| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Afprøvede teknologier under Miljøstyrelsens Teknologiprogram for jord- og
grundvandsforurening
I dette kapitel gives en overordnet præsentation af virkemåde, udførte
teknologiaktiviteter samt hovedresultater og vurderinger heraf for teknikker som sigter
mod at oprense eller kontrollere udbredelsen af stoffer som på opløst- eller gasform er
spredt fra kildeområder.
Reaktive permeable vægge anvendes til at afskære grundvandsbåren
forureningsspredning fra kildeområder primært med chlorerede opløsningsmidler og
hexavalent chrom. De reaktive vægge etableres på tværs af grundvandsfanen, hvorved
forureningskomponenterne som følge af den naturlige grundvandsstrømning bringes i
kontakt med det reaktive materiale i væggen. Det hyppigst anvendte reaktive materiale er
nul valent jern, Fe0.
Ved kontakt med de store mængder Fe0 i væggene opnås som følge af
anaerob jernkorrosion et kraftigt fald i grundvandsmiljøets redoxpotentiale. Eventuel
opløst ilt i grundvandet fjernes ved rustdannelse, hvorefter jernkorrosionen forløber
under dannelse af brint, hydroxylioner og divalent jern, Fe2+.
Det kraftige fald i redoxpotentiale medfører, at blandt andet de chlorerede
opløsningsmidler kan oxidere det metalliske jern og nedbrydes ved såkaldt reduktiv
dechlorering. Nedbrydningsvejene er ikke klarlagt i detaljer, og for forskellige
forureningskomponenter og jernmaterialer ses en varierende produktion af
nedbrydningsprodukter, f.eks. dichlorethylener og vinylchlorid. Halveringstiden for PCE og
TCE er typisk 0,5 3 timer, mens halveringstiden for nedbrydningsprodukterne kan
være væsentligt højere, over 10 timer.
Den anaerobe korrosion i jernvæggen kan desuden reducere opløst hexavalent chrom til
trivalent chrom, der på grund af en lav opløselighed udfælder i jernvæggen.
Reaktionerne med de chlorerede opløsningsmidler og chrom regnes for at være abiotiske
og begrænses således ikke af næringsstoftilførsel mv.
Produktionen af hydroxylionerne hæver grundvandets pH, og i visse situationer kan der
forekomme væsentlige udfældninger af blandt andet calcium- og jerncarbonater, hvorved
den reaktive overflade af jernet samt væggens hydrauliske ledningsevne kan reduceres
afgørende.
I dimensioneringen af reaktive vægge er halveringstiden for forureningskomponenterne
samt dannelse af eventuelle nedbrydningsprodukter og udfældninger nøgleparametre. Idet
de aktuelle nedbrydningsforhold for forskellige forureningskomponenter og reaktive
materialer ikke er endeligt klarlagt, bør materialevalg og tykkelse af væggen bestemmes
udfra laboratorieforsøg.
Anvendelsen af jernmaterialer i reaktive vægge er patenteret af det canadiske firma
Environmental Technologies. Dette firma er involveret i de fleste af de gennemførte
fuldskalaprojekter og udfører laboratorieforsøg med forskellige jernmaterialer og
forureningskomponenter på kommercielle vilkår.
De permeable vægge kan enten etableres i hele grundvandsfanens tværsnit eller i en
del af tværsnittet suppleret med impermeable barrierer i den resterende del af
tværsnittet således, at vandet i hele fanen ledes gennem det reaktive jernmateriale
(funnel and gate). For at undgå, at grundvandet strømmer udenom væggene/barriererne er
det i begge tilfælde vigtigt, at væggene udføres således, at den hydrauliske
ledningsevne er væsentligt større end i de omgivende jordlag. Væggene skal desuden
dimensioneres således, at opholdstiden for grundvandet er tilstrækkelig til fuldstændig
nedbrydning af såvel moderstoffer som nedbrydningsprodukter eller at reduktion og
udfældning af hexavalent chrom kan nå at forløbe.
Med støtte fra Miljøstyrelsens teknologiprogram er der gennemført tre fuldskala
projekter med in situ oprensning af henholdsvis chlorerede opløsningsmidler og en
blanding af TCE og hexavalent chrom. Projekterne beskrives overordnet i det følgende:
3.1.1.1 Hårdkrom
Lokaliteten er anvendt til forchromning, fornikling og forzinkning efter forudgående
affedtning af metalemnerne i bade med TCE. Disse aktiviteter har medført en udbredt jord-
og grundvandsforurening primært med TCE og hexavalent chrom. Forureningen træffes dels i
terrænnær moræneler med indlejrede sandlag og dels i et underliggende sandlag på cirka
fem meters tykkelse. Projektet omfatter rensning af opløst forurening i de indlejrede
sandlag i den terrænnære moræneler ved hjælp af en reaktiv væg med et funnel and gate
system. Endvidere er der vinkelret på væggen udført tre grusfyldte render til
"kortslutning" af de forurenede sandlag. Endelig er der etableret et drænsystem
til nedsivning af vand som efter gennemstrømning af den reaktive væg oppumpes og
reinfiltreres. Dette foretages for at opnå en øget udvaskning af forureningen.
Aktiviteterne under Teknologiprogrammet havde til formål:
 | At dimensionere og afprøve en reaktiv væg med jernspåner til in situ fjernelse af TCE
og hexavalent chrom. |
 | Gennem detaljeret monitering at opnå erfaringer vedrørende fjernelsesrater og styrende
parametre for oprensningseffekten af væggen. |
 | At skabe grundlag for dimensionering og drift af tilsvarende fremtidige vægge i
Danmark. |
Med henblik på at opfylde disse formål er der med støtte fra Teknologiprogrammet
udført følgende:
 | Etableret i alt 14 moniteringsboringer henholdsvis opstrøms, i og nedstrøms væggen. |
 | Udført detaljeret monitering ved vandprøvetagning fra moniteringsboringerne samt det
oppumpede og reinfiltrerede grundvand. |
For detaljerede oplysninger om projektet og teknologiaktiviteterne henvises til /ref. 13/.
3.1.1.2 Vapokon
Lokaliteten er anvendt til oparbejdning af opløsningsmidler hvilket har medført en
kraftig forurening af jord- og grundvand med chlorerede opløsningsmidler og
olieprodukter. Forureningen træffes dels i fyld og moræneler til 3,5 m u.t. og dels i et
underliggende sandet grundvandsmagasin med en mægtighed på cirka 10 meter. Der er
lokaliseret en kraftig og forholdsvis smal forureningsfane som søges oprenset ved hjælp
af et funnel and gate system. For at reducere strømningshastigheden i væggen er der
opstrøms forureningens kildeområde etableret et drænsystem til opsamling af uforurenet
grundvand.
Aktiviteterne under Teknologiprogrammet havde til formål:
 | At dimensionere og afprøve en reaktiv væg med jernspåner til in situ fjernelse af
chlorerede opløsningsmidler, primært TCE. |
 | Gennem detaljeret monitering at opnå erfaringer vedrørende fjernelsesrater og styrende
parametre for oprensningseffekten af væggen. |
 | At skabe grundlag for dimensionering og drift af tilsvarende fremtidige vægge i
Danmark. |
Med henblik på at opfylde disse formål er der med støtte fra Teknologiprogrammet
udført følgende:
 | Laboratorieforsøg med en speciel jerntype (Conelly) og forurenet grundvand fra
lokaliteten. Forsøgene blev udført til bestemmelse af halveringstider samt dannelse af
nedbrydningsprodukter. |
 | To dimensionelle modelstudier af strømningsforholdene i gruslag umidddelbart opstrøms,
i og nedstrøms væggen. |
 | Etableret i alt 45 moniteringsboringer i tre dybder henholdsvis opstrøms, i og
nedstrøms væggen. |
 | Udført monitering ved vandprøvetagning fra moniteringsboringerne samt i vandet fra
drænene. |
For detaljerede oplysninger om projektet og teknologiaktiviteterne henvises til /ref. 13/.
3.1.1.3 Godsbanegården
På lokaliteten har udslip af chlorerede opløsningsmidler fra et værksted forårsaget
forurening primært med 1,2 dichlorethylen af et sekundært sandet grundvandsmagasin med
en mægtighed på cirka to til tre meter. Forureningsfanen søges oprenset ved hjælp af
en reaktiv væg i hele fanens bredde. Væggen er etableret med en højde på fire meter
efter spunsning ned i et underliggende lerlag. Der er anvendt 75 tons jerngranulat.
Aktiviteterne under Teknologiprogrammet havde til formål:
 | At dimensionere og afprøve en reaktiv væg med jernspåner til in situ fjernelse af
chlorerede opløsningsmidler, primært dichlorethylener. |
 | Gennem detaljeret monitering at opnå erfaringer vedrørende fjernelsesrater og styrende
parametre for oprensningseffekten af væggen. |
 | At skabe grundlag for dimensionering og drift af tilsvarende fremtidige vægge i
Danmark. |
Med henblik på at opfylde disse formål er der med støtte fra Teknologiprogrammet
udført eller planlagt udført følgende:
 | Etableret 11 moniteringsboringer i væggen samt boringer op- og nedstrøms herfor. |
 | Monitering ved vandprøvetagning samt pejlinger af grundvandsstand. |
 | Slugtests til vurdering af udviklingen i væggens hydrauliske ledningsevne. |
 | Analyse af intakte kerner efter oprensningen til vurdering af udfældninger i væggen. |
For detaljerede oplysninger om projektet og teknologiaktiviteterne henvises til /ref. 13/.
I det følgende præsenteres de væsentligste resultater og vurderinger fra
teknologiaktiviteterne:
 | Reaktive permeable vægge er en passiv og effektiv teknik til afskæring af
grundvandsbåren forureningsspredning med de chlorerede opløsningsmidler PCE, TCE og TCA
(ved nedbrydning) samt hexavalent chrom (stabilisering ved udfældning). Kommercielt
tilgængelige jernmaterialers kapacitet for hexavalent chrom er dog kun cirka et til tre
mg/l, hvilket ved kraftige chromforureninger forudsætter anvendelse af meget tykke
vægge. |
 | Etableringen af reaktive permeable vægge skal ske på grundlag af grundige
kortlægninger af forureningsfanens tredimensionelle udseende samt de hydrogeologiske
forhold i området. Det har således været et væsentligt problem ved nogle oprensninger,
at en del af grundvandsfanen er strømmet udenom væggen. |
 | Etableringsomkostningerne er forholdsvis høje mens driftsudgifterne er lave. |
 | Der foreligger ikke værktøjer til præcist at kunne forudsigelse af væggenes levetid.
Levetider på 10 til 20 år er nævnt, men ofte kan udfældninger eller ophobning af
gasformig brint medføre nedsat effekt samt øget strømningsmodstand og således reducere
væggens levetid markant. |
 | Reaktive vægge kan anvendes i iltfrit såvel som iltholdigt grundvand. |
 | Dimensioneringen af reaktive vægge skal tage hensyn til de målte halveringstider for
forureningskomponenterne samt nedbrydningsprodukter målt i vandprøver fra den aktuelle
lokalitet med det anvendte jernmateriale. Desuden skal der tages højde for effekten af
eventuelle udfældninger på væggens reaktivitet og hydrauliske ledningsevne. |
 | Naturlige variationer i jordlagenes hydrauliske parametre medfører, at
strømningshastigheden gennem væggene kan variere betydeligt over korte afstande. Kraftig
forurening i højpermeable jordlag kan således medføre "gennemslag" af
væggene visse steder og hermed reduceret oprensningseffekt. Dette er observeret på et af
de udførte projekter. Variationerne i ledningsevnen kan vanskeligt kortlægges i
tilstrækkelig detalje, men fænomenet kan formentlig reduceres væsentlig ved opblanding
i meget højpermeable zoner (faskiner) umiddelbart op- og nedstrøms den reaktive væg.
På et projekt er der på baggrund af modelstudier etableret sådanne grusfyldte faskiner
på 100 cm. |
 | Foreløbige studier viser, at grundvand med stor hårdhed og/eller højt indhold af
sulfat kan medføre en betydelig reduktion i den reaktive vægs effekt som følge af
udfældninger eller biologisk vækst. |
 | Reaktive vægge baseret på nul valent jern er ikke effektive overfor aromatiske
hydrocarboner, dichlormethan, dichlorethaner og chlormethan. |
 | På et projekt er det sideløbende med abiotisk omsætning af TCE konstateret tegn på
sulfatreduktion samt biologisk nedbrydning af oliekomponenter, DCM og DCA som normalt ikke
nedbrydes i jernvægge. |
 | Reaktive vægge kan kombineres med aggressive teknikker til kildefjernelse. Herved
afkortes den nødvendige levetid for væggen, og i visse tilfælde kan der anvendes en
tyndere vægtykkelse. |
 | En væsentlig ulempe ved reaktive vægge er de høje etableringsomkostninger. Desuden er
den maksimale etableringsdybde for de permeable vægge med de nuværende teknikker ca. 15
20 meter. P.t. foregår der en udvikling af metoder til hurtigere og billigere
etablering af vægge og impermeable barrierer (funnels) blandt andet ved hjælp af
åbentstående gravehuller med speciel boremudder, og ved hjælp af teknikker som har
lighed med hydraulisk frakturering. Herved kan væggene desuden etableres på større
dybde end hidtil, og det vil være muligt at installere horisontale "vægge". |
 | Udenlandsk litteratur viser, at foruden jern kan zink, nikkel, aluminium og palladium
anvendes i reaktive vægge. Ved anvendelse af metalblandinger kan der i visse tilfælde
opnås større nedbrydningsrater, men omkostningerne øges dog ligeledes væsentligt. |
 | Der forskes i anvendelse af reaktive metaller overfor en række forskellige
forureningskomponenter herunder pesticider, nitrat, nitroaromater. |
I tabel 3.1 er de omtrentlige omkostninger til de gennemførte oprensninger angivet.
Udgifterne til aktiviteter under teknologipuljen er ikke indeholdt i tabellen. Da reaktive
vægge i projektperioden har været under udvikling/afprøvning, kan udgifterne til de
aktuelle gennemførte projekter være højere end ved tilsvarende efterfølgende sager.
Derfor er der i tabel 3.1 desuden angivet groft skønnede beløb for tilsvarende
efterfølgende projekter.
Tabel 3.1.
Skønnede projektomkostninger eksklusiv udgifter til aktiviteter afholdt under
Teknologiprogrammet. Hele 1000 kr. ekskl. moms, prisniveau 2001. For detaljerede
oplysninger vedrørende projekterne henvises reference 13. Teknikken er under
udvikling/afprøvning, hvorfor udgifterne til de aktuelle gennemførte projekter typisk
vil være højere end ved tilsvarende efterfølgende sager. Beløbene angivet for de
efterfølgende projekter udgør således grove skøn.
Se her!
Nulvalent jern kan anvendes til abiotisk nedbrydning af opløste niveauer af chlorerede
opløsningsmidler. Metoden kan dels anvendes in situ som beskrevet i afsnit 3.1 og dels on
site i jernfiltre som beskrevet i det følgende. En eventuel anvendelse af
jernspånefiltre on site skal ses som et muligt alternativ til grundvandsrensning med
kulfiltre.
Processen er baseret på, at der ved grundvandets kontakt med jerngranulat/-spåner
foregår en jernkorrosion, hvorved eventuelle oxiderede forbindelser (ilt, nitrat mv.)
reduceres under udfældning af jernoxider. Herved sænkes grundvandets redoxpotentiale og
jernkorrosionen forløber anaerobt under dannelse af brint, hydroxylioner og divalent
jern, Fe2+.
Det kraftige fald i redoxpotentiale medfører, at chlorerede opløsningsmidler kan
oxidere det metalliske jern og nedbrydes ved reduktiv dechlorering. Nedbrydningsvejene er
ikke klarlagt i detaljer og for forskellige forureningskomponenter og jernmaterialer ses
en varierende produktion af nedbrydningsprodukter, f.eks. dichlorethylener og
vinylchlorid. Halveringstiden for PCE og TCE er typisk 0,5 3 timer, mens
halveringstiden for nedbrydningsprodukterne kan være væsentligt højere, over 10 timer.
Produktionen af hydroxylionerne hæver grundvandets pH, og i visse situationer kan der
forekomme væsentlige udfældninger af blandt andet calcium- og jerncarbonater, hvorved
den reaktive overflade af jernet og filterets hydrauliske ledningsevne kan reduceres
væsentligt.
I dimensioneringen af jernfiltrene er halveringstiden for forureningskomponenterne -
samt for eventuelle nedbrydningsprodukter samt forekomst af udfældninger -
nøgleparametre som bør estimeres ved laboratorieforsøg.
På det foreliggende grundlag må det konkluderes, at jernspånefiltre til rensning for
chlorerede opløsningsmidler med den afprøvede anlægsopbygning ikke kan anbefales i
forhold til filtre med aktivt kul.
Med støtte fra Miljøstyrelsens teknologiprogram er der gennemført et projekt med on
site rensning af oppumpet grundvand forurenet med chlorerede opløsningsmidler. Projektet
beskrives overordnet i det følgende:
3.2.1.1 Lyndby Rens
På lokaliteten er der påvist en kraftig jord- og grundvandsforurening med PCE fra et
tidligere renseri samt fra en holdeplads for en tankvogn for PCE. I det sekundære
grundvandsmagasin er der i kildeområdet påvist niveauer af PCE på op til 70 mg/l og
nedstrøms herfor op til 4 mg/l. Den mest forurenede del af kildeområdet er bortgravet,
og der er etableret vakuumventilation fra en boring. Herudover foretages oppumpning af
forurenet grundvand fra to boringer. Det oppumpede vand renses i et sand- og kulfilter.
Parallelt med kulfilteret er under Teknologiprogrammet etableret et jernspånefilter. Der
oppumpes og behandles ca. 1,2 m3/time med et indhold af PCE på cirka fire
mg/l.
Aktiviteterne under Teknologiprogrammet har til formål:
 | At opnå erfaringer med et jernspånefilter til on site rensning af grundvand forurenet
med PCE. |
Med henblik på at opfylde dette formål er der med støtte fra Teknologiprogrammet
udført følgende:
 | Dimensionering af et modulopbygget jernspånefilter med fem tanke på hver en m3. |
 | Detaljeret monitering af fjernelsesrater og styrende faktorer. |
 | Prøvetagning af jernspåner med henblik på at fastslå omfanget af og årsagen til
konstaterede udfældninger. |
For detaljerede oplysninger om projektet og teknologiaktiviteterne henvises til /ref. 13/.
I det følgende præsenteres de væsentligste resultater og vurderinger fra
teknologiaktiviteterne:
 | Anlægget har været præget af en del driftsproblemer på grund af defekte ventiler,
pumpestop og indtrængning af luft. |
 | Rensningseffekten var høj i starten af driftsperioden men faldt efter kort tid
betydeligt. |
 | Ved udskiftning af jernspåner er der konstateret kraftig tilkitning af/skorpedannelse
på filtrene. |
 | Såvel ved opstart som efter udskiftning af jernspåner er der konstateret markant
trykopbygning på indgangssiden af filtrene efter en kortere driftsperiode. |
 | Anlægget er taget ud af drift tidligere end oprindeligt planlagt for at studere
udfældningsproblemerne. |
 | Med den afprøvede anlægsopbygning kan jernspånefiltre ikke anbefales i forhold til
kulfiltre til rensning for chlorerede opløsningsmidler. |
I tabel 3.2 er de omtrentlige omkostninger til det gennemførte projekt angivet.
Udgifterne til aktiviteter under teknologipuljen er ikke indeholdt i tabellen. Da filtre
med jernspåner til rensning for chlorerede opløsningsmidler i projektperioden har været
under udvikling/afprøvning, kan udgifterne til de aktuelle gennemførte projekter være
højere end ved tilsvarende efterfølgende sager. Derfor er der i tabel 3.2 desuden
angivet groft skønnede beløb for tilsvarende efterfølgende projekter.
Tabel 3.2.
Skønnede projektomkostninger eksklusiv udgifter til aktiviteter afholdt under
Teknologiprogrammet. Hele 1000 kr. ekskl. moms, prisniveau 2001. For detaljerede
oplysninger vedrørende projektet henvises reference 13. Den anvendte teknik er under
udvikling/afprøvning, hvorfor udgifterne til det gennemførte projekt typisk vil være
højere end ved tilsvarende efterfølgende sager. Beløbene angivet for eventuelle
efterfølgende projekter udgør således grove skøn.
Se her!
Nulvalent jern kan anvendes til reduktion af chrom fra oxidations trin seks (chromat)
til oxidations trin tre. Herved omdannes chrom fra den opløselige og mobile hexavalente
form til den tungt opløselige trivalente form som udfældes. Ved filtrering af grundvand
forurenet med hexavalent chrom i jernspåner opnås således en stabilisering af chrom.
Denne proces kan udnyttes til on site behandling af oppumpet chromforurenet grundvand.
Processen er baseret på det kraftige fald i redoxniveau som forårsages af anaerob
jernkorrosion ved grundvandets kontakt med jerngranulatet/-spånerne i filtret. Dette fald
i redoxniveau medfører ovennævnte reduktion og stabilisering af chrom.
Ved den anaerobe jernkorrosion dannes desuden brint, hydroxylioner og divalent jern, Fe2+.
Produktionen af hydroxylionerne hæver grundvandets pH, og i visse situationer kan der
forekomme væsentlige udfældninger af blandt andet calcium- og jerncarbonater, hvorved
den reaktive overflade af jernet og filterets hydrauliske ledningsevne kan reduceres
væsentligt.
Ved dimensioneringen af jernfiltrene er kapaciteten for tilbageholdelse af chrom i
jernet samt dannelse af eventuelle udfældninger nøgleparametre som bør belyses ved
laboratorieforsøg.
På det foreliggende grundlag vurderes rensning for hexavalent chrom i jernspånefiltre
at være en oplagt og attraktiv teknik. Hexavalent chrom fjernes ikke i filtre med aktivt
kul.
Med støtte fra Miljøstyrelsens teknologiprogram er der gennemført et projekt med
on site rensning af oppumpet grundvand forurenet med chromat. Projektet beskrives
overordnet i det følgende:
3.3.1.1 Skt. Clara Vej
På lokaliteten er der deponeret chromholdigt affald fra et garveri. Dette har medført
en opløst forurening med hexavalent chrom i det sekundære grundvandsmagasin. Som led i
bortgravningen af det deponerede affald og stærkt forurenet jord er der foretaget
grundvandssænkning. Det oppumpede grundvand er renset i et on site filter med
jernspåner. Efter opgravningen er der etableret et drænsystem til opsamling af chromat
som udvaskes fra restforurening under bygninger mv. Rensningen af vandet fra dette
drænsystem foretages med et nedgravet jernspånefilter i en container. Rensningen skal
reducere chromniveauet til maksimalt 10 mg/l.
Aktiviteterne under Teknologiprogrammet havde til formål:
 | At dimensionere og afprøve et filter med jernspåner til on site rensning af grundvand
forurenet med hexavalent chrom. |
Med henblik på at opfylde disse formål er der med støtte fra Teknologiprogrammet
udført følgende:
 | Laboratorieforsøg med måling af gennembrudskurver for chromat for forskellige
flowscenarier. |
 | Dimensionering af fuldskala anlæg til filtrering for chromat. |
 | Monitering af chromat i ind- og udløb til de etablerede filtre under drift. |
For detaljerede oplysninger om projektet og teknologiaktiviteterne henvises til /ref. 13/ samt miljøprojekt nr. 566 fra Miljøstyrelsen.
I det følgende præsenteres de væsentligste resultater og vurderinger fra
teknologiaktiviteterne:
 | Filtrene til fjernelse af hexavalent chrom har været forholdsvis billige i anlæg og
drift og har fungeret efter hensigten. |
 | Ved filtreringsforsøg i laboratoriet er der inden gennembrud af filteret opnået en
rensning til et niveau på 3 mg/l. Kravet til fuldskala
anlægget var 10 mg/l. |
 | På baggrund af laboratorieforsøgene er der etableret et 7 m3
jernspånefilter til et flow på 1,5 m3/time og et gennemsnitligt
chromatindhold i indløbet på 5 mg/l. Levetiden er anslået til 150 300 døgn. |
 | Driften af filteret har været omtrent problemfrit, og udledningskravet er overholdt i
hele driftsperioden. |
 | Filteret til rensning af drænvand er i drift og fungerer efter hensigten. |
I tabel 3.3 er de omtrentlige omkostninger til det gennemførte projekt angivet.
Udgifterne til aktiviteter under teknologipuljen er ikke indeholdt i tabellen.
Tabel 3.3.
Skønnede projektomkostninger eksklusiv udgifter til aktiviteter afholdt under
Teknologiprogrammet. Hele 1000 kr. ekskl. moms, prisniveau 2001. For detaljerede
oplysninger vedrørende projektet henvises reference 13.
Se her!
Kemiske-biologiske jernfiltre er under udvikling med henblik på anvendelse til
rensning af oppumpet grundvand for indhold af opløste chlorerede opløsningsmidler.
Sådanne filtre vil således kunne udgøre et alternativ til anvendelse af filtre baseret
på aktivt kul.
Som beskrevet i afsnit 3.1 medfører anaerob jernkorrosion - som anvendt i reaktive
permeable vægge - dels en reduktiv dechlorering af chlorerede opløsningsmidler og dels
en frigivelse af fri brint. Denne brint kan anvendes af anaerobe bakterier som led i en
biologisk omsætning af chlorerede ethylener. Dette foregår ved en biologisk betinget
dechlorering som er beskrevet yderligere i afsnit 3.5.
I kemiske-biologiske jernfiltre er det således hensigten at kombinere kemisk fjernelse
af opløsningsmidlerne (ved Fe0) med en forøget biologisk nedbrydning. Den
biologiske nedbrydning vil i et vist omfang kunne modvirke den stigning i pH, og hermed
den tilbøjelighed til udfældning af metaloxider, som ofte forekommer under den anaerobe
korrosion i reaktive jernvægge.
Som nævnt er de kemiske-biologiske jernfiltre under udvikling, og det er endnu for
tidligt at vurdere metodens mulige kommercielle anvendelse.
Med støtte fra Miljøstyrelsens teknologiprogram er der gennemført et
laboratorieforsøg dels med jernfiltre og dels med kombinerede kemiske-biologiske filtre
til fjernelse af opløste niveauer af chlorerede opløsningsmidler.
Aktiviteterne under Teknologiprogrammet havde til formål:
 | Via litteratursøgning og laboratorieforsøg at indhente viden om og erfaringer med at
kombinere kemisk og biologisk nedbrydning af opløste niveauer af chlorerede ethener i on
site filtre for oppumpet grundvand. |
Med henblik på at opfylde disse formål er der med støtte fra Teknologiprogrammet
udført følgende:
 | Udført litteratursøgning for kemiske og biologiske metoder til fjernelse af chlorerede
ethener fra grundvand. |
 | Udført laboratorieforsøg i otte reaktorer (i alt 14 forsøg) med forskellige
kombinationer af jern, sand og organiske materialer (spagnum, grøntpiller og poppelflis).
Reaktorerne er udført i polypropylenrør med en indre diameter på 15 cm og en højde på
120 cm. Reaktorerne er tilført vand med indhold af TCE på 500 2.000 mg/l samt mindre indhold af PCE og 1,1-DCE. Iltindholdet i vandet var
8,0 11,5 mg/l mens pH og temperaturen var henholdsvis ca. 8 og 20 23 ° C. |
 | Udført måling af pH, EH, temperatur og ilt samt indhold af chlorerede
opløsningsmidler i ind- og udløb til/fra reaktorerne i forsøgenes samlede varighed på
et år. |
For yderligere oplysninger om projektet og teknologiaktiviteterne henvises til /ref. 24/.
I det følgende præsenteres de væsentligste resultater og vurderinger fra
teknologiaktiviteterne:
 | Kombinerede kemiske-biologiske filtre kan eventuelt udvikles til at udgøre et
miljømæssigt bæredygtigt alternativt til traditionelle kulfiltre. |
 | I de rene jernfiltre (jern og sand) er der påvist halveringstider for TCE på 35
145 minutter, og der er generelt ikke konstateret nedbrydningsprodukter i form af lavere
chlorerede ethener i udløbet fra disse reaktorer. Effektiviteten af filtrene er afhængig
af strømnings hastigheden. Meget lave flow bør undgås. Tilsætning af nikkel forøgede
den initielle nedbrydningsrate for de chlorerede opløsningsmidler. Denne effekt aftog med
tiden. |
 | Jern/sand filtrene kunne under hele forsøget reducere iltindholdet i det tilførte vand
fra cirka 10 til under 0,5 mg/l. |
 | Resultaterne indikerer, at en jern-sand blanding i forholdet 14/86 w/w % er velegnet i
kombinerede filtre. Således medfører dette blandingsforhold kun moderate pH stigninger,
moderate udfældningsproblemer, og der er ikke påvist forøget nedbrydning af TCE ved
større vægtandel af jern i filtrene. |
 | I visse jernfiltre er der påvist sammenkitning som følge af udfældninger. Årsagen
hertil har ikke kunnet fastlægges. |
 | For rene biologiske filtermatricer er der ikke konstateret nogen nedbrydning af TCE ved
anvendelse af poppelflis, mens der er påvist en moderat nedbrydning af TCE ved anvendelse
af spagnum. Ved anvendelse af grøntpiller og plantemateriale er der derimod konstateret
nedbrydning af TCE med halveringstider på 20 45 minutter. Denne nedbrydning
medførte dannelse af cis-DCE. |
 | Filtre med kombinationer af jern/spagnum og jern/poppelflis havde en lavere
nedbrydningseffekt på TCE end tilsvarende rene jernfiltre. |
 | I filtre med kombinationen af jern/grøntpiller er der opnået en halveringstid for TCE
på cirka en time. Der er dog indikationer på, at der med tiden opbygges en vis mængde
cis-DCE i afløbet fra sådanne filtre. |
 | Der forestås et omfattende udviklingsarbejde med de kombinerede kemiske-biologiske
filtre, herunder optimering af sammensætningen af filtermaterialerne samt dokumentation
af filtrenes anvendelighed overfor forskellige chlorerede ethener og robusthed overfor
forskellige vandtyper. |
 | P.t. kan der ikke opstilles retningslinier for design og dimensionering af kombinerede
filtre. |
Anvendeligheden af kemisk-biologiske filtre til fjernelse af opløste chlorerede
opløsningsmidler undersøges p.t. i laboratoriet. Hvorvidt teknikken er anvendelig i fuld
skala - samt i givet fald hvorledes filtrene skal udformes - er uvist. Der er således
ikke grundlag for at opstille præcise økonomiske overslag for sådanne filtre.
I /ref. 24/ er der dog opstillet et regneeksempel,
hvor der foretages en sammenligning af anlægs- og driftsudgifter for et kulfilter og et
kombineret kemisk-biologisk filter. Sammenligningen er baseret på data for et
kulfilteranlæg som er etableret i 1998. Anlægs- og driftsudgifterne for kulfilteret var
cirka kr. 630.000,- og kr. 150.000,-/år. Anlægsudgiften for et tilsvarende
kemisk-biologisk filter er anslået til kr. 950.000,-. På baggrund af formodet lave
driftsudgifter til det kombinerede filter er det vurderet, at dette filter kan være
økonomisk fordelagtigt, såfremt det kan udvikles til at have en levetid på mere end to
til tre år.
De fleste chlorerede opløsningsmidler nedbrydes ikke naturligt under aerobe forhold i
jord- og grundvandsmiljøet. Under sulfatreducerende og methandannende forhold kan der dog
ske en biologisk nedbrydning af en række chlorerede opløsningsmidler, herunder PCE og
TCE ved såkaldt "reduktiv dechlorering". Ved den reduktive dechlorering mister
opløsningsmidlet et chloratom og modtager et brintatom. Herved dannes lavere chlorerede
forbindelser. For PCE er nedbrydningsrækken således; TCE, DCE (tre isomerer), VC, ethen
og ethan. Ved den reduktive dechlorering af PCE og TCE dannes således de toxiske DCE og
VC.
Dechloreringen er en redoxproces hvor opløsningsmidlet fungerer som elektronacceptor,
og der kræves en elektrondonor. Nedbrydningshastigheden er ofte begrænset af
utilstrækkelig tilstedeværelse af elektrondonorer - let nedbrydelige kulstofkilder
og den mest effektive reduktive dechlorering ses typisk i lossepladsperkolat eller
i blandingsforureninger af chlorerede opløsningsmidler og kulbrinter.
Den reduktive dechlorering kræver således dels et stærkt reduceret miljø og
tilstedeværelsen af brint. Med henblik på forcering af dechloreringen er der i USA
udviklet produktet HRC (Hydrogen Releasing Compound) som er en polylactatester der ved
kontakt med vand (hydrering) langsomt omdannes til mælkesyre (laktat). Denne laktat
nedbrydes biologisk, hvorved naturlige oxiderede forbindelser (elektronacceptorer)
forbruges, og redoxniveauet falder. Som led i nedbrydningen frigives brint som kan indgå
i den omtalte reduktive dechlorering.
HRC anvendes primært overfor opløst forurening i faneområder og kan anvendes i
reaktive permeable barrierer (tætliggende boringer eller deciderede vægge), ved
injektion fra prober, i bund af udgravninger, eller i cirkulationssystemer med oppumpning,
behandling og reinjektion af grundvand.
Af økonomiske årsager og på grund af problemer med at opnå en tilstrækkelig stor
injektion og jævn fordeling af HRCŽen er teknikken ikke umiddelbart oplagt at anvende i
kildeområder med kraftig jordforurening eller forekomst af fri fase.
Følgende projekt er udført med særlige teknologiudviklende aktiviteter
finansieret af Miljøstyrelsens teknologiprogram.
3.5.1.1 Jægersborg Allé 24, Charlottenlund
Projektet omfattede et pilotforsøg med injektion af HRC i et øvre frit
grundvandsmagasin i sandede jordlag forurenet med opløst PCE fra to opstrøms beliggende
renserigrunde. Forureningsniveauet i grundvandsfanen udgjorde op til flere mg-PCE/l.
Forureningens kildeområder er oprenset særskilt udenfor nærværende projekt. Ved at
injicere HRC er det forsøgt at manipulere de naturlige redoxforhold i
grundvandsmagasinet, således at der opnås reducerede forhold, hvorunder reduktiv
deklorering af PCE kan finde sted.
Aktiviteterne under Teknologiprogrammet havde til formål:
 | At belyse oprensningseffekten af HRC til stimulering af reduktiv deklorering. |
 | At belyse effekten af stimuleret reduktiv deklorering på redoxforholdene i den mættede
zone. |
 | At belyse spredning og skæbne af de klorerede opløsningsmidler og deres
nedbrydningsprodukter i den mættede zone. |
 | At belyse spredning og skæbne af de tilsatte produkter i den mættede zone. |
 | At belyse ændringer i strømningsforhold (clogging) og grundvandskvalitet generelt som
følge af injektionen af HRC. |
 | At opstille overordnede økonomiske vurderinger af oprensning baseret på HRC. |
Med henblik på at opfylde disse formål er det med støtte fra Teknologiprogrammet
valgt at udføre følgende:
 | Dokumentere redoxforholdene i flere niveauer i grundvandsmagasinet dels i et felt nær
forureningskilden (5 meter nedstrøms) og dels i et fjernfelt. |
 | Injicere to typer substrat i hele magasinets dybde: HRC i 5 sonder og HRC primer i 4
sonder i zig-zag mønster på tværs af forureningsfanen. HRC primer består af laktat og
glycerin og har til formål at medføre en hurtig reduktion af redoxpotentialet i
behandlingsområdet. |
 | Monitering i to rækker af boringer i hhv. nær- og fjernfeltet. I nærfeltet er der
fokuseret på ændringer i redoxforhold og cloggingfænomener. I fjernfeltet er effekten
af HRC forventet at være aftaget, og der er i højere grad lagt vægt på at undersøge
en eventuel reduktion af PCE og forekomst af nedbrydningsprodukter. Måleprogrammet
omfattede chlorerede opløsningsmidler samt nedbrydningsprodukter, mellemprodukter fra
HRC, elektronacceptorer og reducerede produkter (jern2+, methan mv.). |
For detaljerede oplysninger om projektet og teknologiaktiviteterne henvises til ref. 14.
I det følgende præsenteres de væsentligste resultater og vurderinger fra
teknologiaktiviteterne:
 | Injektionen af HRC ved hjælp af sonder er forløbet tilfredsstillende med mindre
problemer. |
 | HRC er en forholdsvis tyktflydende væske, og injektion heraf ved hjælp af sonder
kræver meget kraftige stempelpumper. Opvarmning af HRCŽen til 40 °
C kunne ikke afhjælpe dette problem. |
 | Hvis behandlingsområdet indeholder væsentlige mængder oxiderede forbindelser
(metaloxider, ilt, nitrat, sulfat mv.) kan der med fordel indledes med injektion af en
tyndtflydende HRC primer til hurtig nedbringelse af redoxpotentialet. |
 | 2½ måned efter injektionen er der i nærfeltet påvist faldende redoxniveau. |
Der foreliggerendnu ikke sikre vurderinger af teknikkens effekt og bearbejdede
oplysninger vedrørende anlægs- og driftsudgifter.
Som følge af MTBEŽs store vandopløselighed og ringe sorption til jorden foretages
afværge af grundvandsforurening ofte ved afværgepumpning. Interessen for biologisk
nedbrydning af MTBE knytter sig i første omgang til on site rensning af oppumpet
grundvand. Der arbejdes dog ligeledes med stimulering af nedbrydningen af MTBE in situ.
Biologisk nedbrydning af MTBE kan foregå med MTBE som primært og som sekundært
substrat.
Som primært substrat optræder MTBE som mikroorganismernes eneste kulstof- og
energikilde.
Som sekundært substrat nedbrydes MTBE i tilknytning til mikroorganismernes omsætning
af et primært substrat (typisk lavmolekylære alkaner) der optræder som hovedkilden til
mikroorganismernes kulstof og energiudbytte. Høje koncentrationer af primær substratet
hæmmer nedbrydningen af MTBE ved kompetitiv inhibering.
Ved nedbrydningen af MTBE som primært eller sekundært substrat kan der med bestemte
bakteriekulturer dannes nedbrydningsproduktet tert.butylalkohol. Hvorvidt dette sker i
kritiske koncentrationer er ikke afklaret p.t.
Under Miljøstyrelsens teknologiprogram er der udført følgende projekter med
biologisk nedbrydning af MTBE:
3.6.1.1 MTBE nedbrydning i grundvand med propanoxiderende bakterier
Projektet blev gennemført som et laboratoriestudium og havde til formål at
undersøgelse rater for mikrobiel nedbrydning af MTBE ved tilsætning af propan og
isobutan som primært substrat. Endvidere skulle opnåeligt rensningsniveau med teknikken
belyses.
For detaljerede oplysninger om projektet og teknologiaktiviteterne henvises til ref. 15.
3.6.1.2 Rensning af MTBE i bioreaktor
Projektet omfattede biologisk nedbrydning af MTBE som primær substrat i reaktorer
og blev gennemført i laboratoriet. Formålet med projektet var at belyse
nedbrydningsrater, dannelse af nedbrydningsprodukter og eventuelle kritiske pH værdier
for tre forskellige biomassekulturer.
For detaljerede oplysninger om projektet og teknologiaktiviteterne henvises til ref. 15.
I det følgende præsenteres de væsentligste resultater og vurderinger fra
teknologiaktiviteterne:
 | Med propan eller isobutan som primært substrat kan der opnås en omsætningshastighed
for MTBE på op til 7 16 mg-MTBE/g-protein/time ved 23 °
C og ved den optimale koncentration af primærsubstratet på 0,5 0,6 mg/l. Monod
konstanten, Km er ca. 130 150 mg-MTBE/l. Dette betyder, at
omsætningshastigheden for MTBE vil være meget lav, hvis der ønskes en rensning til et
niveau på få mg/l. Herved kan anlægsudgifterne til
fuldskalaanlæg blive høje. BTEXŽer kan ikke fungere som primærsubstrater. Såfremt det
rensede vand skal anvendes til drikkevandsforsyning kræves formentlig efterbehandling ved
biostabilisering. |
 | Biologisk nedbrydning af MTBE ved cometabolisme vurderes at være en potentielt relevant
proces ved nedbrydning af MTBE koncentrationer i mg/l området, mens processen næppe er
relevant ved rensning til koncentrationer på få mg/l. |
 | Forsøgene med nedbrydning af MTBE som primærsubstrat har vist, at alle tre anvendte
kulturer var istand til at nedbringe MTBE-koncentrationen fra 10 50 mg/l til få m g/l. Selv ved de høje initialkoncentrationer observeredes ingen
inhibering af bioomsætningen, og nedbrydningshastigheden var således omtrent konstant
over hele koncentrationsområdet. Resultaterne er primært opnået med suspenderede
kulturer (i vandfasen), mens der arbejdes på at udvikle fastsiddende kulturer (i biofilm)
som vil være nemmere at fastholde i filtrene. |
 | Vækstraten for de testede kulturer til nedbrydning af MTBE som primærsubstrat var
meget lav, hvilket i relation til podning til nye reaktorer er kritisk for anvendelse af
teknologien i større skala. Der arbejdes med identifikation af substrater som kan
stimulere den bakterielle vækst. En af de testede kulturer kan nedbryde MTBE ved 10 ° C i et bredt pH område uden dannelse af nedbrydningsproduktet
TBA. |
Arbejdet med teknikkerne til biologisk rensning for MTBE har endnu ikke nået et stade,
hvor der kan udarbejdes estimater over omkostninger ved etablering af anlæg i fuld skala.
Som følge af MTBEŽs store vandopløselighed og ringe sorption til jorden foretages
afværge af grundvandsforurening hermed ofte ved afværgepumpning. MTBE koncentrationen i
det oppumpede grundvand kan enten søges nedbragt ved biologiske metoder, som beskrevet i
afsnit 3.5, eller ved hjælp af filtre med forskellige materialer, hvortil MTBEŽen
sorberer og hermed tilbageholdes.
Under Miljøstyrelsens teknologiprogram er der udført følgende projekter med
sorptionsfiltre for MTBE:
3.7.1.1 Sorption af MTBE til organiske polymerere og uorganiske mineraler
Projektet blev gennemført som et laboratoriestudium og havde til formål at
undersøge rensningseffekten af sorptionsfiltre med henholdsvis den organiske polymer,
resin og uorganiske mineraler i form af zeoliter.
For detaljerede oplysninger om projektet og teknologiaktiviteterne henvises til ref. 15.
3.7.1.2 Sorption af MTBE til aktivt kul
Projektet blev gennemført som et laboratoriestudium og havde til formål at
undersøge rensningseffekten overfor MTBE af aktivt kul i et sorptionsfilter.
For detaljerede oplysninger om projektet og teknologiaktiviteterne henvises til ref. 15.
I det følgende præsenteres de væsentligste resultater og vurderinger fra
teknologiaktiviteterne:
 | Det vurderes p.t., at det er muligt at rense for MTBE ved hjælp af sorptionsteknikker.
Forsøg med organiske sorptionsmaterialer (resiner) har dog ikke vist nogle tekniske eller
økonomiske fordele frem for rensning ved hjælp af aktivt kul. |
 | I litteraturen er der for to typer af organisk resin (Ambersorb) er der fundet
sorptionskapaciteter på 11 16 mg-MTBE/g-sorptionsmateriale ved en MTBE
koncentration på 1 mg/l. |
 | Med en zeolittype kaldet "high silica moddenite" (uorganisk sorbent) er der i
litteraturen fundet en sorptionskapacitet for MTBE svarende til 8 12 gange den
tilsvarende kapacitet på aktivt kul. |
 | I teknologiprojektet er der med organiske polymerer Ambersorb 563 og 572 fundet højere
sorptionskapaciteter end for aktivt kul af typen Chemviron F400. Ambersorb 563 og 572 er
dog relativt dyre og markedsføres ikke mere i Danmark. |
 | Ved rensning af grundvand for MTBE ved hjælp af aktivt kul må der groft set regnes med
et kulforbrug svarende til 10 gange forbruget ved rensning for BTEX. |
 | Ved rensning fra 1 få mg-MTBE/l er der observeret en
kapacitet for kullene på 4 mg-MTBE/g kul. Brugen af aktivt kul er specielt fordelagtigt
ved koncentrationer af MTBE under ca. 500 m g/l. |
 | Et groft estimat fra litteraturen på kapaciteten af MTBE for aktivt kul er 4 11
mg/g- aktivt kul. Kapaciteten afhænger dog af vandets indhold af andre
forureningskomponenter, naturligt organisk stof mv. |
 | Ved laboratoriestudierne under Teknologiprogrammet er der testet 12 typer aktivt kul,
hvoraf Chemviron F400 havde højest kapacitet. Yderligere data foreligger ikke p.t. |
Udfra de udførte teknologiaktiviteter kan der ikke gives estimater af omkostningerne
ved etablering af anlæg til kulfiltrering for MTBE i fuld skala.
I litteraturen er det dog angivet, at udgifterne til rensning for MTBE er ca. 40
80 % højere end tilsvarende rensning for benzen.
I forbindelse med oprensning af forurenede grunde anvendes i mange sammenhænge
ekstraktion og rensning af jordens poreluft. Rensningen foretages oftest ved hjælp af
filtre med aktivt kul.
Som alternativ til denne traditionelle luftrensning er der inden for det seneste årti
udviklet nye teknologier til rensning af oppumpet poreluft, herunder biofiltre. Biofiltre
er on-site behandlingsenheder som består af organiske teksturgivende materialer,
næringsmidler, vand og mikroorganismer. Forureningskomponenterne i den oppumpede luft
nedbrydes biologisk af bakterier i filteret eller tilbageholdes ved adsorptionen til det
organiske materiale.
Specielt i forhold til chlorerede opløsningsmidler, herunder dichlorethylener (DCE) og
vinylchlorid (VC) har udenlandske erfaringer vist, at biofiltre kan være et alternativ
til den traditionelle rensning med aktiv kul.
3.8.1 Formål og
teknologiaktiviteter
Under Miljøstyrelsens teknologiprogram er der igangsat første fase af et program om
anvendelse af biofiltre til rensning af chlorerede opløsningsmidler i oppumpet poreluft.
Arbejdet har omfattet et litteraturstudium og laboratorieforsøg med 8 stk. biofiltre.
Forsøgsopstillingen bestod af en aerob og en anaerob reaktorlinie med fire biofiltre i
hver, to med kompost og to med sphagnum. For hvert filtermateriale var der en biologisk
aktiv reaktor og en identisk, biologisk inaktiv referencereaktor, hvis filtermatrice var
steriliseret i en autoklave. De aerobe reaktorer blev tilledt gasformig TCE og PCE samt
propan/butan-gas som primær kulstofkilde. Til den anaerobe linie anvendtes komprimeret,
opfugtet N2 som bæregas for gasformig TCE og PCE.
Formålet med denne første fase af programmet var:
 | At indsamle viden om design af biofiltre med henblik på biologisk nedbrydning af
chlorerede opløsningsmidler, herunder specielt vinylchlorid. |
 | At gennemføre laboratorieforsøg med henblik på erfaringsopsamling i forhold til
opbygning af biomasse og afprøvning på danske matricematerialer. |
 | At afprøve og kvantificere oprensningsgraden af chlorerede opløsningsmidler og
specielt vinylchlorid i biofiltre. |
 | At redegøre for om biofiltre kan anvendes til reduktion af indholdet af chlorerede
opløsningsmidler, herunder specielt vinylchlorid i ekstraheret poreluft og, om biofiltre
kan være økonomisk attraktive i forhold til traditionel rensning med aktivt kul. |
For detaljerede oplysninger om projektet og teknologiaktiviteterne henvises til ref. 16.
I det følgende præsenteres de væsentligste resultater og vurderinger fra
teknologiaktiviteterne:
 | Ved laboratorieforsøgene blev kompost og sphagnum undersøgt under aerobe og anaerobe
forhold. |
 | De udførte laboratorieforsøg har vist, at der kan opnås omsætning af chlorerede
opløsningsmidler i biofiltre ved aerob co-metabolsk nedbrydning. Ved forsøgene er der
konstateret produktion af kuldioxid og chlorid i filtrene, mens der ikke er påvist
indhold af vinylchlorid og dichlorethylen i luftafkastet fra biofiltrene. Dette indikerer,
at der under de aktuelle forsøgsbetingelser er opnået en fuldstændig nedbrydning af PCE
og TCE til kuldioxid, chlorid og vand. Mineraliseringen startede efter en lag-fase på
20-40 dage. |
 | Kompost var det mest effektive biofilter, hvor propan- og butannedbrydende
mikroorganismer under aerobe betingelser var i stand til at omsætte op til hhv. 39% og
17% af den tilledte mængde TCE og PCE samt 72% af den tilledte propan (0,25 % v/v). |
 | Biofiltre er baseret på biologiske, fysiske og kemiske processer, hvilket vanskeliggør
den praktiske anvendelse af filtrene idet der kræves måling af en række parametre for
at vurdere, kontrollere og optimere biofiltrenes funktion. |
 | Fordelene ved biofiltrene er blandt andet, at de kan adapteres til forskellige
temperaturer, at filtermaterialerne er umiddelbart tilgængelige (f.eks. anskaffelse af
kompost), at anskaffelsesprisen for filtermateriale er lav, at der under de rette
omstændigheder kan opnås fuldstændig mineralisering af de tilstedeværende
miljøfremmede stoffer, og at filtrene formentlig vil være velegnede overfor en række
blandingsforureninger. |
 | Ved at optimere driftsbetingelserne vurderes det, at omsætningen af de chlorerede
opløsningsmidler kan øges væsentligt i forhold til de udførte laboratorieforsøg.
Dette vil medføre et potentiale for, at filtrene kan anvendes som renere teknologi til
luftrensning ved oprensning af forurenede grunde eller i industrielle sammenhænge. |
 | Ved mindre anlæg anses biofiltre ikke at være økonomisk konkurrencedygtige i forhold
til anvendelse af aktivt kul. |
 | Ved større anlæg, specielt ved højt indhold af TCE, DCE og VC, vurderes biofiltre at
være økonomisk konkurrencedygtige i forhold til anvendelse af aktivt kul. |
Udfra de udførte teknologiaktiviteter kan der ikke gives estimater af omkostningerne
ved etablering af anlæg til luftrensning med biofiltre i fuld skala.
Passiv ventilation er en afværgeteknik som - afhængig af de lokalitetsspecifikke
forhold og krav - kan bruges såvel i kildeområder som til hindring af
forureningsspredningen udenfor kildeområder. For en gennemgang af teknikken henvises til
afsnit 2.6.
Under Miljøstyrelsens teknologiprogram er der igangsat et projekt med naturlig
nedbrydning. Resultaterne fra projektet er dog endnu ikke klar til publikation.
In Well Aerator, IWA er en modificeret stripningsmetode, som kombinerer
grundvandsoppumpning ved lufthæveprincippet med forureningsfjernelse ved stripning.
Metoden anvendes til afværgepumpning af flygtige, opløste forureningskomponenter (BTEX,
chlorerede opløsningsmidler mv.) og udgør et alternativ til traditionel
grundvandsoppumpning med eldrevne dykpumper og efterfølgende rensning i aktivt kul.
In Well Aeratoren består af et system af PVC rør som nedsænkes i en traditionel
boring filtersat i minimum ø200 mm rør. Aeratoren er opdelt i flere kamre der dels
fungerer som stigrør i forbindelse med lufthævepumpningen og dels som beluftningskamre i
forbindelse med rensningen af grundvandet ved stripning.
Den primære luftindblæsning foretages i aeratorens inderste rør cirka en meter over
bunden af boringen. Hermed opnås at densiteten af væskesøjlen inde i boringen
reduceres, hvorved der etableres en trykgradient fra formationen til boringen og således
en pumpeeffekt.
Når luftboblerne stiger op gennem vandsøjlen inde i boringen, vil de flygtige stoffer
overføres fra vand til luftfase. Den stigende luft transporterer de flygtige stoffer til
toppen af boringen/In Well Aeratoren. Vandet ledes videre forbi et eller flere
beluftningskamre, hvor der sker en yderligere luftindblæsning og stripning af de flygtige
stoffer. Antallet af beluftere afhænger blandt andet af oprensningskravet samt
koncentrationerne af de forurenende stoffer.
Afhængigt af forureningsniveauet kan der være behov for rensning af afkastluften fra
Aeratoren.
Med henblik på afprøvning af Aeratoren og belysning af oprensningseffekt,
anlægs- og driftsudgifter mv. er der fra Miljøstyrelsens teknologiprogram ydet støtte
til tre projekter:
3.11.1.1 Ulstrup
På lokaliteten i Ulstrup er In Well Aeratoren etableret på en virksomhedsgrund,
hvorfra der er sket en udsivning af chlorerede opløsningsmidler, fortrinsvis TCE og en
grundvandsbåren spredning til et nærliggende boligområde.
Forureningens kildeområde er knyttet til tre kar som tidligere har været anvendt til
affedtning. Fra en svag restforurening i jorden omkring disse kar (som er fjernet),
udvaskes TCE til områdets sekundære grundvandsmagasin som træffes i et lag af
smeltevandssand som træffes fra terræn. Det sekundære magasin har frit vandspejl cirka
tre meter under terræn, og forureningen er afgrænset til toppen af magasinet. Fra
industrigrunden er der udbredt en forureningsfane ind under et nærliggende boligområde.
Med henblik på at afskære fremtidig spredning af TCE fra lokaliteten er der
umiddelbart nedstrøms kildeområdet etableret en afværgepumpning ved hjælp af IWA.
Omkring afværgeboringen er der før opstart påvist niveauer af TCE på op til 1,5 mg/l.
Formålet med aktiviteterne under teknologipuljen er:
 | At tilvejebringe en detaljeret beskrivelse af metoden, herunder retningslinier for
design og dimensionering. |
 | At dokumentere metodens rensningseffekt, anlægs- og driftsudgifter, moniteringsbehov,
udfældningsproblemer mv. |
Med henblik på at opfylde disse formål er der med støtte fra Teknologiprogrammet:
 | Gennemført hydrauliske tests og grundvandsmodellering som grundlag for vurdering af den
nødvendige oppumpning. |
 | Etableret en afværgeboring filtersat i ø315 rør fra 4,0 7,0 m u.t. |
 | Installeret en In Well Aerator med en pumpekapacitet på 1,5 m3/time og to
beluftningskamre til vandrensning. |
 | Foretaget detaljeret monitering af forureningsniveauet i det oppumpede grundvand før og
efter vandbehandlingen samt af forureningsniveauet i afkastluften fra Aeratoren. |
For detaljerede oplysninger om projektet og teknologiaktiviteterne henvises til /ref. 18/.
3.11.1.2 Askov
Forureningen i Askov består overvejende af PCE fra et tidligere renseri. Geologien på
lokaliteten udgøres fra terræn af et ca. 10 meter tykt lag af moræneler som underlejres
af skiftende smeltevandsaflejringer til 90 m u.t. Det frie vandspejl findes ca. 30 m u.t.,
og det trufne magasin kan stå i en vis hydraulisk kontakt til områdets primære
grundvandsmagasin, hvorfra der indvindes ca. 50 meter nedstrøms lokaliteten. I toppen af
grundvandszonen er der før iværksættelse af afværgeforanstaltningerne påvist niveauer
af PCE på op til 730 mg/l. Koncentrationen er påvist markant
aftagende med dybden.
Afværgepumpningen ved hjælp af In Well Aeratoren er iværksat med henblik på at
fjerne det værst forurenede vand i den øvre del af grundvandszonen og hindre en
uacceptabel påvirkning af dybereliggende vandførende lag.
Afværgepumpningen udføres sideløbende med en oprensning af den umættede zone ved
passiv ventilation.
Formålet med aktiviteterne under teknologipuljen er:
 | At tilvejebringe en detaljeret beskrivelse af metoden, herunder retningslinier for
design og dimensionering. |
 | At dokumentere metodens rensningseffekt, anlægs- og driftsudgifter, moniteringsbehov,
udfældningsproblemer mv. |
Med henblik på at opfylde disse formål er der med støtte fra Teknologiprogrammet:
 | Gennemført hydrauliske tests og grundvandsmodellering som grundlag for vurdering af den
nødvendige oppumpning. |
 | Etableret en afværgeboring filtersat i ø250 rør fra 31,5 til 35,5 m u.t. Fra 35,5 til
45,0 m u.t. er der etableret blindrør med henblik på at opnå et tilstrækkeligt
neddykningsforhold for pumpen. |
 | Installeret en In Well Aerator med en pumpekapacitet på 1,5 m3/time. På
grund af den store løfte højde er Aeratoren indrettet med to pumpetrin og to
beluftningskamre til vandrensning. |
 | Etableret et ø63 mm moniteringsfilter umiddelbart opad afværgeboringen. |
 | Foretaget detaljeret monitering af forureningsniveauet i det oppumpede grundvand før og
efter vandbehandlingen samt af forureningsniveauet i afkastluften fra Aeratoren. |
For detaljerede oplysninger om projektet og teknologiaktiviteterne henvises til /ref. 18/.
3.11.1.3 Vestergade, Åbenrå
Forureningen i Åbenrå består overvejende af PCE fra et tidligere renseri. Geologien
på lokaliteten udgøres af et ca. 1,0 meter tykt fyldlag. Herunder træffes fed ler, uden
sten, men med tynde sandstriber og sprækker. Fra ca. 4 meter under terræn bliver
lerlaget let sandet med skaller og småsten, og underlejres ca. 5 meter under terræn af
en fed ler, uden sten og sandstriber. Der er en overfladeafstrømning knyttet til
oversiden af lerlaget 1,0 meter under terræn og et grundvandsmagasin knyttet til den
sandede ler ca. 4 meter under terræn. Det dybereliggende vandførende lag er lavtydende
og nedbørsafhængigt.
I toppen af grundvandszonen er der før iværksættelse af afværgeforanstaltningerne
påvist niveauer af PCE på op til 64 mg/l. I grundvandsmagasinet 4 meter under terræn er
der lokalt påvist fri fase af chlorerede opløsningsmidler.
Afværgepumpningen ved hjælp af In Well Aeratoren er iværksat for at fjerne det
værst forurenede vand knyttet til overfladeafstrømningen og etablere en lokal
sænkningstragt for opsamling af fri fase og kraftigt forurenet vand i det dybereliggende
vandførende lag.
Afværgepumpningen udføres sideløbende med en oprensning af den umættede zone ved
aktiv ventilation.
Formålet med aktiviteterne under teknologipuljen er:
 | At dokumentere Aeratorens robusthed overfor stærkt varierende grundvandstilstrømning,
herunder dens virkningsradius i et lavt ydende magasin ved samtidig recirkulering af
behandlet vand og alternerende drift. |
 | At dokumentere metodens virkningsgrad ved høje forureningskoncentrationer med
chlorerede opløsningsmidler. |
Med henblik på at opfylde disse formål er der med støtte fra teknologiprogrammet:
 | Gennemført datalogning af grundvandsspejlet samt monitering på forureningsudbredelsen,
med henblik på at vurdere effekten af IWA. |
 | Installeret en In Well Aerator med en pumpekapacitet på 0,2 m3/time, hvor
der samtidig pumpes fra zonen over det terrænnære lerlag og fra det dybereliggende
magasin. |
 | Foretaget driftoptimering for anvendelse af IWA på et lavtydende magasin. |
 | Etableret et ø63 mm moniteringsfilter umiddelbart opad afværgeboringen. |
 | Foretaget detaljeret monitering af forureningsniveauet i det oppumpede grundvand før og
efter vandbehandlingen. |
For detaljerede oplysninger om projektet og teknologiaktiviteterne henvises til /ref. 17/.
I det følgende præsenteres de væsentligste resultater og vurderinger fra
teknologiaktiviteterne:
 | Designet af et In Well Aerator anlæg vil variere fra lokalitet til lokalitet. De
afgørende parametre er: Type og koncentration af forureningen, udbredelsen af
forureningsfanen, dybden til vandspejl, muligheden for at etablere tilstrækkeligt
blindrør under vandspejlet under hensyntagen til de geologiske forhold, den krævede
influensradius (områdets hydrogeologi), den ønskede pumpemængde, dimensionen af et
eventuelt kulfilter, emissionskrav til afkastluft og afledt grundvand. |
 | I dimensioneringen af anlæggene skal følgende fastlægges: Antal afværgeboringer for
at indfange hele fanen, diameter på afværgeboring/boringer, ønsket luftmængde,
forventet tryk, valg af kompressor eller blæser, antal beluftningskamre, eventuelt filter
til luftrensning. |
 | Et centralt forhold ved designet af anlægget er at der opnås et optimalt
neddykningsforhold for Aeratoren. Dette skal være i intervallet 0,3-1 og så tæt på 1
som muligt. Eventuelle begrænsninger på boredybden, foreksempel hvis lavpermeable
jordlag ikke ønskes gennembrudt, kan derfor være afgørende for anvendeligheden af
metoden. |
 | Hele installationen kan etableres underjordisk i en brønd, hvilket blandt andet er en
fordel i forbindelse med støjemissionen fra kompressoren/blæseren. |
 | På de gennemførte projekter med velydende magasiner har grundvandets indhold af
opløste chlorerede opløsningsmidler kunnet reduceres fra henholdsvis ca. 110 og 140 m g/l til under drikkevandskvalitetskriteriet på 1 mg/l, hvorved det behandlede vand kan afledes direkte til en
recipient. Dette har specielt betydning, fordi der hermed kan opnås en meget væsentlig
reduktion af de sædvanlige afledningsafgifter. For lavtydende magasiner er der påvist en
reduktion fra 64 mg/l til 30-60 mg/l for indholdet af
chlorerede opløsningsmidler. |
 | Anlægget består af forholdsvis enkle komponenter, hvilket simplificerer
vedligeholdelse og reparationer. Ligeledes er det rimeligt nemt at udskifte komponenter,
idet hele systemet kan udtages af boringen og reinstalleres i løbet af nogle få timer. |
 | Anlægget er nemt at regulere/justere og kan således tilpasses eventuelle ændrede krav
og specifikationer under afværgeforløbet. Optimering eller tilpasning af flow og
rensningsgrad foretages ved justering af indblæst luftmængde, aktivering/deaktivering af
beluftere eller beluftningstrin. |
 | Der er ikke umiddelbart påvist tegn på problemer med udfældning. Aeratoren er dog
under de gennemførte projekter med velydende magasiner kun afprøvet på vandtyper uden
høje indhold af kalk og jern. I det lavtydende magasin i Åbenrå er vandtypen ustabil,
med et indhold af både nitrat og jern. I Åbenrå har der ikke været problemer med
udfældning. Det skal dog nævnes, at MP1-pumpen, som blev anvendt i Askov til udtagning
af dokumentationsprøver af det ubehandlede vand, blev defekt på grund af tilklogning.
Der er derfor tegn på at In Well Aeratoren klarer sig bedre end traditionelle pumper. |
 | De anvendte materialer i Aeratoren har vist sig resistente ved høje koncentrationer af
chlorerede opløsningsmidler. |
 | Metoden er baseret på udvaskning af forurening og rensning af opløste niveauer i selve
boringen og er som oprensningsteknik ikke egnet til oprensning af kildeområder med
residual eller mobil fri fase forurening. In-Well Aeratoren kan dog uden problemer
anvendes overfor høje forureningskoncentrationer. |
 | I forhold til anvendelse af IWA kunne oppumpningen og rensningen af grundvandet på de
gennemførte projekter med velydende magasiner være udført med lavere omkostninger ved
anvendelse af traditionel dykpumpe og kulfilter. |
3.11.3 Økonomi
I tabel 3.4 er de omtrentlige omkostninger til de udførte projekter angivet.
Udgifterne til aktiviteter under teknologipuljen er ikke indeholdt i tabellen. Da in well
aeratoren i projektperioden har været under udvikling/afprøvning, kan udgifterne til de
aktuelle projekter være højere end ved tilsvarende efterfølgende sager.
Tabel 3.4.
Skønnede projektomkostninger eksklusiv udgifter til aktiviteter afholdt under
Teknologiprogrammet. Hele 1000 kr. ekskl. moms, prisniveau 2001. For detaljerede
oplysninger vedrørende projekterne henvises reference 18. Den anvendte teknik er under
udvikling/afprøvning, hvorfor udgifterne i tabel 3.4 typisk vil være højere end ved
tilsvarende efterfølgende sager. Beløbene angivet for de efterfølgende projekter udgør
således grove skøn.
Se her!
I /ref. 18/ er der foretaget en sammenligning af
udgifterne til in well aeratoren med tilsvarende udgifter til traditionel
grundvandsoppumpning med dykpumpe og rensning med kulfilter. Nøgledata fra denne
sammenligning ses i tabel 3.5.
Tabel 3.5.
Omkostninger ved behandling af vand ved traditionel oppumpning i forhold til In well
aerator metoden.
Lokalitet/pumpe |
Løftehøjde
m |
Vandmængde
m³/h |
Energiforbrug
kW |
Driftomk.
kr./m³ |
Ulstrup In well aerator |
5 |
1,5 |
31) |
2,02 |
Ulstrup traditionel
(SP2A-6 og kulfilter) |
5 |
1,5 |
0,372) |
~1,25 |
Askov In well aerator |
30 |
1,5 |
5,5 |
3,70 |
Askov traditionel
(SP3A-12 og kulfilter) |
30 |
1,5 |
0,752) |
~1,51 |
1. |
Energiforbruget er beregnet på baggrund af blæserens ydelse ved kontinuerlig
drift vil energiforbruget være mindre end blæserens maksimale ydelse. |
2. |
Energiforbruget er ved kontinuerlig drift |
Som det fremgår af tabel 3.5 vil den traditionelle pumpe- og rensemetode umiddelbart
være billigere end in well aeratoren for de aktuelle projekter. I sammenligningen er der
dog ikke taget højde for, at traditionel oppumpning og kulfiltrering ofte kræver hyppige
tilsyn på grund af udfældningsproblemer. Erfaringerne med in well aeratoren indikerer
derimod, at der ikke opstår lignende problemer med udfældninger, og kun er behov for
meget begrænset tilsyn og vedligeholdelse. På baggrund af erfaring fra de fire
lokaliteter, hvor metoden er anvendt i Danmark, vurderes det at være tilstrækkeligt med
cirka halvårlige tilsyn.
Ovenstående prissammenligning viser desuden, at in well aerator metoden er mere
rentabel at anvende ved små løftehøjder, som i Ulstrup (3 m), end ved forholdsvis store
løftehøjder som i Askov (30 m).
I en række forureningssager konstateres det forholdsvis tidligt i forløbet, at der
med stor sandsynlighed forekommer uacceptable påvirkninger af indeklimaet i bygninger.
Elimineringen af disse påvirkninger må ofte afvente en række supplerende
forureningsundersøgelser samt projektering og anlæg af tekniske tiltag.
I visse situationer er denne forsinkelse af indsatsen dog ikke acceptabel, og i det
følgende beskrives dele af et projekt, hvor der sammenstilles og udvikles metoder til en
såkaldt "tidlig indsats" overfor forurening med flygtige stoffer under og i
bygninger.
Fra Miljøstyrelsens teknologiprogram ydes støtte til et projekt som har til
formål at opstille et katalog over simple og billige teknikker til hurtig eliminering af
uacceptable indeklimapåvirkninger på grunde forurenet med flygtige stoffer. Den samlede
udgift til afværgetiltagene i kataloget må ikke overstige kr. 30.000,- til 40.000,-
ekskl. moms, og behovet for løbende monitering og driftstilsyn skal være minimalt.
Projektet udføres i tilknytning til en sag i Odense, hvor grundvandsbåren
forureningsspredning fra et renseri har medført risiko for uacceptable
indeklimapåvirkninger i flere boliger nedstrøms. Projektet omfatter blandt andet
feltafprøvning og/eller beskrivelse af følgende teknikker:
3.12.1.1 Sikring af indeklima ved maling af vægge, tætning af revner, vandlåse
mv.
Denne type tiltag sigter mod at reducere den konvektive indtrængning af forurening
til indeklimaet ved tætning af revner, sprækker og mellemrum. Desuden søges den
diffusive indtrængning reduceret ved maling af vægge, gulve og eventuelt lofter i
kældre med en diffusionshæmmende maling.
I rum med direkte kontakt til forurenede jordlag foretages afrensning af tapet fra
vægge, fjernelse løstsiddende puds samt tætning af revner og sprækker i gulve og
vægge. Tætningen af revner i gulv og vægge foretages med almindeligt puds, mens
tætning af revner ved rørgennemføringer, vandlåse og mellemrum ved overgang fra vægge
til gulve udføres med en fleksibel diffusionshæmmende fugemasse uden indhold af
sundhedsskadelige stoffer som kan afdampe til indeklimaet.
Efter tætning kan gulve og vægge samt eventuelt lofter i kældre påføres en
diffusionshæmmende maling.
For detaljerede oplysninger om projektet og teknologiaktiviteterne henvises til /ref. 19/.
3.12.1.2 Sikring af indeklima ved ventilation af bygning.
Ved denne type tiltag sigtes i første række ikke mod en reduktion af
forureningsindtrængningen i bygningen. I stedet reduceres koncentrationen i indeklimaet
ved fortynding som følge af et øget luftskiftet i bygningen.
Luftskiftet kan øges dels ved at etablere udsug af rumluft eller indblæsning af
udeluft.
Ved udsugning af rumluft placeres udtag i relevante rum, og der anvendes typisk
elektriske ventilatorer. Ved udsugningen etableres et undertryk i bygningen i forhold til
omgivelserne, hvorved luft strømmer ind i bygningen. Det forøgede undertryk i forhold
til under gulv kan medføre en forøget indtrængning af gasformig forurening.
Indblæsning af udeluft kan ligeledes foretages med elektriske ventilatorer. Herved
opnås den ønskede fortynding af rumluften, og der opnås desuden en forøgelse af
trykket i bygningen i forhold til under gulve. Herved nedsættes eller vendes gradienten
for konvektiv forureningsindtrængning i bygningen, hvorved belastningen af indeklimaet
nedsættes. En væsentlig ulempe ved en sådan indblæsning er, at varm rumluft som følge
af det etablerede overtryk vil trænge ud bygningskonstruktionen, hvorved der kan opstå
væsentlige gener/skader som følge af kondensation.
For detaljerede oplysninger om projektet og teknologiaktiviteterne henvises til /ref. 19/.
3.12.1.3 Sikring af indeklima ved ventilation under gulv
Ventilation under gulv udføres passivt i form af riste i fundamenter,
ventilationsrør under gulve samt luftindtag fra svanehalse afsluttet umiddelbart over
terræn. Ventilationen kan desuden foretages aktivt ved montage af sol-, vind-, eller
eldrevne ventilatorer samt ved udnyttelse af termisk energi (varm lufts opdrift) ved
etablering af aftræksrør indvendigt i bygninger (skorstenseffekt).
Med passive metoder sigtes mod en reduktion af forureningsspredningen til indeklimaet
ved øget luftskifte under bygningen og hermed reduktion af forureningsniveauet under
gulv.
Med de aktive metoder opnås dels en fortynding som med passive metoder og dels en mere
markant påvirkning af trykforholdene under gulv. Afhængig af hvilken aktiv teknik der
vælges, vil der således konstant eller i perioder kunne opretholdes et lavere tryk under
gulv end i indeklimaet. Herved elimineres den konvektive transport af forurening til
indeklimaet.
For detaljerede oplysninger om projektet og teknologiaktiviteterne henvises til /ref. 19/.
3.12.1.4 Sikring af indeklima ved luftrensning i bygning
Sikring mod sundhedsskadelige påvirkninger fra indeklimaet kan foretages ved
rensning af luften i bygninger. Som led i projektet er der udviklet to forskellige
luftrenseenheder beregnet på opstilling henholdsvis i kælderrum og i opholdsrum.
Rensningen af rumluften foretages med aktivt kul.
Renseenheden til brug i ubeboede kældre har en kapacitet på 50 - 230 m3-luft/time,
indeholder et udskifteligt støvfilter samt et kulfilter til ca. 4 kg aktivt kul. Et
supplerende filter til ca. 2 kg kul kan monteres. Renseenhedens støjniveau undersøges
nærmere for forskellige opstillinger men ligger i området 35 45 dbA.
Luftrenserens dimensioner er; L, H, B: 25, 40 og 60 cm.
Renseenheden til brug i opholdsrum har en kapacitet på 35 - 95 m3-luft/time,
indeholder et udskifteligt støvfilter samt et kulfilter til ca. 4 kg aktivt kul.
Renseenhedens støjniveau undersøges nærmere for forskellige opstillinger men ligger i
området 30 35 dbA. Luftrenserens dimensioner er; L, H, B: 40, 25 og 60 cm.
Luftrensningen medfører en øget cirkulation af luften i bygningerne men forventes
ikke at påvirke bygningens trykforhold i nævneværdig grad.
For detaljerede oplysninger om projektet og teknologiaktiviteterne henvises til /ref. 19/.
3.12.1.5 Sikring af indeklima ved periodisk vakuumventilation nær/under bygningen
På naboejendomme til forurenede lokaliteter skyldes eventuelle uacceptable
indeklimapåvirkninger ofte spredning med poreluften af jordforurening på nabomatriklen
eller grundvandsforurening under bygningen.
I sådanne tilfælde kan indeklimapåvirkningerne eventuelt elimineres ved periodisk
vakuumekstraktion af luft fra den umættede zone ved hjælp af en eller flere boringer
nær bygningen. Ved vakuumventilationen udskiftes luften under bygningen, og tilbageslaget
til et kritisk niveau foregår ofte over mange uger eller måneder. Ved et kritisk
tilbageslag gentages ekstraktionen. Vakuumventilationen foretages med et mobilt
ekstraktionsanlæg indbygget i en lukket trailer og er således nemt at flytte. Dette
medfører, at anlægget kan anvendes på flere lokaliteter i samme periode. På en
lokalitet har det været muligt at afskære uacceptable indeklimapåvirkninger i boliger
over en relativt svag grundvandsfane (ca. 200 m g-PCE/l i sand
5,5 til 7,5 m u.t.) ved ekstraktion nær bygningerne en til to gange om året i en til to
uger.
For detaljerede oplysninger om projektet og teknologiaktiviteterne henvises til /ref. 19/.
Projektet har ikke nået et stade, hvor der foreligger afrapportering af tidligere
udførte tiltag eller resultater fra de planlagte feltafprøvninger. I det følgende
præsenteres således de foreløbige erfaringer og indtryk fra arbejdet med projektet:
 | For samtlige tiltag til reduktion af indeklimapåvirkninger fra forurening under/nær
bygninger anbefales udført en grundig byggeteknisk gennemgang, herunder afklaring af
fundamentsforhold, type, tykkelse og stand af gulve, kapillarbrydende lag mv. |
 | Diffusionshæmmende maling indeholder epoxy og påføres under samme sikkerhedsmæssige
foranstaltninger som almindelige terpentinbaserede malinger. Malingens effekt kan
nedsættes eller ødelægges ved slid, beskadigelse, fugtindtrængning mv. |
 | Indblæsning eller udsugning af luft i/fra bygninger kan medføre støjgener og øgede
udgifter til rumopvarmning. |
 | Ved indblæsning af atmosfærisk luft i bygninger ændres/påvirkes trykforholdene
således, at den konvektive indtrængning af forureningskomponenterne nedsættes. Det
modsatte gør sig gældende ved udsug af rumluft. |
 | Indblæsning af udeluft i bygninger medfører risiko for væsentlige gener og/eller
bygningsskader som følge af kondensation i vægge, gulve og lofter. Specielt kan der
opstå skader som følge af råd i trækonstruktioner. |
 | Ved passiv ventilation under gulv opnås en fortynding af forureningsniveauet og hermed
en reduktion af den diffusive og konvektive spredning til indeklimaet. Den passive
ventilation medfører dog ikke med sikkerhed en konstant bortledning af forurening. Ved
aktiv ventilation under gulv opnås en konstant bortledning af forurening under gulvet og
desuden afskæres den konvektive spredning op gennem gulvkonstruktionen permanent i
driftsperioden. |
 | Anvendelse af ventilation under gulv forudsætter ofte at der etableres udtag under
samtlige gulve adskilt af fundamenter. Desuden kombineres metoden ofte med luftindtag
gennem fundamentet, hvorved der opnås en kontrolleret luftstrømning under gulvene. |
 | Ved aktiv ventilation under gulv, kan der i sjældne tilfælde opstå støjgener fra
ventilationsdrænene. |
 | Anvendelse af luftrenseenheder i kældre eller opholdsrum medfører en forøget
cirkulation af rumluften uden væsentlige trækgener. Ventilationen kan dog give anledning
til støjgener i de berørte rum. Herudover er ulemperne overvejende af æstetisk
karakter. |
 | Eliminering af indeklimapåvirkninger ved periodisk vakuumekstraktion med et mobilt
anlæg fra boringer nær bygninger forudsætter, at der opnås aftale om tilslutning til
elnettet. Anlægget giver sjældent anledning til støjgener. Metoden medfører et
begrænset tilsyn ved indkøring og eventuel flytning af anlægget. |
3.12.3 Økonomi
Der foreligger endnu ikke detaljerede opgørelser over de faktiske udgifter for de
enkelte teknikker. Som omtalt ovenfor er det dog en forudsætning for optagelsen i det
endelige katalog, at teknikkerne inklusiv projektering, anlæg og drift totalt set ikke
medfører udgifter over cirka. kr. ekskl. moms 30.000,- til 50.000,-.
Med undtagelse af vakuumventilation nær bygninger vurderes dette at kunne opfyldes for
de nævnte teknikker ovenfor.
Et mobilt anlæg til vakuumventilation indbygget i en lukket trailer kan opbygges for
kr. 80.000 130.000,- ekskl. moms. Etablering af en enkelt boring kan i de fleste
tilfælde udføres for få tusinde kroner, som led i andet arbejde i området, og kan i
næsten alle tilfælde udføres for under kr. 10.000,-. Ved samtidig anvendelse på mere
end cirka fire lokaliteter er denne metode således økonomisk sammenlignelig med de
øvrige teknikker.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |