Beskrivelsen omfatter den del af avisfremstillingen, som foregår i avistrykkeriet. Det
vil sige fra det redaktionelle stof er færdigt, til den trykte avis leveres til
distributionen. En indsats omkring minimering af makulatur kan, som nævnt i de indledende
bemærkninger, sagtens omfatte andre led i det samlede produktionsflow for eksempel
redaktioner, distribution og løssalg.
De færdigredigerede sider overføres direkte og elektronisk til filmfremstilling, hvor
det nødvendige fotosatspapir eller film fremstilles. Udviklingen indenfor
offsetområdet går imod computer-to-plate (CTP), som en stadig større del af
avistrykkerierne anvender. Ved CTP springes filmfremstilling over, idet de digitale
informationer går direkte til pladefremstilleren.
2.2 Pladefremstilling.
Film eller digitale informationer modtages i pladefremstilleren, hvor trykpladerne
fremstilles. På dette trin sker en belysning af pladerne, som er belagt en lysfølsom
hinde fra fabrikken. Pladen fremkaldes og skylles, hvorved de farvebærende områder
etableres. Efterfølgende gummieres pladen. Det sker for at beskytte trykpladerne mod
oxidering før og under monteringen på trykvalserne.
Trykpladerne placeres i trykpressen på pladecylindere. Trykpressen består derudover
af et tilsvarende antal gummidugscylindere, som modtager farven og sætter den af på
papiret. Der trykkes på begge sider af papiret på en gang (se nedenstående figur).
Pladecylindrene har typisk plads til fire avissider i bredden.

Figur 2.1
Principskitse af trykværk [Ole Brinch et al; Håndbog i grafisk produktion,
s. 117]
Farveværket sørger for automatisk tilførsel af farve til trykformen og et fugteværk
sørger for adskillelse af de farvebærende og de neutrale områder på trykpladerne ved
at tilføre fugtevand til pladerne under trykning.
Til forskel fra andre grafiske produkter er færdiggørelsen af en avis meget simpel og
indebærer ikke indbinding, laminering o.lign.
Umiddelbart efter trykning går aviserne gennem et falseapparat, hvor de afskæres og
limes. Figur 2.2 viser, hvordan papirbanerne kan løbe gennem rotationspressen; aviserne
kommer ud til venstre på tegningen.

Figur 2.2
Avisrotationspresse; [Ole Brinch et al; Håndbog i grafisk produktion; s.
116]
Hvis den samlede avis er i mere end typisk to sektioner, føres den derfra videre til
indstiksmaskinerne, hvor fortrykte sektioner indstikkes. Under alle omstændigheder
passerer aviserne pakkemaskinerne, hvor de pakkes i bundter. Herefter køres aviserne på
transportbånd ud til læssehallen og bliver distribueret ud fx til depoter for avisbude
samt til forhandlere.
Avispapiret ankommer i ruller fra de danske papirlagre.
En papirrulle består af et paprør (hylse), som papiret er rullet op på, og rullen er
emballeret med omslag og endebunde i karton/pap.
Rullerne placeres på trykkeriets papirlage, som ofte er placeret i kælderplan. Omslag
og endebunde tages af og rullen gøres klar til påsætning. Blandt andet skæres de
yderste lag papir af. Hvis der er ridser eller andre skader på papiret skal disse fjernes
for at forebygge omkostningskrævende banesprængninger under produktion.
Rullerne sættes herefter på rullestel herfra trækkes papiret ind på
maskinen. På de fleste danske avistrykkerier har man automatisk rulleskift, hvor
rulleskift sker i fart. Enkelte trykkerier anvender stadig manuelt rulleskift som kræver
produktionsstop.
På maskiner med automatisk rulleskift er der ca. 1-2 cm papir tilbage på paprøret.
Derkan derudover forekomme større rullerester for eksempel i forbindelse med skift i
papirprodukter.
Det papir, der ikke distribueres som færdige aviser, samles og afsættes som
returpapir der genanvendes.
Nedenstående figur viser papirflowet i avistrykkeriet.

Figur 2.3
Papirets flow igennem trykkeriet.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|