| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion - årsberetning 2001

3 Tilsyn

Kemikalieinspektionens samlede tilsynsindsats kan overordnet opdeles i fire hovedområder; giftkontrol, kampagner, indberetninger og sager, der tages op af egen drift.

3.1 Giftkontrol

Salg og opbevaring mv. af kemiske stoffer og produkter – herunder bekæmpelsesmidler – der er klassificeret og mærket som giftig eller meget giftig er udførligt reguleret. Reglerne herom findes i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler samt bekendtgørelse om klassificering, mærkning mv. af kemiske stoffer og produkter.

Kemikalieinspektionen prioriterer kontrollen af reglerne vedrørende giftige og meget giftige kemiske stoffer og produkter, fordi disse regler har væsentlig betydning for menneskers sundhed.

Hvert år foretager Kemikalieinspektionen tilsynsbesøg hos forhandlere for at kontrollere om reglerne overholdes. Firmaer, der har givet meddelelse om, at de ikke længere forhandler giftige eller meget giftige kemiske stoffer og produkter aflægges også et kontrolbesøg.

Ved tilrettelæggelsen af tilsynsbesøgene har Inspektionen blandt andet lagt vægt på, hvornår virksomheden sidst blev besøgt, og om der verserer – eller har verseret – sager om manglende overholdelse af reglerne.

Tabel 1:
Antal tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol, geografisk fordeling 1997-2001

I 2001 blev der foretaget 14 flere kontrolbesøg i forhold til 2000, og i gennemsnit er der blevet gennemført cirka 160 besøg om året i de seneste 5 år.

3.1.1 Håndhævelse i forbindelse med giftkontrol

Kemikalieinspektionen gav vejledning om reglerne, hvis der under tilsynsbesøget blev konstateret mindre forseelser. For eksempel hvis der i virksomhedens giftrum var anbragt kemiske stoffer og produkter i lavere fareklasse end giftig, eller hvis der blev opbevaret andre uvedkommende ting i rummet.

Tabel 2:
Vejledninger givet ved tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol, geografisk fordeling 1997-2001

Det var fortsat kun nødvendigt at give vejledning i få tilfælde (4%). Det gode resultat kunne være et udtryk for, at der generelt var et godt kendskab til reglerne - og vilje til at overholde dem - hos aktørerne på markedet.

Kemikalieinspektionen har udstedt påbud eller forbud, når der under tilsynsbesøget blev konstateret overtrædelser af grovere karakter. For eksempel opbevaring af forbudte bekæmpelsesmidler på lageret.

Tabel 3:
Påbud/forbud givet ved tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol, geografisk fordeling 1997-2001

Antallet af udstedte påbud eller forbud toppede i 1998, hvor der i forlængelse af cirka 15% af kontrolbesøgene blev udstedt påbud eller forbud. I 2001 var dette nødvendigt i forbindelse med cirka 9% af samtlige kontrolbesøg.

I 10 af de 20 afgørelser blev der udstedt forbud mod salg af bekæmpelsesmidler, der er anført på listen over forbudte midler.

Der blev også givet flere påbud på grund af manglende overholdelse af bogføringspligten.

Resultaterne viste, at der fortsat er behov for en særlig indsats på dette område.

3.2 Kampagner

Kemikalieinspektionen har i 2001 iværksat 11 kampagner indenfor følgende områder:

Tabel 4:
Kampagner 2001

3.2.1 Forbudte bekæmpelsesmidler hos landmænd

Kemikalieinspektionen foretog i 2001 tilsynsbesøg hos 67 landmænd i hele landet. Formålet var hovedsageligt at kontrollere, om der blev opbevaret ulovlige bekæmpelsesmidler.

Ulovlige midler kan være produkter, der ikke er godkendt - hvilket typisk indebærer, at de er ulovligt importeret - eller de kan være forbudt ved særlige bestemmelser udstedt i medfør af kemikalieloven.

Resultatet af kontrollen viste, at seks landmænd var i besiddelse af mindre mængder af forbudte bekæmpelsesmidler. Der var tale om rester af tidligere godkendte midler, som ikke var bortskaffet. Sagerne blev afsluttet med påbud til de ansvarlige om at bortskaffe midlerne på lovlig vis og indsende dokumentation herfor til Miljøstyrelsen.

3.2.2 Aktivstoffer i bekæmpelsesmidler

Hvert år udtager Kemikalieinspektionen en række prøver af bekæmpelsesmidler til analyse for mængden af aktivstof. Midlerne skal indeholde den mængde, som er deklareret. Ved vurderingen heraf tages der hensyn til den tolerancetærskel for afvigelse, som er anført i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler § 11.

I 2001 blev der foretaget analyser af i alt 35 produkter. Der blev analyseret for følgende aktivstoffer: azamethiphos, amitraz, azaconazol, cyprodinil, diflubenzuron, malathion, methabenzthiazuron, pendimethalin, phosalon, phoxim, propamocarb og tolylfluanid.

I 15 tilfælde viste analysen et indhold af aktivstoffer, som ikke var i overensstemmelse med accepterede tolerancer. I to tilfælde viste analyserne for højt indhold af aktivstof, og i 13 tilfælde viste de for lavt indhold, heraf indeholdt ét produkt slet ikke aktivstof. Ni af de produkter, der indeholdt for lidt aktivstof var myrelokkedåser, fluestrips og –plader.

Sagsbehandlingen af overtrædelserne, som omhandler fem firmaer er endnu ikke afsluttet.

Resultaterne af undersøgelsen er udgivet i en rapport, jf. listen over publikationer (4)

3.2.3 CMR-stoffer i forbrugerprodukter

Kemikalieinspektionen deltog i et fælles nordisk tilsynsprojekt om forbrugerprodukters indhold af CMR stoffer (kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionsskadende stoffer). Produkter, der indeholder CMR-stoffer i kategori 1 eller 2, og som er tildelt farebetegnelsen "Giftig", må ikke sælges til private.

Danmark kontrollerede produkter til vedligeholdelse af biler, maling, lime, fugemasser, spartelmasser, rustbeskyttelsesmidler, produkter til skibe og fotokemikalier.

Kontrollen blev udført som tilsynsbesøg i detailbutikker, hvor faremærkning og indholdsstoffer på etiketten blev kontrolleret. Tilsynsbesøgene blev foretaget på Sjælland og i Sønderjylland. Kemikalieinspektionen besøgte 35 butikker og kontrollerede 315 produkter.

Der blev ikke fundet produkter med indhold af CMR-stoffer. Derimod blev der udtaget 12 produkter med mangelfuld faremærkning. Det samlede nordiske projekt bliver afrapporteret i foråret 2002.

3.2.4 Vildledende markedsføring af linoliemaling

Forskellige virksomheder markedsfører linoliemaling og linoliebaserede produkter til træbeskyttelse på deres hjemmeside.

Inspektionen blev opmærksom på, at markedsføringen ofte indeholdt anprisninger, der måtte anses for vildledende. Som eksempler kan nævnes: "Miljørigtigt alternativ", "miljøvenlige recepter", "maling fra naturen" samt andre kombinationer af ordene miljø og natur.

Der blev rettet henvendelse til otte virksomheder med vejledning om reglerne for markedsføring efter bekendtgørelse om klassificering, mærkning mv. af kemiske stoffer og produkter.

3.2.5 Cadmium i plasttasker.

Danmark deltog - som tidligere nævnt - i et EU- tilsynsprojekt om plastvarers indhold af cadmium. På grund af tidligere fund af cadmium i forskellige forbrugerprodukter af plast, var der begrundet mistanke om, at tungmetallet kunne være til stede i sådanne produkter.

I Danmark undersøgte Kemikalieinspektionen tasker af plast. Inspektionen besøgte 26 forhandlere, herunder detailbutikker og en gros virksomheder i Storkøbenhavn.

Hos 10 forhandlere blev der udtaget 20 forskellige tasker i form af børnerygsække, håndtasker, strandtasker, toilettasker, skuldertasker og oppustelige tasker.

I fem tasker blev der påvist et cadmiumindhold over grænseværdien på 75 ppm. Analyseresultaterne viste et niveau fra 388 til 1054 mg cadmium pr. kg materiale. På baggrund af resultaterne blev der fremsendt fire påbud til importører om tilbagetrækning og bortskaffelse af produkterne.

Der blev udsendt en pressemeddelelse med resultatet af den danske undersøgelse. De europæiske resultater blev offentliggjort i en rapport i december 2001, jf. listen over publikationer (2).

3.2.6 Bly i væger til stearin- og gelelys.

Kemikalieinspektionen modtog i 2000/2001 en række henvendelser fra bekymrede forbrugere om bly i væger i levende lys. De kunne angiveligt indeholde bly, hvilket indebar en sundhedsfare ved anvendelsen.

Den 1. marts 2001 trådte forbudet mod bly i kraft - herunder bly i levende lys. På den baggrund besluttede Inspektionen at gennemføre en kampagne på dette område.

Blytråd blev tidligere anvendt for at stabilisere vægen - primært i glaslys (kirkegårdslys, bordlys, gelelys) eller lys, der smelter fuldstændigt (fyrfadslys).

Leverandører af væger oplyste samstemmende til Kemikalieinspektionen, at der næppe var blyvæger på det danske marked. I stedet anvendte producenterne en polyethylentråd (nylonline) eller en spundet papirtråd.

I december 2001 kontrollerede Kemikalieinspektionen lys i seks butikker i København, og der blev ikke konstateret lys med blyvæger.

3.2.7 Mærkning af overfladebehandlingsprodukter.

Kampagnen blev iværksat med udgangspunkt i bekendtgørelse om mærkning og begrænsning af import, salg og anvendelse af overfladebehandlingsprodukter. Overfladebehandlingsprodukter til brug i bygninger med malkode 3 og derover før bindestregen skal forsynes med mærkning om begrænsninger ved indendørs brug.

Kemikalieinspektionen besøgte tre større byggemarkeder i Nordsjælland og udtog 15 produkter. Produkterne omfattede lakfjernere, spraymaling, træbejdse, hæftegrunder til bestemte overflader, gulvlaksæt (lak + hærder), møbellak, koldgalvanisering på spray og varmebestandig maling på spray.

Efter en vurdering af produkternes anvendelsesområde blev der for to produkter - begge lakfjernere - fremsendt påbud om mærkning. For træbejdsen og hæftegrunderen blev der fremsendt vejledning i mærkning. For så vidt angik de resterende produkter vurderede Kemikalieinspektionen, at de ikke var omfattet af bekendtgørelsens anvendelsesområde.

3.2.8 Ozonlagsnedbrydende stoffer

Danmark deltog - som tidligere nævnt - i et fælles EU-tilsynsprojekt om illegal handel med ozonlagsnedbrydende stoffer.

Projektet lagde op til, at myndighederne i de forskellige lande skulle besøge og kontrollere minimum to importører af kølemidler. Eksportlandet skulle helst være beliggende udenfor EU, da import herfra kræver en tilladelse fra EU-Kommissionen.

Kemikalieinspektionen kontrollerede fire importører, der dog alle importerede kølemidler fra lande indenfor EU.

Der blev ikke konstateret ulovlig import af kølemidler ved disse tilsyn.

Hos to importører blev det oplyst, at de stadig havde præfyldte airconditionanlæg med kølemidlet R22 på lager, selvom deres dispensation til salg af restlager var udløbet ved årsskiftet.

Virksomhederne oplyste videre, at de ved salg af disse anlæg udskiftede kølemidlet. Kemikalieinspektionen henstillede derfor til, at virksomhederne straks fik udskiftet kølemidlet i de præfyldte anlæg.

Ved samme lejlighed konstaterede Inspektionen, at det er vanskeligt at kontrollere de præfyldte anlæg for ulovlige kølemidler, da det anvendte kølemiddel hverken fremgår af emballage eller faktura.

Resultaterne i det fælles EU-projekt forventes udgivet i en rapport i efteråret 2002.

3.2.9 Kontrol af UV-filtre i solcreme.

Danmarks Miljøundersøgelser har analyseret 75 solbeskyttelsesprodukter for indhold af 18 tilladte UV-filtre. Indholdet af de målte UV-filtre var alle indenfor den tilladte grænse.

Ifølge analysen indeholdt 13 produkter ingen af de 18 UV-filtre. Produkterne indeholdt i stedet såkaldte "fysiske filtre", der bestod af stofferne zinkoxid eller titandioxid.

For at anvende stofferne til dette formål kræves, at producenten eller importøren har fået dispensation hertil af Miljøstyrelsen.

Der er efterfølgende givet dispensation til flere af de 13 produkter. Inspektionen fremsendte vejledning om reglerne til seks firmaer.

Resultatet af analyserne bliver udgivet i en rapport, jf. listen over publikationer (5).

3.2.10 Triclosan i kosmetiske produkter.

Danmarks Miljøundersøgelser har analyseret 11 kosmetiske produkter for indholdet af triclosan.

Triclosan må anvendes som konserveringsmiddel i kosmetiske produkter i en koncentration på maximalt 0,3 %. Stoffet må dog anvendes i større koncentrationer, når formålet er et andet end konservering; for eksempel desinfektion. I disse tilfælde kræves det, at formålet med anvendelsen af stoffet er anført på produktet.

De undersøgte produkter indeholdt alle triclosan i en koncentration på under 0, 3 % - selvom seks af produkterne blev markedsført med udsagn om antibakteriel effekt. Da indholdet af triclosan var under grænsen for anvendelse som konserveringsmiddel, foretog Kemikalieinspektionen sig ikke yderligere.

3.2.11 Phthalater i legetøj og artikler til børn under tre år

Phthalater i legetøj og småbørnsartikler til børn under tre år er ikke tilladt. Kemikalieinspektionen udtog i januar 20 produkter til undersøgelse for indhold af phthalater. De udtagne produkter henvendte sig klart til børn under tre år.

Resultatet af analyserne - foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser - viste at otte ud af de 20 produkter indeholdt phthalater over grænseværdien på 0,05 vægtprocent.

Seks af produkterne - der bestod af dukker, badedyr og aktivitetslegetøj til spædbørn - indeholdt phthalater i størrelsesorden 20-55 %. En hagesmæk indeholdt 5,8 % og en klapvognsbog 0,1 5% phthalater.

Resultaterne er udgivet i en rapport, jf. listen over publikationer (1).

Forhandlere og importører af de udtagne produkter fik påbud om at standse salget. I alt blev der fremsendt tre påbud for de otte produkter.

Der blev endvidere udsendt en pressemeddelelse med resultatet af undersøgelsen.

I lyset af kampagnens resultat samt udfaldet af en undersøgelse, som blev foretaget af Grøn Information og TÆNK + TEST i december måned, besluttede Inspektionen at gentage kampagnen. Prøverne blev udtaget i december, og analyseresultaterne forventes at foreligge i foråret 2002.

3.2.12 Håndhævelse i forbindelse med kampagner

De gennemførte kontrolkampagner gav anledning til en række sager om overtrædelse af kemikalielovgivningen.

Tabel 5:
Sager i forbindelse med kampagner 2001, fordelt efter afslutningsform.

Der blev udstedt i alt 21 påbud/forbud i forbindelse med gennemførelsen af de 11 kampagner. Forholdsmæssigt udstedte Inspektionen flest påbud/forbud i kampagnen om phthalater i legetøj. På grund af dette resultat vil Kemikalieinspektionen fortsat have fokus på området.

Kemikalieinspektionen vil i nødvendigt omfang følge op på de sager, hvor der blev udstedt påbud/forbud, for at se om afgørelserne efterkommes.

Foreløbigt er ingen kampagnesager blevet overdraget til anklagemyndigheden. Det kan dog blive aktuelt, såfremt det ved Inspektionens opfølgning viser sig, at de udstedte påbud/forbud ikke er efterkommet.

I mange tilfælde kunne Kemikalieinspektionen konstatere, at lovgivningen var overholdt på de respektive områder - kampagnen om CMR-stoffer er et fremtrædende eksempel herpå.

Kemikalieinspektionen kontrollerede 315 produkter ved denne kampagne uden at finde overtrædelser. Undersøgelsen var omfattende, fordi det var første gang området blev kontrolleret og fordi hensynet til menneskers sundhed er særlig stort for så vidt angår disse stoffer.

3.3 Indberetninger

Kemikalieinspektionen modtog mange - såvel skriftlige som telefoniske - henvendelser om formodede overtrædelser af kemikaliereglerne.

Ikke alle henvendelser gav anledning til oprettelse af sager. I nogle tilfælde kunne henvendelsen umiddelbart afvises, fordi den drejede sig om forhold, der ikke hørte under Inspektionens tilsynsområde. I disse tilfælde forsøgte Inspektionen - så vidt muligt - at oplyse om rette myndighed.

I andre tilfælde kunne Inspektionen umiddelbart afvise indberetningen, fordi produktet utvivlsomt var lovligt.

Nedenstående tabel viser antallet af indberetninger - over en femårig periode - der har givet anledning til sagsoprettelse.

Tabel 6:
Antal indberetninger 1997-2001

*Tallene for 1997-2000 er forskellige fra de anførte tal i tidligere årsberetninger, fordi sager af egen drift nu er udskilt.

Kemikalieinspektionen har modtaget 169 indberetninger i 2001 mod 203 året før.

I de seneste fem år har det gennemsnitlige antal af indberetninger været cirka 184, og antallet i 2001 ligger således lidt under gennemsnittet.

Tabel 7:
Indberetninger fordelt på bekendtgørelser/områder 2000-2001. Tallene i ( ) viser den procentvise fordeling.

Kategorien "Øvrige" varierer fra år til år og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes. I 2001 omfattede denne kategori bly, cadmium, ozonlagsnedbrydende stoffer, arsen, kviksølv, formaldehyd, creosot og lampeolie.

I 2001 har der været flest indberetninger om kosmetik.

Desuden var området for klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter genstand for et betydeligt antal indberetninger - disse indberetninger kom hovedsageligt fra konkurrerende virksomheder.

Sagsbehandlingen har - afhængigt af overtrædelsens karakter - bestået i tilsynsbesøg, indhentelse af dokumentation for produktet og gennemgang heraf, analyser og lignende.

I 2001 sendte Kemikalieinspektionen i to tilfælde indberettede produkter til analyse.

Den ene indberetning drejede sig om lugt af formaldehyd fra nye køkkenelementer. Inspektionen udtog to hylder hos firmaet, hvor elementerne var købt og fik disse, samt en af borgeren indsendt hylde, analyseret på Teknologisk Institut. Resultatet viste, at der ikke blev frigivet for meget formaldehyd fra hylderne.

Den anden indberetning drejede sig om et desinfektionsmiddel, der var mærket "Lokalirriterende" på grund af indholdet af benzalkoniumchlorid. Ifølge indberetteren skulle produktet rettelig mærkes "Ætsende", fordi indholdet af benzalkoniumchlorid var højere end 10%. Midlet blev analyseret hos Lægemiddelstyrelsen og resultatet viste, at indholdet af benzalkoniumchlorid var under 10%. Produktet var derfor korrekt mærket.

Indberetningerne kom fra mange forskellige kategorier af personer.

Tabel 8:
Indberetninger 2000-2001, fordelt på indberetter

* Udlandet, advokater, retshjælp mfl.

Knap 35 % af alle indberetninger kom fra privatpersoner, hvilket var samme niveau som i 2000. I absolutte tal var der tale om en mindre nedgang.

Antallet af indberetninger fra andre myndigheder steg i 2001. Kemikalieinspektionen forventer, at det er en tendens, der vil fortsætte i takt med det øgede samarbejde med de forskellige tilsynsmyndigheder.

I 2001 har Inspektionen eksempelvis modtaget en række indberetninger fra Fødevaredirektoratet om anvendelse af ulovlige bekæmpelsesmidler i frugt og grønt samt indberetninger fra Told og Skat om eksport af køleskabe indeholdende freon.

3.4 Sager af egen drift

En række sager blev indledt på Kemikalieinspektionens egen foranledning. De opstod for eksempel ved, at Inspektionen blev opmærksom på formodede lovovertrædelser i reklamemateriale, via oplysninger på internettet, ved tilsynsbesøg i andet øjemed eller lignende.

Tabel 9:
Antal sager af egen drift 1997-2001

Kemikalieinspektionen blev også gjort opmærksom på formodede overtrædelser af andre fagkontorer i Miljøstyrelsen og af Rottekonsulenten. Der opstod desuden flere sager i forbindelse med Miljøstyrelsens projekter om kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter.

Tabel 10:
Sager af egen drift fordelt på bekendtgørelser

*Kategorien "Øvrige" varierer fra år til år

3.4.1 Omgørelse

I 2001 tog Kemikalieinspektionen initiativ til at ændre en tidligere truffet afgørelse. Sagen drejede sig om farvede badekugler til brug i karbad. I 2000 udstedte Kemikalieinspektionen forbud mod salg af kuglerne med henvisning til, at de indeholdt farvestoffer, der udelukkende var tilladt i kosmetiske produkter, som ikke var bestemt til at komme i berøring med slimhinderne.

Med henvisning til de af firmaet fremsendte oplysninger, ændrede Kemikalieinspektionen i 2001 den oprindelige afgørelse.

Firmaet har efterfølgende rejst et erstatningskrav mod Miljøstyrelsen. Det er firmaets opfattelse, at Miljøstyrelsen har handlet ansvarspådragende i forbindelse med afgørelsen i 2000.

3.5 Håndhævelse i forbindelse med indberetningssager og sager af egen drift

I 2001 afsluttede Kemikalieinspektionen i alt 187 sager, der startede – i 2001 eller tidligere – som indberetninger eller sager af egen drift. Det var 54 sager færre end i 2000, men på linie med antallet i 1999 (182).

Tabel 11:
Indberetningssager og sager af egen drift, fordelt på afslutningsform

* Cadmium, bly, nikkel, ozonlagsnedbrydende stoffer, creosot, arsen, formaldehyd, kviksølv, produktsikkerhed, begrænsning af salg mv. af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål.

I 36 sager (cirka 20 %) vurderede Kemikalieinspektionen efter nærmere undersøgelser af produktet, at der ikke var tale om en overtrædelse af reglerne. Forholdsmæssigt forekom denne afslutningsform oftest i kosmetiksager.

Selvom der ikke konstateres en overtrædelse vil sagsbehandlingen i vidt omfang være den samme indtil det tidspunkt, hvor beslutningsgrundlaget er tilstrækkeligt oplyst.

Forholdsmæssigt tegnede kosmetiksagerne sig samtidig for flest alvorlige overtrædelser, idet fem ud af de 11 sager, der blev overdraget til anklagemyndigheden vedrørte kosmetiske produkter.

Vejledninger blev navnlig givet indenfor området klassificering og mærkning mv. af kemiske stoffer og produkter. Hovedparten af disse sager handlede om vildledende markedsføring.

Under kategorien "Anden afslutning" er sager, der eksempelvis blev afsluttet med frivillig tilbagetrækning af produktet, firmaets ophør, produktets udgåelse af markedet eller sagens overdragelse til anden myndighed (ikke anklagemyndigheden).

3.6 Notifikationer

3.6.1 Notifikationsproceduren

Hvis et EU-medlemsland træffer foranstaltninger til at begrænse eller standse markedsføringen af et produkt på grund af sundhedsfare, skal medlemslandet underrette EU-Kommissionen herom.

Kommissionen underretter derefter de øvrige medlemslande i form af en advarsel (notifikation) efter artikel 7 i EU-direktivet om produktsikkerhed. De enkelte medlemslande undersøger dernæst, om produktet findes i landet. Landene meddeler Kommissionen resultatet af deres undersøgelser.

Hvis der er tale om en alvorlig og umiddelbar risiko ved produktet, udsender Kommissionen en notifikation efter artikel 8 i samme direktiv. Hvis et medlemsland modtager en sådan notifikation, skal landet straks træffe foranstaltninger til at sikre at produktet trækkes tilbage fra markedet.

Når der fremsendes udenlandske notifikationer til Danmark er Forbrugerstyrelsen koordinerende myndighed. Forbrugerstyrelsen videresender notifikationerne til den myndighed, der fører kontrol med det pågældende produkt.

Kemikalieinspektionen modtager og behandler notifikationer om kosmetik, kemiske egenskaber ved legetøj og levnedsmiddelefterligninger samt kemiske egenskaber ved andre kemiske produkter.

Kemikalieinspektionen udsender notifikationerne til høring i de relevante brancher, forhandlerorganisationer og større virksomheder.

Hvis produkterne findes på markedet, vælger Kemikalieinspektionen i de fleste tilfælde at advare forbrugerne via en pressemeddelelse. Inspektionen har samtidig opfordret firmaerne til frivilligt at tilbagekalde produkterne, hvis der var tale om notifikationer om legetøj eller produktsikkerhed eller udstedt salgsforbud, hvis notifikationen vedrørte kosmetiske produkter eller andre kemiske produkter.

Kemikalieinspektionen meddeler resultatet af sin markedsundersøgelse til Forbrugerstyrelsen.

3.6.2 Udenlandske notifikationer

I 2001 har Kemikalieinspektionen modtaget og behandlet 21 notifikationer fra andre EU-lande. Notifikationerne var fordelt på følgende produkter/kategorier: Otte handlede om legetøj, syv om kosmetiske produkter, en om tøj, en om væskeholdige vedhæng til nøgleringe, en om tapet og tre om andre kemiske produkter.

Seks af de otte legetøjsprodukter blev ikke fundet på det danske marked. Det drejede sig om bideringe, en plastikbog, træpuslespil, en blød PVC-terning og en legetøjsbil.

Den syvende notifikation vedrørte plastiktænder (spøg og skæmt) med højt indhold af phthalater. Kemikalieinspektionen vurderede, at tænderne ikke var omfattet af det danske forbud mod phthalater og advarede derfor ikke branchen.

Den ottende notifikation var en bold af blød PVC med højt indhold af phthalater. Bolden har tidligere været forhandlet i Danmark, men blev trukket tilbage.

Fire af de syv kosmetiske produkter blev ikke fundet på det danske marked. Det drejede sig om produkter, der indeholdt visse ekstrakter af dyr, som ikke må anvendes.

Et kosmetisk produkt blev påbudt yderligere advarselstekst i Norge. Produktet blev forhandlet i Danmark og firmaet fremstillede fælles nordisk etiket med den påbudte advarsel.

To notifikationer drejede sig om hårfarve, der indeholdt farvestoffet henna. Da produkterne umiddelbart var lovlige afventer Miljøstyrelsen en fornyet vurdering fra EU’s videnskabelige komité for kosmetik og andre forbrugerprodukter end fødevarer (SCCNFP). Miljøstyrelsen vil herefter se samlet på farvestoffer, der anvendes i hårfarver.

Kuglen var i klar plast og indeholdt alkaner (lineære, grenede og cykliske) og alkener (C₁₂-C₂₄, C₃₆,C₄₃). Stofferne giver kemisk lungebetændelse ved indtagelse og irriterer ved hudkontakt. Kuglerne gik let i stykker og kunne derfor indebære en risiko for sundheden. Nøgleringene kom fra Kina. Produktet blev ikke fundet på det danske marked.

Den skinnende effekt var kemisk baseret og kunne give hudirritation samt åndedrætsbesvær. Firmaet meddelte, at tøjet var trukket tilbage.

Tapetet afgav blypartikler, hvilket indebar en risiko for forgiftning. To børn var blevet forgiftet af tapetet i Frankrig, hvor det blev produceret. Produktet blev ikke fundet på det danske marked.

To ud af tre notifikationer vedrørte produkter, som ikke blev fundet på det danske marked (rengøringsmiddel og optændingsmiddel).

Den tredje notifikation drejede sig om et rengøringsmiddel. Produktet indeholdt hypochlorit, og blev som følge heraf forbudt markedsført i Spanien. Kemikalieinspektionen vurderede, at sundhedsrisikoen ved dette produkt ikke var større end ved lignende produkter, der accepteres markedsført i Danmark, og notifikationen gav derfor ikke anledning til reaktion fra Kemikalieinspektionen.

3.6.3 Danske notifikationer

I 2001 har Kemikalieinspektionen sendt ni notifikationer via Forbrugerstyrelsen til EU-kommissionen. Otte notifikationer drejede sig om legetøj og den niende om et kosmetisk produkt.

Kemikalieinspektionen fik analyseret plastlegetøj til små børn for indholdet af phthalater. Analysen viste, at otte produkter ikke overholdt grænsen i phthalatbekendtgørelsen. Kemikalieinspektionen sendte via Forbrugerstyrelsen en notifikation til de øvrige medlemslande om de farlige legetøjsprodukter. Miljøstyrelsen advarede forbrugerne i Danmark via en pressemeddelelse.

Kampagnen om phthalater i legetøj til børn er beskrevet under pkt. 3.2.11.

3.6.3.2 Notifikation om kosmetik

En kinesisk urtecreme af mærket "999" – solgt fra kinesiske akupunktur-klinikker i Danmark – indeholdt steroidhormonet dexamethason. Markedsføringen blev stoppet og forbrugerne blev advaret via en pressemeddelelse. Importørerne blev politianmeldt, og der blev samtidig sendt en notifikation til de øvrige medlemslande via Forbrugerstyrelsen.