitutioner, der kan understøtte miljøarbejdet gennem for eksempel at rådgive om miljøvenlige teknologier, strategisk miljøledelse, kommunikation om miljøforhold og kompetenceudvikling af medarbejdere. Ny viden og nye redskaber og metoder skal spredes til og forankres i virksomhederne og deres omgivelser. Det er vigtigt, at der skabes rammer, hvor markedet selv belønner og stimulerer miljøindsatsen i virksomhederne, så de tilskyndes til at satse på teknologiudvikling. Samtidig skal eventuelle barrierer for miljøvenlige teknologiers markedsadgang fjernes.

Udvikling og anvendelse af økonomiske og andre virkemidler skal afstemmes med virksomhedernes evne til innovation og selvforvaltning. Der vil fortsat være behov for direkte regulering i form af lovgivning og regler, i takt med at markedet og teknologien udvikler sig. Miljøregulering skal udgøre det nødvendige minimumsgrundlag for miljøadfærd og skabe rammebetingelser, der kan motivere virksomhederne til at satse mere på at udvikle og sælge miljøvenlige produkter og til andre frivillige miljøinitiativer. Virkemidlerne skal vælges under hensyntagen til, at miljømålene nås med lavest mulige omkostninger.

Et øget videngrundlag skal understøtte en bæredygtig udvikling. Det gælder såvel grundlagsskabende, strategisk som anvendelsesorienteret forskning inden for alle sektorer. Grundlæggende forskning i årsagssammenhænge og i nye miljø- og samfundsmæssige problemer er af betydning for, at samfundet på et tidligt tidspunkt kan træffe de rigtige og forebyggende beslutninger for at opnå en bæredygtig udvikling. Derfor bør forskning og udvikling, der kan understøtte en bæredygtig udvikling, styrkes.Visionen er, at Danmark skal have et stærkt videngrundlag om bæredygtig udvikling.

Regeringen har etableret et Institut for Miljøvurdering. Gennem forskning på højt internationalt niveau skal instituttet sikre, at miljømålene nås på den økonomisk mest effektive måde. Instituttet skal skabe overblik over den aktuelle og den langsigtede miljøsituation såvel i Danmark som globalt. I den forbindelse skal instituttet trække på og udnytte al den viden og de kompetencer, der er opbygget på andre nationale og internationale forskningsinstitutioner. Denne viden og indsigt skal formidles til offentligheden og politiske beslutningstagere.

De miljøpolitiske beslutninger bør bygge på det bedst mulige videngrundlag - videnbaseret miljøpolitik. Der er behov for forskning, dataindsamling og overvågning, som kan bidrage til at forbedre beslutningsgrundlaget. Sammenhængen mellem forskning og prioriteringer i handlingsplaner og strategier skal fortsat styrkes. Miljøøkonomi og analyser af, hvordan virksomheders og borgeres adfærd påvirker miljøet, er blandt de vigtige forskningsområder. Det gælder også forskning i sammenhænge mellem samfundets aktiviteter og effekter på sundhed og miljø samt prognoser og scenarier for den forventede udvikling. Den opnåede viden skal være til rådighed for alle. Hvor videngrundlaget er mangelfuldt, er forsigtighedsprincippet et vigtigt instrument.

Viden om sammenhænge mellem aktiviteter og miljøpåvirkning giver et bedre beslutningsgrundlag, og derfor skal metoderne til strategisk miljøvurdering videreudvikles. Integration af miljø og økonomi i beslutningsprocesser kan fremmes ved at dokumentere effekten af miljøinitiativer ved hjælp af økonomiske opgørelser af fordele og ulemper. Til brug for disse analyser er der behov for at videreudvikle metoderne til at værdisætte miljø- og naturgoder, der berøres af de politiske initiativer.

Opmærksomheden vil også i de kommende år blive rettet mod information, uddannelse og undervisning. Nøglebegreberne i en fremadrettet information og undervisning om bæredygtig udvikling er viden og ansvar. Folkeskolen, gymnasier og ungdomsuddannelser har en særlig rolle, som de institutioner der er med til at forme børn og unges grundlæggende værdier. Der er generelt behov for en øget viden om naturgrundlaget for menneskets eksistens samt en solid viden om samspillet mellem miljø og de økonomiske og sociale forhold. Undervisningssektoren har en vigtig rolle at spille, for eksempel gennem at lærer- og pædagoguddannelser sætter fokus på at bidrage til børn og unges forståelse af problemstillinger omkring bæredygtig udvikling.

Uddannelsesinstitutionerne har blandt andet til opgave at formidle viden om miljø og bæredygtig udvikling på en måde, så denne viden kan danne grundlag for demokratiske beslutninger. Undervisning om bæredygtig udvikling bør foregå i et internationalt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner. Herved vil børn og unge erfare, at der er problemstillinger, som er fælles for os alle, og som bedst løses gennem en fælles international indsats. Undervisningsministrene underskrev Hagadeklarationen i marts 2000, og i januar 2002 blev den første Agenda 21 for uddannelse i Østersøregionen - Baltic 21E - godkendt. Hermed sætter uddannelsessektoren økologisk, økonomisk, kulturel og social udvikling på dagsordenen for samarbejde mellem Danmark og landene rundt om Østersøen.