DDFF har med projektet "Beslutningsgrundlag for indførelse af miljøstyring på
avistrykkerier" og forprojektet til "Energiledelse i den grafiske branche"
beskæftiget sig med miljøforhold i avisproduktion. Disse projekter har haft fokus på
generelle miljøforhold på avistrykkerierne. Således er mulighederne for at svanemærke
aviserne blevet undersøgt, og der er iværksat et energiprojekt, der fokuserer på
energiledelse i den grafiske branche.
Der har ikke i de nævnte projekter specifikt været fokus på makulaturdannelsen
papirspildet selvom papiret set i livscyklusperspektiv repræsenterer langt
hovedparten af miljøpåvirkningerne relateret til en tryksag4.
Svanemærket stiller kun i beskedent omfang konkrete krav til papirforbrug/papirstyring,
og i energisammenhæng har der traditionelt været størst opmærksomhed på de primære
energiforbrug i produktionen og ikke på de afledte energiforbrug fx ved
papirfremstilling.
Grafisk Arbejdsgiverforening har i "Branchepakke for miljøstyring i små og
mellemstore grafiske virksomheder"5
udviklet et værktøj til papirstyring på arktrykkerier (ark-offset). Det er dette
værktøj, der har inspireret til at udvikle et mere specifikt værktøj til
avistrykkerierne (rotations-offset).
Produktionen på avistrykkerierne er væsensforskellig fra arktrykkerierne. På
avistrykkerierne er produktionsvilkårerne således præget af samspillet med
dagbladsvirksomheden redaktion, distribution og de daglige deadlines.
Produktionsbetingelser, som er relativt ens fra avistrykkeri til avistrykkeri. Det er
derfor oplagt, at resultaterne af et miljøprojekt om papirstyring, der inddrager 3
avistrykkerier som case-virksomheder ud af knap 30 i alt, vil have stor relevans for
avistrykkerierne generelt.
Makulaturprocenten på de danske avistrykkerier er i størrelsesorden 8-12%6. Med et årligt forbrug på sammenlagt 230.000
ton avispapir7 er det oplagt, at selv en
beskeden procentvis nedbringelse af makulaturprocenten repræsenterer store mængder
papir, med tilsvarende positiv effekt for miljøet.
Makulaturdannelsen er, set på den baggrund, det væsentligste miljøforhold på
trykkerierne. En indsats her vil med andre ord indebære en betydelig ressourcebesparelse
og desuden minimere den kvantitativt set helt dominerende affaldsfraktion på
avistrykkerierne.
Med papiret som største økonomiske enkeltfaktor i avisroduktion, er der samtidig et
væsentligt økonomisk incitament for virksomhederne til at nedbringe mængden af
makulatur. Makulaturdannelsen er da også et område, der allerede i dag er opmærksomhed
på. Trykkerierne har forskellig praksis omkring registreringer og opgørelser af
makulaturprocenter, og det er meget forskelligt, hvordan registreringerne bruges.
Papirpildet forekommer en række steder i avistrykkeriets produktionsflow. Samtidig er
det en kendsgerning, at de faktorer, der har betydning for at papirspildet opstår, ikke
skal findes umiddelbart der, hvor spildet optræder.

Figur 1.1
Faktorer med indflydelse på papirspild ved avisproduktion
Den hidtidige indsats omkring minimering af makulatur på avistrykkerierne har typisk
fokuseret på rent tekniske forhold. Der er imidlertid også forhold af ikke-teknisk
karakter, som har betydning for eksempel adfærd, vaner og kommunikation mellem
afdelinger.
Der er derfor grund til at tro, at der kan opnås forbedninger gennem en systematisk og
vedholdende indsats med vægt på medarbejderinvolvering. Det handler om at udnytte den
konkrete viden, medarbejderne har, om årsagerne til at spildet opstår.
Det papirstyringsværktøj, der er udviklet i dette projekt, har på denne baggrund
lagt hovedvægten på, hvordan man som organisation ledelse og medarbejdere
kan arbejde systematisk og målrettet med de faktorer, der har betydning for
makulaturmængden.
Det skal her anføres, at målgruppen for projektet topledelse, mellemledere og
de menige medarbejdere ikke er målgruppen for denne rapport, som er udformet efter
Miljøstyrelsens skabelon for afrapportering af miljøprojekter. I et projekt, som netop
forudsætter involvering af alle niveauer, er der ud over rapporten til Miljøstyrelsen
valgt en målrettet formidling i form af dels en teaser om pairstyringsværktøjet og dels
værktøjet i en selvstændig udformning. Desuden omtales projektet i diverse artikler i
blandt andet Dansk Presse. Det målrettede papirstyringsværktøj samt teaseren er
placeret som bilag.
I de følgende kapitler beskrives avisproduktion kortfattet, der redegøres for valget
af metode i papirstyringsværktøjet og endelig gennemgåes de tre cases.