|
Fælles fremtid - udvikling i balance 14 By- og boligudvikling
Det er regeringens overordnede mål at fremme en bæredygtig udvikling af byer, boliger og byggeri. Beboere og brugere i de enkelte by- og boligområder skal deltage aktivt heri, blandt andet gennem en livsstil der bygger på, at man i det daglige så vidt muligt tager hensyn til miljøet og begrænser ressourceforbruget. Byerne skal sikre rammer for en fortsat vækst og være attraktive lokaliseringsmuligheder for nye erhverv. Byen med dens sociale liv, bygninger og infrastruktur skal organiseres og forvaltes med sigte på at opnå betydelig reduktion af ressourceforbrug og miljøbelastning. Der skal arbejdes for større produktivitet og effektivitet i byggeriet. Byerne skal være levende og mangfoldige og styrkes som ramme for en god og ligeværdig integration af alle i det danske samfund. De enkelte dele af byen skal både indeholde både boliger, serviceerhverv, offentlige institutioner og kulturtilbud, så byen bliver mere levende. Udviklingen af byerne skal ske i et privat/offentligt samarbejde. Byernes ældre erhvervs- og havneområder skal udnyttes bedre gennem omdannelse. Herved opnås en attraktiv bredde i byernes udbud af arealer til erhvervs- og boligudbygning. Byens trafikskabende funktioner skal ligge sådan, at der opnås den mest effektive udnyttelse af det samlede trafiksystem, og flere med fordel kan bruge den kollektive trafik. Der skal sikres en balance på boligmarkedet, og den enkelte skal have et reelt valg mellem ejer- og lejerbolig. Samtidig skal der være en fornyet indsats i belastede bykvarterer. I byfornyelsen skabes rammerne for samspil mellem nyt og gammelt, og der skal lægges vægt på kvalitet, god arkitektur og hensynet til det visuelle miljø og byøkologi, ligesom de bevaringsværdige kulturmiljøer skal sikres. Samtidig skal kvaliteten af byernes rekreative muligheder gøres bedre. Velstandsstigningen og den øgede arbejdsdeling har ført til en kraftig stigning i trafikken, som i en årrække har været en udfordring for bymiljøet og dermed byens samlede kvalitet. Det kan være vigtigt at udvikle principper for lokalisering og trafikbetjening, blandt andet for at sikre at en stigende del af trafikken afvikles med kollektive transportmidler, på cykel og til fods. I hovedstadsregionen vil dette blandt andet sikres, ved at erhvervsbyggeri placeres i tilknytning til stationerne. Byernes vækst kan med fordel foregå på arealer, som allerede er by i dag. Men byernes vækst skal ses i sammenhæng med landdistrikterne, idet alle områder af landet skal være realistiske og attraktive udviklingsområder. Den største del af udbygningen i landdistrikterne forventes at foregå som en udvikling af landsbyerne. I byen vil en vigtig del af udbygningen foregå som omdannelse af ældre erhvervsområder.Ved at genbruge eksisterende udtjente byområder udnyttes de lokale sociale, naturmæssige og bygningsmæssige ressourcer bedst muligt. Det bør tilstræbes at blande boliger og byens forskellige andre funktioner og herigennem sikre god tilgængelighed. En blanding af service, erhverv og forskellige boligformer giver samtidig mere levende og mangfoldige byer, der også er socialt bæredygtige, og som giver grundlag for en bedre integration af alle borgere. Planlægningen af byomdannelsen skal bygge på dialog og partnerskaber mellem forskellige aktører, så borgerne får større indflydelse på udviklingen i deres lokalområder. En bæredygtig udvikling hænger sammen med brugeradfærd og borgernes livsstil i byer og boligområder. Der er gode erfaringer med blandt andet borgerinddragelse, individuel måling af ressourceforbrug i husstande og grønne regnskaber i de enkelte boligområder, som regeringen vil videreudvikle. De grønne områders kvalitet og udfoldelsesmulighederne i byrummene, (for eksempel ved plads til uformel idrætsaktivitet,) har stor betydning for både den fysiske og psykiske trivsel i byen. Det gælder ikke mindst i forhold til flygtninges og indvandreres integration i lokalområdet. Arealerne bliver brugt meget, og de grønne områder og den bynære natur har betydning for byens økologiske kredsløb, - de filtrerer regnvand, aftager kompost og er ramme for plante- og dyreliv. Bygninger og anlæg i byerne udgør en væsentlig del af samfundets økonomiske og kulturelle kapital og spiller desuden en central rolle for det samlede ressourceforbrug og miljøbelastning. Energiforbrug til byggeri og drift af bygninger står for halvdelen af Danmarks energiforbrug, mens materialeforbrug til byggeri og anlæg udgør hovedparten af forbruget af danske råstoffer. Det er derfor en væsentlig udfordring at synliggøre og begrænse ressourceforbrug og miljøbelastninger for bygningers samlede livsforløb. Det kan blandt andet gøres ved at øge bygningers brugsværdi, fleksibilitet og kvalitet, så levetiden forlænges og behovet for bygningsændringer begrænses. Det er vigtigt at få bæredygtig udvikling konkretiseret på brancheniveau. Det skal ske gennem praktiske eksempler på, hvordan man helt konkret indarbejder bæredygtig udvikling. De gode erfaringer, der allerede er opnået med bæredygtig og miljørigtig projektering og byggeri både ved nybyggeri og renovation, skal spredes. Det er vigtigt, at der er en dialog mellem bygherre og byggerådgivere tidligt i projekteringsfasen indtænker bæredygtigheden af den valgte løsning. Dele af byggebrancen er selv begyndt at arbejde med at beskrive, hvordan bæredygtig udvikling kan synliggøres i byggebranchen. Mål og indsats i den kommende tid Blandede boligformer giver ofte en varieret og bred beboersammensætning. Samtidigt er byområder med blandede ejerformer som regel stabile og velfungerende. Regeringen ønsker, at der sker en blanding af ejerformerne i områder med mange almene boliger, der er kendetegnet ved at være fysisk nedslidte og have en ensidig beboersammensætning. Der igangsættes et udvalgsarbejde, som i 2002 skal forberede en reform, der giver beboerne i almene boliger adgang til at overtage deres bolig på ejer- eller andelsbasis. Forholdene på boligmarkedet medfører, at det i visse områder er vanskeligt at skifte bolig efter ændrede behov. Regeringen vil sikre, at der bygges støttede almene udlejningsejendomme, og at der kommer gang i byggeriet af private udlejningsboliger, herunder ungdomsboliger i de større uddannelsesbyer og boliger til ældre. Betænkningen fra Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg fra januar 2001 indeholder en række beskrivelser af mulige forslag til nye initiativer og love, som kan styrke udviklingen af bæredygtige byer i forhold til lokalisering og arealanvendelse. Regeringen vil følge op på dette udvalgsarbejde. I Landsplanredegørelse 2002 vil regeringen nærmere redegøre for udviklingen af byerne som en del af en bæredygtig udvikling og for, hvordan man kan sikre et Danmark i balance - mellem de forskellige områder i landet og mellem land og by. Regeringen vil i løbet af 2002 fremlægge sin politik for en udvikling af Danmark. Politikken skal udvikles i dialog med alle relevante parter og sigte mod at skabe et bæredygtigt Danmark i balance. Regeringen vil sikre og udvikle mangfoldigheden i landet og give plads til både økonomisk fremgang og et bedre miljø. Et uddybet samvirke mellem land og by er en forudsætning for begges udvikling. Den største vækst i boliger og erhverv forventes fremover at komme i de lidt større byer. Men landsbyerne og landdistrikterne vil også få en vigtig rolle. Byernes attraktivitet er i stigende grad en konkurrenceparameter i regionernes og byernes konkurrence om de attraktive virksomheder og jobs. De nye erhverv ønsker at etablere sig i byer med veluddannet arbejdskraft, en god infrastruktur og et varieret kulturudbud. Helhedsorienteret byfornyelse videreudvikles som et redskab til byudvikling, ligesom bygningsfornyelse skal forbedre den ældre boligmasses brugsværdi. Der sættes fokus på de behov og krav, borgere og virksomheder har til udviklingen af byerne. Indsatsen i særligt udsatte by- og boligområder videreudvikles gennem kvarterløft med fokus på social bæredygtighed, integration og beskæftigelse. Der sigtes særligt mod at inddrage alle borgere og mod at integrere sociale, økonomiske og miljømæssige initiativer i lokalsamfundet. Regeringen vil med projektet "Byer for alle" styrke den lokale integration i belastede by- og boligområder, der kræver en særlig integrationsindsats. Hos byggeriets parter er der brug for en øget kompetence inden for bæredygtigt byggeri - og en øget interesse for og forpligtelse til at fremme bæredygtig udvikling. Regeringen vil motivere en øget efterspørgsel efter bæredygtigt og energieffektivt byggeri.Vækst og et godt miljø skal gå hånd i hånd. Der vil blive benyttet flere værktøjer - fra markedsorienterede redskaber under selvforvaltning til egentlig regulering af området. Det vil blandt andet ske ved at stimulere væksten af bæredygtige produkter samt udviklingen af nye mærkningsordninger for byggerierhvervets selvdeklarering af byggeriers ressourceforbrug, sundhed og miljøpåvirkning. Byggepanelets handlingsplan for miljømæssigt bæredygtigt byggeri fra 2001 er et godt udgangspunkt for byggerierhvervets koordinerede indsats på den miljømæssige del af området.
|
